Interview
Læsetid: 7 min.

Verden har brug for din angst

Vi tror, vi har et frit valg, men det eneste, vi har gjort os frie til, er at forbruge. Vores strategier til det lykkelige liv kan ødelægge klodens fremtid, siger den slovenske filosof og sociolog Renata Salecl
Det ubevidste . Det er muligt, at det ubevidste ikke eksisterer, men vi ser hele tiden grupper i sammenstød over fortolkninger. Her mener jeg, vi ser, at det ’ubevidste’ agerer og fodrer vores angst. Hvad er f.eks. kernen i racehad, spørger Renata Salecl.

Tor Birk Trads

Moderne Tider
14. september 2013

Medier, læger, coaches, rådgivere etc. fortæller os ud fra rationelle sandsynlighedsberegninger, hvordan vi kan få succes. Når vores strategier alligevel fejler, oplever vi en ny følelse af angstfremkaldende selvkritik – for så mestrede vi heller ikke de nye autoriteters anvisninger. Dermed bliver oplagt social kritik til selvkritik. Det forklarer sociologen og filosoffen Renata Salecl.

Renata Salecl mener, at den selvoptagethed overskygger de store problemer i verden, f.eks. miljøets fremtid, overbefolkning, arbejdsløshed og den økonomiske krise.

»Angst skal i stedet rummes og rejse spørgsmål, for så kan angsten blive en drivkraft, der har potentiale til at gøre verden til et bedre sted,« siger Renata Salecl.

Hun har netop besøgt Aarhus Universitet, hvor hun talte om, hvad der ligger til grund for vores »rationelt beregnende valg«. Renata Salecl tilhører som sin eks-mand Slovoj Zizek ’den slovenske skole’, som består af intellektuelle, der bruger psykoanalysen til at udfordre kapitalismens frihedsbegreb:

»Vi ser, der er en øget mængde af angst i verden. Eksempelvis har selv veluddannede mennesker svært ved at finde fast arbejde og oplever en angstprovokerende usikkerhed. Men i stedet for at kritisere det, der udløser deres angst – arbejdsmarkedet – så kritiserer de sig selv og går ned,« siger Renata Salecl.

Når logikkens grundlag skrider

Renata Salecl ser en verden, hvor autoriteterne har ændret sig. Nutidens stærke autoriteter er særligt i selvhjælpsindustrien, der lukrerer på, at folk føler angst. Her findes redskaber til at tackle problemer på arbejdspladsen, i økonomien og i parforholdet, og vi ser selvhjælpsindustrien i opdragende og problemløsende tv-programmer.

- Du knytter altså det faktum, at flere læser selvhjælpsbøger, sammen med, at der er mere angst i samfundet generelt. Hvordan kan du lave den slutning?

»Vi ved, at over- og middelklassen er mere angst, f.eks. når de arbejder sig selv halvt ihjel. De agerer ud fra forestillingen om rationelle sammenhænge, som vi eksempelvis finder i økonomisk teori, og som er bygget på fantasier: Hvis jeg gør sådan og sådan, så øger jeg chancen for, at det og det sker. Det er samme logikker, der gør sig gældende i den ekspanderende selvhjælpsindustri,« siger Renata Salecl. Hun kalder den blinde tro på det frie og rationelle valg for »valgets ideologi«.

I sit monotone og rolige toneleje i foyeren på et hotel på Vesterbro fremlægger hun sine teorier. Hun uddyber gerne sine svar igen og igen. Det ord, hun hele tiden vender tilbage til, er angst. Hun mener, at de nye autoriter, som hjælper os på vej i ’valgets ideologi’, skubber angsten væk ud fra forestillingen, at det gode og lykkelige liv er angstfrit, og det er en misforståelse, siger hun: »Angsten er vigtig for den kreative proces. Det er først, når angst bliver paralyserende, den er destruktiv. Uden angsten for at fejle ville vi ikke kunne holde en god tale. Når en scenograf træder ind i et tomt rum; når en forfatter kigger på en blank side; når musikeren mærker det stille rum – så prikker angsten, og det driver skabelsen, så rummet bliver til en teatersal, papiret til litteratur, og musikken overdøver tavsheden. Angsten taler også til os, når vi mærker, der er fare på færde,« siger Renata Salecl.

Valgets fejlslagne ideologi

Valgets ideologi og idéen om det frie og målrettede valg kommer fra økonomien, hvor beregninger kan forudsige, hvad der vil ske i fremtiden. Registrering og analyse af store mængder data, som for tiden kaldes big data, bygger på samme forestillinger om, at man kan gennemskue fremtiden. Renata Salecl påpeger her, at de indviklede beregninger bygger på fortolkninger ud fra mønstergenkendelse, som hun mener skaber en blindhed og en mulighed for manipulation:

»Noget, der virkelig bekymrer mig ved den ubevidste dyrkelse af valgets ideologi, er, at vi tror, vi kan manipulere andre mennesker til at handle anderledes, hvis vi selv handler anderledes. Det verdenssyn bygger på fantasier om, at man kan gennemskue andre mennesker og påvirke fremtiden til egen velstand og vinding,« siger hun og finder eksempler i den økonomiske krise. Her troede man også, at man kunne regne markedet ud, og når nogen kritiserede anvendelsen af markedskræfterne, holdt man sig for ørerne og lyttede til andre autoriteter.

Ønsket om at manipulere finder hun også i disciplinen marketing. Hun nævner undersøgelser, der viser, hvordan store dele af verdens befolkning frygtede, at computersystemer ville bryde sammen ved årtusindskiftet. Men ingen fly styrtede ned, og ingen atombomber sprang. Softwareindustrien og medierne havde forinden skildret de forventede rædselsscenarier. Dengang fik det os til at vælge at investere i opgradering af software, og i medierne blev det drøftet, om Ruslands atomprogram var sikkert nok, eller om USA skulle være big brother. Renata Salecl mener, at it-industrien dengang legede med markedskræfterne, og vi andre reagerede på vores angst med kontanter.

Hun stiller spørgsmål ved det frie valg. Det er, når hun fortæller om, at angsten paralyserer, så vi må spørge autoriteter til råds, og når folk påvirkes til at ændre adfærd på grund af angst, hun bliver mest fast i blikket. Det bekymrer hende, at medierne dyrker frygten. Hun var i USA efter den 11. september 2001, hvor hun bemærkede, at gætterierne om, hvor og hvordan det næste angreb ville blive udført, prægede medierne.

»Jeg iagttog frygt for forgiftning af skolemad og ventilationsskakter i metroen samt frygt for breve med miltbrand. Jeg så et samfund, der var fyldt med angst, og at medierne lukrerede på den angst, for det, vi frygter, skaber gode forsider,« siger hun.

Bryder sig ikke om diagnoser

I Renata Salecls kortlægning af verden er mængden af angst øget, og den optræder som en positiv såvel som en negativ mekanisme i samfundsøjemed. Hun skelner mellem angst på socialt og på individuelt niveau.

»Alt for mange bliver diagnosticeret med angst, depression og bipolare lidelser. Angst er menneskeligt, og forskellige mennesker vil føle angst på forskellige måder. Følelsen af angst er noget af det, der adskiller mennesker fra dyr. Nogle mennesker er mere disponerede for angst, og de vil derfor lettere blive påvirket af den angst, som f.eks. medier skaber på et socialt plan,« siger hun.

Medierne kan gøre folk utrygge og påvirke politiske beslutninger, f.eks. omkring overvågning, fortsætter hun og kommer ind på Sloveniens kommunistiske historie:

»Efter kommunismen faldt, troede jeg ikke, jeg skulle opleve et overvågningssamfund igen – men det ser jeg nu i den såkaldt frie verden. Jeg mener, det er nødvendigt med en politisk kamp om internettet,« siger hun og henviser til flere eksempler, heriblandt whistlebloweren Edward Snowden.

