Læsetid: 9 min.

Terroristens penneven

Teknologien vil kun gøre ondt værre, maskinerne tager over, og naturen går under. Information mødte David Skrbina, filosoffen der blev så optaget af terroristens kritik af det teknokapitalistiske samfund, at han endte som massemorderens penneven
Terroristen. Ted Kaczynski opfattes af FBI som en af USA’s farligste forbrydere, men hans kritik af den teknologiske verden anses af mange som en af de mest begavede og indsigtsfulde. Foto: Scanpix

Terroristen. Ted Kaczynski opfattes af FBI som en af USA’s farligste forbrydere, men hans kritik af den teknologiske verden anses af mange som en af de mest begavede og indsigtsfulde. Foto: Scanpix

12. oktober 2013

David Skrbina sidder på et hotel i Austin, Texas. Der er tæt af mennesker i lobbyen, hovedsageligt yngre mænd. Overalt omkring ham er der Macbooks og iPhones. Han er til South by South West, en festival for den amerikanske tech-elite, og forsamlingen her kender ikke til problemer. De små 30.000 deltagere ser muligheder og løsninger, hvor andre ser kollaps og konflikt. Hvis du har et problem, har de helt sikkert en app.

Det, Skrbina tilbyder, er en ark. Ikke en ark, der vil redde alle, men en ark ikke helt ulig Noas. Den vil redde Jorden og lade en lille del af menneskeheden leve et sandere, friere liv – uden teknologi.

Mens en verden fuld af pessimister diskuterer global opvarmning og overbefolkning, går diskussionen i Austin på vejen videre: Rumrejser og rumkolonier er årets samtaleemne. Det er ikke kun en teoretisk debat – tech-eliten er ikke underlagt samme realisme og samme begrænsninger som os andre. I modsætning til Skrbina tror den på teknologien, på muligheden af en bedre verden. Årets store helt er den sydafrikanskfødte entreprenør Elon Musk.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Pendikel
  • Christian Svenstrup Harder
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Niels Martin Frandsen
Per Pendikel, Christian Svenstrup Harder, Robert Ørsted-Jensen og Niels Martin Frandsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Klausen

Jeg kunne godt tænke mig, at artiklen forklarede bedre, hvad de her geniale tanker egentlig går ud på, for som skrevet fremstilles det som overfladisk dommedagsonani.

"Grækerne havde en fantastisk evne til at skabe et avanceret samfund uden ret meget teknologi." Til gengæld var deres samfund baseret på slaver, og det var kun en lille overklasse som havde en levestandard der bare kan minde om den vi betragter som en selvfølge i dag. Det er vel nærmest et skrækeksempel på hvordan et samfund med et langt lavere niveau af teknologi kan fungere.

"Vi kan gøre det markant bedre end den athenske livsstil, bare fordi vi ved så meget. Der er ingen grund til at forestille sig, at vi ikke kunne have et meget avanceret socialt samfund uden ret meget teknologi.«

"Vi kan gøre det markant bedre end den athenske livsstil, bare fordi vi ved så meget. Der er ingen grund til at forestille sig, at vi ikke kunne have et meget avanceret socialt samfund uden ret meget teknologi.«

Lars Kristensen

Hvad vil Information med dette?

Fortælle at man mødte en skribent som har haft noget skriveri med en dømt morder?

Hvad er selve meningen med fortællingen?

At der sidder en teknologiens modstander i et fængsel i USA for mord, fordi han så sig sur på nogle karakterroller i det teknologiske samfundsskuespil, der beklageligvis blev spillet af levende mennesker og som døde i stedet for karakterrollerne.

At karakterrollernes skuespillere (de dræbte mennesker) blev erstattet af andre mennesker, det glemte morderen.

For ligesom i ethvert andet skuespil, så kan en drejebogs karakterrollefigur aldrig slås ihjel, Det kan derimod mennesket der spiller karakterrollen. Kun en karakterrollefigur der i drejebogen skal slås ihjel, kan slås ihjel, men så vil skuespilleren (mennesket) bagefter påtage sig en anden karakterrollefigur i skuespillet.

Præcis ligesom soldaten på krigsskuepladsen. Krigen stoppes ikke ved at slå en soldat ihjel.

Det er ikke soldaten der bliver slået ihjel, men derimod mennesket der er soldaten.

Der kommer blot et nyt menneske og spiller soldaten. Soldaten er den samme, mens mennesket bag soldaten er nyt.

Skal vi opleve en ændring af den verden vi lever i, i dag, så skal vi have ændret den fundamentale drejebog til det ideologiske skuespil der foregår inden for det politiske, det religiøse, det økonomiske og det militære.

Det allerbedste ville være, at vi ganske enkelt forkastede den fundamentale ideologiske drejebog vi alle går rundt med i hovedet og som vi gennem vor barndom blev oplært i at følge.

Det vil gøre ondt at komme af med drejebogen og dens fiktive verden, fordi vi mennesker har spundet os selv godt og grundigt ind i drejebogens fiktive verden, ved at bygge kulisser og rekvisitter til skuespillet.

Vi har bundet os selv så meget ind i ideologiernes fiktive verden, at vi føler, at vort menneskelige liv er livsafhængigt af ideologiernes fiktive verdens eksistens.

Vi mennesker ser ikke vor egen kæmpe store livsløgn og kommer der endelig nogen og siger det til os, så vil vi hårdnakket påstå at de lyver.

Steffen Gliese

Til gengæld er det helt fejlagtigt at tro, at det kun var en lille overklasse, der levede godt i Athen. Tværtimod var det athenske demokrati kendetegnet ved en arrogance overfor en overklasse, hvis penge man via folkeforsamlingen i høj grad behandlede som statens ejendom.

Niels Duus Nielsen, Christian Svenstrup Harder og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

" Og tænk, hvor meget mere vi ved i dag, end de gjorde dengang … om basal hygiejne eksempelvis, noget, grækerne ikke vidste meget om."

De vidste dog så meget, at 3000 år før vor tidsregning, var der rindende vand og vandskyllende toiletter i husene. Den "primitive" levevis var i stand til at brødføde 1,5 mio. mennesker, på en ø hvor der i dag bor 1/3 af det antal.
I tusinder af år troede man, at der var tale om en myte, indtil Arthur Ewans foretog sin udgravning på Knossos og afdækkede en forfinet kultur, der fik navn efter sagnkongen Minos - minoerne.
Om de var grækere, hvad det så end er, kan man vel diskutere, men fakta er at Europa's kultur blev født på Kreta.

Niels Duus Nielsen, Christian Svenstrup Harder, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Thomas Borghus

- Glasset er halvt fyldt herovre. Dommedagsscenariet er nemt at hælde til, men netop kombinationen af vores viden, teknologi og nødvendighed, vil redde os her i første ombæring m.h.t. klima og overbefolkning. - nødvendigheden vil blive så presserende at vi må reagere på den og jeg tror på at vi kan møde de udfordringer og overkomme dem med succes. - De udfordringer og spørgsmål der derimod rejser sig allerede i dag og som vi også vil blive tvunget til at tage stilling til inden længe, når det kommer til bevidsthed, den biologiske eller teknologiske, (eller kombinationen) altså hvad der helt basalt vil sige at være menneske, at opleve det at være menneske, - Har, som jeg ser det, et større potentiale til at ændre os. Ændre menneskeheden. Om det så er til det bedre eller værre, står stadigvæk hen i det uvisse.

Mvh.

Peter Andersen

Jeg som ingen smartphone har, må så have retten til overlevelse?
Selvom der står filosof på lønsedlen, kan man vist godt være bagud på point.

Peter Andersen:

Han taler om "reproduktive mønstre", så der er nok ingen, der er i fare for at blive slået ihjel, men det kan være, du er en af de heldige, som får lov til at få et barn.

Jamen så har du sikkert intet at frygte fra primitivisterne, Peter Andersen, selv hvis de skulle gå hen og få et flertal ved næste folkeafstemning.

Morten Pedersen

Hvorom alting er, at det nødvendigt at forholde os til at vi som menneskehed er på vej ud over en skrænt, og vi skal erkende det og kommunikere om hvorvidt vi skal dreje til højre eller venstre, vende tilbage, lære at flyve eller noget 7.
Men at fortsætte med at fortrænge at vi demografisk og miljømæssigt er på katastrofekurs, det er ingen nytte til.
Artiklen forholder sig til det, og det i sig selv er konstruktivt - men at vi på et par årtier kan decimeres via ændringer i "reproduktive mønstre" er vist ønsketænkning.

"... foran et publikum så stort og så imødekommende, at det lige så godt kunne have været Nelson Mandela oppe på scenen. "
Grotesk at koble Nelson Mandela til dette indhold!

Der er egentligt misforstået at gøre det til et spørgsmål om teknologi eller ej. Grundlæggende, og lidt simpelt udfoldet, handler problematikken om forbrug kontra tilgængelige reserver af plads, energi og resurser.
Planetens og i vid udstrækning menneskehedens problem er for mange mennesker der fylder for meget og bruger for meget energi og for mange resurser.

Det er et ret slemt problem. Med mindre vi på en eller anden måde får det fixet vil det uundgåeligt lede til sammenbrud og ja, udryddelsen af en stor del, hvis ikke størstedelen, af menneskeheden.

Men der er desværre intet teknologisk fix der kan rette denne ligning.
Eller rettere; de teknologiske løsninger der kan skaffe os enten mere plads, rigelig ren energi eller nok resurser til at holde et samfund af 7 snart 10 eller ? milliarder mennesker i live, er ganske fjern fra vores nuværende teknologiske niveau. Og det er en løsning der skal indfinde sig klar til almen udbredelse inden for ganske få generationer. Det er ikke et realistiske scenarie.
Grøn omstilling er en godnathistorie vi fortæller til børn og voksne, så de kan sove trygt.

Den eneste reelle løsning er at reducere antallet af levende og forbrugende mennesker, der lever og forbruger adgangen.
Den eneste måde at gøre dette er ved at reducere antallet af nyfødte.
Den eneste måde at gøre dette er ved en slags kvoteordning.
Den eneste måde at indføre en sådan ordning, uden at gøre uoprettelig skade på os selv eller udligne den urimelige byrde på fx ikke ikke-udviklede lande som en sådan ordning vil medføre, er at skabe et system hvor individer enten frivilligt/ved incitament eller ved minimal tvang begrænser sig til kvoten. Men samtidig et system der sikre væsentlig omfordeling af resurser og mennesker på planeten.