Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Det er vores børn, der larmer

30. november 2013

Overboerne, København

Tak for jeres forstående svar til alle larmende børnefamilier i sidste uge. Jeg skriver fordi vi er i den situation, at vores underboer, et stille midaldrende par, der endnu ikke har børnebørn, har sendt os en skriftlig klage over vores børn, som larmer. De har tidligere med kække bemærkninger ladet os forstå, at de kan høre os.

Vi har naturligvis forstået deres pointer og er blevet bevidst og opmærksom på problemet. Vi har dog ikke ændret drastisk på vores adfærd, da børn jo er børn, og det i bund og grund handler om de få timer dagligt, vi er hjemme og aktive i lejligheden. Børnene er stadig små og lægges før kl. 20. I brevet beder underboerne om, at vi flytter løb og hop til udendørs. Vi ønsker naturligvis ikke at starte en krig med vores underboer, vi bor her jo alle, men synes også, det er urimeligt at bede os om at børnene ikke kan færdes på deres måde i deres hjem.

Vi skriver for at høre jeres råd for hvordan vi skal gribe den her sag an?

Svar I:

Lige under min lejlighed ligger en cubansk bar, som egentlig lukker klokken to, men som gerne spiller salsamusik til halv fire. På anden sal bor tre unge mænd, som kan lide at spille videospil og råbe. Jeg ved godt, at der skal være plads til larm på Nørrebro og alt det dér, men der går ikke mange uger, hvor jeg ikke ønsker, at underboen tog PlayStation-drengene med til Cuba.

Derfor blev jeg mildt chokeret, da Katrine Hornstrup Yde i sidste uge erklærede sig »støjallergi-allergisk«, og i brevkassen skrev, at larm er »en del af den pakke, der hedder at bo i lejlighed«. Nej, det er ej.

Støjer overboerne systematisk, skal man sige det til dem. Det er jo ikke sikkert, de er klar over, at de gør det. Men det er ikke rimeligt, at jeres underboer beder jer om at flytte jeres børns »løb og hop« udenfor. Det ved de også godt, og det er derfor, de kujonagtigt har klaget i et brev. Tag børnene under armen og gå ned og sig tak for brevet og byd på en kop kaffe. Så er jeg sikker på, at I finder et kompromis.

- Rasmus Elmelund

Svar II:

Allerførst skal I ikke begynde at hysse på børnene og ændre deres naturlige adfærd, som nødvendigvis omfatter løb og hop, det vil lægge et urimeligt pres på både børnene og jer selv. Det varer jo mange år, før de holder op med at hoppe. I øvrigt har jeg meget svært ved at forestille mig, at det lader sig gøre konsekvent. Men hvis jeres lejlighed har plads til det, kunne I måske indrette et tumlerum, eventuelt med en madras ud over hele gulvet og reservere det værelse til den mere støjende fysiske udfoldelse.

Dernæst synes jeg, at I skal gå ned og snakke med underboerne. Måske har de gået og hidset sig op, og så hjælper det at tale om det, så problemet antager de rette proportioner: At det drejer sig om ganske få daglige timer, at I ikke vil lægge konstant bånd på børnene, og at det heller ikke kan lade sig gøre uden urimelig repressivitet.

Spørg til deres vaner, måske kan I arrangere det, så underboerne ikke opholder sig lige under det rum, hvor børnene leger. Hvis de alligevel fastholder deres krav, må I på jeres side stå fast på børnenes legeret.

- Karen Syberg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et tykt væg til væg gulvtæppe, pudee og gardiner kan løse de værste støjproblemer. Høvlede gulve, stålpersienner. ingen gardiner og få lette møbler som er blevet en nutidig indretningningsmetode giver et rædselfuldt akustisk miljø, som burde være forbudt for mennersker og især børn at opholde sig i

Almimdelig tale, fodtrin, ja selv selv en knappenål der falder på gulvet vil kunne høre gennem etagerne. hvis man ikke har tæpper og anden indretning til at opsuge støjen. Så lyder opholdsrummet som var det et badeværelse. og det er jo ikke så hyggelgt. Jeg synes ikke at det skadelige indretningslook erskal ikke trumpe vores sundhed.

Så mit råd er at storshoppe og få ordnet lejlighedens indretning, at den via møblement dæmper støjen naturligt. Tykt kvalitets gulvtæppe, store og mange planter, , tunge gardiner, puder, polstrede møbler, bøger og nips der kan opfange lyden bevægelse og ikke sende den videre til dit eget øre eller underboen.. I radiostudier benyttes ofte æggebakker på væggen da de har samme funktion, men der foretrækker de fleste nok allgevel en mere distret dæmpning i form af møblement.

Det er faktisk lejernes ansvar, ikke at gernere naboerne mere end højest nødvendigt, men den største fordel som er værd at fremhæve for familien er, at den får et langt bedre og sundere akustisk miljø, hvor man rent faktisk kan samle tankerne... To fluer med et smæk!

Få rummet til at lyde af noget der minder mere som et bibliotek, hvor alle lyde nærmest opsuges. så det ikke vandrer videre i lejligheden og dermed resten af ejendommen. Børnene vil være lykkelige for roen (i forhold til børnehavens elendige og skandaløse akustik), og måske ligefrem få overskud til at begynde at kigge i siderne senere, hvis man dekorere reolen med en ordentlig stak bøger.

Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Jakob Silberbrandt, christel gruner-olesen, Karsten Aaen, Tom Paamand, Rolf Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Johnny Hedegaard

"Allerførst skal I ikke begynde at hysse på børnene og ændre deres naturlige adfærd..."
Sjovt nok er al "opdragelse" en justering af børns "naturlige adfærd".
At bo i en lejlighed (i et samfund) er at lære, og acceptere at tage behørigt hensyn til hinanden.
Der er nogle der har levereglen "Du skal gøre hvad du har lyst til; bare du ikke generer andre". Den er ikke så ringe endda.
Løgstrup siger noget i retning af: "Du har aldrig med et andet menneske at gøre uden at du holder en del af dennes liv i din hånd". (Man kan gøre dem glade, man kan vække deres vrede, man inspirere....kort sagt: Alle påvirker alle).
Almindelig takt og tone og en vis pli er dels gamle ord, men også en mangelvare i dagens samfund.
Råd: Tag kontakt og indled samtale med underboen.
Men anerkend deres ret til at være utilfredse. Af brevet fremgår f.eks. ikke, om klagerne kommer udmattede hjem efter en lang og trættende arbejdsdag, og ikke lige har overskuddet til at høre på støjende og hoppende børn.
Acceptér at der er andre vinkler på livet, end at støjende og hensynsløse (læs: ikke opdragede) børn er Guds gave til trætte og hårdtarbejdende mennesker i etagebolig.

@Erik,

Det er desværre ikke helt sandt, hvad du siger - selvom jeg ville ønske det var, som beboer i lejlighed.

Lydabsorbtion i tæpper og andre materialer i hjemmet er primært til fordel for naboerne. Men for dem, der frembringer lydene, kan det til gengæld give en 'død' akustik. Det er kun en fordel til en hvis grænse, hvis rumklangen er for stor, navnlig i større rum. Men et rum med 'æggebærer' eller anden studieisolation på væggen vil dræbe den naturlige akustik. Det er kun noget man har i et studie for at skabe et helt neturalt lydbillede, så man nemmere kan forme lyden elektronisk efterfølgende, som man ønsker. Man kan da lægge præcis så meget 'kunstig' rumklang på, man vil.

O

morten Hansen, Jakob Silberbrandt og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det har aldrig i hele mit 50 år lange liv, været normalen at børn fik lov til endsige måtte løbe, hoppe, råbe og skrige samt spille højt musik når de opholdt sig i en lejlighed.

Tag ansvaret for jeres ungers opdragelse, indtil de bliver så gamle at de selv skal stå med det.
Lad ikke jeres naboer leve i et støjhelvede, blot fordi i ikke orker at tage vare på jeres børns opdragelse og især deres ve og vel.
Gå en tur ned på legepladsen eller ud i skoven med jeres børn og lad dem brænde deres krudt af der, ude i den friske luft og kom så hjem med glade og trætte børn, der ikke længere har et unaturligt stort behov for gymnastisk udfoldelse og som deraf følger, kan færdes ikke larmende i jeres lejlighed.

morten Hansen, Steffen Gliese, Jack Jönsson, Majbritt Nielsen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

jeg er glad for det ikke er mig der skal bo under en familie, hvor forældrene har opgivet at tage hensyn til naboerne. Under dække af at det er naturligt at børn larmer.

Der er forskel på larm og enerverende larm.

Hvis de forældre virkelig mente deres børn skal udfolde sig "naturligt", så tog de dem ud i den frie luft og de fik lov at lege uden at genre nogen og hvilket der sikkert er mere sundt for dem, end at være inde.
Men det er nok en tand for energi-krævende.

Vi fik ikke lov til at larme inden for i den nivau jeg fornemmer her. Så blev vi sendt udenfor. Så vidt jeg ved, lever min søskende endnu og har den samme mantra for deres børn.

Ud og larm i stedet for at gøre livet ulideligt surt for naboerne.

morten Hansen, Steffen Gliese og Jack Jönsson anbefalede denne kommentar

Der er stor forskel på om støjen pågår hver eneste dag i lang tid eller om det bare er en gang imellem i måske korte tidsrum.
Jeg har selv boet ved siden af folk der uden at overdrive drev deres eget/egen "fritidshjem", "børnehave", "café" i døgndrift. Det er bare for meget.