Brevkassen: Jeg kom til at læse hendes chat

Forleden dag, da min kæreste lånte mig sin bærbare computer, havde hun glemt at logge ud af sin Facebookprofil, og der kom en chatbesked frem fra en fra hendes arbejde, hvor der stod »stadig fanget af familien?« Jeg kom til at åbne for deres korrespondence, og den var utrolig lang. Jeg sad og læste i den i en time, før min kæreste vågnede af sin lur.

Jeg tror ikke, at hun har været utro med ham. Men de chatter meget om alt muligt fra vores liv, og om musik og har bl. a. sendt hinanden nogle Jeff Buckley-numre, som min kæreste og jeg ’havde’ sammen. Også her i sommerferien, hvor hun og jeg hakkede på hinanden over, hvem der kiggede mest ned i iPhonen.

Jeg synes ikke, jeg kan fortælle min kæreste, at jeg har læst hendes Facebookchat. Men hver gang, hun sidder og griner lidt med sin iPhone, tænker jeg, at hun chatter med ham. Skal jeg bare lade som ingenting?

Svar I:

Min kæreste og jeg har også et par Jeff Buckley-numre ’sammen’. Det er de samme numre, som min ekskæreste og jeg havde ’sammen’, og jeg ville ikke tøve med at sende dem via Facebook til en kvindelig kollega. Ligesom jeg ikke ville tøve med at fortælle kollegaen om mit kærlighedsliv. Det er en helt naturlig, nærmest menneskelig følelse: trangen til at dele det vigtigste i sin verden med andre end den vigtigste.

Din kæreste har ikke gjort noget forkert – det har du. For du må ikke læse hendes private korrespondancer. Det er regel nummer ét i et parforhold. Jeg ved, at det er fristende, men jeg ved også, at det aldrig fører noget godt med sig. Ligesom du ved det. Tænk på nogle af de samtaler, du har haft med veninder eller gamle kærester. Ville det føre til noget godt, at din kæreste læste dem?

Svaret på dit brev er, at du selvfølgelig skal lade som ingenting. Og aldrig nogensinde gentage din ugerning. Men hvis du seriøst tænker på det, hver gang hun sidder med sin telefon og griner, er du nødt til at gøre noget. Så må du sige, at du kom til at kigge, og at du er bekymret. Hvis du er heldig, vil hun forstå dig og sige, at han bare er en kollega, og at du er en idiot.

- Rasmus Elmelund

Svar II:

Jeg ved ikke, om det er Cohen-nummeret »Hallelujah« i Buckleys version, I har haft ’sammen’, men der er helt sikkert noget ’bundet til en køkkenstol’ over det her. Det bliver kærligheden hurtigt, ifølge den kedsommelige tolkning med Samsonhåret klippet af og røven i sædet i et liv, man mere eller mindre fællesbevidst har fundet frem til med sommerøjne i jeg-fonen. Så kan fjæset dog ses bare ét sted – fri for hjemmehørm.

Lige nu har du set for meget. Du har læst en chat, hvor damen – og det er den liderlige tolkning af sangen – har gang i at binde en mand til en stol, så han sukker og stønner. Det kan lyde neutralt, sådan set, med lidt uskyldig musikudveksling og læsningsfnis.

Så nej, du skal da ikke lade som ingenting. Du har overtrådt brevhemmeligheden og trængt ind i hendes privatsfære, som om den var din. Nu må du spille med nye bolde og vinde prinsessen tilbage.

Fra samtlige eventyr ved vi, det aldrig lykkes med trusler, formaninger eller sandhedskonfrontationer. Men listig, kærlig, seende køkkenbordssex, hvor du læser hende på andre måder end en Facebook-chat-linje, kan måske give anledning til overraskende Cohensange og helt nye ansigter.

- Tine Byrckel