Læsetid 7 min.

’Venstrefløjen glemte at forny sin kritik af markedet’

De tyske socialdemokrater, SPD, halter langt efter Angela Merkels kristendemokrater, CDU, forud for næste søndags forbundsvalg. Som deres europæiske søsterpartier har SPD ikke formået at finde et overbevisende svar på finanskrisen og på højrefløjens såkaldte ’progressive konservatisme’, siger iagttagere
En god socialdemokrat? Som sin partifælle Helmut Kohl er Angela Merkel blevet beskrevet som den mest succesfulde socialdemokratiske kansler, Tyskland har haft. Og deri ligger en stor del af SPD’s problemer.

En god socialdemokrat? Som sin partifælle Helmut Kohl er Angela Merkel blevet beskrevet som den mest succesfulde socialdemokratiske kansler, Tyskland har haft. Og deri ligger en stor del af SPD’s problemer.

Michael Daldner
14. september 2013

Efter at Norge i sidste weekend skiftede politisk kulør, er de europæiske socialdemokraters blikke nu rettet mod Tyskland, hvor SPD ved den kommende weekends forbundsvalg håber at vippe kansler Angela Merkel af taburetten.

’Håber’ er det centrale ord. For med en vælgertilslutning – ifølge en meningsmåling onsdag – på 25 procent mod CDU og dets bayerske søsterparti CSU’s 39 procent er optimismen ikke overvældende i tyske socialdemokratiske kredse.

»Venstrefløjens største håb i dag er de regeringskritiske stemmer. Hollande i Frankrig ved godt, at han ikke blev valgt, fordi han var en fantastisk leder. Og i Italien ville befolkningen af med Berlusconi,« siger tyskfødte Olaf Cramme, direktør for centrum-venstre-tænketanken Policy Network i London, der netop har udgivet rapporten Progressive Politics after the Crash.

Den samme appetit på at vælte Angela Merkels regering synes imidlertid ikke at præge Tyskland. En Forca Institut-meningsmåling viser, at 52 procent af tyskerne ville stemme på Merkel, hvis de kunne vælge deres kansler ved direkte valg, mod kun 26 procent til SPD’s kanslerkandidat, Peer Steinbrük.

Men SPD’s krise bunder ikke kun i Angela Merkels popularitet. Cramme – der beskriver sig selv som en kritisk ven på sidelinjen af det tyske socialdemokrati – mener, at SPD, som deres socialdemokratiske søsterpartier i andre europæiske lande, »fejlfortolkede konsekvenserne af finanskrisen.«

»De troede, at Lehman Brothers krak også ville få det det neoliberale økonomiske system til at bryde sammen, og at det automatisk ville få folk til at støtte de traditionelle socialdemokratiske politikker. Men markedskrisen udviklede sig hurtig til en gældskrise, og det var højrefløjen hurtigt til at forstå,« siger han og påpeger, at debatten siden har handlet om den gæld, uansvarlige regeringer har opbygget.

Den britiske sociolog og forfatter Colin Crouch mener, at svaret på, hvorfor socialdemokraterne ikke har kunnet udnytte finanskrisens blotlægning af manglerne og sårbarheden i det neoliberale økonomiske system, skal findes i den politiske filosofi Den Tredje Vej.

»Krisen burde have gjort det lettere for venstrefløjen at vinde argumentationen, men det skete ikke, og det var, fordi socialdemokraterne ikke havde udviklet en egen kritik af den afregulerede, neoliberale økonomiske model. Tony Blair i Storbritannien , Gerhard Schröder i Tyskland og andre socialdemokratiske ledere gik for langt i forhold til at omfavne kapitalismen, og så blev det jo lidt svært at kritisere den, da det gik galt,« siger Colin Crouch, aktuel med bogen Making Capitalism Fit For Society.

Siden krisen har socialdemokraterne desuden været alt for dårlige til at udvikle et venstreorienteret modsvar, mener han.

»Centrum-venstre-partierne har ikke udviklet en politik for, hvordan vi kommer gennem krisen. Vi har set begyndelsen på en kritik i Occupy-bevægelsen, på de sociale medier og i civilsamfundet, men de socialdemokratiske partier har været meget sløve til at reagere på det og til at involvere sig. Kritikken er dér – de skal bare bearbejde den,« siger han.

Agenda 2010

Ulrike Guerot, ekspert ved European Centre for Foreign Relations Berlin-kontor, er enig i, at Den Tredje Vej-perioden har skabt problemer for de europæiske socialdemokrater i dag.

»Faktum er, at den moderate venstrefløj er under pres i alle europæiske lande,« siger hun.

I Tyskland førte Den Tredje Vej til reformprogrammet Agenda 2010, der havde til hensigt at gøre den tyske økonomi mere konkurrencedygtig ved bl.a. at gøre det lettere for arbejdsgivere at hyre og fyre medarbejdere samt ved at sænke velfærdsydelserne. Programmet roses i dag af mange for at have dannet grundlag for den stærke økonomiske situation, Tyskland har befundet sig i under finanskrisen, men samtidig førte reformerne til, at mange traditionelle kernevælgere følte sig forrådte. Som resultat mistede SPD – Tysklands ældste parti, der for nylig fejrede 150 års-jubilæum – 130.000 medlemmer mellem 2003 og 2008.

Ulrike Guerot peger på, at Agenda 2010 førte til, at »venstrefløjen i Tyskland er blevet splittet mellem SPD og Die Linke.«

Endnu flere vælgere blev desillusionerede, da SPD deltog i den såkaldte Store Koalition under Merkels ledelse fra 2005 til 2009, hvor Steinbrück var finansminister.

»Hvor venstrefløjspartier ikke længere fremfører venstrefløjsargumenter, taber de til ’rigtige’ venstrefløjspartier,« siger hun.

Olaf Cramme er knap så kritisk over for Den Tredje Vej, som han mente var en nødvendig fornyelse af partiet.

»Venstrefløjen vil aldrig blive enig om, hvorvidt Den Tredje Vej var en velsignelse eller en fejltagelse. Ja, den blev årsagen til, at mange traditionelle støtter blev stødt væk, men politik udvikler sig. Der eksisterer ikke længere som i det 20. århundrede en fast vælgerbase. Den Tredje Vej var – på trods af alle svaghederne – et forsøg på at regere for en moderne vælgerbase,« siger han og påpeger, at venstrefløjen nu er kommet videre.

Imidlertid er han ikke imponeret over den måde, især SPD har videreført partiet på efter Schröder-tiden.

»SPD er kommet videre siden Den Tredje Vej, men partiet har ikke besluttet sig for i hvilken retning, det vil gå. Det advokerer for en anden position end dets kanslerkandidat. Det er uklart, hvad det står for, og det har været tilbageholdende i forhold til at diskutere immigration og Europas fremtid,« siger Cramme.

SPD og dets mulige koalitionspartner på venstrefløjen, De Grønne, har imidlertid en anden forklaring – nemlig at Angela Merkel stjæler deres politik. Listen af politikker omfatter pacifisme, en udfasning af atomvåben, ligestilling og udvidet børnepasning.

Progressiv kapitalisme

Crammes Policy Network mener ikke, at det er hele årsagen til SPD’s krise, men påpeger, at CDU’s valgprogram indeholder en række venstrefløjspolitikker såsom løfter om en føderal mindsteløn, regeringsindgreb for at begrænse huslejestigninger og lovgivning, der skal give homoseksuelle ret til at blive gift.

Tænketanken kalder positioneringen for »progressiv konservatisme«.

»Højrefløjen er blevet mere ideologisk fleksibel. Den er meget konservativ på emner som immigration, men fleksibel på emner som mindsteløn. Vi har en udogmatisk, næsten populistisk højrefløj, der regerer efter folkestemningen,« forklarer Olaf Cramme og påpeger, at denne mere socialt orienterede konservatisme, der lover en slankere udgave af den socialdemokratiske velfærdsmodel, har vist sig attraktiv for vælgerne i lyset af den nuværende økonomiske virkelighed.

»Der er ingen tvivl om, at Den Store Stat er upopulær. Folk er skeptiske over for store udgifter på statens budgetter, og venstrefløjen er strandet med en forældet model baseret på beskatning og offentlige investeringer, og den er forvirret i forhold til emner som immigration. Alt i alt får det socialdemokraterne til at se forvirrede og svage ud,”; tilføjer han.

Både Guerot og Crouch er enige i, at Merkel har haft held med at stjæle venstrefløjens politikker og at høste anerkendelse for dem.

»Men det er ikke et nyt fænomen,« siger Ulrike Guerot, »Helmut Kohl blev beskrevet som den mest succesfulde socialdemokratiske kansler, vi har haft. Merkel har fået samme beskrivelse,« siger hun.

Crouch mener, at nogle højrefløjspartier i Europa »i øjeblikket synes bedre til at finde svaret« på tidens udfordringer, men han »tror ikke på, at der er tale om et større historisk højresving«.

»Højrefløjen har deres egne problemer. Det generelle problem for alle etablerede partier – både til højre og venstre – er, at deres politikker er baseret på de sociale skel, der opstod i det industrielle samfund. Men det moderne samfund reproducerer ikke disse skel, og det gør det svært for de etablerede partier at forny sig,« siger Crouch og giver sit bud på, hvad venstrefløjen bør gøre for at appellere til en bred vælgergruppe.

»Vi har brug for markedet til at løse mange problemer, men hver gang vi øger markedskræfterne, skaber vi også flere sociale problemer. De fleste mennesker – med undtagelse af de allerrigeste – får på et eller andet tidspunkt i livet behov for politikker, der kan beskytte dem mod markedets ustabilitet. Og dér ligger en politik: At der er behov for politiske partier, der ikke er fjendtligt stillede over for markedet, men som vil beskytte samfundet fra konsekvenserne af det,« mener han.

Hvis venstrefløjen ikke forstår dette behov i den brede befolkning, er der »en fare for, at socialdemokraterne bliver associeret med beskyttelsen af en lille minoritet af de allerfattigste«, påpeger han.

»De må i stedet argumentere for, at de farer, der truer de allerfattigste, er farer, som vi alle vil møde på et tidspunkt i vores liv.«

Dér er SPD og de fleste europæiske socialdemokratier imidlertid ikke endnu. Ikke desto mindre er der stadig en chance for, at de tyske socialdemokrater kommer til magten efter søndagens valg – enten som del af en ny stor koalition under ledelse af CDU eller som en mindretalsregering med De Grønne, støttet af Die Linke. Selv hvis det skulle ske, forventer Ulrike Guerot ikke en ændring i Tysklands EU-linje.

»At tro, at en venstrefløjsregering ville sætte sig op imod det konservative tyske etablissement anført af Forbundsbanken … det vil ikke ske. De ville blive nødt til at have Weidmann (bankens præsident, red.) og hans slags med om bord, så det ville betyde en mere langsom bevægelse,« mener hun og vurderer valget »mere åbent nu end for tre måneder siden«.

Cramme mener kun, det er realistisk at se SPD i regering som en del af en stor koalition med Merkel. Men han mener også, at et sådan valg kan koste partiet dyrt.

»En stor koalition vil være meget svær at sluge for mange SPD-medlemmer. Det vil betyde en pinefuld periode med kompromisser, og det kan accelerere partiets nedtur,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jan S. Larsen
    Jan S. Larsen
Jan S. Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Claus Oreskov

” der er behov for politiske partier, der ikke er fjendtligt stillede over for markedet, men som vil beskytte samfundet fra konsekvenserne af det” Ligner en antagonisme som ikke lover noget godt. Markedet må og skal udfases så det ene menneskes udbytning af det andet bliver minimeret og så skal vi selvfølgelig have socialisme indført så hurtigt som muligt!

Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Per Torbensen, Aksel Gasbjerg og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikael Hertig

Markedsbegrebet er i sin kerne modsigelsesfyldt, fordi enhver med en smule forretningssans vil udvikle produkter med komparative fordele for at få et bedre afkast.

Fuldkommen konkurrence er det, der efter teoribogen burde virke. Så al regulering går ud på at kompensere for mangel på konkurrence, eller om man vil, på marked.

Men artiklen har en væsentlig pointe: Venstrefløjens mulighed ligger i at formulere en markedspolitik. For dagligvarer. For boliger. For arbejdsmarked. For finansmarked.

Brugerbillede for Brian Holst

Når nu de tyske socialdemokrater taber valget igen, skyldes det at vægerne har ikke glemt fhv. kansler Gerhard Schröder´s asociale ”Agenda 2010”.
Tysk SPD er i dag uden indflydelse og har lidt et skæbne som de danske socialdemokrater også skal igennem efter næste folketingsvalg. Toget er kørt for dem....Sådan er det bare...

Brugerbillede for Karsten Aaen

Markedet i dag som et frit marked hvor man kan sælge sine varer kvit og frit. Og hvor man kan falde eller have succes på egen hånd, er det ikke en sage blot? er det ikke forsvundet totalt i dag? Er markedet i dag ikke domineret af store kæder, store selskaber, uanset om de er fondsejede, eller ejet af aktionærerne som f.eks. Danish Crown A/S eller af de kapitalfonde som har købt Matas eller TDC.

Venstrefløjen har i DK og sikkert også i Norge og i Sverige glemt totalt at alliere sig med de små selvstændige mv. som må se deres landbrug, deres 100-årige gamle forretninger eller deres bagerier lukke som følge af f.eks. monopolerne i DK (og ja, her regner jeg bestemt også Bilka, Netto og Mærsk mv) overtager stort set alt. Kæderne sidder på alt i DR, f.eks. Fætter BR, Arnold Busck, Bog og Idé, Dansk Supermarked, COOP/FDB. Eller udenlandske monopoler som opererer i DK. Eller Grundfoss, Lego mv. - ikke monopoler som sådan. Men der er altså ingen grund til at antage, at de her danske kapitalister - eller enkle vareproducenter - er anderledes end f.eks. tyske, franske, eller amerikanske kapitalister - eller enkle vareproducenter. Alle vil de have et så stort overskud som muligt, alle vil de have udgifterne til løn mv. kraftigt ned. Så de kan konkurrere i det der hedder den globale vareproduktion. Og det er præcist det som socialdemokraterne gennem de seneste 10-15 år har hjulpet dem med.

Socialdemokratiets historie har vist det som det borgerlige arbejderparti, det i realiteten er. (og som venstrefløjen anklagede det for at være i 1970erne). Altid har socialdemokraterne i alle lande (stort set) indgået alliancer og kompromiser med arbejdsgiverne...for at redde kapitalismen. I dag synes det som om, at socialdemokraterne har indgået en alliance med finanskapitalismen, eller måske mere præcist sagt, med investorkapitalismen. Disse personer som lever i denne investor livsform ser netop sociale udgifter som unødvendige udgifter der skal barberes bort, så f.eks. udenlandsk kapital, eller kapital fra kapitalfondene kan investere i f.eks. UK, DK, eller BRD. [Den fremmeste fortaler for de her holdninger i DK er Liberal Alliance, også selvom De Radikale er godt med her også].

Artiklen nævner dette: Merkel går ind for pacifisme, ligestilling, børnepasning mv. er det så sært? Hun er opvokset i det tidligere DDR og har set hvad offentlig børnepasning kan gøre for kvinders mulighed for at gøre karriere, arbejde osv. Merkel er, som skrevet andetsteds, socialkonservativ. Og det betyder altså at hun mener at staten skal gøre noget for at rejse den svage, og ikke stå i vejen for den stærke. Ikke forstået som den stærkestes ret, men forstået som socialkonservatives måde at fasholde en social og politisk sammenhængskraft på i et land/nation/stat.

Leopold Galicki, Rasmus Kongshøj, christel gruner-olesen, Bill Atkins, Per Torbensen, Aksel Gasbjerg, Henriette Bøhne, Lars B. Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Lund

Europas venstrefløj har endnu ingen svar på morgendagens udfordring - globaliseringen. De værktøjer den har i sin værktøjskasse hører det forrige århundrede til, og dur ikke længere.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

På makro-niveau duer det frie, uregulerede marked ikke, det har vi set to gode eksempler på, dels i 1930-erne og dels fra 2008 og frem. Efter depressionen begyndte man at regulere og lade det offentlige deltage, og så gik det godt igen, men da man slap taget og løsnede reguleringen, gik det atter galt. Svaret fra politikerne var denne gang at holde hånden under markedet, selvom det egentlig burde være kollapset, og det er man blevet ved med. Skatteyderne, eller rettere, fremtidige skatteydere, betaler. Markedet lever ureguleret videre, med kunstigt åndedræt. Ben Bernanke, Mario Draghi og Wiedmann træder på blæsebælgen.

Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Claus Oreskov, Per Torbensen, Aksel Gasbjerg, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og Morten Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Jeg må tilstå, det forekommer mig, som noget vrøvl, at det er uenighed mellem politiske fløje, der er afgørende for, den manglende indgriben, i den de facto lovløse tilstand i finansverdenen, det er et problem der kræver handling, uanset politisk orientering, men evnerne syntes ikke tilstede, hvilket for mig, er langt mere skræmmende, det syntes også tilfældet med grøn omstilling, så er vi vidne til et langt større sammenbrud, når der skal sættes to streger under regnestykket.

Det er helt enkelt, så få der har fordel af lovløsheden i finanssektoren til, at det kan forsvare fejheden, ved ikke at gribe effektivt ind.

Torben Nielsen, Leopold Galicki, Claus Oreskov og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Philip. Rigtigt set. Den finansielle økonomi tiltrækker simpelt hen uhæderlige elementer, der har opdaget, at det er muligt selv at skabe penge hvis man samarbejder med stråmænd. Og politikerne er medskyldige i at opretholde et system der opfordre til svindel, hvis de ikke lukke af for den private pengeskabelse i finanssektoren.

Og når Michael Pedersen siger: løsningerne findes et sted imellem superliberalisternes egoøkonomi og enhedslistens økonomiske misfostre. er svaret; at Enhedslisten er det eneste parti der reelt har en plan for regulering af finanssektoren - så der er ikke noget "midt i mellem" i dansk politik.

Torben Nielsen, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen, Claus Oreskov og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Fordi venstrefløjen ikke kan/vil/tør tage det opgør med systemets fejl, hvis logiske konsekvens er formuleringen af det nødvendige alternativ : den store omstilling. Den mundfuld er for stor for sos' erne, som derfor stikker hodet i busken går med livrem og seler og spiller på to heste. Hvis man både vil blæse og ha mel i munden, kan det kun gå galt - at spille pengespillet med de snu og ryggesløse hajer i troen på, at det er sådan, man bevarer retfærdig fordelingspolitik er vejen lige ned i maven på de store dyr i junglen - en ulige kamp. Det er lykkedes de store dyr at hypnotisere de små til at tro på, at jungleloven er en god ide - og de griner hele vejen ned til banken. Dummere end politiet burde tillade - er man så osse selv ude om det ...

Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det hele stammer fra den misforståelse, at der er en sammenhæng mellem at udføre vigtige funktioner i samfundet på den ene eller anden måde - og så det, man har ret til at få ud af det. I stedet for et belønningssystem er der brug en anerkendelse af individuelle behov, så alle ikke vælter over hinanden for at få det samme på samme tidspunkt. Så behøver man også kun at sørge for, at der er nok til den pågældende dag, og så kan vi måske slippe for, at varerne bliver så gamle, før de kommer til butikkerne.

Brugerbillede for Frida Henningsen
Frida Henningsen

And here we go agian - @Bill og @Oreskov : Har I fundet noget empirisk belæg for, at noget virker bedre end markedet - med alle dets påståede uhensigtmæssigheder ??
Markedet giver langt de fleste mennesker i Europa mad på bordet hver eneste dag - uanset hvor ubehageligt det måtte være at erkende :o)

Husk ingen våde fata mogana drømme, men konkrete empiriske beviser !

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Markedet giver ikke det mindste mad på bordet. Mad på bordet kommer af menneskelig arbejdskraft kombineret med naturens gaver. Jeg mindes en joke, hvor en landmand havde købt en ødegård og banket den op gennem hårdt arbejde. Præsten kom forbi og sagde: - . Ved vor herres hjælp og hårdt arbejde har du fået en god gård op at stå. Hvortil landmanden svarede: - så skulle du have set den, dengang vor herre han var alene om den.

Torben Nielsen, Claus Oreskov, randi christiansen, Leopold Galicki, Rasmus Kongshøj, Per Torbensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Aniss

Det er jo simpelthen noget sludder du skriver Frida. Har DU noget empirisk belaeg for at et UREGULERET marked kan fungere bare nogenlunde?

Vi skal vist tilbage til gummibaronerne for at finde et eksempel paa et ureguleret marked udlevet i praksis, og det fungerede jo ganske skraekkeligt (i mangel paa et staerkere ord).

Siden er der (mig bekendt) overhovedet ikke nogen der har forsoegt sig med noget der ligner et ureguleret marked, og det er da ogsaa mit indtryk at selv mange ultra-liberalister godt er klar over at det ikke er en farbar vej (i hvert fald dem er kan laegge 2 + 2 sammen og taenker lidt laengere end til imorgen).

Idag findes der overhovedet ikke noget marked der ikke er reguleret baade paa lokalt og globalt plan. Tilmed har vi et ganske aktuelt eksempel paa hvad deregulering kan foere til; Hvad synes du selv om resultatet af dereguleringen af finanssektoren som kulminerede i 0'erne?

Summa summarum: Det er overhovedet ikke et spoergsmaal OM vi skal regulere markedet, men slet og ret HVORDAN vi skal goere det!

Brugerbillede for Robert  Kroll

Et dynamisk og effektivt frit marked forudsætter , at der er effektive myndigheder, der kan skride ind mod monopoldannelser, karteller og konkurrencebegrænsninger - "ukrudtet" skal bekæmpes og udslettes inden det gør skade på markedet og dermed på forbrugerne .

Den socialistiske/kommunistiske kommandoøkonomi havde politisk alle muligheder for at blive en succes i USSR´( kritikere og modstandere røg i fængsel eller til Sibirien o s v) , men det blev en kanon-fiasko og USSR brød sammen.

Kina's kommunister var mere smarte - de introducerede markedsøkonomien for at få gang i økonomien, men fastholdt den politiske kontrol / magt.

De "borgerlige " kræfter i Europa har vel ( forenklet sagt) på sin vis lavet en "omvendt Kina" - d v s man har indbygget velfærdsstatens principper i de markedsøkonomisk / kapitalistisk funderede politikker.

Og det ser ud til at den "kapitalistiske / markedsøkonomiske velfærdsstat" , er en populær model , der i øvrigt via kapitalophobningen i lønmodtagernes arbejdsmarkedspensionsfonde fører til et stadigt videre folkeeje af virksomheder m v.

Brugerbillede for Frida Henningsen
Frida Henningsen

@Randi
Så sandt så sandt........ det jeg hører hos en del er en total afskrivning af markedet, og det savner total empirisk belæg at hævde, at noget fungerer mere effektivt.
Graden af regulering kan - og skal - diskuteres, men en basal markedsøkonomi er garanten for et effektivt samfund og en reel værdiforøgelse samlet set for såvel Maren i kæret som Dronningen af Saba.

Brugerbillede for Claus Oreskov

Nu er det altså sådan Frida Henningsen at et samfund bestå af andet end et pengebaserede marked (kontrollerede eller ikke) f.eks. lever og bor der også mennesker med en masse menneskelige behov så som mad i maven og tøj på kroppen. Disse mennesker indgår i forskellige relationer til hinanden – altså de danner sociale mønstre som yderlig forgår i et kulturelt betydnings rum. M.a.o. er samfundet ikke dimensionalt sådan som du åbenbart tror. Et samfund er en dynamisk og kompleks fortegnelse. Udbytter samfundet domineres rigtig nok af markedskræfterne, men herudover findes der alle de sociale institutioner: arbejdsrelationer, familien, det sorte marked, kulturlivet, fritiden, børnehaven og skolen ect. I et socialistisk samfund forandres alle disse instanser, til det bedste for samfundsmedlemmerne, sammen med den økonomiske forandring fra marked til regulerede økonomisk aktivitet. I det socialistiske samfund er der ikke noget som betragtes ud fra sig selv og udskilles fra samfundslivet – man bruger et holistisk perspektiv. Delene og helheden tilpasses til hinanden til samfundsmedlemmernes gavn. Måden det gøres på kan være forskellige men der er allerede gjort positive erfaringer på mange områder f.eks. kollektivdriften i Sovjetunionen. Her minimerede man omkostningerne (både de menneskelige gennem arbejdet og de materielle) men udbyttet blev forøgede mangfoldigt på grund af den socialistiske produktions form og samfundsstrukturen samt delstrukturen i kollektiv driften.
PS: Troen på markedet er troen på, at de ondeste mennesker vil gøre de ondeste ting til alles bedste!

Brugerbillede for Per Nielsen

Claus

Sovjetunionen det fungerede virkelig, altså hvis man tilhørte de mere lige end andre klassen.

Alle andre måtte leve med alenlange køer, elendige boliger og risikoen for tootur og eller Gulagophold.

Hvis det er dit ønske, så tror jeg Nord Korea vil passe dig rigtig godt

Brugerbillede for Frida Henningsen
Frida Henningsen

@Claus
Mener du helt oprigtigt, at den afart af socialisme, som blev praktiseret i Sovjetunionen var bedre end den nuværende danske samfundskonstruktion ?

Brugerbillede for Bill Atkins

@Frida, Samfundskonstruktion? mener du "den nuværende danske samfundskonstruktion", som alle politiske partier på nær Enhedslisten, arbejder på at ødelægge: hvor den danske model på overenskomstområdet søges underløbet; på det sociale område hvor dagpenge og folkepension er på vej mod en enhedsløsning som bedst kan kaldes fattighjælp; hvor styringen af det finansielle marked er opgivet og statskassen garanterer enhver elendig risikovurdering en bonusaflønnet bankdirektør kan tænke sig at binde an med; og hvor humanismen sløjfes overalt på det værdipolitiske område. Hvor beskatning af millionindkomster gøres til en samfundsnedbrydende foranstaltning og gæld og leflen for pengemagten hypes, som den afgørende sammenhængskraft i samfundet.

Frida du må være dybt liberal i din tankegang hvis ikke du kan se at den danske model er ved at blive knust og hvem der kommer i klemme...de samme 20% som må betale for det liberale såkaldte økonomiske mirakel i Chile (lyt til mit link 21:48) og som kun er en realitet så længe kapitalismen har brug for en superliberal mønsterstat til erstatning for 'velfærdsstaten', som var kapitalismens humanistiske værn mod netop sovjetkommunismen.

Hvis folk med en indkomst under medianindkomsten ønsker en værdig alderdom i fremtidens Danmark så må de vist til at skaffe sig en stor børneflok - UnderDanmark er på vej mod en minimalstatsløsning på niveau med den samfundskonstruktion der var gældende før år 1900.

Claus Oreskov, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frida Henningsen
Frida Henningsen

@Bill
At jeg er ikke enig med ELs pressetjeneste (retorikken lyder som om, at den er skabt der....vi mangler blot den sociale massegrav) er nok ikke nogen stor overraskelse :o)
Jeg konstaterer blot for Gud ved hvilken gang, at man ikke er i stand til at komme med noget empirisk bevis for, at en reguleret markedsøkonomi kan erstattes af noget andet og bedre.
"Dybt liberal" i ordets egentlig betydning er jo en hæderstitel, såvidt jeg forstår ----- tro på det enkelte menneskes frihed - er der noget smukkere ??

