Læsetid: 3 min.

Affald

[ˈɑwˌfalˀ] I sin grundform blot det, der bliver tilbage, når brugeren af et givent materiale er færdig med det. Herfra kan det enten være til stor nytte eller volde omgivelserne store problemer. Nu af regeringen med den nye strategi ’Danmark uden affald’ omdøbt til ’ressource’
12. oktober 2013

Det er ikke kun mennesker, der producerer affald. De fleste levende organismer efterlader sig dele af et fødeemne, som de har suget den næring ud af, de kunne, for herefter at lade som ingenting. Planter efterlader sig ilt, rovdyr kadavere, og selv små borebiller efterlader sig den bark og det træ, de gnaver ud af deres bo. Alt dette er affald, men før mennesket for alvor fik fat i kloden, var det meste dog effektivt sendt videre i et fint økosystem og blev nedbrudt og udnyttet af andre organismer.

Som civilisationen trængte frem, sådan for nogle tusinde år siden, kom der også mere affald, end der kunne indgå i et selvopretteligt økosystem. De første mange år var problemet dog til at overse, for vores forfædre, der var nomader, blev sjældent længe nok på det samme sted til at blive generet af de forrådnelsesprocesser, andre organismer satte gang i, eller de bakterier, der trivedes i affaldet. Men i takt med at flere og flere stenalderfolk begyndte at bosætte sig mere permanent i små samfund for godt 7.000 år siden, opstod behovet for egentlige affaldspladser også. Det opdagede et hold danske arkæologer i midten af 1800-tallet, da Nationalmuseet i København fik tilsendt flintredskaber fundet i en dynge gamle østersskaller ved Limfjorden. Det satte gang i en heftig debat om, hvorvidt skaldyngerne stammede fra østersbanker på landhævninger, eller om det i virkeligheden var menneskeskabte bunker af affald. Også dengang havde man hang til kommissioner, og man nedsatte i 1848 den første ’Køkkenmøddingkommission’ for at komme helt tæt på vores forfædres affaldssortering.

Kommissionen gjorde anført af geologen G. Forchhammer, zoologen Japetus Steenstrup og arkæologen J.J.A. Worsaae snart sensationelle fund af alle mulige måltidsrester i bunker på Djursland og ved Limfjorden, og det stod klart, at der var tale verdenshistoriens første kulturskabte affaldspladser – eller ’Kjøkkenmøddinger’, som de blev kaldt.

Det blev til flere køkkenmøddingkomissioner, og deres arbejder blev kendt i hele verden, hvorfor ordet ’køkkenmødding’ også er et af de eneste ord, Danmark har eksporteret til alverdens ordbøger.

Nå, men der er langt fra stenalderfolkets affaldskultur 5.000 år før vor tidsregning og til regeringens nye ressourcestrategi, der blev fremlagt i denne uge. De største forandringer er sket inden for de sidste 100 år, hvor vi, som det vil være de fleste bekendt, står med et kolossalt behov, et stort marked og et uoverskueligt stort problem i forbindelse med afskaffelse eller genbrug af affald. Også i vores lille smørhul. Faktisk er danskerne et af de folk i verden, der producerer mest affald per indbygger, selv om vi godt nok også er blandt de bedste til at udnytte den varme, det giver at sætte ild til det. Men afbrænding betyder også, at vi i modsætning til eksempelvis Tyskland eller Sverige går glip af store ressourcer, der kunne være brugt langt bedre, og det er det, der skal være slut nu. Vi skal lære at sortere og genanvende – for miljøets, klimaets og økonomiens skyld.

De danske forbrændingsanlægs samlede kapacitet er i dag på 3,3 millioner ton affald pr. år, og vi afbrænder 2,9 ton affald årligt, men ifølge miljøminister Ida Aukens affaldsplan skal det reduceres til 2,3 millioner ton i 2022 – resten skal genbruges. Faktisk vil hun gerne helt af med affaldet. Måske nærmest afskaffe ordet og erstatte det med ’ressource’. Det er formentligt en ukontroversiel ambition, så længe det ikke går ud over det franske ord kokkenmodding eller det engelske kitchen midden. Det er vores lands stolte bidrag til verdenshistorien.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu