Læsetid 9 min.

’Vi må max være en skraldespand’

Ingen taler om de unge, der vil falde igennem, hvis regeringen gennemfører skærpede adgangskrav på ungdomsuddannelserne. De produktionsskoler, der står parat som alternativ, må for alt i verden ikke være for attraktive. Der er nemlig heller ingen, som vil betale for de unge, der har brug for en omvej
Værdi. Jeg fik ikke særlig gode karakterer i folkeskolen. Men jeg kunne noget med mine hænder. Allerede i folkeskolen bestemte jeg, at det er det, jeg vil måles på, siger Andreas Rønnov Hansen, der går på skolens snedkerlinje.

Værdi. Jeg fik ikke særlig gode karakterer i folkeskolen. Men jeg kunne noget med mine hænder. Allerede i folkeskolen bestemte jeg, at det er det, jeg vil måles på, siger Andreas Rønnov Hansen, der går på skolens snedkerlinje.

Tor Birk Trads
14. september 2013

Aia Sofia Coverly Turan er en af de unge, der ikke fylder ret meget i debatten om regeringens nye reform af ungdomsuddannelserne.

Hun er ellers en succes. Og hun kan vise vejen for de unge, der ikke længere vil kunne komme ind på en erhvervsskole, når regeringen efter alt at dømme indfører karakterkrav for optagelse i den kommende reform af ungdomsuddannelserne.

Som 16-årig havde Aia Sofia Coverly Turan brug for at flytte hjemmefra og begyndte samtidig på produktionsskolen AFUK, Akademiet For Utæmmet Kreativitet. Som elev der kunne hun få økonomisk støtte og fordybe sig i de kreative ting, hun altid havde arbejdet målrettet for at komme til at beskæftige sig med. Nu er hun 19 år og begynder i næste måned på Kunstakademiet i København.

»På AFUK fandt jeg ud af, at hvis jeg ville engagere mig og havde ideer, så ville lærerne gøre alt for, at man kunne få lov. Jeg har fået masser af kontakter, som jeg har brugt senere, og et tæt forhold til lærerne og studievejlederne, som jeg har kunnet vende tilbage til senere for at få feedback på mine ting eller gode råd. Det er fedt at blive taget så seriøst, når man ikke er særlig gammel,« siger Aia Sofia Coverly Turan, der til at begynde med interesserede sig for animation og nu laver installationskunst.

Produktionsskoler og andre uformelle uddannelsestilbud hjælper den store gruppe unge, der ligesom Aia Sofia Coverly Turan ikke går den lige vej gennem uddannelsessystemet; ikke er klar til at starte på en ungdomsuddannelse eller allerede er droppet ud af en.

Deres mål er, at gøre unge parate til at tage en ungdomsuddannelse eller klare et almindeligt job.

Den type tilbud vil der blive brug for flere af, når adgangskravene strammes. Ifølge Politiken vil regeringen indføre to muligheder for at komme uden om karakterkravene. Den ene mulighed er, at en elev allerede på forhånd har sikret sig en praktikplads. Den anden er en optagelsessamtale og -prøve. Men faktum er, at det er en ’kattelem’, der vil lukke langt færre ind fra den gruppe og flere fra den gruppe, der i fremtiden som minimum har et 2-tal i dansk og matematik med fra folkeskolen.

»Adgangskrav vil alt andet lige betyde, at der kommer flere unge ud af folkeskolen, som ikke kan komme i gang med en ungdomsuddannelse. Men det er svært at se på nuværende tidspunkt, hvad der skal ske med dem, der ikke opfylder de nye krav, man vil stille,« siger Lene Larsen, uddannelsesforsker ved Roskilde Universitet.

Den manglende fokus på de svageste elever får Sisse Carelse, leder af Den Økologiske Produktionsskole på Nørrebro, til nærmest at sprutte af arrigskab.

»De 46 procent, der falder fra på erhvervsskolerne, har ingen stemme. Man taler kun om, at arbejdsmarkedsparathed er det eneste, der dur, og det man hele tiden skal arbejde hen imod. Alle skal være som middelklassens unge. Regeringen tænker kun på dem, der kan regne og skrive. Dem, der fungerer, dem der får al den kulturelle dannelse. Men hvad med dem, der har brug for en pause eller er udsatte af en eller anden grund,« siger hun.

Brug for omveje

Undervisningsminister Christine Antorini har ladet forstå, at den nye og længe ventede fleksuddannelse skal være et nyt tilbud til de unge, som ikke kan komme ind på ungdomsuddannelserne, når der indføres adgangskrav. Hvad den nærmere skal bestå af, har ministeren endnu ikke løftet sløret for, og der er heller ikke sivet meget ud til pressen. Men den vil formentlig hvile på sammensætning af forskellige moduler fra det ordinære uddannelsessystem.

Desuden er der tale om, at et såkaldt unge- eller basisår skal sluse de yngste elever, der kommer lige fra folkeskolen, ind på erhvervsskolerne. Mens de ældre elever med erhvervserfaring skal suse hurtigere igennem.

Men uanset hvad, så bygger disse nye muligheder på ordinære udannelsestilbud. Og så er man lige vidt med de unge, der har brug for en afklarende pause og en alternativ form for pædagogik, mener lektor Søren Langager fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet

Ifølge Søren Langager er problemet, at fokus på faglige kompetencer og arbejdsmarkedsparathed, som der bliver mere og mere af i det ordinære uddannelsessystem, sender endnu flere unge ud i nederlag. I stedet for at de får en pause til at finde ud af en retning på deres liv.

Systemet bliver så at sige medskaber af sit eget problem, konstaterer Søren Langager:

»Produktionsskoler er en slags second chance schools. Nok er der målrettethed, men der er lidt løsere terminer, lidt mindre hold, og knap så meget institution. Derfor spiller produktionsskolerne en central rolle i spørgsmålet om frafald fra ungdomsuddannelserne. Men der er altså nogen, der mener, at man skal undgå den slags omveje.«

Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, bekræfter tendensen i regeringens politik.

»Den tidligere regering havde fokus på særligt tilrettelagte og individuelle forløb til særlige unge. Den nye regeringen vil have alle unge ind i det ordinære uddannelsessystem på den måde at forstå, at det alt sammen skal være kompetencegivende,« siger hun.

Produktionsskolerne har imidlertid meldt ud, at de gerne tager flere elever. Undervisningsministeriets seneste tal fra 2009 viser, at det lykkes for en tredjedel af de unge på produktionsskolerne at gå videre til det ordinære uddannelsessystem. Produktionsskolernes egne tal fra 2010, baseret på en rundspørge blandt 61 ud af de daværende 78 produktionsskoler, viser, at 41 procent går direkte videre til en form for uddannelse.

»Der er nogle unge, som er ret lang tid om at komme i gang og blive afklarede om, hvad de vil med deres liv. De har brug for at være på nogle mellemstadier, som har en motiverende effekt, men ikke en så fremskyndende effekt, at de unge knækker. Der er flere og flere unge i det her forjagede samfund, som har brug for et moratorium, hvor der ikke er så voldsomt et præstationspres. Produktionsskolerne kan være et skridt fremad, om end de også er en lille omvej,« siger Søren Langager.

Ny chance

Økocafeen Nørrebrogade 32 ligger tilbagetrukket i en gård. Den hører under Den Økologiske Produktionsskole. Alt lyser af kvalitet. Lige fra den chokoladeovertrukne, nybagte kage, der er stillet frem på den hvide dug, de flotte glasmosaikker på væggene og til den simrede frokostret ude i køkkenet.

»Jeg elsker at arbejde med træ. Jeg fik ikke særlig gode karakterer i folkeskolen. Men jeg kunne noget med mine hænder. Allerede i folkeskolen bestemte jeg, at det er det, jeg vil måles på,« siger 21-årige Andreas Rønnov Hansen, der går på snedkerlinjen. Han har ADHD og droppede ud af en teknisk skole i Hillerød, fordi han havde det dårligt med de andre elever, og fordi han på grund af for få lærere ikke fik den hjælp og støtte, han havde brug for.

På produktionsskolens snedkerlinje har han sine egne projekter og får lov til at arbejde mere selvstædigt med tingene, samtidig med at der er mere støtte. Andreas Rønnov Hansen ser det som en sejr, at han nu har fået mulighed for at komme tilbage på skolen i Hillerød og afslutte de to projekter, han mangler for at gøre sin uddannelse færdig.

Andreas har gået flere måneder på skolen, mens det er 16-årige Malte Sommerlunds første dag på stedet. Han var gået i gang med en uddannelse som webintegrator på en erhvervsskole, havde programmeret, siden han var ni, men de andre elever var ældre og forventede noget andet af undervisningen, end han selv gjorde.

»Jeg var et andet sted end dem. Jeg havde brug for den uddannelse til at få kickstartet mit liv og få nogle nye venner, efter at jeg var kommet ud af et hashmisbrug og havde fået konstateret, at jeg har skizofreni,« fortælle Malte Sommerlund. Han valgte Den Økologiske Produktionsskole, fordi han, som han siger, kommer fra et alternativt miljø, der på mange måder ligner det på produktionsskolen.

»Men når man som jeg kommer fra en provinsby som mig, så er det tabu at gå på en produktionsskole. Så er man en taber,« siger han.

»Ja, det er er rigtigt. Men en produktionsskole er jo ikke en taberskole,« bryder Andreas ind. »Det er en kickstart til at komme videre. Det er en mulighed. Et sted, hvor man lærer noget, der hænger sammen med, hvordan den virkelige verden fungerer. Det er der rigtig mange, der ikke forstår. Man får rigtig meget selvstændighed, tid og hjælp her.«

Malte Sommerlunds UU-vejleder ville gerne have, at han skulle tage en 10. klasses eksamen, men det mente Malte ikke selv, han kunne klare. Han ville hellere på produktionsskole, mens han venter på at få en STU, en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.

»Det en vigtig ting at nævne faktisk,« siger Andreas Rønnov henvendt til Malte. »Du har programmeret, siden du var ni. Selvfølgelig er det godt med boglig viden, men det er er jo ikke nødvendigvis det eneste, der tæller. Nogle gange er det, som om det kun er en gymnasieuddannelse, der kan åbne døre.«

Andreas Rønnov Hansen forklarer, at de bliver trukket i løn, hvis de ikke møder op på produktionsskolen. Alligevel erkender både han og Malte Sommerlund, at der godt kan være nogle, der går på en produktionsskole blot for at få lønnen.

»Man skal passe på med at gøre det for stramt på en produktionsskole. For nogle tager det bare længere tid,« siger Andreas Rønnov.

Kassetænkning

Men både Andreas Rønnov og Malte Sommerlund skal være glade for, at de overhovedet har fået en plads på produktionsskolen.

For mens eksperterne vurderer, at der vil blive større behov for alternative tilbud, når adgangskravene strammes på ungdomsuddannelser, bliver produktionsskolerne udsat for besparelser på 135 millioner kroner i regeringens forslag til finanslov.

Som tidligere omtalt i Information er der desuden kritik af, at kommunerne lader unge tage en erhvervsuddannelse, selv om de ikke er parate til det. På erhvervsskolerne betaler staten for de unge, mens alternativer som produktions- og daghøjskoler skal finansieres af kommunerne.

Senest er det kommet frem, at Københavns Kommune i et notat har bedt uddannelses- og ungdomsvejledningerne (UU) om at tage økonomiske hensyn, når de skal afgøre, om unge skal på produktionsskole. Antallet af unge, der er blevet visiteret til en produktionsskole, er faldet med godt 17 procent på et år i Københavns Kommune.

Dermed ender de udsatte unge igen som tabere på en uddannelse uden prestige, konstaterer Sisse Carelse, leder af Den Økologiske Produktionsskole:

»Man har ikke bestilt andet de sidste 14 år end tage ting fra produktionsskolerne og de unge, der går der. Vi må ikke rejse, vi må ikke være for kreative, og vi bliver italesat som en udgift. Hele den værdisættelse rammer jo også de unge. De tænker, at der ikke er en kæft, der regner dem for noget som helst. En af de unge sagde til mig forleden, at det faktisk er mere attraktivt at være på bistand end at være hos os. Hvorfor skal det være sådan, at de, der ikke kan leve op til det krævede niveau, skal udsættes for hån og spot, dårligere rammer og økonomi.« Sisse Carelse er selv et eksempel på en ung, der havde brug for at gå nogle omveje, inden hun fik en uddannelse. Hun havde en rodet barndom og ungdom, og kunne i nogle år ikke se sig selv i en form for uddannelse.

»Men i 1980’erne var det noget helt andet. Schlüter var fantastisk, og vi havde langt større frihedsgrader dengang. Det er lige før, man bliver liberalist. Man gav beskæftigelsesprojekterne midler at eksperimenterer med. Det er det, produktionsskolerne er vokset ud af.«

Men produktionsskoler må på ingen måde være attraktive i dag, konstaterer hun:

»Vi må max være en skraldespand, og det er kun de mest umotiverede elever, der må gå her. Hvis man giver os og de unge noget, vi kan bryste os af, er kommunerne, der betaler for produktionsskolerne, bange for, at det bliver for attraktivt. Der er en gruppe, der bliver sjoflet. Det er dem, der har brug for succeser. Dem, der har brug for at kæmpe for det, de frembringer, og har brug for at stille deres manglende ressourcer uden for døren her hos os for i stedet at blive mødt med rum og anerkendelse. Det er et sygt paradoks. «

Søren Langager supplerer: »Humlen i hele diskussionen er, om samfundet vil ofre ressourcer på at lave gode overgange til ungdomsuddannelser. Produktionsskolerne har budt ind med, at de gerne vil optage flere elever og kræver til gengæld et opgør med den kommunale kassetænkning. Men hvem skal betale for de unge, der ikke lever op til adgangskravene?«

 

 

Produktionsskoler

Målet med en produktionsskole er »at skabe et praktisk orienteret læringsmiljø, der kan kvalificere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller klare sig i et normalt job på arbejdsmarkedet«.

Der findes 82 produktionsskoler i Danmark.

Elever på produktionsskoler er under 25 og går der oftest, fordi de er droppet ud af en ungdomsuddannelse, eller ikke er klar til at starte på en.

Et forløb kan have forskellig varighed, og der er optagelse hele året. Man må højst samenlagt tilbringe et år på en produktionsskole.

Antallet af elever opgøres i, hvor mange der ville være, hvis alle elever gik der et år. Antallet af årselever var i 2012 7.569.

I 2013 er der budgetteret med et driftstilskud til skolerne på 722,7 millioner kroner, mens det i forslaget for 2014 er på 587,7 millioner kroner.

Kilde: Produktionsskoleforeningen, finanslovsforslaget for 2014 og DR

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Rasmus Haarslev
    Rasmus Haarslev
  • Brugerbillede for Peter Taitto
    Peter Taitto
  • Brugerbillede for Karsten Aaen
    Karsten Aaen
  • Brugerbillede for Henrik Rude Hvid
    Henrik Rude Hvid
  • Brugerbillede for Jesper Wendt
    Jesper Wendt
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
Rasmus Haarslev, Peter Taitto, Karsten Aaen, Henrik Rude Hvid, Jesper Wendt og Kristen Carsten Munk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jeg har sympati for produktionsskolerne,
og for de mennesker,
hvis liv ikke leves på uddannelses- og erhvervslivsmotorvejen.
Men jeg mangler kritiske spørgsmål i artiklen.

Peter Günther, Rasmus Kongshøj, Vibeke Rasmussen, n n, Frida Henningsen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Niels Mosbak, Claus Jørgensen og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen

Lise Lotte - enig.

Men samtidig sidder jeg også med en kvælende fornemmelse af, at DJØFiceringen er løbet fuldkommen amok, og at der bliver mindre og mindre plads til de 10-20 pct gale, vilde, keative, hammedygtige eller snydedumme...

Rasmus Kongshøj, n n, Tue Romanow, Rune Petersen, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Niels Mosbak, Dan Johannesson, Karsten Aaen, Claus Jørgensen og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Hvis de andre var så kloge, kan man undre sig over de ikke løser problemerne.

