Læsetid 2.9371428571429 min.

Læserne spørger: Jørgen Dragsdahl

»Jeg fik tidligt indtryk af en Sovjetstat, som var rådden og i sammenbrud – ikke på vej til erobring af verden. Dette indtryk manede både til kritik af nogle vestlige fjendebilleder og opfordring til solidaritet med de undertrykte befolkninger«
Jørgen Dragsdahl. Født 1949, journalist. Fra sidst i 1970’erne til 1995 sikerhedspolitisk medarbejder ved Information. Anlagde i 2007 en injuriesag mod historikeren Bent Jensen for at have kaldt ham KGB-agent. Fredag afgjorde Østre Landsret, at Bent Jensens udtalelser havde været ærekrænkende, men at Bent Jensens ytringsfrihed som historiker gav ham retten til at bruge betegnelsen.

Jørgen Dragsdahl. Født 1949, journalist. Fra sidst i 1970’erne til 1995 sikerhedspolitisk medarbejder ved Information. Anlagde i 2007 en injuriesag mod historikeren Bent Jensen for at have kaldt ham KGB-agent. Fredag afgjorde Østre Landsret, at Bent Jensens udtalelser havde været ærekrænkende, men at Bent Jensens ytringsfrihed som historiker gav ham retten til at bruge betegnelsen.

Niels Ahlman Olsen
2. november 2013

Ærlig talt – hvorfor har du så meget imod at blive kaldt KGB-agent, at du vil bruge årevis og nu 600.000 kr. i sagsomkostninger på at få Bent Jensen korrigeret?

Sagen blev anlagt af mange grunde. Tre kan nævnes her. Ekstremister havde kapret den offentlige debat om læren af Den Kolde krig, så jeg ville sætte en stopper for de groveste beskyldninger i det håb, at vi så kunne få en mere frugtbar offentlig dialog. Desuden har jeg et ansvar over for de læsere, som gennem et par årtier læste mine artikler i Information. De skal ikke beskyldes for at have slugt KGB-propaganda eller selv frygte, at de har gjort det. Endelig blev jeg vred over en totalt uretfærdig beskyldning, som slet ikke dækker min faktiske indsats, hvor både fred og frihed var ledestjernen.

Hvad rager det os i dag, hvor rygende uenige fløjene var under Den Kolde Krig?

Det er ikke fløjene fra dengang, som fortsat slås. Jeg har i dag stor respekt for Uffe Ellemann-Jensen, og jeg har støtte fra mange, som dengang var stærkt uenige med mig. Min ’uenighed’ i dag er rettet imod folk, som ofte stort set ikke spillede en rolle dengang, og som udnytter Den Kolde krig i et nyt magtspil.

Har du overvejet, at frisuren med det lange pandehår får dig til at se meget koldkrigsagtig ud?

Det forstår jeg ikke. Modellen for min frisure er prins Valiant fra det 5. århundrede, som altid har været min helt.

Hvilken drivkraft har gjort, at du har kunnet holde til at gå en så lang proces igennem, hvor du først får medhold og siden ikke?

Jeg er opdraget i en familie med aktive frihedskæmpere. De lærte mig, at mennesket skal slås for noget højere end eget velbefindende.

Ulrik Høy gættede i september på, at grunden til, at du undgik sigtelse fra PET, var, at du gik til bekendelse. Hvad er din egen forklaring på, at du aldrig er blevet sigtet?

Det er enkelt. Efterforskningen viste, at mistanken var uden hold i virkeligheden, og denne forklaring er bekræftet i PET-kommissionens rapport. Der har ikke været noget, som jeg kunne bekende.

Hvad gør du for ikke at ende som en bitter gammel mand?

Et meget godt og relevant spørgsmål. Svaret er, at mange gør en stor indsats med opbakning, og det er jeg dybt taknemmelig for. De bekræfter mig i, at der fortsat er centrale værdier i demokratiet, som nogle vil yde en indsats for, og disse folk kommer ikke fra en bestemt partipolitisk fløj.

Styrkede det dit kildenetværk eller din faglige forståelse af nedrustningsdiskussionen at være i kontakt med KGB?

Det bør være en pligt for journalister, at de er i kontakt med modparten. I det totalitære sovjetiske system varetog KGB-officerer desværre ofte denne kontakt, og de har i indberetninger forvansket kontakternes indhold. Jeg fik gennem hed debat med sovjetiske repræsentanter og besøg i Moskva tidligt indtryk af en stat, som var rådden og i sammenbrud – ikke på vej til erobring af verden. Dette indtryk manede både til kritik af nogle vestlige fjendebilleder og opfordring til solidaritet med de undertrykte befolkninger.

