Læsetid: 4 min.

Sådan laver du den perfekte dry martini

14. september 2013

Alle har hørt om en dry martini. Mange har smagt den. Nogle kan ikke lide den. Men den er cocktailen to end all cocktails. Det kan ikke være mere simpelt, i princippet er det kun to ingredienser – gin og vermouth – men så er det alligevel så svært.

Vi ved om James Bond, at han vil ha’ den »shaken not stirred«, altså rystet ikke rørt. Vi ved om James Bond, at han i den allerførste Ian Fleming-roman siger, at han kun vil have én. »Til gengæld skal den være stor og stærk.« Og vi ved om James Bond, at han i samme første roman – Casino Royale – opfandt sin egen variant over en dry martini, som han kaldte en ’vesper’, fordi han var forelsket i en kvinde af samme navn. Hun viste sig at være dobbeltagent og hans fjende. En Vesper blander gin, vodka og hvid lillet.

Der er hundreder måder at lave en dry martini på. Af den simple grund, at der er mange flere ’ingredienser’, end man umiddelbart tror. Vi taler nemlig ikke kun gin og vermouth. Så lad os derfor for en gangs skyld begynde med opskriften. Og i dag holder vi os den klassiske cocktail, ikke de mange varianter. Det ville føre for vidt.

Dry martini

5 cl gin

2 cl hvid vermouth

pynt

Det lyder jo simpelt nok. Men disse tre linjer skaber oceaner af problemer. Hvilken gin? Hvilken vermouth? Og hvilken pynt? Og som om dette ikke var nok: Hvordan skal cocktailen tilberedes? I hvilket slags glas skal den skænkes op? Jeg kunne blive ved, så lad os gå systematisk til værks.

Gin Til en klassisk dry martini skal man bruge en klassisk gin. En london gin a la Gordon’s. Den skal smage kraftigt af enebær, men ’nye’ mærker som Hendrick’s, som f.eks. også smager lidt af agurk, er også gode. Nogle foretrækker mildere mærker som f.eks. Bombay Sapphire, jeg synes, de forsvinder, når man også kommer vermouth i.

Hvid vermouth Der findes kort sagt to vermouthtyper, den italienske og den franske. Den italienske smager mere af krydderi end den franske, som til gengæld er mere vinøs. Jo mildere gin, des mere krydret vermouth. Til en gammeldags Gordon’s eller Tanqueray fungerer italiensk vermouth fint, men andre fortrækker stadig fransk vermouth a la Noilly Prat. Til en Bombay Sapphire ville det være synd at bruge italiensk vermouth, da den smager lidt for meget af medicinskab. Der findes mange aperitiffer, der er vermouth-agtige, som sagtens kan bruges i stedet, f.eks. føromtalte lillet, men man skal vide, hvad man gør, inden man eksperimenterer.

Pynt Den bedste pynt i min dry martini-skole er en såkaldt citrontwist, den giver nemlig også et perfekt smagstwist. Et lille stykke af den gule skal på en usprøjtet citron presses lige over glasset, så olierne lægger sig på overfladen. Skallen kommes i glasset, og den gule farve giver flot kontrast til den næsten krystalklare væske. Man kan f.eks. rive flotte snoede strimler med dertil indrettede køkken-jern. Andre foretrækker dog en oliven i deres dry martini, sågar en udstenet med f.eks. piment eller mandel i. Det ser flot ud, men det er synd, synes jeg, for udstenede oliven smager ikke ret godt. Hvis man vil have oliven til sin dry martini, synes jeg, de skal serveres i en skål ved siden af. Gerne de store grønne italienske med sten, ’dolche’. Nødder skal heller ikke smides ned i cocktailen

Tilberedning Røres eller rystes? Den klassiske model er at fylde is i et røreglas, hælde væskerne i og så røre med en pind i kort tid og derpå hælde op i glasset. Hvis isterningerne er nye og kolde nok, er det nemmeste dog at ryste den i en shaker. Fyld den halvt op med isen. Ryst helt vildt i 10 sekunder og skynd dig at hæld op i glasset, så det ikke ’vander’ for meget. Selv har jeg min gin i fryseren og vermouthen i køleskabet, så jeg hælder direkte op i glasset uden brug af is.

Glas Det klassiske ’trekantede’ cocktailglas på stilk er at foretrække, men i en snæver vending kan mindre gøre det. Nogle bruger sjusglas, altså et lille bredt glas uden stilk, andre bruger små hvidvinsglas eller sherryglas med stilk. Nogle stiller sågar deres glas i fryseren en halv times tid inden servering Jeg synes ikke der gør så meget, hvis selve cocktailen er perfekt.

Blandingsforhold Mit blandingsforhold er ikke voldsom stærkt. 5:2. Nogen vil have dem tyndere, sågar 1:1, andre sågar meget stærkere 10:1. Der findes historier om dry martini-elskere, der blot bukker i retning af Frankrig – og så hælder ren gin i glasset.

AOF burde ha’ et kursus – Hvordan man laver den perfekte dry martini. Indtil da kan jeg kun anbefale, at man prøver sig frem. Med måde, naturligvis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Mosbak
  • Michael Rasmussen
Niels Mosbak og Michael Rasmussen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu