Baggrund
Læsetid: 3 min.

Slagteri

[slagdʌˈʁi] Substantiv, intetkøn. Virksomhed, hvor dyr aflives for at producere føde til mennesker. Og et symbol på kampen for danske arbejdspladser i den globale konkurrence
Moderne Tider
21. september 2013

Blodet løb fra boderne i Rue du Pied de Boeuf i slutningen af 1800-tallets Paris. Området omkring gaden var hjemsted og arbejdsplads for byens slagtere, angiveligt det mest ildelugtende sted i verden. Det blod, der ikke løb ned i Seinen, samlede sig i små pøle på gaden, og for enden af gaden lå Grande Boucherie, et verdenskendt slagteri og marked, hvor dyr blev slagtet, skåret op og solgt. Paris’ indbyggere protesterede i stigende omfang mod stanken og de uhygiejniske forhold, men slagternes laug kæmpede mod kravene om at flytte slagtningen til byens udkant. I årtier holdt lauget stand, men da det blev opløst, handlen blev givet fri, medførte det, at alle fik lov til at slagte, hvor de ville.

Antropologer mener i dag, at vores syn på dyr er påvirket af, at stadigt større slagterier har flyttet slagtningen af dyr væk fra hjemmet, hvor den tidligere indgik i hverdagen og dermed var en naturlig del af vores sociale liv og økonomiske muligheder. Da dyrene blev rykket ud af hjemmet, blev vi som mennesker både psykologisk og fysisk skilt fra dyrene og de produkter, som de der kommer fra dem. Det, mener forskere, har medført, at vi nu oplever en form for blanding af skyld og afsky, når vi en sjælden gang imellem tænker på, under hvilke industrielle forhold dyr bliver slagtet, og hvordan de senere ender på vores køkkenbord. Forskerne peger i øvrigt også på, at det er ironisk og bemærkelsesværdigt, at vi – mens vi har sendt de dyr, som vi spiser, på slagterier og uden for vores øjnes rækkevidde – har opbygget en nær relation til kæledyr, som vi udelukkende holder for fornøjelsens skyld.

Den amerikanske professor og dyrlæge Temple Grandin er blevet kendt for at have forbedret forholdene for slagtedyr. Hun siger, at fordi hun lider af autisme, er hun i stand til bogstaveligt at sætte sig ind i, hvordan dyr opfatter stress, og hvordan de oplever deres omgivelser. Det har fået hende til foreslå ændringer af, hvordan slagterier er indrettet og udfører slagtningen af dyr. Hendes metoder er i dag anerkendt og brugt af den amerikanske kødindustri, som hun har rådgivet om alt fra slagteriernes lysforhold, gulve og øvrige indretning til de metoder, der anvendes. Hun har også udviklet metoder, der sikrer at dyrene blive slået ihjel hurtigt og effektivt. Blandt andet en praktisk kolonne, hvor dyrene roligt, nænsomt og uden stress bliver ledt direkte i døden. Det har skaffet hende stor anerkendelse, fordi hendes arbejde både har øget dyrevelfærden – og optimeret slagteriernes indtjening.

Men det har ikke fjernet forbrugernes ambivalens over for de store svineslagterier og kødindustrien. Kritikere har peget på, at svineproduktion i Danmark stadig går ud på at producere så mange svin som muligt i stedet for at forædle og udvikle produkter og nicheproduktion. Det største slagteri i Danmark har 1.400 ansatte, ligger ved Horsens og er blot ét af de slagterier, Danish Crown ejer. Danish Crown har en årlig omsætning på 56 milliarder kroner, og virksomheden er overgået fra at være et andelsselskab til at være et aktieselskab.

Men de danske slagterier taber arbejdspladser til udlandet, og der lukkes danske slagterier, omstruktureres og udflyttes i en udvikling, der ikke synes at stoppe. Pølser og koteletter indgår i et globalt kredsløb, der strækker sig fra Ringsted og Horsens til Polen, Brasilien og Kina, som Information beskrev det i en serie for nogle år siden. Det fik for nylig tillidsfolk til at foreslå deres slagterkolleger på Danish Crown at investere lønnen i deres egne arbejdspladser. Et forslag, der blev stemt ned i denne uge. Slagtehuset er blevet globalt. Og et symbol på kampen for danske arbejdspladser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her