Brevkassen: Han er blevet en sur, gammel mand

Emma Gad vidste åbenbart, hvad hun talt om. I sin bog fra 1918 skriver hun under »Det daglige liv i hjemmet« bl.a.: »Husherren bør vel vogte sig for at henfalde til den almindelige mandlige skødesynd at være gnaven og ubehagelig eller tvær og tavs til daglig i hjemmet ...« Tja.

Ham, vi taler om her, er træt, gammel, bange for alderdommen, har en efterhånden dårlig hukommelse, drikker for meget, sover for dårligt og hører lige så ringe. Bunden blev nået i går, da han under middagen underholdt min lillebror, som havde knoklet for os med praktiske gøremål hele dagen, om mit manglende seksuelle engagement og lyst til ham i det hele taget.

Humør, helbred, overskud og intellektuel kapacitet er støt og roligt svundet ind de senere år. Jeg arbejder stadig og ser mennesker meget af dagen og har i det hele taget ikke samme behov for ret meget af det, han har. Jeg har lige nu mest af alt lyst til at gå min vej. Aftaler er svære at indgå og holde, for hvordan gennemføre det, hvis man ikke kan huske dem dagen efter ? Men man smider da ikke bare mennesker væk, som om de er brugt tøj? Eller råber op, når man fornærmes?

Svar I:

Måske ligger noget af forklaringen, om end ikke den hele, i tre af dine ord om din sure gamle mand: [han] drikker for meget. Hvorfor han gør det, er ikke godt at vide, måske som følge af angst for alderdommen, lediggang etc. Det gør han altså, hvilket i hvert fald kan forklare den dårlige søvn, ringe hukommelse, svigtende intellektuel kapacitet, det elendige humør, de lunefulde, onde udfald og meget af det andet.

For stort alkoholforbrug, hvilket ofte vil sige et dagligt sådant, er simpelthen ikke godt for de fleste og medfører, i øvrigt velkendt, mere eller mindre varige personlighedsforandringer – meget, meget sjældent til det bedre. Menneskets hjerne er ikke beregnet til at blive gennemskyllet af alkohol konstant. Du må tage fat og bede ham om at skære ned på forbruget. Eller forlange det. Om ikke andet så for en prøveperiode og se, så om noget retter sig. Det kan ske.

Erfaringsmæssigt er det mere end vanskeligt at komme igennem med ændringer i folks indgroede drikkevaner. De fleste benægter problemet. Men som jeg ser dit brev, er et sådant forsøg en chance, måske den sidste for at redde, hvad der måtte være tilbage at redde. Du må jo også forklare, hvorfor du tror det er afgørende at han lægger livet om, for ellers skrider du. Det sidste skal du selvfølgelig overveje grundigt, men alt tyder på, at du ikke kan holde det ud meget længere. Bunden blev jo nået forleden.

- Georg Metz

Svar II:

Du lyder som et tålmodigt menneske, hvis du sidder gennem en hel middag, hvor din sure halvdøve mand, underholder din lillebror om dit manglende seksuelle engagement. Jeg havde nok smidt noget porcelæn i hovedet på ham og smækket med en masse døre, men jeg er så ikke særlig god til at få ægteskaber til at holde.

Problemet med mænd som dem, Emma og du her beskriver, er, at det ikke et øjeblik falder dem ind, at det er dem selv, der er problemet. Man kan hade sig selv, der ender kvinder meget ofte. Eller man kan hade den anden. Og altså derfor give den anden skylden for, at man selv er bundutiltrækkende.

Du bliver nødt til at tage din gamle præmietyr ved de horn, som måske er tilbage. Fortæl ham, at lyst er noget, man har til noget, som er lækkert og skønt, som giver komplimenter og roser, ikke sure bebrejdelser. Og mens du siger det, vil du opdage, hvad du måske selv gør. Hvis du udelukkende ser ham som sur, halvdøv, dødsangst og fordrukken, er I inde i en ret uskøn nedadgående spiral.

Man smider ikke mennesker ud som brugt tøj, men hvis du overhovedet tænker ham som brugt tøj, er du måske selv lige så sur, som han er. Det er da muligt, jeres veje skal skilles. Principper om bare at blive sammen kommer aldrig til at bringe liv eller lyst tilbage mellem jer. Men før du forlader ham, kunne du måske spørge ham, hvad det dog er, som er så utrolig tiltrækkende ved dig, som gør, at han har så meget lyst til dig? Det er da forsøget værd, inden du går. Og kunne blive en rigtig god grund til at blive.

- Tine Byrckel