Brugerbillede for Bill Atkins

Ok, du vælger at være naiv og se den yderste forpost i den kapitalistiske pemgemaskine, som en slags velgørere, der sælger livsnødvendigheder til de fattigste for små penge, hvor jeg tager mafiabosserne på ordet når de sige: "Vi ryster guldet af de fattige, og lever livet i overhalingsbanen".

Når det enkelte menneskes frihed betyder at han qua sin penge kan tvinge det fælleskab jeg er en del af til at afgive sine produktionsmidlerne til skade for en masse menneskers frihed, så holder min respekt for det enkelte menneskes frihed sgu op.

Brugerbillede for Frida Henningsen
Frida Henningsen

@Bill
Med al respekt, så er din diagnosticering af naivitet i bedste fald komisk, men lad det ligge.

Vi er ikke enige, og det er jo helt legitimt i et pluralistisk samfund - i modsætning til de samfund, som flere hæderkronede EL topfolk tidligere så intensivt roste og forherligede (sorry, kunne ikke lade være :o), så lad os blot stoppe her, mens vi konstatere, at det store brede flertal i dette samfund for længst har indset fordelene ved den regulerede markedsøkonomi og nok ikke skifter holdning i vores levetid.
Blot for god ordens skyld: jeg har respekt for dit synspunkt, jeg er blot ikke enig.

Brugerbillede for Bill Atkins

@Frida, når du, i en debat om markedet, skriver noget så pladderpoetisk som at tro på det enkelte menneskes frihed - er der noget smukkere .... :)))

...så er jeg nød til at bringe dit indslag ind i den virkelighed der hedder det "Kapitalistiske marked" og så lige til sidst - jeg havde ikke lige set at du ville springe ud som socialdemokrat - Frida dog...

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Markedet kommer man nok ikke udenom på det nære plan, på mikroplanet, heller ikke i et socialistisk samfund, vil jeg mene. Denne ældgamle institution, hvor man kommer til markedet med sine varer, til basaren, torvet, pladsen, kald det hvad man vil, sælger dem og får en indkomst til livet, udveksler med andres varer, hvor der er en efterspørgsel og nogle priser og nogle fortjenester, det er genialt og kan ikke erstattes af noget andet.

Preben Wilhjelm er i sin pamflet "Krisen og den udeblevne Systemkritik" inde på den samme sondring, idet han lovpriser det nære marked på mikroplanet, men samtidig udråber markedet på makroplanet til krisens ophav, fordi små ubalancer i den kapitalistiske markedsøkonomi uvægerligt vil forstærke sig selv og blive til bobler og gigantiske ubalancer (side 15 ff.).

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Det er da indlysende, at når dem med de længste pensionatsarme har næsten fri adgang til at drive rovdrift på og privatkapitalisere på fællesskabets ejendom, naturgrundlaget, ovenikøbet uden at det bliver indregnet i bnp - transportsektoren tx - så kan man umuligt tale om et velreguleret og retfærdigt marked med lige muligheder for alle. Og Frida - tiden er gået, systemet har ikke bevist sit værd, det er ikke troværdigt. De, som har raget til sig, har været dygtige til at samle under forudsætning af, at deres overskud skulle komme helheden til gavn, har ikke formået dette. Tværtimod forstærker deres adfærd en samfundsundergravende effekt, og de er tydeligvis uden for pædagogisk rækkevidde. Derfor er det eneste alternativ at opbygge et nyt system - samarbejdende systemer, hvilket er igang over hele verden, og - iflg TED/utube - nu er større end den gamle og syge økonomi.

Brugerbillede for Thomas Aniss

@Frida

Du skrev:
Har I fundet noget empirisk belæg for, at noget virker bedre end markedet - med alle dets påståede uhensigtmæssigheder ??

Altsaa skriver du at markedet (i sig selv) "virker", samt at "uhensigtmæssighederne" er "påståede", og altsaa IKKE REELLE.

Beklager men det er suleme svaert (for ikke at sige umuligt) at tolke det paa anden maade end at markedet virker fint uden regulering :-/