Læsetid: 8 min.

Statistikken fortæller, at det bliver svært

Onsdag kom endnu en reform af erhvervsskolerne rettet mod den del af uddannelserne, hvor eleverne bliver undervist på skolen. Praktiktiden har arbejdsmarkedets parter og politikere derimod ikke justeret meget på. I et årti har de været ude af stand til at bekæmpe manglen på praktikpladser, selv om den er en af de vigtigste årsager til, at eleverne snubler i systemet
Frasortering. Kun hver ottende af eleverne i barakken på Slagteriskolen i Roskilde skal regne med at færdiggøre deres uddannelse. Det store frafald opstår, når praktikpladsmanglen melder sig efter endt skoleforløb.

Frasortering. Kun hver ottende af eleverne i barakken på Slagteriskolen i Roskilde skal regne med at færdiggøre deres uddannelse. Det store frafald opstår, når praktikpladsmanglen melder sig efter endt skoleforløb.

Tor Birk Trads

5. oktober 2013

Luften i lokalet er brugt, indåndet et par gange før. Lea, Ivan og Güray er ved at forklare en papplanche klistret op på kridttavlen i Pavillon Vest, en bleggul barak på Slagteriskolen i Roskilde.

Barakken huser et hold, der på trods af skolens navn er ved at uddanne sig til sikkerhedsvagter. Loftet er skurvognslavt, persiennerne er trukket ned, men åbnet på klem ud til en råkold tirsdag formiddag. Tavlegruppen går på grundforløbet, og læreren, Dan Sørensen, der har rykket sig fra katederet ned bagerst i klassen, noterer og nikker, mens de fremlægger.

De to grupper, der var oppe ved tavlen før, havde misforstået opgaven. Den handler om at indrette og tegne en skitse til en kontrolcentral ud fra de gældende regler, men grupperne havde svært ved at finde regelteksten på nettet.

Ivan Jankov har fundet den, lært sig reglementet og hurtigsnakker sig igennem kravene: Der skal være en dobbelt slusedør ind til centralen, en ekstra telefonlinje direkte til politiet, nødstrømmen skal kunne holde 72 timer, og der skal være videoovervågning ved indgangen og resten af bygningen, remser han op og er færdig med det hele, næsten før han er begyndt.

»Flot. Det hele er rigtigt,« siger Dan Sørensen.

»Men nu, hvor I har det hele med: Hvor bred er væggen ind til kontrolcentralen?« spørger han.

»Den er bred nok,« siger Güray Karakoc og griner – og undviger spørgsmålet på gruppens vegne, så diskussionen flyder ud til klassen.

Et par timer inden står Güray Karakoc ude foran barakken i en rygepause og fortæller om sin sidste uddannelse. Før han gik i gang med grundforløbet i Roskilde, forsøgte han at blive VVS’er i Hillerød.

»Jeg havde en praktikplads og det hele, men det var ikke det bedste sted. Jeg var sådan en slags overskudslærling, hvor jeg gik hjemme i mesterens have over halvdelen af tiden,« siger han og fortæller, at opgaverne ikke stemte med faget.

»Nogle gange skulle jeg klippe hæk. Andre gange skulle jeg rive blade sammen med en rive, selv om han egentlig havde støvsuger til at suge blade op med. Så kunne han finde på at sige til mig, at jeg skulle samle bladene ét sted, og når der så ikke var arbejde en dag, kunne han finde på at sige, at de skulle flyttes til et andet sted,« siger Güray Karakoc.

88 procent falder fra

Güray Karakoc gik fra praktikpladsen og skal finde en ny, når han afslutter grundforløbet i Roskilde. Statistikken fortæller, at det bliver svært. De elever, der gerne vil være sikkerhedsvagter på skolen i Roskilde, går på et grundforløb, hvor kun 12 procent af dem ender med at finde en praktikplads og bliver tiden ud hos arbejdsgiveren – hvis de vel at mærke gennemfører grundforløbet.

Landsgennemsnittet er 26 procent, men tallene viser også, at tre fjerdele af eleverne gennemfører grundforløbet. Tallene fra Undervisningsminsiteriet tyder altså på, at det er praktikpladserne, der er problemet.

