Læsetid: 5 min.

Lægevidenskaben udfordres i psykiatrien

Psykiatrien har længe higet efter den somatiske lægevidenskabs anerkendelse og ressourcer, og psykologer har længe klaget over psykiatriens naturvidenskabelige metoder og patientsyn. Nu bliver kampen om psykiatriens mål og midler intensiveret, efter at politikerne har fået øje for feltet
Skelene mellem psykologi og psykiatri forsøges nedbrudt, men det er ikke nemt ’ Problemet mellem psykiatri og psykologi er den videnskabsteoretiske tilgang: Når man kigger på evidens i psykiatrien, så kigger man på forskning, der leverer resultater, som ligner den lægefaglige evidens, men den type evidens kan man ikke bruge på samtaler,’ siger Eva Secher Mathiasen, formand i Dansk Psykolog Forening. Illustration: Henrik Sørensen/Scanpix

Skelene mellem psykologi og psykiatri forsøges nedbrudt, men det er ikke nemt ’ Problemet mellem psykiatri og psykologi er den videnskabsteoretiske tilgang: Når man kigger på evidens i psykiatrien, så kigger man på forskning, der leverer resultater, som ligner den lægefaglige evidens, men den type evidens kan man ikke bruge på samtaler,’ siger Eva Secher Mathiasen, formand i Dansk Psykolog Forening. Illustration: Henrik Sørensen/Scanpix

19. oktober 2013

Psykologer og psykiatere beskæftiger sig med sindet, men er ofte uenige om, hvad der skal til for at behandle det. I psykiatrien har psykiaterne sat dagsordenen i jagten på at blive anerkendt på lige fod med den del af lægevidenskaben, der arbejder med det somatiske område.

Men måske er magtkampen ved at ændre karakter: Psykologer, der tidligere er blevet overhørt, får en mere afgørende stemme, f.eks. i udviklingen af de diagnoser, som bruges i psykiatrien, og de bliver ansat på nye måder i psykiatrien.

Det kunne tyde på, at psykologien fik lov til at spille en mere central rolle i psykiatrien, men det er ikke nødvendigvis tilfældet, siger filosof Anders Fogh Jensen. Han beskæftiger sig med psykiatri, bl.a. med udgangspunkt i idéhistorikeren Michel Foucault. Anders Fogh Jensen mener ikke, at de nye samarbejder går i retning af, at psykologers kritiske indslag imødekommes. Han ser i stedet, at psykologerne retter ind i magtkampen, og at en naturvidenskabelig lægeretorik fortsat dominerer psykiatrien:

»Der er stadig kritiske stemmer hos psykologerne, men det er ikke dem, som samarbejder med psykiatrien. Det er, som om at enten må psykologerne stille sig i opposition til psykiatrien og naturvidenskaben, hvor de kan have blik for det enkelte menneske, eller de kan arbejde sammen med psykiatrien og få magt, siger Anders Fogh Jensen..

Psykiatri får nok af egen medicin

At psykiatrien er i forandring afspejler sig også i psykiatriens egne rækker og på den politiske scene.

Fra at være et lavere prioriteret område end somatikken, var psykiatrien i år med i statsminister Helle Thornings (S) åbningstale. Hun proklamerede, at den historiske rekord i antallet af bæltefikseringer ville blive fortid. Sjældnere anvendelse af tvang var derfor også en af målsætningerne i regeringens nye psykiatriudspil, der på sigt skal munde ud i en national handleplan.

Psykiatrien henter i dag store dele af sin finansiering i de uforudsigelige satspuljemidler. Mens statsministerens tale spredte forhåbninger om flere midler, dukkede en harsk kritik op fra professor og overlæge Peter Gøtzsches, idet han udgav sin nye bog om medicinalindustrien. Her beskriver han blandt andet, hvordan farmaindustrien påvirker psykiatrien i klassificeringen af diagnoser og i behandlingen af sygdommene. Han kritiserer bl.a. de danske lægers tætte forhold til lægemiddelindustrien og har af samme årsag anmeldt Sundhedsstyrelsen til ombudsmanden.

