Læserbrev
Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Hvordan burde jeg have reageret?

Moderne Tider
26. oktober 2013

Alenemoren, København

Kære brevkasse. Forleden var jeg på borgerservice for at bestille et pas til min fem måneder gamle datter. Hun er en dejlig lille donorbaby, så jeg er eneste forælder. For at effektivisere sagsbehandlingen var en medarbejder henne ved alle i køen for lige at høre, hvad ærindet var, og om alle de relevante dokumenter var medbragt. Da jeg fortalte mit ærinde, var medarbejderen lige henne ved sin supervisor, som vælger at råbe ud over hele køen: »Har du fars underskrift med?« Nu kan min datter heldigvis ikke forstå noget endnu, men både spørsmålet og mit noget kantede tilbageråb – »Der er ingen far!« – ville måske ikke være så fedt for hendes senere hen. Mit spørgsmål er: Hvordan bør medarbejdere i Borgerservice håndtere nye familieformer, og hvad bør jeg svare i sådanne situationer?

Svar I:

Sidst jeg fik fornyet mit pas på Borgerservice, var der diskretionsstreger på gulvet. Dem skulle man blive bag, så den, der blev betjent, fik ... ja diskretion. Medarbejderne i Borgerservice skal holde sig på den rigtige side af stregen – også hvad angår den verbale volumen. Overtræder de, kan du svare: »Jeg har forældremyndigheden alene«. Det er jo det, spørgsmålet går på.

Men det svar kan jo ikke bruges i alle sammenhænge, hvor spørgsmålet om far popper op. Så både hun og du må lære at svare for jer. Jeres force er, at hun er et ønskebarn. Man vælger ikke at tage søvnløse nætter, skoldkopper og alle barnets første sygedage helt alene, med mindre man inderligt ønsker sig et barn. Og når man ved, at man er så ønsket og kender sin historie, kan man tage nærgående ’hvor er din far’-spørgsmål i stiv arm.

Men klæd hende godt på til at møde fordomme. Hav et frækt svar parat til at lukke munden på angribere. I min omgangskreds er et par med to adoptivbørn. Den ene er sort, og efter Masho-sagen har familien fået tilråb som: »Der går et købebarn!« Moderens standardsvar er blevet: »Jeg ved ikke, hvad I mener, jeg har bare bollet med en neger.« Så hun peger på storebror, der har kinesiske rødder, og siger: »Og så kan I jo selv gætte, hvordan han er blevet til«. Og så er debatten slut.

Susan Knorrenborg

Svar II:

Det er jo temmelig tåbeligt og taktløst af en sådan borgerservicesupervisor, der må kende de alternative måder at have børn på i vore dage, og som også burde kunne indse urimeligheden i at forudsætte samme forhold for alle. For slet ikke at tale om det dilemma, man – som du – kan komme i. Ved en eventuel lignende lejlighed, synes jeg du på spørgsmålet: om du medbringer ’fars underskrift’ blot skal svare, at du har det hele klart, at alle papirer er med og alt er i orden. Siden kan du nænsomt fortælle en sådan embedsperson, at man i Borgerservice måske kunne formulere sig en anelse anderledes og i overensstemmelse med mange menneskers virkelighed.

Måske man lige så nænsomt kunne betro Borgerservice-medarbejderne, at alt for højlydte henvendelser til klienterne ikke er heldige. De fleste mennesker vil gerne være anonyme i offentlige kontorer, uden at navn, adresse og svigermors skonummer behøver udbasuneres. Ens private forhold rager ikke andre, hvilket visse institutioner har indset og malet en stiplet linje i gulvet. Den holder man sig bag, til personen foran har ordnet sit ærinde.

Henvis i givet fald Borgerservice til denne stiplede linje og bed dem respektere diskretionsprincippet bag.

Georg Metz

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her