Regeringens nyligt fremlagte reform tager fat på erhvervsuddannelserne, og et stort delmål er at styrke kvaliteten af uddannelserne og forhindre frafald. Men det er kun den tredjedel af uddannelserne, hvor eleverne går på skolerne, som regeringen lægger op til at ændre markant.

I sin åbningstale tirsdag sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt: »Nu vil vi gøre endnu mere for, at flere kan få en praktikplads.« Hun undlod at fortælle, hvad der skal til for at skaffe flere praktikpladser – modsat hvad hun netop havde gjort med grundforløbet, hvor der skal indføres karakterkrav og omrokeres på forløbene.

Den seneste forskning, som regeringen selv har igangsat, tyder imidlertid på, at det er den store mangel på praktikpladser, der gør, at eleverne falder fra.

Eksemplet fra Roskilde er grelt, men generelt peger statistikken på, at frafaldet sker, når eleverne afslutter skoleforløbet og skal finde en praktikplads hos en mester. I overgangen mellem grund- og hovedforløb.

Hvorfor så ikke tage politisk fat dér, hvor det gør ondt? Ét af flere svar er, at det politisk er nemmere at regulere skoledelen af uddannelserne end praktikdelen, siger Christian Helms Jørgensen, forsker i erhvervsuddannelser på Roskilde Universitetscenter.

»Det skyldes en historisk arbejdsdeling, hvor staten har reguleret skoledelen, mens arbejdsmarkedet har haft ansvar for praktikken. På den måde er der en stiltiende overenskomst om, at det, der foregår ude i virksomhederne, ikke er noget, staten skal blande sig i.«

Derfor er politiske reformer og tiltag på erhvervsskolernes mestendels tænkt og udført i skoleregi.

»Hvis vi kaster et blik tilbage i historien, er det meget markant, at skoledelen af uddannelserne er blevet voldsomt reguleret og pålagt politiske tiltag og socialpolitiske opgaver, mens praktikdelen – som i gennemsnit udgør to tredjedele af uddannelsen – er meget svagt reguleret,« siger han.

Siden 2007 har skolerne været pålagt at lave fastholdelsesplaner for alle elever, og via puljer og taxametertilskud har skolerne fået incitamenter til at fastholde eleverne. Men de forskellige løsningsmodeller har ofte været resultatløse, selv om de har været mangfoldige. Modsat har den del af uddannelserne, hvor eleverne er i praktik hos en mester, ikke været genstand for samme reformiver – kvalitet og fastholdelse i praktiktiden rører politikerne sjældnere ved, siger Christian Helms Jørgensen.

Han mener, at så længe eleverne er personligt ansvarlige for at finde en praktikplads på et marked, som kan gå op og ned, vil der være usikkerhed om, hvorvidt eleverne kan få en læreplads – og frafaldet vil være uændret.

Manglen på praktikpladser adskiller sig væsentligt fra de problemer, der har været regeingens begrundelse for at indføre karakterkrav på erhvervsskolerne, mener Peter Koudahl, der forsker i erhvervsuddannelser og er lektor på Aalborg Universitet.

»Det her handler ikke om en diskussion af erhvervsuddannelsernes image eller noget i den stil. Det er meget konkrete og grundlæggende problemer,« siger han.

»Man har groft sagt opfundet løsninger uden at forstå, hvad problemstillingen er.«

Garanti

Der har været mangel på praktikpladser siden 2003, hvilket er så langt tilbage, det er muligt at sammenligne tallene. I juli 2013 manglede der cirka 12.000 praktikpladser, hvis korrigerer tallene for sæsonudsving. Det viser beregninger, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet til Information.

En vigtig omstændighed er, at omkring 7.000 af de 12.000 var i skolepraktik, hvilket er en kraftig stigning. De 5.000 øvrige er hverken i praktik hos en virksomhed eller på en skole.

Den gruppe, de 5.000 elever, er »lidt forkælede«, siger Simon Neergaard-Holm, chefkonsulent hos Dansk Arbejdsgiverforening. Han mener, at der eksisterer en uddannelsesgaranti, fordi elever kan fortsætte i skolepraktik, hvis de ikke får en praktikplads.

»Hvis du præsenterede unge ambitiøse polakker, ukrainere, malaysiere eller indere for, at du kan gennemføre en uddannelse uden at have en praktikplads ved at få snuden ned i sporet og følge med i undervisningen, så kan det nok være, at det skulle motivere dem til, at de blev ved og gjorde tingene færdige,« siger han.

Han indrømmer, at uddannelsesgarantien ikke er en fuldstændig garanti, fordi eksempelvis sikkerhedsvagterne i Roskilde ikke kan komme i skolepraktik med den uddannelse, de er i gang med. De skal i stedet vælge en ny uddannelse. Men Simon Neergaard-Holm vurderer, at det er en relativt lille gruppe, der går på de uddannelser, hvor skolepraktik ikke er en mulighed.

Mange smukke hensigter

På trods af det betyder det reelt, at det er en slags pseudogaranti, mener Marlene Selvig-Hansen, direktør på Slagteriskolen i Roskilde.

»At kalde det en uddannelsesgaranti passer simpelthen ikke. Der er stadig en lang række af uddannelser, som man ikke kan tage via skolepraktik. Derfor kan man ikke kalde det en garanti,« siger hun.

Det er undervisningsminister Christine Antorini uenig i.

»Det er kun ganske få uddannelser, hvor der ikke er mulighed for skolepraktik. Og jeg vil gerne diskutere med arbejdsmarkedets parter, om der er behov for at udvide skolepraktikken for de små uddannelser,« siger hun og peger på, at der ifølge ministeriets tal kun er omtrent 500 elever, der lige nu søger en praktikplads inden for en uddannelse, hvor der ikke udbydes skolepraktik.

Men i denne uges politiske udspil fra regeringen er der ikke noget konkret nyt, der afhjælper manglen på praktikpladser, vurderer Christian Helms Jørgensen.

»Der er masser af hensigtserklæringer – blandt andet, at man vil sætte sig sammen med arbejdsmarkedets parter – igen, igen. Men det ændrer næppe ved det grundlæggende problem, at man holder et møde,« siger han.

Men regeringen har tidligere gennemført flere politiske reformer for at løse praktikpladsproblemet. Elever, der ikke kan finde en praktikplads hos en arbejdsgiver, kan nu hurtigere komme i gang med skolepraktik, hvor de lærer deres fag på skolen i stedet for ude i en virksomhed. Det blev indført fra årsskiftet, hvor det også blev muligt for at gennemføre flere erhvervsuddannelser i skolepraktik.

Og det store flagskib er de såkaldte praktikpladscentre. Fra 1. september i år havde 50 praktikpladscentre officielt mulighed for at tage fat på arbejdet. Der er ikke tale om nyopførte bygninger, som skal rumme det, regeringen kalder en ’reel uddannelsesgaranti’. I stedet er det erhvervsskolerne, der påtager sig at lægge en plan for de elever, der ikke selv kan skaffe sig en praktikplads.

Ideen er at skaffe eleverne i praktik af kortere varighed hos ét eller flere forskellige firmaer, hvilket eventuelt kan kombineres med skolepraktik, så det danner et fuldt uddannelsesforløb.

De praktikpladser, hvor eleven ikke nødvendigvis er hos samme firma i hele praktikperioden, skal skolerne forsøge at finde i det lokale erhvervsliv. I dag er det også muligt for elever og virksomheder at gøre brug af den slags aftaler, men det nye er, at indsatsen skal koordineres hos praktikcentrene, som også skal finde almindelige praktikpladser.

Lærlingeidentitet

Peter Koudahl fra Aalborg Universitet mener, at ideen med centrene er rigtig, men han er usikker på, om den vil afhjælpe manglen på praktikpladser.

»Vi ved ikke, om det kan lade sig gøre. Det kræver en stor velvilje fra det lokale erhvervsliv,« siger han og peger på, at selv om det i dag er muligt at indgå den slags sammensatte aftaler, sker det kun sjældent.

Det kan skyldes, at virksomhederne helst vil have eleverne ind, når de er ved at være færdige med deres uddannelse, fordi de på det tidspunkt er dygtigere og bedre kan bidrage til mester indtjening i slutningen af deres uddannelse.

Et andet aspekt er, at eleverne også skal finde det attraktivt at komme i skolepraktik og kun i begrænset omfang at være på en virksomhed, siger Christian Helms Jørgensen.

Skolepraktikken har ifølge ham et skidt rygte blandt eleverne, hvilket viser sig ved, at de ofte opgiver deres uddannelse, hvis de kun har udsigt til at kunne gennemføre den i skolepraktik.

»En af de afgørende ting for eleverne er, at de er ikke orienteret mod at gå i skole og få en uddannelse, men nærmere mod at få et arbejde på arbejdsmarkedet og blive til noget, hvad enten det er er tømrer eller frisør.«

»I en skole er man først og fremmest elev, og hvis de oplever, at skolepraktikken er en fortsættelse af det, de kender som skole, hvor man kan få en elevidentitet, så skal man nok ikke regne med, at praktikcentrene løser praktikpladsproblemet,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vibeke Rasmussen
  • Ellen Jeppesen
Vibeke Rasmussen og Ellen Jeppesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"»Hvis du præsenterede unge ambitiøse polakker, ukrainere, malaysiere eller indere for, at du kan gennemføre en uddannelse uden at have en praktikplads ved at få snuden ned i sporet og følge med i undervisningen, så kan det nok være, at det skulle motivere dem til, at de blev ved og gjorde tingene færdige,« siger han."

Underforstået; de danske unge er ikke helt så 'ambitiøse', men kunne dette mon hænge sammen med at mange danske unge ser kritisk på kvaliteten af deres uddannelse; på dennes praktiske og faktiske værdi for dem ... og deres læringsforløb? Muligvis er pointen fra DA's chefkonsulent at de danske unge ikke er 'motiverede' nok - de er for forkælede og burde være taknemmelige for at de kan få en uddannelse af navn ... og for Dansk Arbejdsgiverforenings samt den fagministerielle mavefornemmelses skyld lade som om den også gør gavn. Performance er alt, husk det.

Nu er der sikkert tale om noget kulturelt, så en sammenligning med andre landes unge falder til jorden. De evindelige sammenligninger er ikke et sundt tegn, da det næppe resulterer i handling - kun palaver.
Dansk Arbejdsgiverforening og erhvervslivet skal tvinges til at oprette praktikpladser i stedet for lettelser uden regning. For et øget udbud af arbejde er heller ikke sket i kølvandet på fordelene. Kun ekstra udbetalinger til aktionærerne og ophobning af ressourcer.
At nedgøre de unge som med de arbejdsløse fører ikke til fremskridt!

Elisabeth Andersen, Vivi Rindom, Henrik Nielsen, lars abildgaard, Vibeke Rasmussen, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Carsten Munk og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

"grupperne havde svært ved at finde regelteksten på nettet." Øh, er dette ikke dårlig undervisning/forberedelse af læreren? Jeg har altid givet mine elever på teknisk skole (da jeg underviste der for cirka 10 år siden) det relevante link til den opgave de nu skal i gang med. Og her er, så vidt jeg kan se, ikke fokus på at lære at finde ting på internettet, men på at bruge det de har fundet til at beskrive sikkerhedsreglerne...

Derudover er jeg enig i at det er praktikpladserne/lærlingepladserne, der er problemet: 75-80% af alle elever på de tekniske gennemfører faktisk et grundforløb eller bliver bevidste om at det nok ikke lige var så smart at blive kok, tjener, smed, tømrer, eller frisør. Mange unge mennesker aner nemlig intet om hverken frisøruddannelser, kokkeuddannelser, konditoruddannelser eller uddannelser til plastmager, industrioperatør eller struktør ( se her for yderlige info om denne netop strukturuddannelsen, http://www.sde.dk/SDE/site.aspx?p=93 )

Og DA og DI bør se indad.....de har nemlig forsømt sammen med politikerne at oplyse folket om de her uddannelser i de sidste 10 år, hvis ikke 15 år mindst. DA og DI stod jo også omkring 2001-2005, og faktisk helt op til 2010-2012 og råbte at produktionssamfundet var dødt, og vi skulle leve af ideer, som de andre (kinesere, indere mv.) så kunne producere. Og jeg har - i mit stille sind - altid været imod den her udvikling, især fordi jeg ved, at De Radikale har forlæst sig på - og dermed totalt misforstået hvad Florida, Richards, ide om den kreative klasse går ud på...

Elisabeth Andersen, Vivi Rindom, Anne Eriksen, Henrik Nielsen, lars abildgaard, Vibeke Rasmussen, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Som jeg hører omtalen af folkeskolen, lyder det, som om den helt nødvendige erhvervspraktik i de to sidste klasser er gledet ud - er det rigtigt?

På folketingets hjemmeside kan du finde CV'er for samtlige folkevalgte politikere på Christiansborg. Jeg har ikke kikket dem alle igennem, men dem jeg har set på viser det samme billede igen og igen.

En meget lang og dyr kandidatuddannelse og herefter arbejde inden for politiske interesseorganisationer. Med andre ord de fleste politikere har ingen livserfaring fra det jeg vil kalde den reelle verden. De har har lønninger på den anden side af 500.000 kr. årligt uden noget ansvar og uden positiv produktivitet (positiv produktivitet = deres virke skaffe indtægter, ikke udgifter for samfundet) til gavn for samfundet. De har ernæret sig af erhverv som jeg vil kalde for negativ produktivitet (negativ produktivitet = deres virke skaffe ikke indtægter, kun udgifter for samfundet).

Jeg har meget svært ved, at have respekt for og tillid til sådanne levebrødspolitikere og som arbejdende borger og vælger i Danmark finder jeg situationen umoralsk og uholdbar.

- Hvis vi alle sammen var ansat i denne type erhverv ville Danmark ikke overleve økonomisk i 14 dage.

Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar

Om praktikpladser.
Tankevækkende; at vi forpligter os til at være i forreste rykke når det handler om at løse verdens problemer, men når det kommer til at løse vore egne, så er der ikke grænser for hvor små problemer vi ikke kan løse.

Vivi Rindom, Anne Eriksen, Henrik Nielsen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Til statsministeren, ministerkollegiet, og folketingets partier.
Erhvervslivet bidrager med 55 mia. til skattekassen om året. Vi skatteborgere betaler dem hvert år 20,6 mia. kr. tilbage i erhvervsstøtte. Lad al erhvervsstøtte være knyttet til praktikpladser for unge under uddannelse.
Vi har i årevis har fyldt virksomhederne op med alle mulige andre former for praktikanter - som vi har ment skulle trues eller straffes i job. DET har spærret for at vores unge har kunnet komme i praktik og senere i job.
Prioritér virksomhedspraktikken. Kvotér den.
Og hvis I ikke kan finde ud af det med de private, så sørg for i stat og kommuner at kvotere uddannelsespraktik ligesom det har været gjort med beskæftigelsespraktikken i stat og kommuner http://ams.dk/da/Viden/Indsatser/lontilskudsjob/Kvote-stat.aspx. Kom nu i gang!

Elisabeth Andersen, Anne Eriksen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Selv den fineste vask stopper til, hvis der ikke er afløb. Og så ophører den hurtigt med at være den fineste. Det er hvad der er sket med erhvervsskolerne. Selv en burhøne burde kunne forstå det.

Henrik Nielsen, lars abildgaard, Kjeld Hansen, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj, Lars Dahl og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

En uddannelse som sikkerhedsvagt siger mig kun én ting: troen på formelle færdigheder er vildt overdrevet i den måde, vi leger samfund på.

Anne Eriksen, Henrik Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen, 8. og 9. klasse skal stadig i erhvervspraktik og derudover i "brobygning", hvor man kan prøve ungdomsuddannelser af - i hvert fald i den folkeskole, hvor min søn går.

Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Problemet kan vel stort set kortes ned til dette citat fra artiklen:

"Man har groft sagt opfundet løsninger uden at forstå, hvad problemstillingen er."

Vivi Rindom, Anne Eriksen, Henrik Nielsen, Tue Romanow, Kjeld Hansen, Flemming Scheel Andersen, Lars Dahl, Claus Jørgensen, Steffen Gliese og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Suppleret af dette vist nok helt generelle:

"Det er undervisningsminister Christine Antorini uenig i."

Anne Eriksen, Henrik Nielsen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Det jeg hører er, at det for dem der egentlig gerne vil have en lærling/elev virker helt uoverskueligt at sætte sig ind i alle de regler og vejledninger, der hældes i hovedet på potentielle læresteder. Kun hvis en ildsjæl er meget entusiastisk og påtager sig udredningen kan det lykkes.

Vi ved jo selv, at hvis vi køber en kaffemaskine, så følger der brugsanvisninger med i et omfang, så de fleste opgiver at læse om det. Brugsanvisninger er skrevet af folk der får penge pr. ord eller pr. side, og derfor vokser alt den slags uforholdsmæssigt meget i omfang.

Noget tyder på at der trænger til en kraftig forenkling af det man skal vide. Alternativt må man ansætte endnu flere DJØF’ere til at servicere virksomhederne og klare papirarbejdet. Hvad skulle der være i vejen for at ansætte personer, der skal kontakte arbejdspladser og være dem behjælpelig med ansøgninger om godkendelse til uddannelsessted?

Henrik Nielsen, Vibeke Rasmussen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Henning Hyllested og Christian Juhl fra Enhedslisten har da erfaring fra det rigtige arbejdsliv, bl.a. fra Esbjerg Havn (Hyllested).

Ang. om de unge mennesker i 8. eller 9.klasse skal ud i erhvervspraktik, ja det skal de da. Men det er altså ikke den slags erhvervspraktik vi andre var ude i, hvor vi prøvede, hvoran det var at være advokatsekretær eller stå i en butik mm. På langt de fleste folkeskoler er de unge mennesker ude i gruper af 2-3-4 stykker og de observerer vist kun. Og det er en uges tid, mener jeg. Og det er altså ikke alle, der kommer ud i erhvervspraktik, kun de som er interesserede i det - ser dert ud til...

Og ja, der er brobygning, men de unge mennesker kommer bare rundt og ser hvad en smed laver, eller en tømrer laver, og hører lidt om fagene.....de får vist ikke engang lov til at save lidt eller klippe lidt en metalplade...

Vibeke Rasmussen

I ugens løb kunne man på Radio24/syv (ca. 48 min. inde) høre en samtale med en ung mand, Danny, som pegede på det samme som denne artikel: Problemet er mangel på praktikpladser.

Og at mange unge er skoletrætte.

Efter afsluttet 9. klasse var Danny således startet på Teknisk Skole, men det "gad" han ikke, det var "alt for kedeligt" og han havde "for meget krudt i røven til at sidde stille". Han havde hadet at gå i skole, og nu ville han ud og "lave noget".

På Teknisk Skole, hvor han var søgt ind for at blive bilmekaniker, havde han mødt elever, der efter 3-4 år stadig ikke havde fået en mekaniker-lærerplads. Og i øvrigt kunne han ikke forstå, hvorfor man ikke på skolen kunne lære ved at se og røre og bruge hænderne i stedet for at læse "et skide papir". Efter 3-4 uger sprang han fra.

Nu ventede han så på besked fra en produktionsskole, om de havde plads til ham. Han ville gerne være håndværker. Allerhelst tømrer eller snedker.

Danny savnede praktik- og lærerpladser "til folk" – hvilket han så rettede til, "til børn".

Så hvem kommer nu Danny, og de tusinder andre som ham, i møde og indser, at disse unge mennesker trods alt stadig er/ ser sig selv som børn; at de er skoletrætte, men har en masse energi, der skal brændes af; at det ikke sker på en skolebænk; at de ikke nødvendigvis er dovne, men at de bare meget hellere vil bruge deres hænder.

Og hvem finder formlen til at indlære både den nødvendige teoretiske og den manuelle viden hos disse skoletrætte, ikke-boglige, men lærevillige unge?

Elisabeth Andersen, Henrik Nielsen, Claus Jørgensen, Steffen Gliese og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der bliver altid talt om, at nutidens håndværk kræver en hel masse boglige færdigheder, men dels burde man inddrage den tilgængelige teknologi for at lette vejen for de bogligt svage, dels burde ikke være nødvendigt med al den teoretiske kunnen.

Jeg synes vi skal korte al snak på dette felt ned til: VI SKAL HAVE PRAKTIKPLADSER TIL ALLE ERHVERVSUDDANNELSESSØGENDE.
Hvem kunne forestille sig at f.eks. universiteterne måtte sige til lægerne, at de ikke kunne komme hen på hospitalerne. Til astrofysikerne, at der ikke var kikkerter og ikke computere. Til filmstuderende, at der ikke var biografer. Til sprogstuderende, at der ikke var bøger.
Hvordan kan vi være så idiotisk dumme, at påstå, at vi har erhvervsuddannelser, når vi ikke kan stille de uddannelsesmidler til rådighed, som vi obligatorisk kræver, at de uddannelsestagende skal bruge?
Altså: Hvis nogen i Folketinget har mere i hovedet end sine egne honorarer, så må der findes en løsning på spørgsmålet om praktikpladser. Al anden drøftelse er det rene vrøvl inden den løsning foreligger.

Anne Eriksen, Henrik Nielsen, Vibeke Rasmussen, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese, Inger Sundsvald og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det er forræderi, at lokke unge ind på erhvervsuddannelserne, hvis der ikke er praktikpladser. Folketingsmedlemmerne, der har fået magten til at lave love, bør fængsles, hvis de ikke giver dette indlysende faktum førsteprioritet.

Vi forstår ikke, hvorfor patienten døde. Vedkommende var lagt i respirator og det hele - blot havde vi været sparsommelige og ikke tilsluttet nogen strøm.

Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese, Inger Sundsvald og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Praktikpladser javel og når de så har fået deres erhvervsuddannelse og står og gerne vil bruge den??

Inden eksamenspapirerne ankommer meddeler Jobcenteret, disse dovne hunde af de omgående skal stille til kontrol og et jobsøgningskursus, så de kan søge ALLE de ledige job og være bedre i konkurrencen end deres lærekammerater uden job.

6 måneder så står man parat med et krav om kontanthjælp under eksistensminimum eller en ny uddannelse.

Er der andre end mig der forstår at de unge mennesker opgiver...........

Inger Sundsvald, Henrik Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Så er den akademiske tømrer en realitet. Har netop læst på politikken.dk at Anders Thams har udskiftet et job som fuldmægtig i Økonomistyrelsen og Finansministeriet med en tilværelse som snedker lærling!!!

Dog har han ikke opsagt sin stilling fra Økonomistyrelsen og Finansministeriet. Han har fået orlov??? Helt ærligt.

Hvis han ikke gider lave bordben til 25.000 kr. om måneden længere, så kan han jo altid vende tilbage til stillingen som fuldmægtig i Økonomistyrelsen og Finansministeriet med 60.000 kr. om måneden.

- Bøvs

Lars Dahl, Henrik Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Praktikpladser er klart den største forhindring for de unges gennemførelse og formentlig også i selve valget af en EUD kontra de gymnasiale uddannelser. Når det så er sagt, så er det tankevækkende - som det også er angives af Christian Helms Jørgensen. - at politikerne og arbejdsmarkedets parter bare kan "nøjes" med at holde møder. Hvor placeres det reelle ansvar for de manglende pladser? Det er ganske enkelt, det placeres på skolerne, der i følge regeringens oplæg skal straffes økonomisk, hvis arbejdsmarkedets parter og ministeriet ikke gør noget mere end laver en erklæring (se side 19 i "faglært til fremtiden"). Hvorfor skal skolerne straffes, når det er parterne, der ikke vil tage eleverne? Så vi får en yderligere forringelse af undervisningen?

Generelt kan det også anføres, at den foreslåede reform jo netop betyder mindre tid til faglig fordybelse og mere tid til brede introducerende forløb. Men indenfor de fag, som jeg underviser på (medieområdet), så mødes vores elever typisk at øgede krav til deres forudgående kunnen og viden, her ser det ikke ud til, at reformen kommer til at betyde noget - tværtimod, med kun 10 ugers faglig specialisering, så vil skolepraktikkerne blive oversvømmet og i virkeligheden blive til en "faglig grundskole".

En hel anden dimension, som betyder rigtigt meget for netop eleverne indenfor medieuddannelserne er, de mange akademi-, prof.bachelor og universitets uddannelser, der også skal ud i praktik, bare ulønnet. vi oplever allerede i dag, at virksomhederne siger nej tak til lærlinge (EUD elever), da de kan få praktikkanterne gratis og uden forpligtigelser fra akdemiern, UC'er og universiteterne.

Så der er nok at taget fat på, hvis politikerne mener noget med at øge mængden af håndværkere.