Psykolog bag ICD-11

Historisk set har psykologer været blandt kritikerne af psykiatriens medicinske metoder og patientsyn, men naturvidenskaben præger i disse år også psykologien, og flere psykologer finder vej til psykiatrien. I dag er knap syv procent af de ansatte i psykiatrien psykologer, og de kan som noget nyt tage en fireårig efteruddannelse, der giver adgang til at arbejde i psykiatrien på lige fod med speciallægerne. Kritikerne fra humaniora-fløjen kalder efteruddannelsen for en ’institutionalisering’ af psykologerne, der skoles i psykiatriens medicinering. I psykiatrien er der omvendt bekymring for, at psykologer indtager positioner, der burde være besat af lægeuddannede.

Et andet sted, hvor psykologerne nu også gør sig gældende, er i udviklingen af diagnoser. Hvor de før ingen klar stemme havde, sidder de for nu første gang for bordenden i udarbejdelsen af WHO’s næste diagnosemanual, ICD-11.

Filosof Anders Fogh Jensen mener, at vi i dag kan bruge Foucault til at minde os om, at f.eks. ICD-systemet er en måde at forstå psykiske lidelser på som medicinske problemer, der kan anskues i kategorier, som er funderet i naturvidenskaben – og hvor individet kan blive tromlet. Blandt nogle psykologer beskrives deres nye position i udarbejdelsen af ICD-11 som en ’fløjlsrevolution’.

Psykologien har i lange faser af historien spillet en minimal i rolle i udviklingen af psykiatrien, hvor læger har formet en primært medicinsk tænkning omkring psykisk sygdom. Den tyske læge Johann Reil var den første læge, der i 1808 talte om psykiatri og knyttede tanken om den psykiatriske institution til lægevidenskaben.

Somatik = ressourcer

Det er i dag vanskeligt at finde psykiatriske patienter, som ikke får medicin. Psykofarmaka kom på markedet i midten af 1950’erne, og Michel Foucaults værk Galskabens historie blev udgivet i slipstrømmen på den første medicineringsbølge:

»Foucault kan minde os om, at vi stadig bør være nysgerrige og kaste et kritisk blik på, hvordan syg og normal adskilles. Presset for ensartningen gør, at den, der lever i uoverensstemmelse med standarderne for sund fornuft, lettere ryger ind i medicinske kategorier og skal medicineres på plads,« siger Anders Fogh Jensen.

Antropolog Charlotte Bredahl Jacobsen er analyse- og forskningschef i KORA, kommunernes og regionernes analyseinstitut, hvor hun beskæftiger sig med det psykiatriske område. Hun mener, at patienternes bedste ikke altid har været centrum i psykiatriens kamp for at blive ligestillet med den somatiske lægevidenskab:

»Psykiatrien har kæmpet en anerkendelseskamp – som også er en kamp om ressourcer. I den proces har psykiatrien styrket en sygdomsforståelse, der matcher den, som findes på det somatiske område. Man har talt meget om at blive ligestillet med somatikken – ikke mindst økonomisk. Når man først har den tænkning, er det nemt også at overføre andre styrings- og kvalitetsforbedringstiltag fra somatik til psykiatri – pakkeforløb f.eks. Det er værd at reflektere over, om det entydigt er til patienternes bedste. Psykiatri burde i mit perspektiv også få anerkendelse som noget, der er væsensforskelligt fra det somatiske område,« siger hun.

Psykiatriens målestok står i vejen

I dag er psykiaterne som oftest behandlingsansvarlige i psykiatrien, og de griber til medicin, selvom samtale kunne være lige så godt eller bedre, fordi det er det, de kan, mener Eva Secher Mathiasen, der er formand i Dansk Psykolog Forening:

»De, der arbejder i psykiatrien, kan typisk noget med medicin og tvang. Vi ved, at med især de ikke-psykotiske patienter, er der gode resultater med samtale. Problemet mellem psykiatri og psykologi er den videnskabsteoretiske tilgang: Når man kigger på evidens i psykiatrien, så kigger man på forskning, der leverer resultater, som ligner den lægefaglige evidens, men den type evidens kan man ikke bruge på samtaler,« siger Eva Secher Mathiasen. Hun mener, der er brug for mere humaniora og samfundsvidenskab i psykiatrien.

Psykiatrien og økonomien har beslægtede rationaler, der trumfer de blødere fag, forklarer filosof Anders Fogh Jensen. I tråd hermed nævner formanden for Dansk Psykolog Forening akkrediteringssystemet i psykiatrien som en af grundene til, at man holder sig til den naturvidenskabelige evidens-tanke, selvom andre tilgange kunne være bedre:

»Evidensforståelsen kommer eksempelvis til udtryk i akkrediteringsrapporter, der er let forståelige for de djøf’ere, som skal vejlede politikerne. De skal lave nogle fine rapporter, som viser, at der er evidens for, at en behandling virker. Men ude i virkeligheden duer de bagvedliggende kliniske retningslinjer ikke, for her har patienterne typisk flere lidelser på én gang, og symptomerne er ikke statiske. Akkrediteringsrapporterne kan på den måde være ubrugelige, selvom der er evidens for dem,« siger Eva Secher Mathiasen.

Psykiatere tilknyttet alle landets universiteter skrev i april under på et papir, hvor de efterspurgte flere ressourcer til forskning. Der er krav om evidens, men mangel på viden. Modstridende påstande lever side om side. Eksempelvis påviser noget forskning, at antipsykotisk medicin øger dødeligheden. Anden forskning viser, den falder. Der er simpelthen ikke enighed om, hvad der er korrekt.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anette Bjørnstrup
  • Lone Christensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Olav Storm Jensen
  • Jens H. C. Andersen
  • Karsten Aaen
  • Lise Lotte Rahbek
Anette Bjørnstrup, Lone Christensen, Niels-Simon Larsen, Olav Storm Jensen, Jens H. C. Andersen, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

Psykologer har længe klaget over psykiatriens naturvidenskabelige metoder...

Javist, javist, men det må ikke gøres til en konflikt mellem naturvidenskab og humanvidenskab, som det standardmæssigt sker.

Problemet er, at de såkaldte naturvidenskabelige metoder på psykiatriens område er metodemæssigt og konceptuelt utilstrækkelige til at rumme den natur, man ønsker at forstå, og derfor i virkeligheden ikke kan kvalificere som naturvidenskab. Det der er brug for er en tilstrækkelignaturvidenskab, hvis metoder formår at omspænde sin genstand.

Thomas winther, odd bjertnes, Torben Kjeldsen, Brian Larsen, Peter Poulsen, Janus Agerbo, Heinrich R. Jørgensen, Tina Skivild, Laust Holst, Benny Jensen, Bjørn Hallsson og n n anbefalede denne kommentar

Vi er midt i et skifte fra

- diagnose af psykiater på 10 minutter og efterfølgende medicinering til

- behandling ved kognitiv psykolog efter devisen "sig til din angst den er uønsket og bed den om at hoppe fra din skulder ned i denne krukke. Tænk derefter på det som gør noget fremadrettet for dig"

Lad os få tingene på plads. Det er ikke en udfordring af lægevidenskaben og de principper og diskurser den bygger på. Analysen er forkert. Det er bare en kamp mellem to faggrupper. Ingen af grupperne aner hvad de har imellem hænderne, og den ensretning de laver er fuldstændig ens.

Måske har Anders Fogh Jensen ikke kendskab til den fladpandede behandling "klienter" får af psykologerne i psykiatrien. Det tror jeg nu nok han har en formodning om. Så i stedet for det sædvanlige vattede snak om Foucault burde han sige hvor cementerende behandlingen er, så enhver kan forstå det.

Så kommer vi videre. Der burde være mere perspektiv i behandling i et system, hvor pengene ikke kommer fra medicin industrien.

Gaderummet Regnbuen, Morten Lind, Leif Andersen, Christian Pedersen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Det er to helt forskellige paradigmer der tørner sammen her.

På den ene side har vi den holistiske humanistiske og kognitivt terapeutiske tilgang.
På den anden side har vi den mekanisk og konkrete naturvidenskabelige tilgang.

Den ene side tror at vi kan tale om karakter, dyder og det gode liv. Samt lave ændringer i vores liv som er med til at hjælpe os.
Den anden side vil bare give os en pille som ændrer ubalancen, så vi kan forblive produktive og skatte-betalende borgere, i et samfund der er på vej ud over kanten.

Dorthe Jacobsen , Bent Weinreich, Søren Jørgensen, Heinrich R. Jørgensen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens H. C. Andersen

Psykiatrien som den (ikke) fungere i dag, behandler slet ikke patienterne, den fastholder dem. Hvis de ikke er syge i forvejen, så bliver de det. Jeg har set dette flere gange.

Sagen handler ikke om psykiatrien vs. psykologien, den handler om en korrupt psykiatri/medicinalindustri vs. mennesker, sidst nævnte er der nemlig ingen af i psykiatrien.

Jeg mener der er en tidligere, dvs. nu pensioneret chefpsykolog, der længe har forsøgt at bringe psykiatrien og psykologien sammen, nogen der kan huske navnet?

Anders Jensen, Lars A. Bruun, Lone Christensen, Leif Andersen, Janus Agerbo, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steen Sørensen Linnet

Fin artikel som et vedkommende indspark. Diskurserne er tydelige i praksis, også inden for det kommunale socialpsykiatriske område, hvor evidens og resultater søges synliggjorte for tiden!

Michael Galanakis

Psykiatrien giver folk mulighed for at tage noget medicin som gør deres liv meget
nemmere. Jeg forstår simplehen ikke hvorfor folk er så fjendtlige over for det.

Niels Engelsted: De metoder er tilstrækkelige til at fungere. De metoder er tilstrækkelige til at forbedre folks livskvalitet. Der er intet videnskab som påstår at kunne rumme nogets natur. Jeg synes det er meget sigende at det er psykologer som Niels Engelsted som er så fjendtlige overfor psykiatriens videnskablige integritet. Det er sjovt at folk der ren faktisk beskæftiger sig med videnskab ikke har noget dårligt at sige om psykiatrien som helhed.

Det er godt vi har helte som Peter Gøtzshe. Thumbs up!

Alt fiksering med bælte, psykofarmaka, kognitiv idioti, eller ureflekterede livsmønstre, samfundsnormer og værdier skal vendes og debatteres.

Steen Erik Blumensaat

Maoisten Foucault, er vi ikke kommet længere. Fanget i 1950erne.

Psyke: det sidste åndepust. Noget luftig, henne på kirkegården på gravstene sidder der 1 eller 2 nogle gange 3 fugle, sjæle, andre siger det er en sommerfugl.
Sema/ soma - psyke. Dualisme, rod i dualismen.
Sexleksikon.
Sjæl/ legeme sondringen mellem sjæl og legeme er klassisk, og langt op i historien var det en hævdvunden antagelse,at de to var gjort af forskelligt >>stof<<.
Sjæl og legeme ansås på et symbolsk såvel som konkret plan for principielle modpoler, og seksualiteten blev ofte beskrevet som legemets vigtigste kendetegn og drivkraft.
Idag anser naturvidenskaben sjæl/legeme dualiteten for en pseudo-problemstilling, idet enhver mental proces betragtes som en manifestation af hjerneaktivitet.
Også psykiske sygdomme anses- og behandles-i tiltagende grad ud fra en biologisk synsvinkel.
Det er dog forsat almindeligt at skelne mellem mentale funktioner/psyke og fysik, uanset at opdelingen volder filosofiske problemer.

Steen Erik Blumensaat

og han allerede lå på bålet, kom han til live, og derefter fortalte han om det, som han havde set i det hinsidige.
Han fortalte, at da hans sjæl havde forladt legemet, var den vandret afsted sammen med mange andre, og så var de kommet til et mærkværdig sted, hvor der var to huller i jorden ved siden af hinanden, og ligeledes i himlen foroven to andre ligeoverfor; og imellem dem sad der nogle dommere, som efter afsigelsen af deres domme bød de retfærdige at gå ad vejen tilhøjre og igennem himlen, efter at de foran på dem havde fæstet et mærke, der tilkendegav, hvad dommen lød på; de uretfærdige bød de derimod at gå ad vejen til venstre nedad, og også disse bar bag på sig et mærke, der tilkendegav alt det, som de havde gjort.

gennem det ene kom de op af jorden fulde af smuds og støv, men gennem det andet kom andre ned fra himlen rensede.
Platon. Staten. tiende bog

Da min tidligere kommentar til Jens Hansen nu ikke længere vises gentager jeg og spørger om du tænker på Jørgen Beckmann fra Odense UH.

Lader man mennesket være i fred, læger det sig selv. Fred er bare umuligt under nuværende forhold.

Heinrich R. Jørgensen og Dorthe Jacobsen anbefalede denne kommentar
Steen Erik Blumensaat

Psykolog =trøsteordssælger ligesom en præst. Svindlere og humbuk magere.
Den mest virksom medicin er placebo.

Olav Storm Jensen

@ Niels Engelsted 20. oktober, 2013 - 10:26 #:

"Problemet er, at de såkaldte naturvidenskabelige metoder på psykiatriens område er metodemæssigt og konceptuelt utilstrækkelige til at rumme den natur, man ønsker at forstå, og derfor i virkeligheden ikke kan kvalificere som naturvidenskab.
Det der er brug for er en tilstrækkelig naturvidenskab, hvis metoder formår at omspænde sin genstand."

Jeg er fuldstændig enig i citatets første tre linier. De sidste to forekommer mig temmelig kryptiske. Forstår jeg dem ret må citatets begreb om 'tilstrækkelig naturvidenskab' handle om et ideal, der er så ufattelig fjernt fra nutidens virkelighed, at pointen næppe kan have andet end en yderst akademisk interesse.

Sagen stiller sig helt anderledes, hvis vi i stedet siger 'Det der er brug for er en videnskab, hvis metoder formår at omspænde sin genstand' eller mere konkret her: 'en videnskab, hvis metoder formår at besvare de relevante spørgsmål om hvordan vi reelt understøtter løsningen af de problemer, psykiatrien forholder sig til'.

MIt bud på en relevant betegnelse for en sådan videnskab er 'saglig menneskelighed' eller 'menneskelig saglighed'. Se videre om metoderne i denne videnskabelige tilgang i min artikel om Evidens og Relevans: http://www.sensetik.dk/evidensogrelevans.

Både i denne artikel og i mit foredrag til psykatriuge i 2011: http://www.sensetik.dk/foredrag-psykiatrifonden, kan man møde mit begreb om 'ægte evidens'. Dette begreb har en afgørende relevans i forhold til problematikken omkring evidens og samtaler, som Psykologforeningens formand berører i artiklen. Det handler om meget specifikke opmærksomhedsfærdigheder omkring nærvær og kontakt, og det er altså ikke noget, der bare kommer af "mere humaniora og samfundsvidenskab i psykiatrien".

Jens H. C. Andersen

L. Andersen, tak for bud, men synes ikke lige det var det han hed. Jeg prøver lige at komme i tanke om ham, han har skrevet mindst en bog om det, og behandlet psykisk syge i fængslerne.

Det er en interessant debat som Ea Ørum har i talsat. I England f.eks. har kliniske psykologer som faggrupper under den Engelske Psykolog Forbund, taget klart stilling til hvordan de forholder sig mht. 'psykisk sygdom'. De siger fra! De påpeger psykiatriens manglende videnskabelig validitet som begrundelse til at bevæge sig væk fra sygdoms paradigmet som hersker i psykiatrien. Det har skabt stor debat men jeg tager hatten af over de har taget klart stilling! Istedet for i Danmark har vi bevæget os tættere på sygdoms paradigmet ved at lave specialist uddannelser som psykiatrisk psykologer

Ea har ret når hun skriver at så få man et bid af magtens kage men det har konsekvenser. De 'psykotisk' er dem der er kommet mest i klemme i det man fra psykologiens side har for det mest købt budskabet om at de er syg, syg og kan derfor ikke drage nytte af terapi. Kampen når den har været der har drejet sig hovedsagelig om dem der har depression og eller angst diagnoser. 

Derfor bekymre det mig, at psykologer kan nu uddannes til psykiatriske specialister over en 4 årig periode. Hvorfor? Det er næste lige så lang tid som en kandidat uddannelse og man må da regne med at som psykolog så har man de gængse psykologiske perspektiver på plads vedrørende det menneskelig psyke. Så hvad kan psykiatrien lær en om? Hmmm... Ser man på pensum beskrivelsen så har vi mange års psykiatriske lærdom om sygdom, diagnosticering og 'behandling' for at blive specialist i psykiatrien. Og nå man stadig lær på psykologi studiet at 'skizofrene' har bedste ved psykoedukation frem for terapi så har jeg svært ved at se at deres sørgelig skæben kommer til at forandres i fremtiden om det er psykiater eller psykologer de kommer i kontakt med...   

Marian B. Goldstein og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

Foucault stiller os det rigtige spørgsmål om unormal/normal.
Hvis normalbegrebet var mere rummeligt så blev flere inkluderet og aksepteret.
Jeg var børnehavebarn i Røde Kors, vistnok normal, blandt en lang række
psykisk og fysisk tilfælde, hvor alle var ligeværdige i den lille verden.
Det har jeg ikke set siden i samfundet, tværtimod.
Som Foucault siger, det er de unormale som gør de normale normale.
Ikke dermed fornuftige.
http://www.information.dk/271857

Lars Kristensen

Det der for mig, som det menneske jeg er, der er det mest uhyggelige, det er at der overhovedet ikke sættes fokus på, hvor stor en påvirkning af den menneskelige psyke, de politiske, religiøse, økonomiske og militære ideologiske krav og normer har.

Disse ideologiske krav og normer er ikke bare med til at skabe diverse kriser på det globale økonomiske marked, men så sandelig også skaber krige mellem lande og befolkninger. Er med til at skabe stridigheder mellem familiemedlemmer og meget andet.

Disse ideologiske krav og normer skaber med andre ord psykiske og mentale skadelige forhold, der får menneskets psykiske immunforsvar til at træde i karakter.

Ligesom vores krop har et immunforsvar der reagerer på noget der er skadeligt, når det kommer ind i kroppen, så har vi også et psykisk immunforsvar som reagerer mod noget psykisk og mentalt skadeligt.

Vores krops immunforsvar reagerer med hoste, feber, smerter, kvalme, opkast, diaré, bevidsthedssvækkelse m.v.

Samme fænomen kan vi opleve på det psykiske område, hvor vores psyke reagerer med diverse psykiske former for reaktioner og som i større følelsesmæssige former vil blive betegnet som værende sygelige.

Vrede er i den milde form ikke en psykisk lidelse ligesom et eller to host heller ikke er det, men bliver vreden stor og om muligt selvskadende, vil den blive opfattet som sygelig, ligesom en vedvarende hosten også vil ses som noget sygeligt.

Nu er det for mig, som det menneske jeg er, at jeg synes psykiatrien og for så vidt også psykologiens folk har svigtet, fordi de lige præcis kun fokuserer på de enkelte menneskes egen psyke og måske lige til den enkeltes nære omgivelser og arbejdsplads, som eksempelvis krigsveteraners.

Hvornår begynder psykiatriens og psykologiens folk at se på årsagerne og ophavet til de psykiske lidelser vi mennesker kommer ud for.

Spørgsmålet er ikke kun at hjælpe krigsveteraner af med deres PTSD syndrom, men også i det hele taget at få fjernet det der giver mennesker PTSD syndromet og det gøres ikke ved at snakke med krigsveteraner. Det gøres ved at få de politiske beslutningstagere til at lade være med at sende folk i krig.

Her kunne psykiatriens og psykologiens folk klart og tydeligt sige til folketingets medlemmer, at de ikke kan anbefale at Danmark sender folk i krig. Det vil være en forbrydelse imod de mennesker man sender i krig og dermed faktisk en forbrydelse mod menneskeheden.

Vi kan her klart og tydeligt se, at det er de politiske, religiøse, økonomiske og militære beslutninger der skaber PTSD syndromet hos mennesker.

Hvad kan de politiske, religiøse, økonomiske og militære beslutninger, krav, normer, dogmer og regler så ikke have af indflydelse på vores - menneskers - psykiske og mentale sundhed.

Hvor er psykiatriens og psykologiens folks holdning til denne problemstilling?

Vil de helt undgå den, for hvad kan det ikke koste af job og karriere, når de står offentlig frem og siger, at de politiske, religiøse, økonomiske og militære beslutninger, krav, normer, dogmer og regler skaber de psykiske lidelser hos os mennesker.

For det er jo de politiske, religiøse, økonomiske og militære beslutninger, krav, normer, dogmer og regler der skaber de psykiske lidelser hos os mennesker.

Kunne vi få fjernet disse politiske, religiøse, økonomiske og militære beslutninger, krav, normer, dogmer og regler fra vores menneskelige verden, ville vi kunne opleve en langt mere fredelig og vidunderlig verden at leve i, netop fordi vi mennesker da ikke længere ville lade os mennesker blive styret af nogle ideologiske drejebøgers fiktive politiske, religiøse, økonomiske og militære ideologiske skuespil.

Psykiatrien vælger at se bort fra, at en række miljøgifte medfører psykiske symptomer.
Men så længe det danske "sundheds"-væsen ikke på kompetent vis tester psykisk syge for miljøforgiftning, så kan man uhindret uddele psykofarmaka med rund hånd.
Desværre holder politikerne hånden over den forurenende industri i denne økonomiske krise-tid.

Psykiatrien står udenfor Grundloven.

En 'læge' (bevidste anførselstegn) kan med en simpel påstand om psykisk sygdom tilsidesætte boligens ukrænkelighed og frihedsberøve en person på ubestemt tid uden rettergang.

Hvordan kan fornuftige mennesker acceptere denne særstilling?

Psykiatrien har samme stilling som den spanske inkvisition. Så snart en psykiatiker råber 'han er psykisk syg' så er løbet kørt. Fra nu af vil ingenting du siger blive taget seriøst.

Hvis du er rigtig syg og går til lægen, så tager lægen dig ikke seriøst for du er jo psykisk syg. Derfor dør psykiatriske patienter 20 år før alle andre, da deres livsfarlige medicin ikke måles for farlige bivirkninger.

På 'Sikringen' i Nykøbing har nogle indsatte (undskyld - indlagte) ligget i bæltefiksering i årevis.

Tortur kaldes det når man giver en fange stød. Når psykiatrien gør det kaldes det 'behandling'.

Psykiatrien er pilrådden og moralsk forkastelig. Der er behov for et massivt opgør med hele fagets eksistensgrundlag og de mange moralsk suspekte 'læger' der operer i det.

Tove Stenersen