Kampen om fødslerne

Kvinder, som ønsker kejsersnit, bliver ofte mødt med skepsis – og føler sig forsøgt overtalt til at ændre holdning, selv om der ikke er tungtvejende medicinske argumenter for vaginal fødsel. Tværtimod kan der være fordele ved kejsersnit, viser ny forskning

	15. november 2013. Til brug for denne artikel gav Claudia Christensen og Jon Bjarnason Informations fotograf adgang, da deres søn, Adrian Bjarnason, kom til verden 15. november kl. 9.40 på Svendborg Sygehus. Adrian vejede 3.990 gram, var velproportioneret og fuld af lyd. Vi siger tak.

15. november 2013. Til brug for denne artikel gav Claudia Christensen og Jon Bjarnason Informations fotograf adgang, da deres søn, Adrian Bjarnason, kom til verden 15. november kl. 9.40 på Svendborg Sygehus. Adrian vejede 3.990 gram, var velproportioneret og fuld af lyd. Vi siger tak.

Tor Birk Trads
23. november 2013

Når en dansk kvinde ønsker at få et kejsersnit, bliver hun mødt med følgende retorik:

»At føde sit barn ved en normal fødsel opleves af mange som en fascinerende fysiologisk proces, som man altid vil huske og efterfølgende ikke ville have været foruden. For en del kvinder medfører det at gennemgå en vaginal fødsel en følelse af personlig stolthed og tro på, at man fremover vil kunne klare selv de største udfordringer.« Teksten udgør indledningen på de officielle guidelines, som fødselslæger opfordres til at bruge i tilfælde af, at en kvinde ønsker et kejsersnit, selv om der ikke er en lægelig grund til det. Og retorikken er sigende for den generelle holdning til mødre, der ønsker kejsersnit. I Danmark foretrækker vi generelt, at kvinder ikke får kejsersnit:

»Der er da helt sikkert er særlig kultur i Danmark,« siger Lone Hvidman, som er overlæge på fødeafdelingen på Skejby Sygehus. Samme oplevelse har Rikke Korshøj Theill, som er forfatter til Bogen om kejsersnit:

»Der er en kultur i Danmark om, at man helst skal føde så naturligt som muligt. Det vil sige en vaginal fødsel og gerne uden bedøvelse og hjælpemidler. Det er det, samfundet lægger op til,« siger hun. En af de kvinder, som har oplevet den særlige kultur, er Camilla Jacobsen. Hun er mor til to, og hendes børn på henholdsvis tre og fem år er født med kejsersnit. Men det har været svært for hende at overbevise både venner, familie og sundhedspersonalet om, at det var en god ide. Specielt da hun i 2010 skulle føde sit andet barn, mødte hun modstand:

»Der var især fra jordemødrenes side. De prøvede at overtale mig til at føde almindeligt. Det var hele tiden: ’Så må vi tage en samtale om det’. Og ’det skal vi lige finde ud af – du kan jo ændre mening’,« siger Camilla Jacobsen og tilføjer: »Det lå i kortene, at det kunne jeg ikke sådan lige få lov til. Man var faktisk helt uforstående over for mit ønske om at gøre det på den måde.« Hun har aldrig haft lyst til at føde vaginalt: »Jeg har ikke en eller anden idyllisk illusion om, at mine børn skal fødes i smerte. Jeg ville ikke bryde mig om det, og har altid vidst, at jeg gerne ville have kejsersnit,« siger hun.

Valgte et andet hospital

Camilla Jacobsen bor i Hillerød, men valgte at føde på Hvidovre Hospital, hvor hun fra sin første fødsel vidste, at man var mere positive over for ønsket om kejsersnit:

»Jeg gad simpelthen ikke skulle tigge og bede om det,« siger hun.

Samme oplevelse har rigtig mange kvinder, som efterspørger kejsersnit ’på moderens ønske’ – dvs. uden en lægefaglig begrundelse. På diverse internetsider er der massevis af beskrivelser fra kvinder, som føler, at de er blevet talt ned til – og decideret forsøgt talt fra det, når de er kommet med deres ønske om et kejsersnit: »Jeg var til samtale med to fødselslæger for et par uger siden, og de gjorde så sandelig, hvad de kunne for at tale mig til at føde normalt,« skriver en bruger på minmave.dk. En anden forbereder sig mentalt på samtalen: »Jeg er dødnervøs for samtalen og ved, at jeg bliver fyldt med hvor dårligt det er for mor og barn.« En tredje bruger følte ligesom Camilla Jacobsen, at hun slet ikke kunne få lov: »Resultatet af samtalen blev, at de af princip ikke ville tilbyde kejsersnit til førstegangsfødende og altså heller ikke til mig. De hørte overhovedet ikke på mine eller min mands argumenter,« skriver hun.

Andre steder får man tilsyneladende lov i sidste ende – men først efter en lang og sej kamp: »Det kan simpelthen ikke være rigtig, vi skal tigge og bede på vores grædende knæ. Men er det dét som skal til, hvilket det jo åbenbart er, så gør jeg det igen næste gang også,« som en bruger formulerer det.

Der er igennem de seneste år sket en klar stigning i andelen af fødsler foretaget ved kejsersnit.

I 1980 var det således kun 10 procent af alle fødsler, der var kejsersnit, mod 21 procent i dag. Siden 2010 er stigningen dog bremset, og faktisk er den samlede andel faldet en anelse til det nuværende niveau.

Kigger man på WHO’s årlige sundhedsstatistik for 2012, er der store forskelle på andelen af fødsler foretaget ved kejsersnit rundt om i verden. I Tyskland er tallet 31 procent. I USA er man oppe på 33 procent, og i Brasilien foregår hele 50 procent af fødslerne ved kejsersnit. Danmark ligger generelt lidt højere end de andre nordiske lande, men lavere end stort set alle øvrige vestlige lande. Og forklaringen kan måske findes i vores kultur, mener udviklingskonsulent i Jordemoderforeningen, Anne-Mette Schroll:

»Der kan være en anden kultur blandt gravide kvinder i Danmark og Norden end i mange andre lande. Der har nok lidt hersket en tendens i samfundet til, at rigtige kvinder føder vaginalt. Så når man kommer med et ønske om at få et kejsersnit, kan man føle, at man ikke kun skal kæmpe imod systemet men også mod en generel kulturel opfattelse blandt andre mennesker. Så man skal virkelig op at stå på sin sag, og det kan jeg godt forstå, kan være hårdt i en skrøbelig situation«, siger hun.

Også Rikke Theill mener, at den danske kultur bunder i et særligt nordisk kvindesyn:

»Der er noget urkvinde over det. Man skal helst kunne klare det, og mit indtryk er, at det er noget særligt nordisk. Måske har vi en idé om, at her er vi stærke kvinder, som ikke er bange for smerte,« siger hun.

Forstår dem godt

Information har talt med tre overlæger på tre af landets fødesteder. De forstår alle udmærket den frustration, som Camilla Jacobsen og de øvrige kvinder har oplevet:

»Jeg forstår faktisk godt, at nogle kan opleve det som om, at vi forsøger at tale dem fra et kejsersnit. Jeg ser det også som vores opgave at oplyse dem om de risici, der er ved kejsersnit. Men derfor skal vi naturligvis ikke lægge pres på patienterne,« siger Peter Hornnes, som er ledende overlæge på Nordsjællands Hospital. Også overlæge på Rigshospitalets fødeafdeling, Jens Langhoff-Roos, er enig:

»De samtaler har til formål grundigt at få belyst, hvad det drejer sig om. Måske kan man fjerne nogle misforståelser – så når nogle kommer med et ønske om et kejsersnit, uden at der er en lægelig grund til det, så prøver vi nok at se det lidt fra den modsatte synsvinkel.«

Samme forklaring har man i Jordemoderforeningen i forhold til samtalerne med jordemoderen:

»Vi har forpligtelse til at sikre os, at de træffer valget på et ordentligt informeret grundlag, hvilket også indbefatter viden om de alvorlige komplikationer. Det kan måske komme til at lyde som om, at man forsøger at tale dem fra det, uden at det nødvendigvis forholder sig sådan,« siger Anne-Mette Schroll.

Jens Langhoff-Roos understreger, at man generelt får lov, hvis man holder fast i sit ønske:

»Det er ikke sådan, at de ikke får lov til det – eller at vi siger ’så må I gå et andet sted hen’. Selv om der er den kultur, at den naturlige fødsel er bedst, så er det stadig sådan, at vi lytter. Sådan gør vi i hvert fald her på Rigshospitalet,« siger han.

Selv om de fleste fødesteder formentlig vil imødekomme ønsket, hvis kvinden insisterer, har man ingen formel ret til at blive tilbudt et kejsersnit i Danmark.

Jens Langhoff-Roos har siddet med i arbejdsgruppen bag de før omtalte guidelines, som er udarbejdet Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. De fortsætter med en beskrivelse af, hvordan det er på egen krop at opleve overgangen »fra kvinde – til kvinde og mor«. En oplevelse som kan »indvirke positivt på kontakten mellem mor og barn, samt på kvindens selvforståelse som mor«, som der står.

— Kan du forstå, hvis nogle kvinder føler, at de ikke gør det rigtige, når de bliver mødt med den retorik?

»Ja. Det er da helt sikker rigtigt, at der kan være nogle holdninger blandt os læger, som gør, at man kommer til at udtrykke sig på en bestemt måde. Hvis man har den holdning, at den generelle frekvens af kejsersnit skal ned, så farver det måske sproget lidt,« siger han.

Lone Hvidman mener, at retorikken i patientinformationen er problematisk:

»Jeg kan da godt forstå, at man kan føle, at man ikke er en god mor, hvis man føder på en anden måde. Og jeg kan også sagtens genkende den oplevelse blandt de kvinder, der ønsker et kejsersnit. Jeg synes faktisk, at det er et problem, at det er formuleret sådan i vores patientinformation. Der findes også kvinder, som føder vaginalt og synes, det er rædselsfuldt,« siger Lone Hvidman, som derfor mener, at patientinformationen bør skrives om.

For og imod

Uanset om retorikken bliver ændret en smule, er der tilsyneladende enighed om, at vaginal fødsel er at foretrække. De medicinske argumenter er imidlertid ikke specielt tungtvejende, fortæller de tre overlæger. Der findes både argumenter for og imod kejsersnit, og generelt er det svært at sige noget entydigt om, hvad der er bedst for moderen og for barnet.

I Danmark hælder de fleste læger til, at en vaginal fødsel er det bedste, blandt andre Jens Langhoff-Roos:

»Det ser ud til, at den naturlige fødsel alt i alt er det bedste for barnet. Men de danske anbefalinger bygger i høj grad på en normativ etik. Det er noget kulturelt, som også spiller ind. Vi har den holdning, at normale fødsler er bedre, og den er også lidt underbygget fagligt. Men det er ikke af stærke ting, det indrømmer jeg gerne.«

Blandt de ofte fremhævede eksempler på komplikationer ved kejsersnit er en øget risiko for, at moderkagen sætter sig forkert i efterfølgende graviditeter. Der kan også opstå betændelse i operationsområdet, som kan føre til en ny operation. For de vaginale fødsler er de hyppigst fremhævede problemer beskadigelse af endetarmens lukkemuskel og urininkontinens i månederne efter fødslerne.

Når det kommer til barnet, er der også både for og imod. Mathilde Maagaard har netop afleveret sin ph.d.-afhandling på Københavns Universitet, hvor hun sammenligner nyfødte børns tilstand.

Knap en halv million danske børn født i 2002-2010 indgår i undersøgelsen, som blandt andet konkluderer, at der ved planlagt kejsersnit en øget risiko for, at barnet bliver indlagt på en børneafdeling efter fødslen. Typisk fordi barnet skal have støtte til vejrtrækningen. Omvendt viser hendes tal, at lidt flere børn har en lav Apgar-score, når moderen vælger at gå efter en vaginal fødsel (dvs. almindelig vaginal fødsel, fødsler med sugekop og fødsler, som ender i akut kejsersnit regnet sammen) frem for et planlagt kejsersnit. Apgar-score er det tal – fra 1-10, som barnet får, så snart det kommer til verden, og som beskriver dets umiddelbare tilstand. Har man under 7 i Apgar efter fem minutter, betragtes det som lavt, og flere videnskabelige artikler påpeger en sammenhæng mellem blandt andet lav Apgar-score og lav IQ, samt lav Apgar-score og øget risiko for fysiske og psykiske mén.

Mathilde Maagaard mener ikke, at hendes tal bør ændre på de danske anbefalinger:

»Vores forskning viser, at der er forskel på, hvilke problemer, man kan komme ud i, alt efter hvilken måde, man vælger at føde på,« siger hun. Langt de fleste vaginale fødsler går godt, understreger hun, og når lidt flere børn får en lav Apgar-score, når moderen vælger et forsøge at føde vaginalt, så skyldes det især de tilfælde, hvor det ikke går som planlagt og ender med brug af sugekop eller med akut kejsersnit, eksempelvis fordi barnet ikke får ilt nok:

»Når en vaginal fødsel ender med en højt placeret kop eller med akut kejsersnit, er der en noget større risiko for lav Apgar-score,« siger hun og tilføjer:

Penge

»Derfor er der en lidt større risiko for, at barnet får en lav Apgar-score, hvis man vælger at føde vaginalt. Omvendt er der større risiko for, at barnet bliver indlagt med vejrtrækningsproblemer, hvis man vælger et planlagt kejsersnit,« siger Mathilde Maagaard, som understreger, at resultaterne ikke skal ses som en del af en debat for det ene eller det andet:

»Folk skal selvfølgelige vide, hvad de går ind til. Men det er vigtigt at understrege, at risikoen for komplikationer for barnet generelt er utrolig små uanset fødselsmåde her i landet,« siger hun.

Da de medicinske argumenter ikke er specielt stærke, kunne økonomien naturligvis være en faktor. Der er findes forskellige undersøgelser af priserne på vaginale fødsler og planlagte kejsersnit. Vaginale fødsler tager lang tid, og kan ligge på alle tider af døgnet. Ved planlagt kejsersnit skal der imidlertid være læger til stede, og der er som nævnt større risiko for indlæggelse af barnet.

Tallene kan gøres op på mange måder. En rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen i 2005 viser, at prisen på et kejsersnit er omkring 5.000 kroner højere for flergangsfødende og omtrent den samme for førstegangsfødende. Generelt vurderes planlagt kejsersnit dog til at være dyrere end vaginale fødsler. I 2010 skrev Politiken en historie om, hvad det koster samfundet, at stadig flere kvinder vælger et planlagt kejsersnit. Heraf fremgår det, at sygehusene får flere penge fra staten til at dække deres udgifter ved kejsersnit end ved vaginal fødsel. Taksten er 19.000 kroner for en vaginal fødsel og 29.000 kroner for et planlagt kejsersnit, så kejsersnittet vurderes altså til at være omtrent 10.000 kroner dyrere. De overlæger, Information har talt med, afviser dog alle, at prisen skulle spille ind, når de rådgiver patienterne om valg af fødselsmetode:

»Det betyder ingenting,« siger Lone Hvidman. »Og det har det ikke gjort nogen af de steder, jeg har været.« Samme melding kommer fra Peter Hornnes: »Det kan jeg svare fuldstændig ærligt nej på,« siger han, da Information spørger, om prisen spiller ind, og på Rigshospitalet er beskeden, at prisen »ikke betyder spor«, som Jens Langhoff-Ross formulerer det.

Men selvom økonomi ifølge lægerne ikke er en faktor i de konkrete sager, så er der dog en klar politisk stemning, fortæller Lone Hvidman:

»Det er jo ikke nogen hemmelighed at der er vældig megen opmærksomhed på, hvor mange kejsersnit der bliver foretaget, og at vi ofte bliver anklaget for at foretage for mange,« siger Lone Hvidman. Og skiftende ministre har tilsyneladende også bidraget til at skabe en sådan overordnet stemning. I artiklen i Politiken ser daværende sundhedsminister Bertel Haarder (V) det stigende antal kejsersnit som et tegn på, at der er behov for mere oplysning til kvinderne:

»Den opgave må fødselslæger og jordemødre tage på sig, så vi undgår unødvendige kejsersnit. Det indebærer bl.a. at oplyse kvinderne om, at de kan føde smertefrit ved at få smertestillende midler under fødslen, for eksempel en epiduralblokade. Der må oplysning til,« sagde Bertel Haarder.

Endnu mere vidtgående var hans forgænger på posten, den konservative Jacob Axel Nielsen. I 2008 uddelte han en særlig pris på 40.000 kroner til Herlev Hospital, fordi man her havde været særligt dygtige til at tale kvinderne fra at få et planlagt kejsersnit. Efter at man i 2004 havde sat fokus på antallet af kejsersnit, var det lykkedes at få hver anden af de kvinder, der kom med et ønske om kejsersnit til at ende med at føde vaginalt, lød det i motivationen. Prisen hed ’En god start i livet’, og blev overrakt af sundhedsministeren til overlægen på hospitalets fødeafdeling. I forbindelse med sin bog om kejsersnit, har Rikke Theill også beskæftiget sig med de økonomiske omkostninger ved fødslerne. Og selv om det måske ikke spiller direkte ind i den enkelte læge og jordemors samtale med kvinderne, så har økonomien alligevel en betydning, mener hun:

»Det er ikke noget, man snakker højt om, og man vil aldrig give det som grund til et afslag på et ønske om kejsersnit. Men selvfølgelig betyder økonomien noget,« siger hun.

Forkælede kvinder

Den stigning, som i de seneste år har fundet sted i antallet af planlagte kejsersnit, er i flere debatter blevet udlagt som et udtryk for en forkælelse hos kvinderne – at de nærmest bestiller en tid, så det lige passer ind i den travle kalender. Men det er ganske enkelt et forkert billede, fortæller de tre overlæger, Information har talt med:

»Det er overhovedet ikke det, jeg oplever. Langt hovedparten af dem, som beder om et kejsersnit, er nogle, som har gennemgået en fødsel, som de har oplevet som traumatisk,« siger Lone Hvidman. Og samme indtryk har man på både Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital: »Det der Time Manager-skræmmebillede, der har været fremme, kan jeg ikke kende. Jeg skal da ikke kunne sige, at det aldrig er nogen, der har tænkt sådan, men det er ikke karakteristisk. Det er nogle helt andre ting, der er på spil – typisk erfaringer fra en ubehagelig vaginal fødsel,« siger Peter Hornnes.

For Camilla Jacobsen handlede det især om frygten for ikke at have det godt, når hun skulle føde:

»Jeg rummer ikke smerte særlig godt, og jeg vil nødigt være helt væk og helt ude af kontrol i den situation.« Dertil kom historier, som hun havde hørt om andre kvinders fødsler: »Jeg har hørt om kvinder, som ikke kan gå i flere måneder efter fødslen, kvinder, der revner fra A-Z og kvinder, der brækker deres haleben. For nogle er de første tre måneder et helvede, fordi de har så store smerter,« siger hun.

Ifølge Camilla Jacobsen var det ikke kun sundhedspersonalet, men også venner og familiemedlemmer, som havde svært ved at forstå hendes valg. Så også uden for hospitalet oplevede hun idealet om den naturlige fødsel:

»Der er mange, der synes, det er mærkeligt, også min mor og svigermor. Det er sådan lidt ’hvad er det for noget, når nu der ikke er nogen grund til det.’ Jeg fornemmer, at mange synes, at det er lidt pjattet,« siger Camilla Jacobsen. Ved sine to graviditeter har hun både kendt børnenes køn og fødselsdag på forhånd:

»Jeg kan huske, da jeg sagde til min mor, at det blev en pige, og at hun skulle fødes den 28. maj. Så sagde hun: »’Nå, jamen så er der da overhovedet ikke nogen overraskelser tilbage’.«

Men selv om der i sundhedssystemet, blandt politikere og i samfundet generelt er en etableret holdning om, at man helst skal føde så naturligt som muligt, så er det ikke noget, der har påvirket Camilla Jacobsen:

»Vi lever i et moderne samfund, og der er flere muligheder, når det komme til fødsel. Så jeg synes da bare, at man skal gøre det på den måde, som man selv synes, giver mest mening,« siger Camilla Jacobsen, som også gerne vil gøre op med den evige stræben efter det naturlige: »Til det at leve i et moderne samfund synes jeg ikke nødvendigvis hører, at man føder sine børn, som man gjort det i de sidste mange tusinde år,« siger hun.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

I Danmark går vi langt, for at kvinder skal lykkes med at føde vaginalt – og nogle gange går vi også for langt. Få af Informations artikler har på det seneste vakt så voldsomme reaktioner som vores afdækning af mangler i patientvejledningen til kvinder, der ønsker kejsersnit.

Kampen om fødslerne

I Danmark går vi langt, for at kvinder skal lykkes med at føde vaginalt – og nogle gange går vi også for langt. Få af Informations artikler har på det seneste vakt så voldsomme reaktioner som vores afdækning af mangler i patientvejledningen til kvinder, der ønsker kejsersnit.

Sikkerhed. I Danmark er risikoen for komplikationer for barnet generelt utroligt små uanset fødselsmåde. Alligevel hælder de fleste læger til den opfattelse at en vaginal fødsel er bedst.

Foto: 
Tor Birk Trads

Fakta

Mathilde Maagaards ph.d.-afhandling, indeholder data fra 466.186 danske fødsler fra 2002 til 2010. Afhandlingen viser, der er større risiko for, at barnet får en lav Apgar-score ved intenderet vaginal fødsel (heri er indregnet ukomplicerede vaginale fødsler, fødsler som ender med brug af sugekop og fødsler, som ender i akut kejsersnit) end ved planlagt kejsersnit. Ved intenderet vaginal fødsel vil cirka fem børn ud af 1.000 have en lav Apgar-score. Ved planlagt kejsersnit vil cirka tre børn ud af 1.000 have en lav Apgar-score. Apgar-score er det tal fra 1-10, som barnet får, så snart det kommer til verden, og som beskriver dets umiddelbare tilstand. En lav Apgar-score er defineret som en score på under syv, når barnet er fem minutter gammelt. Mathilde Maagaards forskning viser også, at 85 børn for hver 1.000 bliver indlagt på børneafdelingen efter et planlagt kejsersnit, mens det samme kun gælder for 45 ud af 1.000 ved en vaginal fødsel. (Mathilde Maagaards ph.d.-afhandling er afleveret men endnu ikke forsvaret.)

En dansk metaanalyse fra Aarhus Universitet i 2005, viser en sammenhæng mellem lav Apgar-score og flere alvorlige komplikationer, herunder øget risiko for spædbørnsdød, øget risiko for fysiske handicap, epilepsi og kræft hos spædbørn: ’Association of Apgar scores with death and neurologic disability’. Publiceret i Clinical Epimodoligi, 2005.

Et britisk studie fra 2008, som bruger data fra 176.524 svenske børn, viser en signifikant sammenhæng mellem lav Apgar-score og lav IQ i 18-årsalderen. ’A cohort study of low Apgar scores and cognitive outcomes. Archives of disease in childhood. Fetal and neonatal edition’.

Der findes også forskere, som ikke tillægger Apgar-Score lige så stor betydning. Blandt andet kom American Academy of Pediatrics i 2006 med et såkaldt ’Policy Statement’ om, at Apgar-scoren har sine begrænsninger, når man bruger den til at forudsige fremtidige sygdomme. Trykt i Pediatrics, 2006.

Et britisk studie fra 2008 viser, at 24 procent af alle kvinder, som har født deres første barn vaginalt, ønsker kejsersnit, når de skal føde deres andet barn. Den væsentligste årsag er frygt for at føde vaginalt: ’Impact of first childbirth on changes in women's preference for mode of delivery’. Trykt i Birth, 2008.

Et østrigsk studie fra 2003 baseret på 1.050 fødsler, viser, at der er signifikant færre alvorlige komplikationer blandt de mødre, der har født ved planlagt kejsersnit end blandt de, der har født vaginalt. Flest komplikationer har mødre, der har fået foretaget akut kejsersnit og født ved hjælp af sugekop. ’Elective cesarean section vs. spontaneous delivery’, trykt i Acta obstetricia et gynecologica Scandinavica, 2003.

Andel af fødsler ved kejsersnit:

Danmark: 21 pct.

Sverige: 18 pct.

USA: 33 pct.

Tyskland: 31 pct.

Kina: 27 pct.

Italien: 38 pct.

Brasilien: 50 pct.

Iran: 40 pct.

Mali: 2 pct.

Nepal: 3 pct.

Fattigste lande: 5 pct.

Lavere middel: 9 pct.

Øvre middel: 31 pct.

Rigeste: 28 pct.

Kilde: World Health Statistics 2012

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

Min og min ægtefælles oplevelse er, at jordemødre er super søde og hjælpsomme men samtidig ret "reaktionære" m h t kejsersnit.

Fint at oplyse om fordele og ulemper på neutral objektiv vis, så den gravide kvinde kan træffe sin egen afgørelse - men man skal som jordemødre , sygeplejersker og læger undgå at lægge "egne personlige holdninger" ind i rådgivningen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Leo Nygaard (kl 17.16)

Naturen er i "lav kurs" i vores civiliserede samfund.

Heldigvis.

Vi bryder os ikke om at dø eller at lide smerter - og derfor har vi et fint hospitals- og sundhedsvæsen med dygtige fagfolk, som kan bekæmper "naturens gang", så vi ikke uden videre dør af sukkersyge, dårligt hjerte, blindtarmsbetændelse , aids, lungebetændelse , allergier , astma, pest , kolera, spedalskhed o s v o s v .

Vores sundhedsvæsen er udtryk for et massivt kollektivt NEJ til at være underkastet naturens gang og luner .

Så hvorfor skal man så pludselig være "naturlig", når det gælder fødsler ?

Brugerbillede for Leo Nygaard

Sygdom skal forhindres og behandles. Det her er natur og medmindre der er lægelige indikationer, er det en etisk holdning at ønske følge naturen.
Men nej. Hospitalet belønnes med penge for det modsatte.
Vi har et problem her ! !

Har tilfældigvis lige hørt på P1 noget om horrible tilstande vedr emnet - i hele Europa.
Lægerne tager magten og råder til generel unatur. Jordmødre, osse danske, tilsidesættes og protesterer.
De franske går i protestdemonstration.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Knudsen

(5. november 2013. Til brug for denne artikel gav Claudia Christensen og Jon Bjarnason Informations fotograf adgang, da deres søn, Adrian Bjarnason, kom til verden 15. november kl. 9.40 på Svendborg Sygehus. Adrian vejede 3.990 gram, var velproportioneret og fuld af lyd. Vi siger tak. Foto: Tor Birk Trads
Kejsersnit elller hvad lad os selv gætte!!)
På trods af de mange ord synes jeg ikke, der skrives om det problem ægte eller ej ved jeg ikke, at kejsersnit ifølge skrønen og det, der er det centrale argument skulle forhindre, at mor blev så udblokket i flere måneder den naturlige vej, at far ikke kunne mærke om han var inde eller ude! I USA skulle det være forklaringen.
Med det apparat, der skal til ved en operation og de grimme ar, der måske er blevet mindre, selv om man ikke er gået over til en kikkertoperation, er det helt utåleligt at høre på argumenter for en opskæring.
Som mand kan man ikke tale med fysisk, bortset fra det før anførte, men jeg er blevet skåret op på kryds og tværs fire gang ved nyrestens operationer og de lagde ikke fingene imellem. Nu klarer de det mest ved kikkertoperation, så mon ikke udviklingen den teknologiske, kan vise sig at understøtte naturlig afgang, som det naturlige.
I Afrika ved vi, at manden stønner med, er det forsøgt herhjemme?
Hvad med kejsersnit ved hjemmefødsel med en privatiseret udrykningstjeneste?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Laust Holst

Uden én eller anden form smerte kan man desværre ikke - fuldt ud - erkende smertefrihed! Når det er sagt, synes jeg, det er noget gammel testamentligt nonsens at pådutte kvinder så voldsomme smerter, som det trods alt medfører for de fleste kvinder - på den ene eller den anden måde - at føde vaginalt, selv med omfattende bedøvelse.

At tale om natur i en verden, hvor alt er kultiveret, giver ikke mening. Lad dog kvinderne afgøre med sig selv, hvad der tjener dem bedst, siden der ikke er væsentlig medicinsk forskel, og - ikke mindst - mangel på fordomsfri rådgivning!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Holst - " At tale om natur i en verden, hvor alt er kultiveret, giver ikke mening. "
Du skal så ha` et plastikjuletræ i år, spise genmodificeret risengrød og drikke kunstigt sødet cola til. Velbekomme !
Du kerer dig heller ikke for rovdriften på naturen og klodens temperatur.
Eller det var måske ikke hele verden du mente. Men kun kvindens verden.
Julegaven skal være et gavekort til silikonebryster eller botox behandling.

"Lad dog kvinderne afgøre med sig selv, hvad der tjener dem bedst"
Ja, men den partiske rådgivning de får er ikke uden påvirkning. Kender du en jordmoder, så snak lidt med hende om sagen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Det er ikke fordomme, at det er sundest at føde naturligt, hvis det er muligt. Og er det mere kultiveret at foretage en operation end at følge naturens måde. Fordi der er smerter og fordi man blivet "blokket ud" eller hvad forklaringen skulle være, så er det eneste rigtige en naturlig fødsel - ikke igangsat eller skemalagt, men når veerne indfinder sig. Ligger barnet forkert og kan det ikke ændres, så var det kejsersnit...

jeg har født 2 på over 4 kilo stk. og nej, det var ikke behageligt, men jeg har ikke haft nogle problemer og børnene var sunde og raske. At tro, at vor kære lægevidenskab pludselig er klogere end naturen er virkelig en nyhed. Synes man virkelig det i forhold til hvor mange fejltagelser og skadelig medicin, at det kan være rigtigt?
At være i god form og vedligeholde musklerne er en meget bedre måde - stillesiddende arbejde og mangel på motion giver flere smerter ved fødsler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Laust Holst

Leo Nygaard, mange har i tidens løb professionelt som privat sagt til mig: du tror sådan og sådan? Til det har jeg svaret: kan du da se ind i min hjerne, siden du mener en del om mig uden at have spurgt?
Du opremser en masse, som jo ikke kan have med mig at gøre, men til gengæld kunne sige en del om dig, hvis jeg forsøgte at konkludere på et vildt løst grundlag;-)

Bortset fra den yderst vigtige begivenhed et 'nyt' barn er i kvindes liv, så er resten stor ståhej om ingenting;-) Med fare for at falde i en grøft magen til din, så ville det overraske, hvis du går barfodet og klædt i dyreskind og henter vand i en ikke forurenet kilde? Jeg vover den påstand, at der INTET er i dit liv, som ikke er resultatet af kultur?

Nå godt ord igen, den der kun............;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Holst - Nej, selvfølgelig ikke om dig personligt, men et billede af natur contra kultur.
"Jeg vover den påstand, at der INTET er i dit liv, som ikke er resultatet af kultur?"
Ja, det er sandelig noget af en påstand. Dèr gør du præcist det du beskyldte mig for.
Men ok, du viser, at du alligevel har sans for humor.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karen von Sydow

Det er dybt bekymrende, at det frie fødselsvalg åbenbart mødes med skepsis og dermed sættes under pres i det danske sundhedsvæsen. Så er det da klart at vi halter bagefter vores vestlige naboer mht. kejsersnit. Det er morens valg og ingen andres. Slut prut.

Min gode veninde, der flækkede hele vejen om til anus var skrækslag for hendes anden fødsel. Hun efterspurgte kejsersnit fra starten, og blev mødt af skepsis fra jordemoderen. Det resulterede i skriftlig klage og jordemoderskift. Selvfølgelig. Sådan skal det takles.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Leo Nygaard kl 17.57

Du skriver : "Sygdom skal forhindres og behandles"

Men sygdomme - bakterier, virus, medfødte defekter o s v - er en del af naturen. Så når du derfor siger, at disse ting skal forhindres og behandles , så griber du ind i naturen - og heldigvis for det.

Vores livskvalitet bygge i vidt omfang på, at vi ved hjælp af vores viden netop har frigjort os fra at skulle tåle hvad som helst fra naturens hånd .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Flemming Scheel Andersen
Tak for det :-)

Der er tale om, at det er helt forskellige bakterier barnet møder - og at det har stor betydning for immunforsvaret - henholdsvis astma, allergier og kræft.
Måske kunne man skæve lidt til kongelige fødsler, som mig bekendt har været naturlige. De har jo gode rådgivere. Det startede i USA, det med kejsersnit og har så bredt sig.
Jeg ønsker ikke at lægge mig ud med nogen, men vi er jo "bygget" til det og hvis der ikke er plads osv så er det jo en anden sag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen

anne eriksen

Sikkert rigtigt med bakterier og immumforsvar, men som du skriver er der forskel på mennesker, også her.
Den individuelle forskel kræver en individuel stillingtagen til hvad der er bedst i hvert tilfælde og ikke en general opfattelse af hvordan man "bør " gøre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Inger Nilsson

Har fået tre børn, den første ved naturlig fødsel, hurtigt og uden problemer. Det stærkeste ved fødslen var presseveerne, som gav mig en meget klar oplevelse af en urkraft, som bestyrkede mig i at jeg ville kunne klare opgaven som mor. Jeg har altid set dette moment som en væsentlig del af en naturlig fødsel og som en kroppens vished. De to næste børn blev født ved kejsersnit, den første grundet stor fødselvægt og sædestilling, den næste primært pga af lægers forkerte observationer og tror jeg, det at jeg tidligere havde født ved kejsersnit.
Jeg er umådelig glad for, at jeg fik den første på naturlig vis, kroppens vished kunne også bruges ved de to andre fødsler.
Såfremt der er problemer der kan skade barnet eller moderen, skal der selvfølgelig foretages et kejsersnit, men jeg synes det er yderst betænkeligt, at der foretages så mange kejsersnit, som der bliver gjort nu.
En fødsel er en voldsom oplevelse ikke mindst for barnet, men måske er vejen ind i livet en langt større forberedelse, såvel på det psykiske som det fysiske plan, end vi til dato er blevet klar over.
I det øjeblik fødsler generelt bliver underlagt lægernes domæne, er blikket, indfaldsvinklen til den naturlige fødsel underlagt en anden kontekst, det syge bliver overordnet det raske og jeg tror kvinderne kommer til at betale en stor pris.
Hørte i radioen om jordmødernes demonstration i Frankrig, hvor deres faglighed er blevet degraderet. I udsendelsen fortalte man om en kvinde, som havde modsat sig et kejsersnit, hun blev betragtet som uegnet til at være mor.
Hvis kejsersnit bliver mere almindeligt, vil det jo fremover være den form for fødsler, som man "bør" gøre.

Brugerbillede for Lasse Damgaard

Flemming.

Det er fair nok - og jeg kan ikke vide hvordan den enkelte oplever smerte og hvordan den håndteres.
Men med de erfaringer jeg har med at vejlede og træne kvinder og mænd - i smertehåndtering - er jeg ikke i tvivl om at vi besidder store mentale og kropslige evner.

Desværre har den moderne lægevidenskab det svært med kroppens egne evner.
Den er mere fundret i alkymiens sære univers, hvor stof blandes i forsøget på at finde opskriften på at lave bly til guld.

Det er klart i en fortravlet hverdag hvor jagten på guld kan være plagsomt og smertefuldt - at en smerteblokker i form af en kemisk tablet er noget nemmere, end 10 minutters åndedrætsøvelse, der frigøre et apotek af endorfiner og andre lyksaligheder direkte fra den lokale producent - kroppen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Kroll - " Men sygdomme - bakterier, virus, medfødte defekter o s v - er en del af naturen"
Svært at skelne natur fra kultur i denne forbindelse. Noget af det er ar et resultat af kultur, af lægevidenskaben selv, af miljøpåvirkning, fødevarer, osv.
Nogle sygdomme fandtes eksempelvis ikke på Grønland før civilisationen holdt sit indtog. Men det er vist noget væk fra emnet.
Kærnen er for mig at stritte mod teknikfisering, hvor den ikke er nødvendigt.
Det er der i litteraturen og i filmens verden skabt mange skrækvisioner om.

Jeg siger jo også 19.28, at det er kvindens eget valg

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Lasse Damgaard
"Kvinder er nogle tude tøser og kontrolfreaks"
Jeg håber, det er din behagelige spøg - for hvis mænd skulle føde!!!

Som samfundet udvikler sig, så kommer vi hele tiden længere væk fra det naturlige. Det kan være vanskeligt at indlære den kontrol af kroppen, der skal til. Hvis du ikke har forståelse for det, så synes jeg da, at du skulle finde et andet job!
Uforståeligt så meget der skal skæres ned på i vores samfund, det er faktisk uhyggeligt...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Damgaard

Anne.

Ja det er selvfølgelig sat på spidsen - og en grov generalisering.
Men provokationen står jeg ved.
Der er for meget piv

Jeg ved ikke lige hvilken forståelse du efterlyser jeg eventuelt skulle mangle ?

mht. læring af evner - så tager det ikke lang tid - som sagt så findes det i kroppen
-Der er mere tale om genopdagelse, og når først den mentale og psykologiske barriere er brudt. Så finder de fleste ud af hvilken fantastisk evne kroppen besidder.

Om mænd skulle føde - ja så ville de være fuldt ud kapable - desværre forhindre vores anatomi os i at lave et seriøst og direkte sammenligneligt forsøg.
- smerteoplevelse og håndtering er uafhængigt af køn og er helt individuelt

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Pieterse

I de fleste reaktioner tages der udgangspunkt i moderens oplevelse .

Heldigvis kommer Inger Nielsson ind på det: "en meget klar oplevelse af en urkraft, som bestyrkede mig i at jeg ville kunne klare opgaven som mor."

Ja, der er mennesker som mener at fødselsoplevelsen er en nødvendig del af et barns erfaringer som hjælper det med at overkomme vanskeligheder senere i livet.

Teorien går blandt andet ud på at kampen i fødselskanalen er et led i individualiserings og modningsprocessen mm. og har stærke psykologiske konsekvenser for den senere udvikling. Stammeritualer som pubertetsriter og lignende. kan måske ses som en slags kulturel forlængelse af sådanne naturlige katarsiske oplevelser. Ubevidst eller bevidst inspireret af naturen og et slags spejl af den foregående udvikling.

Tænk sig om livet var helt smertefrit og ufarligt; en blank sø uden toppe eller bølgedale!

En graviditet er i det hele taget belastende for moderen - hvad om man en gang i fremtiden kan tilbyde at lade moderen føde barnet mens det stadigvæk kun vejer få hundrede gram, for så at opfostre det i et lægekontrolleret sterilt laboratoriemiljø, hvor der dog er programmeret jævnlig afspilning af klassisk musik og mekaniske skvulpe bevægelser som skal erstatte moderens bevægelser gennem dagen? Måske kan moderen selv SMSe individuelle instrukser, eller tale til sit ufødte barn fra en anden lokalitet? Faren kan få en større rolle.

Ville det ikke lige være sagen? Måske bliver det i fremtiden en nødvendighed, fordi vores miljø er så forurenet at det ikke længere er ansvarlig at lade et barn vokse op udenfor et beskyttet laboratoriemiljø. (Da affaldet fra andre laboratorier har forurenet det meste af verden.)

Men tilbage til de psykologiske virkninger af fødselsprocessen. Her mener jeg at lignende overvejelser også bør have en plads når man snakker om in vitro og andre former for kunstig befrugtning, sæd og æg transplantationer og manipulationer. Det er ikke ulogisk at de beskrevne psykologiske mekanismer i forbindelse med fødslen og kan havde deres paralleller på de mere primitive celleniveauer. Spermazoens titaniske kapløb mod i millionvis af "artsfæller", æggets muligvis forskellige reaktioner ved modtagelse af spermatozoer, alle disse mekanismer bliver sat ud af spil. Blot fordi videnskaben endnu ikke har det store indblik i de mere finstoflige processer, og interaktion med det vi kalder psykologiske mekanismer betyder ikke at alle disse manipulationer bliver uden negative konsekvenser.

Udsagnet i fysikken om at det at observere en proces ændrer den ser ud til også at gælde for ting som konception, udvikling og fødsel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge Rasmussen

For, eller imod kejsersnit.

Problemet kan løses ganske enkelt, - hold op med at få børn!

Der fødes hundrede millioner overflødige børn hvert år, resultatet er endeløse rækker af problemer, masser af fattige, (de fattige får flest børn), arbejdsløse, bistandsklienter, øget CO2 udslip, global klimakrise, for blot at nævne nogle få eksempler.

Jorden ER overbefolket allerede!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Charlotte Jensen

Helge:
Sagen er bare at der i Danmark fødes for få børn, hvilket vil sige at det ender som engang i fattigfirserne med for få unge og for mange ældre som vi ikke kan tage os af, hvis udviklingen i Danmark fortsætter som den gør.

Ikke at det er så underligt når alle vil have en karriere før børn, når der er "krisetider".

Det er ikke Danmark der er problemet - tvært imod.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Læs Helge Rasmussens indlæg som en fremtidsvision.
Adoptivbørn fra "udviklingslande" med overskud. Fremtiden er allerede begyndt. Europæere indgår aftale med indiske rugemødre, som via forskellige tekniker forplantes og lever af den forretning. Ulandshjælp !
Behøver jeg at sige, at hovedparten af "mødrene" afleverer barnet gennem kejsersnit. Mødrene, de kultiverede og måske velhavende, mener nemlig, at dette er bedst for "deres" barn, og det støttes af lægerne.
Om natur - Interesserede kan se film i aften "The Island" på kanal 6.
Kloner opbevares som reservedelslager for velhavende højt kultiverede mennesker, som selv har leveres råstoffet til klonerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Knudsen

Glemte at skrive om det hold på hospitalet, der skal skære i et sundt menneske.
Det må stride imod deres inderste og naturlige holdning til kirurgiske indgreb.
OK træning, men der venter i tusindvis på at blive skåret i eller på kikkertoperationer.
Hvorfor i det hele taget, er der slået på trommer for dette barbari, når der ikke er fare for mor og barn?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Lasse - det er muligt, at der er en del "piv", det skal jeg ikke køre i. Men det er en skræmmende oplevelse at starte på en fødsel (og mange har sikkert hørt om fødsler i graviditeten?). Det er også blevet mere teknisk, men det er stadig ikke en sygdom og det skal man huske...Som kvinde har man en lejlighed til at opleve det på en anden måde der er noget "naturlig stolthed bagefter" som gør at det glemmes hurtigere. Måske bliver der også en anden oplevelse af rollen som mor.

Leo - rige mennesker har mange glæder - og frygt. At leve "evigt" og så her, rugemødre - hvem siger at det er helbredsmæssige grunde, at det skal være kejsersnit? Men jeg tror ikke på tekniske manipulationer - at det skulle være ligeså godt og sundt - indrømmet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Min kusine har just født ved kejsersnit. Knægten var en stjernekigger, så de blev så nødt til at skære hende op.
Hendes kommentar om det var noget i stil med følgende: "Folk der mener at man bare lige kan få kejsersnit er ikke rigtig kloge! Det er en stor og svær operation, ikke bare noget man lige gør."
Og det sagde hun mens hun sad med ungen og var clipset sammen i maven og ikke kunne løfte noget de første 3 uger efter. Endsige sætte sig selv op i sengen.

Da jeg blev født forårsagede jeg (ifølge min mors fornøjede historier) en sphincter ruptur. Så hun skulle broderes sammen på kryds og tværs, og det var ikke specielt fantastisk... men det blev tilsyneladende gjort ordentligt, for jeg har aldrig hørt noget om at hun ingenting kunne i ugevis bag efter.

Skal smerteargumentet endelig involveres i situationen så er epiduralen altså opfundet. Ingen grund til at skære maven op hvis det ikke er nødvendigt af sikkehedsårsager.

Brugerbillede for Katrine Visby

Hvad mon kvinder i Afrika Og Indien gør? De får flere børn end os, og de har ikke alle de valg vi har.
Jeg kan kun tale for mig selv; men jeg har to børn, født naturligt og uden noget smertestillende. Det priser jeg mig lykkelig for. Jeg ville aldrig selv vælge kejsersnit, medmindre det selvfølgelig var tvingende nødvendigt.
Jeg tror også det er noget med, at man må have tillid, og overgive sig til processen.
Jeg tror at der er for meget kontrol i vores samfund, som gør at man ikke er vant til at give slip.
Vores natur er jo sådan indrettet, at vi er skabt til at føde, og det må kvinder stole på at de sagtens kan.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karen von Sydow

Til de vaginale fødselsdebattører,
det er alt sammen meget godt, at I mener det skal gøres som Gud eller naturen har skabt kvinden. At kvinden skal stole på sig selv, selvom det gør nas: vær nu ikke et skvat, du kan godt. Også fantastisk, at I selv har født vaginalt eller kun nødtvungent ville vælge et kejsersnit. Helt fint, men kan vi ikke også samtidig få en anerkendelse af, at det suverænt er den gravide kvindes valg hvordan hun mener, hun og sit barn bedst kommer gennem processen - eller hvordan?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Stor respekt for alle de kvinder, der lægger krop til de kommende generationer. Jeg har holdt i hånd til flere fødsler, og ville da også selv overveje kejsersnit efter at have set strabadserne på nært hold :). Men de involverede kvinder dukkede op på den anden side med en slags vild Marathon-triumf i blikket, uden at dette nødvendigvis er lykken for alle.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Josephine Lehaff

Ifølge UNICEF dør 1 for hver 76 kvinder i ulande i barselssengen. Deres tal for barselsdød er ca. 300 gange højere end vores og de står for 99% af barselsdødsfald. Over halvdelen af de dødsfald stammer ifølge FN fra seks lande: Indien, Ethiopien, Pakistan, Nigeria, Afghanistan, og Den Demokratiske Republik Congo. Det har selvfølgelig også noget med landenes størrelser at gøre, men hvis man ser på procententerne for barselsdød, ligger Danmark cirka 30 pladser fra bunden (ud af 180 lande) med 12 dødsfald for hver 100,000 fødsler. Indien ligger cirka 50 fra toppen med 200 dødsfald for 100,000 fødsler. Jeg tror nogen gange at man glemmer at selvom vi er udviklet til at føde, er vi ikke nødvendigvis lavet til at overleve end fødslen. Naturen er bedøvende ligeglad med hvem lever og hvem dør, det er derfor vi har lægevidenskaben.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Dette emne har vide perspektiver.
Indstillingen til tilværelsen afgør vores politisk/ideologisk holdning.
Indstillingen til tilværelsen af gør vores holdning til kejsersnit, natur og kultur.
Indstillingen til tilværelsen kommer fra ens fortid på flere mystiske måder.

Uden at argumentere yderligere kaster jeg disse påstande ud :
Socialister er tilhængere af (stats)autoriter. Liberale vil selv bestemme.
Socialister er tilhængere af ekspertstyring. Liberale hader autoriteter.
Socialister er tilhængere af mest mulig lighed og ensartethed. Liberale anerkender forskelle og personlige udfoldelsesmuligheder.
Socialister er tilhængere af kejsersnit. Liberale er tro mod naturen.
Socialister vil det syntetiske liv. Liberale vi det autentiske.

Værs`go og spis.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for sascha olinsson

Nu er det jo sådan at vi i dette herrens år 2012 udemærket er klar over at menneskets udvikling har ført til at vores hoveder er blevet gravist meget større hvilket gør fødsler meget mere problematiske, smertefulde, traumatiske samt livstruende hos mennskeracen end hos nogen anden race på denne planet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helge Rasmussen

Charlotte Jensen
25. november, 2013 - 09:08
Skriver:
"Sagen er bare at der i Danmark fødes for få børn"

Sagen er også at èn ny dansker belaster miljøet lige så meget som hundrede tanzanianere.

Hvad med at adoptere nogle af de overflødige børn?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Visby

Jeg vil give Hugo Pieterse helt ret, en fødsel er en katarsisk oplevelse. Man kommer ikke gennem livet uden at opleve smerte. Skal vi pakkes ind i vat og bomuld?
Fødselsveen er der for en grund, og går lige så hurtig væk igen. Kroppen har sine egne endorfiner, der bliver udløst, Det oplevede jeg under fødslen.
Jeg tror også på at barnet har bedst af at skulle gennem fødselskanalen.

Og hvorfor er det lige at kvinder skal overfalde andre kvinder, der vil forsvare at føde naturligt. Er det fordi de bliver konfronteret med noget de ikke tør kigge på.i dem selv?
Dette er et meget ømtåleligt emne for kvinder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen

Katrine Visby

Det er værd at huske, dit synspunkt bunder i et par vellykkede oplevelser for dig som individ.
Disse er ikke dækkende hverken som general eller statistisk belæg for noget som helst og selvom det havde, så kunne et andet individ af mangfoldige grunde have oplevet det stik modsatte.
Det er i det generelle problemer er indbygget og tolerancen og individualiteten man finder løsningen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Flemming - Et par teser mere, som måske mere spiselige :
Socialister er opmærksomme på klimaet. Liberale sover i timen.
Socialister er opmærksomme på hvad staten giver. Liberale på hvad staten tager.
Socialister er fattige. Liberale er velhavende.
Socialister er i mindretal. Liberale i flertal.
Socialister tror på at de bliver i flertal. Liberale griner af dem.
Og et par mere noget mere usikre :
Socialistiske kvinder foretrækker kejsersnit. Liberale kvinder fortrækker at føde.
Socialistiske mænd lader kvinderne bestemme. Liberale mænd gør det samme.

anbefalede denne kommentar

Sider