Baggrund
Læsetid: 3 min.

Talerstol

['talərstol] Plads, oftest forhøjning med pult, beregnet for en person, der skal holde tale i større forsamlinger. Kendt siden Romerriget. I denne uge var den centrum for åbning af Folketinget og fik opmærksomhed ved ikke have været benyttet af Venstres formand i 694 dage
Tavs. 694 dage har Lars Løkke Rasmussen holdt sig væk fra Folketingets talerstol.

Tavs. 694 dage har Lars Løkke Rasmussen holdt sig væk fra Folketingets talerstol.

Kjeld navntoft

Moderne Tider
5. oktober 2013

Lige så længe mennesker har samlet sig i flok, har der vel eksisteret en form for talerstol eller podium, man kunne bestige, hvis man ønskede at blive hørt. Men talerstolen er først institutionaliseret som begreb i Romerriget omkring 300 år f.v.t. Det var på selve Forum Romanum, der i områdets nordvestlige hjørne rummede en lille plads for politiske aktiviteter. Der var her, folkeforsamlingen mødtes for at vedtage love; her senatets mødebygning lå – og her den såkaldte rostra lå placeret – den sceneagtige forhøjning, der brugtes af folketalere. Rostra, er oprindeligt en betegnelse krigsskibenes sylespidse ’snabler’, der kunne vædre fjendens skibe, og talerstolen i Forum Romanum var udsmykket med erobrede ’skibssnabler’. Man tog ordet alvorligt.

Herefter fandt talerstolen naturligt vej ind i kirken i form af prædikestolen. Særligt jødedommen arbejdede i disse år meget med talerstolen, og da Toraen blev læst op på lange papirruller, blev særligt højden af den meget vigtig for at give taleren plads. Også i kristendommen tog man talerstolen til sig, og i nogle dele af kristendommen blev den nærmest anset som hellig. En række af verdenshistoriens største kunstværker findes i dag på nogle af disse talerstole.

Først omkring midten af 1800-tallet begynder talerstolen at finde en palds uden for kirken. I Danmark først og fremmest på stænderforsamlingerne og senere ude i landets forsamlingshuse, og på højskolerne, hvor man forsøgte at designe talerstolene, så de lige akkurat fik den højtidelige tyngde, de skulle have, uden at udfordre præstens autoritet. I den periode blev en lang række berømte og smukke talerstole udformet på landets højskoler og senere også til grundlovsforsamlingspladser. Som for eksempel talerstolen på Himmelbjerget, der i sig selv er et mindesmærket over den danske grundlov – på afstand kendt for sin bombastiske udformning, men hvor man på nært hold kan se fine udskæringer med blandt andet navne på talere på Himmelbjerget.

Rundtomkring i Europa gik man anderledes radikalt til værks over for talerstolen. Med opblomstringen af arbejderbevægelsen blev det et mål at gøre den mere og mere skrabet, for til sidst blot at være en kasse – eller som et af de engelske ord for talestol beskriver det: soap box (sæbekasse), som man kunne stille sig op på. I Tyskland tog det lidt en anden drejning med nazisterne i 1930’erne, hvor særligt Hitlers talerstol i Nürnberg er blevet et ikon for hele fascismen, som ramme for nogle af hans allermest berømte og hysteriske taler.

Efter Anden Verdenskrig fik man et behov for at gøre talerstolene lidt mere anonyme og først i 1990’erne begynder der at ske store ting igen. Her undergik talerstolen noget af en revolution med den britiske premierministerkandidat Tony Blair, der lancerede og producerede sin helt egen gennemsigtige talerstol. Her kunne han, uden manuskript eller noget gemt under bordet fremstå mere blottet og ærlig, og i en alder af 43 blev han Storbritanniens yngste premierminister nogensinde. Den gennemsigtige talerstol blev lynhurtigt tyvstjålet af resten af verdens politikere, der ville score hurtige point på ærligheden, og i 1999 besteg Venstres dengang nye formand, Anders Fogh Rasmussen, for første gang en gennemsigtig talerstol på Venstres landsmøde. Talerstolen blev nærmest en slags signatur for ham, og han førte siden det transparente udtryk ud i sin yderste konsekvens ved helt at hoppe ned fra talerstolen, tage jakken af, smøge ærmerne op og tale stående frit på gulvet uden manuskript. Ingenting havde han at skjule, indtil han i 2009 som bekendt forsvandt fra dansk politik. Siden har partiet haft det lidt svært med talerstolen. I hvert fald er det efterhånden en stående joke og i øvrigt en hjemmeside – løkkepåtalerstolen.dk – at partiets nuværende formand, Lars Løkke Rasmussen, ikke har været på talerstolen i to år. Lad os se, om det sker i det nye folketingsår, der åbnede i denne uge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her