Det er jo en erkendelse, uden ord.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Henrik J

Ja.
Chancen for at få lov at leve og blive anerkendt udenfor de udstukne motorveje,
som fører direkte til hamsterhjulene,
bliver stedse mindre.

Rasmus Kongshøj, n n, Tue Romanow, Anders Kristensen, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Niels Mosbak, Dan Johannesson, Leo Nygaard, Karsten Aaen, Claus Jørgensen, Marianne Rasmussen og Henrik Rude Hvid anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Det er dårligt samfund, der ikke anerkender, at den ultimative kompetence for alle er at kunne klare sig selv igennem livet, sammen med sine nærmeste.
Et samfund, der ikke har brug for alle og ikke anerkender at selv det simpleste arbejde er nyttigt og at det også er "arbejde" at yde frivilligt støtte i sin omverden.
Et samfund, der ikke tager udgangspunkt i mennesker, men i teoretisk opstillede mål og midler - og hvis menneskelige værdimåler er lønarbejde.
Et samfund, hvor arbejdsgivere, private og offentlige, ikke tager ansvar for at uddanne sine ufaglærte folk, men overlader det til "det offentlige".
Et samfund, der opdrager sine svagest funderede unge borgere til et liv i passivitet uden selvværd og mod på tilværelsen.
Et samfund, der ikke siger : Du skal, kammerat !

Og når samfundet så, efter at det på denne baggrund går galt, og det ønskede job ikke findes, jagter borgerne med anklager, repressalier, tåbelig "aktivering" og tidsfordriv og andre betingelser for at få økonomisk hjælp, har samfundet spillet fallit.
Et samfundet, der på den baggrund, uden uværdige metoder, ikke kan leve op til sin grundlovs § 75 om grundlag for forsørgelse, enten ved egen indsats eller med hjælp fra fælleskabet, er et dårligt samfund.

Svaret er indførelse af individuel og betingelsesløs basisindkomst, for at der igennem opnås forståelse for, at alle har ret til en tilværelse, der svarer til lyst og evner, og for at samfundet forventer at alle yder noget til fællesskabet.

Brugerbillede for Peter Taitto

Produktionsskoler, AFUK og for den sags skyld også Kaospiloterne er 3 sider af samme sag. Føj gerne flere til. Det er alternative uddannelsesforløb, som ikke passer ind i de gængse rammer med afsluttende officielle eksamensbeviser.
Også på disse steder er der nogle, der vil falde fra. Men der er mindst ligeså mange, der gennemfører det på glimrende vis nogle af dem får endda nogle ganske fede jobs bagefter. Fuldstændig som i alle andre sammenhænge. Forskellen er blot skolingen. Og der er altså større muligheder for aktiveringen af den kreative del af hjernen ved disse steder, da rammerne har noget mere vidde end på de traditionelle uddannelsesinstitutioner.

Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Lerdorf

Regeringen burde sige; 'Uddannelse må ALDRIG blive en TALENT skraldespand'.

Det er alle tiders at der bliver taget hånd om de unge der har for dårlige karakterer til at komme ind på et erhvervsskole grundforløb, men pointet falder da fuldstændigt til jorden, når det kun handler om et økonomisk reform strikkeri mellem stat og kommune.

Det handler jo ikke kun om manglende folkeskole færdigheder men om en unges talenter der skal udvikles til at få et håndværks mæssig ståsted, der giver selvværd og troen på sig selv og deres jo ofre faktisk meget innovative 'tværfaglige' kreative evner og selvstændige gå-på-mod, så den skraldespands reform holdning er da seriøst mega klam.

Brugerbillede for Jens Lerdorf

P.S. Er selv selvlært og både ord, tal og farveblind, uden nævneværdig uddannelse.

Men har da designet en en heftigt hurtig fremtids el-cykel helt 'uden' batterier, ind- og udbos byggeklodser til voksne m.m. jeg arbejder på at få sat i 'dansk' produktion og min nevø Rasmus 'open source' php server scripting sprog, rykker temmelig godt, kan man vist roligt sige.

Så husk det nu kære venner, det er ofte dem der ikke passer ned i eller hopper ud af de vante kasser, der får lyst til at begå noget anderledes eller uselvisk stort, så behandl nu de unge uden et ståsted, ordentligt tak.

Per Torbensen, Vivi Rindom, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, randi christiansen, Vibeke Rasmussen, lars abildgaard, n n, Leo Nygaard, Tue Romanow, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen, Peter Taitto og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frida Henningsen
Frida Henningsen

Det er faktisk beskæmmende med den slags mikrofonholderi journalistik ---- en god lang artikel uden antydningen af repræsentanter for det modsatte synspunkt --- det er under lavmålet.

Brugerbillede for n n

Det er her det går galt!

"Men faktum er, at det er en ’kattelem’, der vil lukke langt færre ind fra den gruppe og flere fra den gruppe, der i fremtiden som minimum har et 2-tal i dansk og matematik med fra folkeskolen."

Hvem fanden kan egentlig sige om dit danske er 2 eller whatever?

Jeg er så gammel at jeg "fik realen med". Her kunne censor give mig 9+, men min klasselærer kun et skrabet 6-tal. Så meget for begrebet karaktergivning.

Hvis man studerer den amerikanske psykolog, Rosenthals arbejder, vil man finde at netop fastlåsningen og stigmatiseringen af de svage elever, er årsagen til manglende fremskridt.
Ydermere påviste han at selv stærke og velfungerende elever kunne svækkes ved at stigmatisere dem.

Uvist af hvilke årsager har undervisningsministeriet de sidste 30 år været besat med lallende amatører.

Seminariereformer hvor blækket ikke er tørt før den næste minister skal sætte sit fingeraftryk.
Alt imens har vores børn været prøveklud for dette pseudopædagogiske teater.

Prøv at se på Toksværd-forsøget, Reggio Emillia skolen, eller mange af de andre boblende skoler. Så vil man også se at produktionsskoler og tilsvarende er et forsøg på at rette op på en grundlæggende mangelfuld pædagogisk tilgang til børns udvikling.

Karsten Aaen, Vivi Rindom, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Olesen

Det er jo altid dejligt med nogle solstrålehistorier om oversete talenter, men er sandheden ikke, at produktionsskolerne og lignende tiltag, bl.a. har fungeret som absolut sidste station for Folkeskolens ganske omfattende produktion af funktionelle analfabeter?

Samfundet har ændret sig, så man ikke længere kan gå og tulle i ufaglærte småjobs eller tage hyre på et skib, indtil man (måske) finder sin vej. Dette kombineret med Folkeskolens næsten-fallit, atomiserede familiemønstre, misbrugsproblemer og psykiske lidelser, skaber en gruppe der er utroligt svær at hjælpe.

Selvfølgelig er der oversete talenter blandt ovennævnte, men det er desværre nok mere undtagelsen end reglen. De fleste trænger bare til lidt fastere rammer om deres liv, og udsigten til en levevej på længere sigt.

De har ikke behov for opkørt, generaliserende markedsføring fra "industrien", og følgagtig journalistik.

Peter Günther, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og n n anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Vi bevæger os stille og roligt hen i mod et samfund, som gemmer udsatte menneskers skæbne væk og gør dem usynlige.

- På den måde kan Danmark vedblive med at være verdens lykkeligste folk - Vi skærer ganske simpelt bare de ulykkelige væk.

- Pist væk er alle problemer. Vi har ingen hjemløse, ingen udsatte børn eller voksne og alle er lykkelige.

- Nu skal jeg igen kaste op.

Karsten Aaen, Vivi Rindom, Rasmus Kongshøj, n n og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

N.B.
Jeg får bekymringsrynker af at se på det foto..
Få nu knægten til at pille snorene ud af sin trøje, inden de bliver fanget af maskiner eller værktøj. Nu.

Rasmus Kongshøj, Henrik Jensen, Vibeke Rasmussen og n n anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Sos' erne er så bange for deres egen skygge, at alt skal være bedre, mere effektivt og generere flere penge end selv den mest liberaliserede, kapitalistiske markedsøkonomi. De snakker om eet og gør noget andet - hele tiden. Seneste eks på omsorgssvigt : Blågårdsbiblioteket bliver nu ubemandet åbent formiddag og aften !!! På Blågårds plads bliver folkets ejendom nu lagt frit tilgængeligt for alle disse forarmede typer, som der bliver stadig flere af i det offentlige rum - og det for at spare løn til biblioteksansatte. Det ligner en slet skjult plan for undergravelse af de danske folkebiblioteker.

Det må stå virkelig meget mere galt til med rigets finanser, når vore svage
unge, folkebiblioteker og andre områder i den grad svigtes og forsømmes. Hvor starter forfaldet? Inden i hoderne ....

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Reelt set er der jo ligeså meget brug for ufaglærte eller folk, der er bedre med hænderne end hovedet (en kliche, uden hovedet kunne man heller ikke være god med hænderne og omvendt), man benytter sig bare af, at der er folk med flere kompetencer, der er nødt til at tage den slags job, fordi velfærdssystemet er brudt sammen.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Peter Hansen

Det er det, konkurrencen skal til for.
Befolkningen spilles ud imod hinanden: Håndværkere mod akademikere, ufaglærte mod butiksuddannede, slagteriarbejdere mod transportarbejder.. osv, osv, osv.

Følg pengene og se hvem der virkelig vinder på konkurrencen.

Karsten Aaen, randi christiansen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, n n og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for n n

Måske vil jeg genlæse Pablo Fraires "De undertryktes pædagogik"

"Det er ikke overraskende, at sparekasseundervisning betragter mennesket som et tilpasningsdygtigt, medgørligt væsen. Jo mere eleverne arbejder med at opmagasinere de indskud som er betroet dem, jo mindre udvikler de kritisk bevidsthed som ville have været resultat af deres intervention i verden"

Karsten Aaen, randi christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj
Rasmus Kongshøj

"Hvorfor skal det være sådan, at de, der ikke kan leve op til det krævede niveau, skal udsættes for hån og spot, dårligere rammer og økonomi"

- Et spørgsmål som vore kære ledere inde på Christiansborg burde have smidt i hovedet hver dag, indtil de afskaffer den perverse konkurrence-stat.

Karsten Aaen, n n, randi christiansen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Ok Leo - så siger jeg det igen igen : om overlevelsesressourcer, om naturgrundlaget. Det er bare for primitivt og dumt - om stort set alt mulig andet, men ikke om det - og det er vi da, så vidt jeg har forstået, enige om?

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Andreas Rønnov Hansen forklarer, at de bliver trukket i løn, hvis de ikke møder op på produktionsskolen. Alligevel erkender både han og Malte Sommerlund, at der godt kan være nogle, der går på en produktionsskole blot for at få lønnen.

Gud ved om det ikke er derfor successen ikke må blive for stor.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Jeg reagerede på Kongstads "konkurrencestat ".
For hvad er det egentlig ift til emnet.
Når samfundet er indrettet på en måde, som skaber tabere i kampen for et levegrundlag, er det både godt og skidt.
- Konkurrencen lægger op til det personlige ansvar for at gøre noget, og virker derfor på en sund måde opdragende. Hvem vil afskaffe atletik og Bodilpriser.
- Når systemet derimod i processen skaber tabere og tilmed nedvurderer og "straffer" taberne er resultatet af konkurrencen noget skidt.
Selvfølgelig en forenklet fremstilling.

Jeg har lige hørt i radioen at 90% af de hjemløse er misbrugere.
Er det en beskrivelse af den succesfulde velfærdsstat.

Randi - Det helt grundlæggende, du altid nævner og vi er enige om, vil jeg ikke forbinde med konkurrence, men at retfærdighed mellem mennesker skal erstatte privat ejendomsret til naturen.
Nøjagtig som, når jeg benytter enhver mulighed for at nævne Basisindkomst, som et spørgsmål om ret og frihed - og grundskyld/resurseafgifter, som et spørgsmål om et retfærdigt samfund.
Til oplysning for andre der læser dette.