Havde du regnet med at vinde i landsretten?

Ja. Men jeg var også opmærksom på, at det var en sag, som stillede store krav til dommerne.

Sagen bliver af og til fremstilet som to gamle tossers personlige fjendskab. Hvordan har du det med det billede?

Det gør mig meget trist. Det afspejler en tid, hvor meget i samfundsdebatten forenkles, og folk indtager holdninger, som fritager dem for medansvar samt solidaritet med andre.

Hvad har været den største omkostning ved sagen?

Det værste har været, at min nærmeste familie er blevet pålagt alt for store byrder og afsavn. Min hustru og mine døtre har intet direkte ansvar for konflikten, men alligevel skal de lide under, at jeg bliver skydeskive, er mentalt fraværende og ikke kan bidrage økonomisk. Med dommen rammes de endog direkte økonomisk.

Føler du dig beslægtet med en journalist som Glenn Greenwald i forhold til at afdække Vestens hykleri?

Vi er begge fra en journalistisk tradition, hvor den fornemste pligt var, at vi skulle give magthavere modspil og gerne gå imod strømmen. Men jeg har aldrig leveret noget, som kan måles med hans indsats.

Har du på noget tidspunkt fortrudt, at du lagde sag an?

Der var ikke nogen reel valgmulighed, så jeg kan intet fortryde. Men jeg ønsker ofte, at det hele blot er et meget ondt mareridt.

Opfatter du Østre Landsrets dom som politisk?

Domme er vel politiske, hvis de påvirker samfundet. Den almene interesse i dommen er, at den kan dæmpe lysten hos journalister til en kritisk indsats mod staten op til og under internationale konflikter. Og det er netop i de situationer, at pressen skal gå imod strømmen, fordi der ellers er risiko for, at stemninger og manipulationer driver os ud i unødvendige konflikter. Pressen skal skabe plads til eftertanke og selvransagelse. Dommen kan også svække kravet til, at der bag påstande skal være et sandhedsbevis. Uden dette krav kan samfundet nemt gå i opløsning i et kaos af anklager, rygter og konspirationer.

Er der chancer for, at du kan køre en appelsag i Højesteret? Er der måske mulighed for fri proces?

Jeg undersøger det ihærdigt. Men det chokerende krav om 600.000 kr. i sagsomkostninger er kvæstende for mine egne muligheder. Så chancerne for blot forberedelse af en appelsag og en ansøgning om fri proces afhænger af bidrag til en støttefond.

Ville man have dømt på samme måde for 20 år siden?

Jeg tror det ikke. Dansk lovgivning og domspraksis har lagt vægt på sandhedsbeviset. Juristerne forklarer, at balancen mellem det krav og absolut ytringsfrihed er blevet forskubbet under inspiration fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol. Det underlige er jo, at ytringsfrihed skulle beskytte kritik af magthavere, men nu er det mere blevet en frihed, som er hævet over alle hensyn. I mit tilfælde beskytter det endog en statsfinansieret og privilegeret forsker, så han kan udslette en kritisk journalist. Det sker under dække af, at jeg er en debattør, som bør tåle modspil. Det er også mit indtryk, at vi i informations-samfundet tildænges med meninger og derfor mister respekten for deres værdi. Alle ytringer bliver stillet lige, uanset følger og fundament. Så når nogen jubler over, at dommen er en sejr for historikeres ytringsfrihed, bør de måske dæmpe begejstringen noget, fordi respekten for sandhedsværdien kan blive mindsket dramatisk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Andreas Trägårdh
    Andreas Trägårdh
  • Brugerbillede for Irene Callesøe
    Irene Callesøe
  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for Per Torbensen
    Per Torbensen
  • Brugerbillede for Niels P Sønderskov
    Niels P Sønderskov
  • Brugerbillede for Søren Jessen
    Søren Jessen
  • Brugerbillede for Johannes Lund
    Johannes Lund
  • Brugerbillede for Ivan Gullev
    Ivan Gullev
Andreas Trägårdh, Irene Callesøe, Olaf Tehrani, Per Torbensen, Niels P Sønderskov, Søren Jessen, Johannes Lund og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu