To hverdage efter at Carsten Frank Hansen startede i jobbet som departementschef for det grønlandske finansdepartement, sagde han op. Det skete på baggrund af, at Berlingske kunne fortælle, at han er sigtet for mandatsvig i Danmark, hvor han har arbejdet for Danske Andelskassers afdeling på Fyn.
Erstatningskravet lyder på 335.000 kroner for det økonomiske tab, han er anklaget for at have påført banken. I dag er han bortvist fra banken, ligesom han også er bortvist fra sin forrige arbejdsgiver, reklameartikelvirksomheden Greentop Greenland ApS. Han afviser selv at svare på, hvorfor han er bortvist fra begge steder.
I det ansættelsesudvalg, som ansatte Carsten Frank Hansen med tiltrædelse i midten af september, sad den øverste embedsmand i Grønland, Svend Hardenberg. Han har siden 1. juli i år bestyret Formandens Departement, det grønlandske svar på statsministeriet, som siden regeringsskiftet i foråret har betjent landsstyreformand Aleqa Hammond, leder af partiet Siumut.
Men hverken departementschef Svend Hardenberg, resten af udvalget eller konsulentfirmaet Ramsdal Executive Service, som skulle hjælpe til med at ansætte den nye departementschef, opdagede angiveligt, at den bankuddannede Carsten Frank Hansen er sigtet for økonomisk kriminalitet.
Grønlandske medier har også undret sig over, at valget til den magtfulde stilling faldt på netop Carsten Frank Hansen, som ikke har nogen ministeriel erfaring. Direktøren for Ramsdal har siden fortalt, at han er blevet direkte opfordret af Svend Hardenberg til at kigge nærmere på Carsten Frank Hansen.
Den grønlandske ombudsmand er nu gået ind i sagen af egen drift for at eftersøge eventuelle uregelmæssigheder i ansættelsen.
En stime af skandaler
Den pinlige sag om Carsten Frank Hansen er dog ikke den eneste forvaltningsskandale i Grønland, som i de seneste måneder har måttet se adskillige højtstående embedsfolk forlade deres stillinger i utide. Forklaringerne på sagerne er mangeartede og modstridende – og afhænger formentlig i mange tilfælde af politisk overbevisning. Men i hvert fald én faktor har ændret sig i Grønland over det seneste årti: Det grundlag man rekrutterer sin embedsmænd på.
Inden Carsten Frank Hansen kom til, bestred Jan Harald Lynge-Pedersen posten som øverste embedsmand i Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender. Efter ’gensindig aftale’ forlod han posten i maj af uvisse årsager – kun få måneder efter, at han havde forlænget sin åremålskontrakt, men også få måneder efter, at Grønland havde fået ny regering.
I endnu en sag fra først i juni var det den tidligere retschef under Formandens Departement, Andreas Salmony, der blev bortvist og fyret. Det skete efter, at han på de indre linjer havde gjort indsigelse mod, at Aleqa Hammonds departement havde ansat Julie Rademacher, tidligere folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Danmark, som Aleqa Hammonds pressekoordinator, uden at der ifølge Salmony var opslået en stilling og fulgt gængse ansættelsesregler.
Andreas Salmony mente ikke, at det var lovligt, men endte i stedet med selv at blive fyret. En efterfølgende advokatundersøgelse, bestilt af Svend Hardenberg, vurderede, at basale forvaltningsregler og procedurer for, hvordan man afskediger embedsmænd, ikke blev overholdt. Undersøgelsen ligger frit tilgængelig på nettet, selv om den indeholder fortrolige oplysninger – i sig selv lidt af en skandale, siger kritikere.
Af undersøgelsen fremgår der også besynderlige forhold – som for eksempel, at den tidligere retschef på møder har forsøgt at få lavet et budget for de enkelte underafdelinger i Formandens Departement på trods af, at kalenderen på det tidspunkt viste februar i det pågældende budgetår. Angiveligt eksisterede der ikke noget budget for afdelingerne.
Svend Hardenberg selv har også fået ridser i lakken, efter Berlingske gravede en flere år gammel revisionsrapport og flere andre dokumenter frem fra det offentligt ejede energiselskab Nukissiorfiit, hvor Hardenberg tidligere var direktør.
Dokumenterne viser, at Svend Hardenberg imod gældende regler dengang kørte rundt i firmabil i et års tid, samtidig med at han fik et månedligt tillæg for netop ikke at have fri bil stillet til rådighed.
Et gennemgående træk i kritikken af tumulten af fyringer, ansættelser og beskyldninger er, at fagligheden angiveligt ikke er prangende i toppen af embedsværket.
En højtplaceret embedsmand, der ønsker at være anonym, siger til Information, at det kan være »en udfordring« at samarbejde med departementschef Svend Hardenberg, netop på grund af hans manglende erfaring med arbejdet i toppen af embedslaget.
Hvorfor nu?
Skandalerne vælter tilsyneladende ud af det grønlandske embedsværk, men hvorfor sker det netop nu?
Et bud fra en højtplaceret embedsmand i Grønland er, at den tidligere regering med Kuupik Kleist (IA) i spidsen har brugt både politikere og embedsmænds tid på at fokusere på de internationale forhold og kampen om råstofferne, mens landets interne forhold optog regeringen mindre. IA-holdet legede groft sagt udenrigsministerium hele tiden. Med en ny regering er Aleqa Hammond gået i gang med at rydde op, vurderer kilden.
En anden kilde, der også kender embedsværket indefra, udlægger skandalerne som en konsekvens af det socialdemokratiske parti Siumuts første fire år i opposition. Nu er partiet tilbage, og det betyder, at loyale Siumut-folk skal til magten i toppen af embedsværket.
Der er imidlertid også en tredje, mere langsigtet udvikling i gang, der måske udfordrer det grønlandske projekt med at få opbygget en stærk, selvstændig stat med uafhængige institutioner. En ny forskningsartikel viser, at toppen af det grønlandske embedsværk over det seneste årti er blevet ’grønlandiseret’, som forskerne bag kalder det.
I år 2000 var kun 31 procent af forvaltningstoppen i Grønland var af grønlandsk nationalitet. Ni år senere var 61 procent af embedsmændene i forvaltningseliten grønlændere.
Samme tendens gælder for de virksomheder, der er helt eller delvist ejet af det offentlige på Grønland, mens den modsatte tendens gør sig gældende i det private erhvervsliv, hvor langt færre grønlændere sidder på ledende positioner i erhvervslivet.
Ansættelsen af flere grønlændere i samfundets ledende poster er i sig selv en fornuftig og nødvendig udvikling, mener Peter Munk Christiansen, professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, som har lavet forskningen.
Han mener, at ’grønlandiseringen’ er sket på baggrund af et klart, og i hans øjne forståeligt, mål om at ville placere flere grønlændere i toppen af embedsværket. En tidligere landsstyreformand har blandt andet erklæret, at man for at blive departementschef skal kunne tale grønlandsk.
Men det kan også være problematisk, siger Peter Munk Christiansen.
»Når man studerer rekruttering til elitegruppen, er det grundlæggende dogme en vis uafhængighed mellem elitegrupperne, fordi de per definition har stor magt – derfor må man eksempelvis ikke have en forvaltningselite, der er fedtet for tæt sammen med den politiske elite, fordi vi dermed ikke er sikre på, at de kommer til at optræde forvaltningsmæssigt neutralt,« siger han.
Er en sådan manglende uafhængighed en af forklaringerne på de grønlandske skandaler? Thomas Trier Hansen, der er bestyrelsesmedlem i Transparency Greenland, arbejdede indtil for to år siden som dommer i Grønland. Han kan godt se en sammenhæng mellem den tendens, som forskningen viser, og ansættelsen af den bedragerisigtede departementschef, der kun fik få dage i stolen.
