Læsetid: 5 min.

Feminismen har et ideologisk medansvar for nyliberalismen

Kvindebevægelsen, der startede som en kritik af den kapitalistiske udbytning, er endt med i stedet at levere centrale ideer til den seneste nyliberale fase. Hvis vi vil have retfærdighed, må vi erobre ideerne tilbage, skriver den amerikanske filosof Nancy Fraser
Ideologi. Det er ikke en passiv feminisme, der er blevet forført af markedsliberalisterne. Vi har selv aktivt bidraget til udviklingen, skriver Nancy Fraser.

Ideologi. Det er ikke en passiv feminisme, der er blevet forført af markedsliberalisterne. Vi har selv aktivt bidraget til udviklingen, skriver Nancy Fraser.

Sigrid Nygaard

26. oktober 2013

Som feminist regnede jeg længe det følgende for en selvfølge: at jeg ved at kæmpe for kvinders frigørelse, også var med til at med at skabe en bedre verden – en mere lige, mere retfærdig og mere fri verden. Men på det seneste er jeg begyndt at tvivle på, at den antagelse nu også er korrekt. For hvad nu hvis de idealer, som feministerne kæmper for, i virkeligheden bliver brugt til at tjene helt andre formål?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Ole Kvint
  • Johannes Lund
  • Maria Jensen
  • Ervin Lazar
  • Henrik Rude Hvid
  • Claus Jensen
  • John Mortensen
  • Kristine Skøtt-Jensen
  • Mihail Larsen
  • ulrik mortensen
  • Jan Weis
Peter Ole Kvint, Johannes Lund, Maria Jensen, Ervin Lazar, Henrik Rude Hvid, Claus Jensen, John Mortensen, Kristine Skøtt-Jensen, Mihail Larsen, ulrik mortensen og Jan Weis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kritik og kærlighed

Her er det forenet.

Men det er desværre åbenbart sådan, at selv om artiklen har været på Informations menukort i en del dage, har endnu ikke én af vores manifeste feminister villet kommentere.

Peter Ole Kvint, John Mortensen, Jan Weis, ulrik mortensen og Kristine Skøtt-Jensen anbefalede denne kommentar

Var pudsigt nok selv i gang med at skrive et mindre essay om det samme emne - da jeg læste denne artikel weekend-udgaven - en fortræffelig analyse - som rammer noget meget centralt - nemlig at disse selektive selvudnævnte feminister er blevet brugt og misbrugt af reaktionen - uden at de selv har opdaget voldførelsen - fordi de har haft og nogle stadig har - så fandens travlt med at rette deres mere eller mindre berettigede frustrationer forkerte steder hen - når 70+- feminister skælder mænd ud nærmer det sig topmålet af komik ...

Niels Engelsted

I et liberalistisk samfund kan man ikke bebrejde det ene køn, at det vil have samme 'retfærdige og frie' adgang til goder og positioner, som det andet køn. Og dermed at kønskampen tager denne retning. Dette kan ikke være et problem. Problemet er at vi lever i et liberalistisk samfund, der hylder den individuelle frihed på bekostning af fællesskab og ansvar. Selvfølgelig kan vi bebrejde kvinderne, hvis de ikke kæmper for et sådant solidarisk samfund, men kun fordi vi kan bebrejde alle, der ikke kæmper herfor.

randi christiansen, Helene Nørgaard Knudsen, Mihail Larsen, Anne Eriksen, Henning Pedersen, Lilli Wendt, Brian Pietersen, Torben Kjeldsen, Anders Kristensen, Hanne Ribens og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Dekonstruktionen har med sin kritik uden løsninger, sine pointeløse rebel-roller og sin ansvarsløse pædagogik, selv åbnet den neo-liberale motorvej, der hele tiden bliver mere og mere trafikeret af rodløse narcissister.

Tak gudinden og Nancy Fraser for at minde os om, at nogle afkroge af feminismen stadig er intellektuelt og ideologisk intakt, og at alle ikke helt er degeneret til Sanne Søndergårds umorsomme niveau.

Jeg tilslutter mig Mihail Larsens ærgrelse over, at ingen "manifeste feminister" af en yngre generation end Frasers ser ud til at have interessen i eller evnen til kunne følge med.

Lotte Folke Kaarsholm

Altså Sanne Søndergaards kronik var jo, som det også fremgik af teksten, et svar til denne tekst af Nancy Fraser.

Ja sørgeligt nok. Jeg skal komme med et enkelt eksempel, men det glder omtrent hvert ord i Søndergaards "svar" til Nancy Fraser:

Drop den bollerumsdrøm

Nu bliver jeg muligvis nok anklaget for kystbanefeminisme, men alle feminister er efterhånden dødtrætte af de antifeminister, der håndterer reel kritik af ulighed i vores samfund med en henvisning til, at de stakkels undertrykte kvinder i Indien har det værre. Bare fordi andre bliver sparket i hovedet, må jeg godt brokke mig over et spark i fissen!
Og det her gælder altså også internt i feminismen. Vi er moderne, vestlige kvinder, der forsøger at begå os i en moderne, vestlig verden – med de luksusforhold og problemer, der følger med.

Hvad er disse vulgariteter svar på? Ovenfor bruger Fraser et eksempel fra det "globale Syden" til at illustrere hvordan kritikken af velfærdsstatens paternalisme.er vokset sammen med den neoliberale krig mod det den kalder "barnepigestaten" - altså det der siden 2008 uigenkaldeligt har vist sig i virkeligheden har vist sig at være et krav om mere barnepigestat til den i forvejen overforkælede 1 pct. på bekostning af alle andre. Er det denne svage association til det "globale Syden", der får Søndergaard til at fare i flint over, at det hele ikke drejer sig om en vis overforkælet del af hendes egen anatomi?

Ironisk nok.

Glemte kursiveringen under overskriften. Det er selvfølgelig også Søndergård i paragraffen under bollerumsoverskriften, derefter mig.

Morten Sørensen

Således retfærdiggjort af flommefede verbaleskapader med vældige, oratoriske meningsudvekslinger i et holdnings- og kritikløst univers fortsætter debatten på et vist nok sprogintelligent niveau, hvor ingen - eller kun de mest indforståede krabater aner, hvad den anden taler om.
Hvordan og hvornår er det er gået hen og blevet særlig smart øvelse i moderne tid at udtrykke sig så arrogant kompliceret om så simple spørgsmål, at ingen, uden en lille klub af selvtilfredse, har nogen nævneværdig nytte at det.
Man er godt nok stadig i de skriftkloges (politisk/taktiske) nyprimitivisters magtudøvelse midt i massernes krav om simpel fornuft og en vis form for logik.
Er det dog ikke på tide, at disse akademiske, fyldordslærde, tanketomme, konfliktsky og pragmatiske tosser lærer at formulere sig intelligent og rationelt af hensyn til alles ve og vel?
Drop verbal-arrogancens tomhed og kom ned på jorden.
Den klogeste 2% del af befolkningen siger mindst og har aldrig gidet ytre en stemme, fordi de ikke orker at kæmpe imod det, som er så enkelt, men bliver gjort så absolut 98% kompliceret af hensyn til private overlevelsesstrategier på alle planer, at... etc.etc.

fremragende analyse, blot lidt svag i de foreslåede tiltag, men sådan er det ofte.

man kunne gerne investere lidt tid i at undersøge hvordan liberalismen eller andre rigmandsstøttende institutioner og samfunds- og samværsformer har overtaget noget som havde et vist samfundskritisk eller -forandrende potentiale, eller er kommet dem i forkøbet.
Blot et par (urelaterede, men med samme undertone) eksempler. Det var den ærkekonservative Bismarck der indførte de første sociale programmer - fordi han indså, at hvis man ikke tilfredsstillede den lavere middelklasses værste behov, så ville de ende i revolutionens lejr.
Arron Russo forklarer hvordan Rockefeller støttede kvindernes frigørelse så de kunne komme ud på arbejdsmarkedet, fordi alle de kvinder som hidtil havde udført nødvendigt arbejde i hjemmet ikke kunne beskattes, og det ikke var godt at man ikke kunne beskatte halvdelen af befolkningen.
Frigørelsen, som den udfoldede sig i 60'ernes påklædning blev meget hurtigt overtaget af modedesignere
Den seksuelle frigørelse blev til at kvinder nu også skulle have mulighed for uhæmmet konsumption af det andet køn, helt i tråd med neoliberalismens fremmelse af livet som konsumption uden andre værdier.