Psykoanalysen og verden

Renata Salecl henter sine argumenter i psykoanalysen, og hun bliver kritiseret for de spring, hun tager, når hun bruger enkeltstående eksempler til at sige noget på et mere generelt plan. I sin seneste bog, Valgets tyranni, skriver hun f.eks.: »Kapitalismen befrier slaven og gør ham til forbruger, men ubegrænset forbrug vil ende med, at forbrugeren forbruger sig selv.«

»Når jeg skriver, at ’forbrugeren forbruger sig selv’, kan jeg pege på tre synlige symptomer, hvor angst spiller en rolle: Arbejdsnarkomani, anoreksi og bulimi. Hvis du ikke spiser, spiser du dig selv og bliver mindre og mindre. Jeg bruger billedet for at vise mekanismerne i et moderne forbrugsmønster. Vi ser, at arbejdsnarkomanen med alle de aspekter, der hører med i dennes arbejdsproces, bliver ved med at bebrejde sig selv, at han eller hun ikke er dygtig nok og må arbejde ekstra meget,« siger hun.

- Men hvad har mennesker, der er syge, med menneskers valg i almindelighed at gøre – hvordan kan du tage det spring?

»Psykoanalysen bruges til at undersøge det ubevidste – hvorfor gør vi, som vi gør. Almindeligvis knyttes psykoanalysen til det enkelte menneske. Jeg bruger den sammen med sociologien. Når jeg taler om anorektikeren og bulimikeren, så bruger jeg billeder fra Freuds verden, der udfolder ’valgets ideologi’, altså hvor vi bruger en strategi for at komme et givent sted hen. Men med strategien forbruger vi i stedet os selv,« siger hun.

Forskerens sorte huller

Hun og kollegerne, bl.a. Slavoj Zizek og Mladen Dolar, fra den slovenske skole er kendt for at tænke i paradokser, i anekdoter, vildt, uordnet, fragmentarisk – uvidenskabeligt, og hun kender til kritikken:

»For et par år siden mødte jeg tilfældigt en fysiker, der undersøger sorte huller. Han spurgte mig, hvad jeg lavede, og jeg fortalte, at jeg undersøgte ’det ubevidste’ i samfundet. Han reagerede ved at sige, at man da ikke kan undersøge noget, der ikke er empirisk bevist. Jeg svarede, ’hvorfor så undersøge sorte huller? Ingen har nogensinde været i et.’ Jeg analyserer det ubevidste i samfundet. Der, hvor sociologien har sorte huller, bruger jeg psykoanalysen. En statistiker ville ikke kunne finde det skjulte, fantasierne, det ubevidste,« siger hun.

- Hvordan kan du være sikker på, der er noget ubevidst i samfundet. Finder du ikke bare det, du leder efter, i stedet for det der er?

» Det er muligt, at det ubevidste ikke eksisterer, men vi ser hele tiden grupper i sammenstød over fortolkninger. Her mener jeg, vi ser, at det ’ubevidste’ agerer og fodrer vores angst. Hvad er f.eks. kernen i racehad?« spørger Renata Salecl.

Med sine undersøgelser af ’valgets ideologi’ tager hun et skridt videre i ’passion for ignorance’, der er temaet i den næste bog, som hun arbejder på. Ignoranten er passioneret omkring at være happy, siger hun:

»Norge er et interessant tilfælde. Her vil man fortsætte med at pumpe olie op. Begrundelsen er, at ellers vil oliepriserne stige, og det vil gøre, at folk hellere køber kul, og det vil så forurene mere. Man laver altså en beregning, som i princippet paralyserer, og finder argumentation med videnskabelige forklaringer, der lever i fantasien. Angsten for at miste velstand gør dem til ’ignoranter’, i hvert fald i forhold til klimaet. De har viden om konsekvenserne, men de skubber den til side. Jeg mener, vi bør spørge os selv, om det kapitalistiske samfund er det mest ideelle samfund, vi kan forestille os,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

»Angsten er vigtig for den kreative proces. Det er først, når angst bliver paralyserende, den er destruktiv. Uden angsten for at fejle ville vi ikke kunne holde en god tale. Når en scenograf træder ind i et tomt rum; når en forfatter kigger på en blank side; når musikeren mærker det stille rum – så prikker angsten, og det driver skabelsen, så rummet bliver til en teatersal, papiret til litteratur, og musikken overdøver tavsheden. Angsten taler også til os, når vi mærker, der er fare på færde,« siger Renata Salecl.

JA

En glimrende, kvindelig filosof.