»Vi ved ikke, hvem der ellers har været inde i billedet. Men Carsten Frank Hansen har grønlandske relationer, og så er det ikke utænkeligt, at Siumut (det regerende parti, red.), som har stået for grønlandisering, har foretrukket ham. Og så er det hele måske gået for hurtigt,« siger Thomas Trier Hansen.
Hvad enten sammenhængen er så direkte eller ej, står det fast, at udvalget af kvalificerede kandidater simpelthen er begrænset, når man skal hyre embedsmænd til toppen af forvaltningen i en mikrostat som Grønland med 56.000 indbyggere, hvor uddannelsesniveauet er lavt.
Og når udvalget er småt, bliver det en udfordring af sikre den uafhængighed mellem forvaltningseliten og den politiske elite, som Peter Munk Christiansen anser for grundlæggende.
»Jeg vil ikke sætte mig op og sige, at man har truffet et forkert valg, men man vil uvægerligt havne i dilemmaer, når udbuddet af kvalificerede folk bliver så småt,« siger Peter Munk Christiansen.
Det gik stærkt
Carsten Frank Hansen selv undlod at fortælle om den verserende sag, fordi han regner med, at sigtelsen for økonomisk kriminalitet bliver frafaldet.
»Hvis jeg frygtede, at jeg ville blive dømt, var jeg ikke taget derop,« siger han til Information.
»Men det gik så stærkt, at det ikke har fyldt noget i mit hoved. Sagen har varet i lang tid, og jeg har bare ventet på, at den bliver ekspederet, så jeg kan komme videre i livet. Hele processen gik så stærkt, fra at jeg skulle til samtale og til to prøver. Men jo, selvfølgelig skulle jeg have sagt det.«
Departementschef Svend Hardenberg har ikke ønsket at kommentere sagen om Carsten Frank Hansen.
Galleri
Svend Hardenberg Nuværende departementschef i Formandens Departement, tidligere kortvarigt kommunaldirektør i den grønlandske kommune Qaasuitsup, forhenværende direktør for et offentligt et offentligt ejet energiselskab og før det dommer på Grønland.
Carsten Frank Hansen Nu fyret fra sin kortvarige stilling som departementschef for Finanser og Indenrigsanliggender. Er flyttet tilbage til Odense og står nu uden job. Var tidligere ansat hos Danske Andelskassers Bank som filialdirektør, hvor han blev bortvist fra, fordi han er sigtet for mandatsvig.
Andreas Salmony Tidligere retschef under Formandens Departement. Er nu bortvist fra sin arbejdsplads, men fik 1,2 millioner kroner i aftrædelsesordning. Er uddannet fra Københavns Universitet. Har tidligere arbejdet i forskellige private advokatvirksomheder, men står nu så vidt vides uden job.
Det er dag godt, at Bloktilskuddet holder hånden under idiotien og nepotismen.
Heldigvis er dansk politik jo fri for nepotisme, vennetjenester og kampe om kontrollen med undergrunden.
Tænk hvis nogle driftige danske pengemænd fik stor indflydelse på dansk-kontrollerede konsortier gennem den slags krumspring, journalisterne ville få fråde om munden og dagbladene flyde over med forargede artikler om lukkethed i toppen, fusk og svindel med statens penge.
Og hvis en dansk politiker bliver afsløret i uredelig håndtering af embede, måske endda fråds med skattemidler, og forfordeling af bestemte brancher/personer - ja så ville pressen nemt huske på det, integritet er nøgleordet i dansk politik.
Og i Danmark er det jo nærmest utænkeligt at mennesker uden erfaring i erhvervslivet, privat/selvejende eller offentlige instanser, kan få sæde i Folketinget, slet ikke på ministerposter hvor stor viden og erfaring er et must-have.
Gud ske tak og lov for vores ordentlige, erfarne og samvittighedsfulde danske politikere. Se dét kunne grønlænderne lære noget af.
Dette er bare et uland som alle andre ulande.
God ironi
Dennis
Siden hvornår er Grønland blevet en stat?
Nogle gange synes det, at disse her problemstilligner får lov til, at køre på helt deres egne urealistiske præmisser, og løb, for er det i det hele taget realistisk, at 55.000, bosætningsmæssigt, meget spredte mennesker, kan have en egen velfungerende demokratisk stat, det vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved!
Et kan man være sikker på, og det er, at hvis der nogensinde vil blive udvundet uran, eller andre givtige råstoffer, så kan man ikke være sikker på, at dette vil komme den brede befolkning til gode, tvært i mod vil jeg tro, at det bliver den lille uddannede magt elite og deres familie og venner, som kommer til at lukrere på dette, og jeg ser for mig, at Grønland uden statslig (den danske stat) kontrol, vil kunne udvikle sig til noget som vi f.eks. kun kender fra mellemøsten hvor meget rige familie også mere eller mindre direkte styre staters gøren og laden, til helt egen fordel og overbevisning.
Man skal huske på, at grønlændere i dag stadig er danske statborgere, og som en der også høre til den kategori, så kan jeg godt sætte spørgsmålstegn ved, og det rimelige i, at den danske stat bare vil forære et så kæmpe landområde og dets fremtidige potientiale væk, til 55.000 af egne statsborgere, og i særdeleshed uden at spørger resten af den danske befolkning, som det f.eks. er set før i historien, ved f.eks. salget af de vestindiske øer, uden sammenligning i øvrigt.
Som jeg ser dette her eksperiment, så kan det udvikle sig til en af de mest eklatante skandaler i den danske stats historie nogensinde, på højde med tabet af Norge, Slesvig og Skånelandene, og jeg tror, at eftertiden vil dømme de danske politikere og den danske stat hårdt, hvis vi fortsætte med at bevilge egenrådighed og friløb til de få lokale, som skriger af magtbegær, nepotisme og mangel på normal demokratisk sans.
Siumut minder på mange måder om Venstre - begge holder befolkningen for nar, begge baserer deres magt på et andet parti bestående af nationalistiske tabere.
Når man nu i Grønland har valgt den hårde konfrontatoriske linie i sit forhold til Danmark og sådan set allerede ser sig som en uafhængig 'stat' med egen udenrigspolitik uanset dette stadig er rigsmyndighedernes område, så er der nok ingen vej uden om at besætte så mange stillinger som muligt med hjemmehørende uanset manglende faglige kvalifikationer.
Ellers får man jo heller ikke chansen for at opbygge erfaring og administrativ uafhængig kompetence på længere sigt. Om dette overhovedet kan lykkes remains to be seen.
Selv som forholdsvis uafhængig dansk embedsmand var man ret afhængig af at blive set på som 'venligt stemt' overfor det pt. ledende politiske system.
Der åbner sig også nogle faldgruber, når man skal overtage de 33 områder Grønland allerede kan overtage nu uden at erklære sig selvstændig. Her springer overtagelsen af politi-og retsområdet i øjnene, hvor man både skal kvalificere og ikke mindst udnævne f.eks politimestre og dommere med 'den rette forståelse' blandt hjemmehørende personer. Disse områder snakker man ganske vist ikke så meget om for tiden. Nu gælder det de mere symbolske områder. Måske ligger de også meget godt hvor de ligger med fortsat dansk finansiering på 5-600 millioner kr om året udover bloktilskuddet.
Men det ligger nok helt klart. Toget er kørt og der er ingen vej tilbage. Så nu er det grønlændernes ansvar og vi kan kun betragte det fra sidelinjen og som jeg mærker det med betydelig skepsis og uden den store velvilje i lyset af den stigende grønlandske afstandtagen til noget som helst der kommer fra Danmark.
Danmark har undladt sit ansvar og undladt at arbejde henimod at Grønland SELVFØLGELIG skulle være selvstyrende - men med et selvstyre som var mere stærkt funderende. Alle vitale stillinger i samfundet har fortrinsvis været besat af danskere.
Dronning har så kunne smile af de glade naive ansigter i flotte nationaldragter når Imperialistens kongeskib lagde til kaj.
At kampen om magten i Grønland er tro kopi af hvad vi selv har oplevet gennem forrige århundredes tyranni fra "godsejere og baroner" - er der jo så ingen grund til at blive overrasket over. Dronningen er jo selv en pap-figur over selvsamme system.
Problemet med Grøndland er bare - ud over menneskelige "katastrofer" - at naturen er så betydningsfuld for hele den globale balance og undergrundens mineraler, uran og andre ting er så eftertragtet af menneskets grådighed.
Grønlænderne har levet i "årtusinder" i og sammen med naturen - men eksistensgrundlaget kan blive ødelagt af den industrialiserede verden på mindre end et århundrede.
Vi må sende Anders Fogh derop og lave noget nationbuilding, så.
Sikken da en værre redelighed, Informations læsere og sladreskribenter kan skrive, havde egentligt håbet på en mere sober redelig diskussion om forskellige opfattelser. Hvilket får mig til at ryge på forfatteren af dette indlæg, alt andet giver jeg fingeren på pulsen FOR!
"I år 2000 var kun 31 procent af forvaltningstoppen i Grønland var af grønlandsk nationalitet. Ni år senere var 61 procent af embedsmændene i forvaltningseliten grønlændere."!! Du (skribenten) er IKKE matematisk student? Hvad er lige forskellen på at kunne lide at spise mattak og nyde det eller ej? Læs din ellers fine situationsrapport igen og LÆS med andre øjne end en latterlig sproglig der ikke ved hvordan man trækker momsen fra i % !!!
johannes egede: Hvad mener du egentlig? 31% i 2000 og 61% i 2009 - hvad er problemet?
Grønland har enorme udfordringer, som Danmark igennem mange år, har vendt det blinde øje til og har haft berøringsangst over for, nu har Grønland selvstyre med folkeretslige status, men problemerne er der, ikke overraskende stadigvæk.
Udfordringerne er af et omfang, det kan være vanskeligt at forestille sig, men det er min opfattelse, at hele det grønlandske samfund, fra top til bund, er påvirket af det, og det officielle Grønland virker muligvis, syntes jeg med rette, lidt skeptiske, når det kommer til Danmarks store omsorg for grønlændernes velbefindende, men det er i den kontekst jeg føler forholdet ofte opleves idag.
Grønland: Hvert tredje barn mistrives.
Link: http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/02/25/153542.htm
Peter Hansen Grønlands Selvstyre blev indført den 21. juni 2009, som fungerer inden for rammerne af det danske rigsfællesskab.
Med indførelsen af selvstyre anerkendes det grønlandske folk officielt af Danmark, som et eget folk i henhold til Folkeretten. Den folkeretslige status som eget folk er en betingelse i international ret for en eventuel løsrivelse og ny statsdannelse.
@johannes egede
http://www.ilisimatusarfik.gl/Portals/0/Ekstern/Uddannelse/SpecialeBA/Pe...
Prøv bare at læse indledningen til denne rapport. Det er ikke kun et spørgsmål om målbare procenter. Der er eksterne konsulenter der benyttes i stor stil - og sjælden Grønlandske. Der er store vitale virksomheder under Grønlands hjemmestyre som fortrinsvis styres af danske forretningsfolk.
Der er brugt for lidt krudt, fra dansk side, på at skabe det som forfatteren søger at afdække - en selvstændig bæredygtig Grønlands kultur, på egne principper - efter at have være styret af en kolonimagt gennem 250 år.
Vi er som en stor familie...
Dennis G. M. Jensen
13. oktober, 2013 - 11:15 #
Grønlænderne har jo allerede lært af de danske generations levebrøds politikerne, hvor sædet holdes varmt til børn og endog børnebørn.
- Den ene Hækkerup og Elleman Jensen etc. efter den anden...
Danmark har siden 1979 givet et årligt bloktilskud til Grønland på 3.500.000.000 kr. (2010 kr.). Det svarer til 1/3 af Grønlands BNP.
- Det for nærmest dovne Robert til at ligne en amatør
Vi burde konstaterer at Grønlands nuværende ledere ønsker selvstændighed.
Derfor bør vi stoppe for alverdens nye tiltag i sær bevillinger som kun giver et selvstændigt Grønland en fordel.
Lad os tage en samtale med Grønland om fremtiden.
Hvis de fortsætter udviklingen imod selvstændighed bør alle nye investeringer bogføres på en særlig konto, som forfalder ved skilsmissen.
Eks.
I forsvarsforliget er der sat flere hundrede millioner af til en isbryder, så minedrift kan ske uhindret i vinterhalvåret.
Der er investeret 3 mia i helikoptere til Arktiske vilkår.
Der er oprettet ekstra overvågning og et helt nyt forskningsfelt om Arktisk.
Med hensyn til bloktilskuddet er der også brug for en opstramning indtil beslutning tages.
Danmark har gennem årene hævet bloktilskuddet for at løse en lang række tydelige sociale problemer. Derfor blev pengene bevilliget.
Men nu bruges en stadig større del af det til at oprette ambassader i en række forskellige lande og i rejser med delegationer som statsmænd på en mission.
Det er ikke sådanne udgifter som bloktilskuddet skulle dække.
Er en skilsmisse uundgåelig, bør sådanne udgifter være en del af det fælles bo.
Morten Dreyer: "Det er ikke sådanne udgifter som bloktilskuddet skulle dække." Hvor står det?
Det er ikke efter kommunalfuldmagten en lokalopgave at drive udenrigspolitik.
Ville det rejse et øjenbryn, hvis Bornholm indleder drøftelser på ambassadørplan med Mongoliet, eller Horsens med Australien.
Grønland var oprindelig en dansk koloni (- Norge forsøgte uden held at få noget af Østgrønland ind under norsk overhøjhed.)
Og nu må vi som "gammel kolonimagt" bare erkende, at grønlænderne måske "vil selv".
Lad os for alt i verden undgå alle de dumheder, som andre gamle kolonimagter har lavet i forbindelse med afviklingen af deres kolonier - hvis Grønland "vil selv" , så skal der laves en anstændig "skilsmisse", hvor begge parter ( evt med international mægling) kan være tilfredse.
Hvis der " klumres" deroppe, så er det de grønlandske vælgeres ansvar - ikke vores.
Hvis der "klumres" så meget, at det bliver en belastning for Rigsfællesskabet, så bør Danmark tage initiativ til at få Grønland gjort selvstændigt. ( Så slipper Danmark også for en masse bøvl i striden om Arktis, hvor vi p t varetager grønlandske interesser uden at det øvrige Rigsfællesskab får noget ud af det.
Morten Dreyer: Grønland er ikke nogen kommune. Selvom du ikke bryder dig om demokrati må du respektere den selvstyrelov Folketinget har vedtaget.
Min vinkel er ret enkel.
Vil Grønland selvstændighed, så har et flertal udenom DF åbnet for det.
Men vil de det, så bør Danmark måske begrænse investeringerne, så vi ikke bruger milliarder, hvis de alligevel forlader os næste år.
Man kunne derfor lave en aftale, at alle sådanne langsigtede investeringer betragtes som en af skilsmisseboet.
Morten Dreyer: Det er så din holdning. Men at skrive at bloktilskuddet kun må bruges på sociale udgifter er bare løgnagtigt.