Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Er det karrieren, der gør ondt?

Moderne Tider
16. november 2013

Nanna, 40 år, Kbh Ø

For tre år siden blev jeg forfremmet til mellemleder på mit job, og det blev jeg rigtig glad for. Det var en anerkendelse, jeg havde savnet, og jeg var også kvalificeret og arbejder hårdt.

Jeg havde dog ikke tænkt over, at det ville give problemer i forhold til min bedste ven og gode kollega, som jeg nu skulle til at bestemme over. Han har haft svært ved at acceptere, at han ikke bare kunne sige mig imod om alt på jobbet, som om det var hjemme over rødvinen på sofabordet, og vi er gledet fra hinanden.

Jeg har heller ikke fået nye venner blandt de nye kolleger, som er kommet til. Jeg kan ikke abstrahere fra, at jeg har magt over dem, og det er nok gensidigt. Julefrokoster og så videre er heller ikke så sjove længere, fordi jeg næsten er bange for, at de andre ikke vil slå sig løs, så længe jeg er der.

Men jeg savner venskab meget. Jeg er ikke gift og savner heller ikke at være det, men jeg savner rødvinen med min gamle ven og nogle andre gode forhold, hvor vi ikke skylder hinanden noget, men nyder samværet. Hvis jeg ikke skal møde venner på mit arbejde, ved jeg ikke, hvor jeg skal finde dem. Alle har så travlt i min alder, og det er ikke let at komme tæt på hinanden længere.

Min karriere er vigtig, men i det sidste års tid er jeg begyndt at tænke over, at mit privatliv er vigtigere, og derfor overvejer jeg at spørge, om jeg kan blive menig medarbejder igen. Ville det være at spille fallit?

Svar I:

Det er en menneskeret at opgive en lederpost. Spørgsmålet er, om det i en situation som din er rette svar, eller om du ikke skal forsøge at tage kampen op. Man kan få den fornemmelse, at din egen usikkerhed med hensyn til lederrollen får de gamle kammerater til at blive usikre, og de derfor ikke kan være sig selv, eller som du husker, de var engang, når du nu dukker op til julefrokosten.

Men du må se i øjnene, at en lederstilling ændrer balancerne. I mange tilfælde kan gamle relationer ikke genetableres. At have magt over andre, hvordan man end vender og drejer det, er ikke ubetinget rart for de andre. Du er i øvrigt i en alder, hvor ting for alvor ændres, hvis det overhovedet sker.

Du er næppe ved et tilfælde blevet leder, men fordi du måske opfattes som den, der netop kan bestride en ny og sværere rolle. Denne nye funktion er ikke kun en arbejdsmæssig ændring, men også et skiftespor i tilværelsen, hvor man må arrangere sig anderledes. Det kan være smerteligt med mistede eller mere akavede venskaber, men det er ofte prisen.

Som Poul Schlüter sagde: Der er koldt på toppen, men bedre udsigt.

– Georg Metz

Svar II:

I mine øjne er problemet, at du forventer at betyde lige så meget for din arbejdsplads, som den betyder for dig. Den skal ikke alene give dig spændende udfordringer, anerkendelse og rødvin på bordet, den skal også give dig nogen at drikke vinen sammen med – og de skal kunne levere kærlig samtaleorgasme. Det er lovlig meget at forlange af en relation, der bygger på ansættelseskontrakter, magt- og bytteforhold.

Helt galt går det, hvis du gør alvor af dine overvejelser og beder om at blive degraderet. For så vælger du det fra, som din arbejdsplads faktisk kan give dig: tilfredsstillelse af dit behov for faglige udfordringer.

Så bliv i dit job, brug det til det, det er til for, og søg andre mere venlige rødvinsoaser. Og ja, jeg ved det godt: I vores alder blander gamle venner barnegylp, søvnmangel og tom karrieresnak i de fineste druer. Så gå i stedet efter nye bekendtskaber.

Man kan møde mange spændende mennesker i partiforeninger, læseklubber eller sportsklubber. Begynd til damefodbold og lær at skyde en højder og elske en tåhyler. Jeg vil vædde på, at de fleste trænger til rødvin efter sådan en omgang.

– Susan Knorrenborg

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Damebladsjournalistik,
- hvorfor vil Georg Metz dog være med til dette?

Helge Hübschmann

"You salute the rank - not the man" - citat fra Band of Brothers.
Din rolle som leder er - netop - en rolle, en funktion. Det skal du selv forstå som professionel leder, og det skal dine medarbejdere (også vennerne) forstå som professionelle medarbejdere.
Det er dine menneskelige og faglige kvalifikationer, der afgør, hvordan du udfører dine lederfunktioner, men din formelle autoritet er funderet i stjernerne på skulderen, og hvis dine medarbejdere ikke respekterer stjernerne, skal de have undervisning i, hvordan en professionel medarbejder agerer. - The Boss may be wrong, but he is always the boss.
Jeg har selv været der, og ja, det kan være svært. Men du må simpelthen stilfærdigt og roligt, men med afklaret autoritet "hive chefen op af lommen" og sætte dine medarbejdere på plads i geleddet og både forlange af dem og træne dem i at fungere optimalt i netop den rolle og funktion, som de hver især har. Er der een eller flere, der hverken kan eller vil "lære lektien", og som derfor evt. giver anledning til for meget uro, må du overveje en afskedigelse.
- Har din virksomhed sørget for og hjulpet med at klæde dig på til dit lederjob, eller er du bare blevet kastet ud i det og har måttet svømme selv?
Hvis det sidste er tilfældet, må du i gang med ledelseslitteraturen og uddanne dig selv - start evt. med Belbin og hans teorier om de ni roller, vi kan spille een eller flere af i arbejdsmæssige og sociale sammenhænge.

Brian Pietersen

Helge...

du lyder godt nok som en elendig leder...