Jeg havde vist overset følgende indsigt fra en forsker uden håb: "»Det skyldes en historisk arbejdsdeling, hvor staten har reguleret skoledelen, mens arbejdsmarkedet har haft ansvar for praktikken. På den måde er der en stiltiende overenskomst om, at det, der foregår ude i virksomhederne, ikke er noget, staten skal blande sig i.«
Jeg synes, så at staten blander sig helt ud af virksomhederne, og tager de 20.6 mia. kr. i tilskud med sig, og med de penge genetablerer køkkener i skoler, børnehaver, osv. Opretter vedligeholdelse ved alle offentlige institutioner med offentligt ansatte håndværkere, tager DSB tilbage osv. og der så uddanner unge. 20.6 mia. kr. om året i 10 år. Det bliver en satsning på 200 mia. kr. for at redde erhvervsuddannelserne og landets ungdom. Det er næsten det samme som vi kastede i bankerne i løbet af et par år, I ved, da...
Gør man det, er man gået fra håbløs forskning til fremsynet politik og statsforvaltning. Tænk alle de skattekroner, det vil vælte af sig.

Før i tiden var det erhvervenes ansvar og ønske, herunder de offentlige arbejdsgivere, at uddanne sine fagfolk. Udviklingen har betydet, at erhvervene forventer at staten har overtaget rollen. Så går der kage i situationen.
Staten vil åbenbart uddanne alle uden at se på behovet. Ikke noget nyt i det, hvad angår højere uddannelser. Der har f.eks gennem tiderne været skiftevis for mange og for få ingeniører.
Politikerne vil oprette praktikpladser i stedet for ar erhvervene opretter lærepladser.
I stedet for burde de skabe grundvilkår for erhvervene og pålægge dem ansvaret for oplæring.
Indenfor det offentlige bestemmer stat og kommuner selv, og så skulle det være nemt at indføre tidligere tiders tilstand.

Man kan passende begynde med de unge og indføre adgangsbegrænsning til gymnasiet og stoppe med den fejlinvestering og spild af mange unges tid.
Dernæst kunne man nedsætte den generelle ugentlige arbejdstid og hyre flere af de ledige. Hvorfor skal mange pukle så blodet springer, mens andre, der ønsker lønarbejde, sidder med hænderne i skødet.

Statens stive systemtænkning er roden til meget ondt. (NPM)

Flemming Scheel Andersen

Lao

"Staten vil åbenbart uddanne alle uden at se på behovet. Ikke noget nyt i det, hvad angår højere uddannelser. Der har f.eks gennem tiderne været skiftevis for mange og for få ingeniører."

Grunden til det er så at man har tilladt sig at bruge , først og fremmest byggesektoren til at regulere samfundets aktivitet med, og iøvrigt ikke er fremsynet nok til at udjævne de svingninger der nu engang er i en markedsøkonomi, ved at have langsigtede mål, for samfundets udvikling.
I stedet laver men lap på lap løsninger, som tilfældet nu er med undervisningssystemet, uden at tage det mindste hensyn til de bagvedliggende skævheder i samfundsstrukturen.

Du kan bide spids på at søgningen til gymnasierne blot fortsætter med at stige , jo mere disse amatører roder rundt og skaber usikkerhed på alle niveauer.

Flemming - Du er måske så enig i at samfundet virker bedst og er rarest at leve i, jo mindre staten blander sig og jo mere befolkningen, virksomhederne og deres ansatte, herunder arbejdsmarkedets parter, selv bestemmer.
Politikerne kan anskaffe sig en harmonika og trække i den, i stedet for at skabe ustandselige, forstyrrende harmonikabevægelser i samfundet.

Flemming Scheel Andersen

Leo

Absolut enig faktisk.

Det er vor aller alvorligste fejl at vi forsøger at detail-lovgive omkring alle mulige petitesser, fordi dette alligevel ikke er muligt og dermed medfører at div. huller fratager borgerne deres rettigheder og muligheder.

Vort retssystem og retsplejen burde være der hvor man på en billig, grundig og alligevel hurtig måde kunne få diverse tvister og retningslinier afgjort af ens ligemænd, i forhold til de større retningslinier politikerne angav, efterhånden som de opstod.

En lov om tilskud til lærlingeoptag hos uvillige mestre til eks. enten blive misbrugt i en retning den ikke var tiltænkt eller undervisningen af lærlingen så ringe at det ikke er pengene værd.
Erhvervslivet må også indrette sig på at påtage sig deres ansvar, fremsyn og moral , så de dels tilbagebetaler for deres muligheder og sikrer deres fremtid, og ikke bare render på borgen hver gang noget skal fremmes for at modtage støtte.