Læsetid: 5 min.

Ud med Hannah Montana

Hvad er Miley Cyrus’ perversion imod Hannah Montanas?
Hvad er Miley Cyrus’ perversion imod Hannah Montanas?

Ib Kjeldsmark

12. oktober 2013

Miley Cyrus og hendes performance ved MTV’s Video Music Awards har efterhånden fået så meget og så besynderlig opmærksomhed, at det ikke lader sig opsummere i en kort artikel som denne. Popstjerner, journalister og flottenheimere i alle størrelser og skikkelser har følt sig kaldet til at kritisere Cyrus og belære hende om, at hun ikke bør opføre sig som prostitueret på en scene. Man må spørge: Hvad er det særlige ved netop denne performance, der påkalder sig al den opmærksomhed?

Sagen bliver ikke mindre særegen af, at der umiddelbart slet ikke er noget ekstraordinært ved Cyrus’ optræden. Den passer ganske konformt ind i mindst to forskellige serier. For det første er der en hel stribe af kvindelige kunstnere, som er mindst lige så eksplicitte omkring deres seksualitet som Cyrus. Se blot Rihannas seneste video, Pour it up, eller nogle af de produktioner, som er blevet begået for nylig af Iggy Azalea, Lady Gaga eller lyt til teksten på Azalea Banks’ hit 212.

For det andet bør det næsten overraske, at nogen kan tage anstød af noget som helst, der foregår til MTV’s Video Music Awards, og da især for så vidt det angår en røv. Miley Cyrus lærte måske nok os alle, hvad det vil sige at twerke, men før hende havde såvel Prince som Cher danset omkring med røven bar på scenen til VMA, og Sasha Baron Cohen, klædt ud som sin figur Brüno, fløj for et par år siden som en engel ind over publikum på vej til scenen, indtil hejseværket gik i stykker, og Brünos røv landede i ansigtet på en tilsyneladende intetanende, men yderst misfornøjet Eminem.

Gentagelse

Langt snarere end at være noget særligt og enestående gentog Cyrus’ optræden en bestemt form for seksualiseret performance, og hendes røv fungerede som en gentagelse i en lang tradition for udskejelser til VMA. Men det er derfor netop også i begrebet om gentagelsen, vi skal finde nøglen til den store furore.

I sit seminar om psykoanalysens fire grundbegreber fremsætter Jacques Lacan en teori om to forskellige former for gentagelse. Der findes de gentagelser, som på mekanisk vis monotomt kører derudaf – lidt som når et prisuddelingsshow igen og igen vender tilbage til den type performance, hvor en eller anden viser røv – og så findes der gentagelser, der bryder med den logik, de gentager.

Den første type gentagelse er en slags repetition. Det er en evindelig genkomst af det samme – men netop muliggjort gennem små forskydninger og forandringer, så det, der gentages, aldrig helt er det samme. Når Prince viser røv et par år efter Cher, er det en gentagelse, men alligevel ikke helt. Der sker noget nyt hvert år, men kun i den forstand, at alting (dermed) forbliver det samme.

Den anden type gentagelse har noget mere principielt over sig. Den er gentagelsen af det, der hele tiden har været det samme i de mange forskydninger og forandringer, men aldrig er fremtrådt som sådan. Det er en ’ren’ gentagelse og dermed en gentagelse frem mod et brud med den logik, der gentages. Ikke en ny og helt særlig røv i røvenes parade, men fremstillingen af selve den logik, denne parade har båret på.

I første omgang var Cyrus’ performance helt efter bogen: Én lang gentagelse af ting, vi har set før. Røven var i fokus, som vi har set det før til VMA, og seksualiteten var i fokus, som vi har set det før hos hendes jævnaldrende pop-kunstnere. Alligevel var det, som om der var noget, der slet ikke var, som det skulle være.

Det excessive ved Cyrus’ optræden var ikke blot dens pornografiske eller prostitutionsladede karakter. At hun twerkede både mod publikum og mod Robin Thickes skræv, var hverken mere eller mindre slemt end så meget andet, vi har set. Men hendes attitude, mens hun twerkede, var provokerende. Det var selve det burleske moment i showet, der var excessivt. Hun var i gang med at lave et statement snarere end at forsøge at tilfredsstille sit publikum.

I virkeligheden var det provokerende måske, at Cyrus netop ikke opførte sig som prostitueret: hun viftede ganske vist med røven, men hun gjorde det bestemt ikke på en måde, så det virkede som om, hun ønskede at være særligt tiltrækkende for mandlige blikke. Hendes excessivt strittende tunge fungerede endda næsten fallisk. I modsætning til den paraderække af kvindemunde, som vi konfronteres med i det offentlige rum, der alle synes at komme med underteksten ’indsæt pik her’, sagde Cyrus’ mund snarere: ’Optaget’. Var hendes forbrydelse i virkeligheden, at hun brugte sin egen seksualitet på en måde, der brød med forventningen om, at den er til for mandens?

Gentagelsen af prostitutionstemaet blev således pludselig til udstillingen af den ’pæne’ prostitution, som alle godt vidste altid havde været der, men aldrig havde behøvet konfrontere direkte. Cyrus gjorde det samme som alle de andre, men i ren form, frataget den pæne distance, der netop tillader, at den samme sexistiske pornografi kan gentages i det uendelige.

Montana

Dersom man vil se den pæne og almindelige prostitutionslogik i fuld udfoldelse, skal man blot se det show, som Cyrus oprindelig fik sin berømmelse igennem: Hannah Montana. Ud over at dette show i sig selv nærmest er parodi over en amerikansk sit-com – komplet med ekstremt karikerede karakterer og dåselatter – så står det også som et lysende eksempel på, hvordan kvinden (uanset hvor ung hun så i øvrigt er) kan reduceres til at være det, som hun er for et mandligt blik. I Hannah Montana møder vi igen og igen unge kvinder, hvis eneste interesse i livet øjensynligt er mandlige blikke (»Er mine øjebryn symmetriske, eller har jeg plukket dem skæve?«).

Pointen er med andre ord den stik modsatte af, hvad ganske mange har sagt om Miley Cyrus. Det er ikke sådan, at hun ved at prostituere sig selv forsøger at slippe af med det dydige image, som hun havde i og med Hannah Montana. Langt mere kan hendes grænseoverskridende optræden ses som et ærligt forsøg på, ved en slags ’overdrivelsens etik’, at slippe ud af den sexisme og prostitutionslogik, den amerikanske mainstream kultur havde placeret hende i.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Rahbech Jensen

Forskellen er Hannah Montana. Miley Cyrus blev kendt som skuespiller i en serie, hvor hun spillede en ung teenager. Kritikken kan skyldes, at Miley Cyrus' ikke passer til Hannah Montana, eller ikke ønskes spejlet af de, Hannah Montana blev rollemodel for. De andre nævnte popsangere var ikke skuespillere, før de blev sangere.