Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Katherine Richardson

»Om man kan lide det eller ej, er kernekraft allerede en meget vigtig energikilde på verdens- og EU-plan, og det skal den fortsat være i fremtiden – i hvert fald så langt ud i energiplanlægningen, som man kan overskue i øjeblikket«
Katherine Richardson. B.A., Harvard University, Ph.d. University of Wales. Professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Center, Københavns Universitet. Var formand for Regeringens Klimakommission. Hovedforfatter til ’Climate Change: Global Risks, Challenges and Decisions’ og medforfatter til ’Our Threatened Oceans’. Hendes forskning fokuserer på betydningen af biologiske processer i havet for optaget af CO2 fra atmosfæren.

Sofie Amalie Klougart

23. november 2013

Hvilke tiltag er efter din mening de mest oplagte her i Danmark for at nedbringe vores CO2-aftryk?

Det første og letteste tiltag er uden tvivl energieffektivisering og erstatning af fossile brændsler i generering af el og varme, og vi er heldigvis godt i gang på begge fronter, men de to tiltag i sig selv er desværre ikke nok. EU-målet er, at vi skal reducere CO2 udledningen inden 2050 med 80-95 pct. i forhold til 1990. I 1990 kom 59 pct. af Danmarks udledning fra el og varme, 16 pct. fra transport, 16 pct. fra landbrug, 7 pct. fra ’miljø’ (dvs. lossepladser m.m.) og 2 pct. fra olie- og gasindvinding i Nordsøen. Selv hvis vi fjerner al CO2 udledning fra el og varme, alt fra ’miljø’ og alt fra aktiviteter i Nordsøen vil man således ikke kunne nå en 80 pct. reduktion i forhold til 1990. Det betyder, at vi bliver nødt til at tage fat på landbrug og/eller transport. Landbruget har faktisk lavet nogle gode tiltag siden 1990 og har reduceret CO2-emissionen siden 1990 med noget, der ligner 20 pct., men udledninger fra transport er faktisk vokset mere end 20 pct. siden 1990. Bundlinjen er, at fordi vi har givet transport lov til at udvide CO2-udledningen, kan vi desværre slet ikke mærke gevinsten af de tiltag, som landbruget har iværksat, i vores totale udledninger, så hvis vi skal nå en 80-95 pct. reduktion i vores CO2-udledninger, er det ikke kun de mest oplagte tiltag, der skal iværksættes.

Er du enig med de fire fremtrædende klimaforskere fra USA og Australien, som mener, at det er nødvendigt at satse mere på kernekraft?

Om man kan lide det eller ej, er kernekraft allerede en meget vigtig energikilde på verdens- og EU-plan, og det skal den fortsat være i fremtiden – i hvert fald så langt ud i energiplanlægningen, som man kan overskue i øjeblikket. Om man skal satse mere på kernekraft, har jeg ingen stærke meninger om. Foruden de miljømæssige og etiske overvejelser – har vi den moralske ’ret’ til at efterlade farligt affald til kommende generationer? – man skal foretage sig, skal man også huske, at kernekraft ikke er en billig energikilde (bare spørg Finland, hvor deres store nye kernekraftværk langt har overskredet både budgettet og tidsplanen). Kosteffektivitet er et meget vigtigt parameter, når man sammensætter et energisystem. Mens prisen på kernekraft næppe kommer til at falde, kan vi forvente, at prisen på en lang række vedvarende energikilder (man skal huske, at kernekraft ikke er en vedvarende energikilde!) vil komme til at falde. Så nej, jeg mener ikke, at det er nødvendigt, at satse mere på kernekraft. Under alle omstændigheder er jeg overbevist om, at en satsning på kernekraft ikke er en god ide for et tætbefolket land som Danmark. Hvem vil have et kernekraftværk i sin baghave? En endnu vigtigere grund til ikke at satse på kernekraft i Danmark er, at vi ikke har vedligeholdt vores viden og forskning på området, og vil derfor være nødt til at importere teknologien. Anderledes forholder det sig med vedvarende energikilder og energieffektiviseringsteknologien, hvor Danmark ligger inde med stor ekspertise, og som vejer tungt i vores eksportportefølje.

Hvornår rammer vi de to graders stigning, som forskerne snakker om?

Det kan forskning ikke sige præcist – ikke mindst, fordi det er afhængigt af, hvor meget CO2 vi udleder i fremtiden. Lige nu kan man i luften ’kun’ måle noget, der ligner 0,7-0,8o, men en stor del af den ’ekstra’ varme, der er blevet oplagret tæt ved jordens overflade, takket være menneskenes aktiviteter, ligger i havet. Langsomt kommer havet til at afgive den varme til luften. Tager man højde for den varme, der ligger ’gemt’ i havet, er den globale opvarmning i dag ca. det dobbelte af det, vi kan måle i luften i dag (dvs. ca. 1,4-1,6 grader), så vi nærmer os med hastige skridt de to grader.

Hvad er effekten på havets økosystemer af det store kulstofoptag i havene?

Havets økologi påvirkes både af temperaturændringer og af kulstofoptag. Det væsentligste med kulstofoptag er, at det ændrer havets kemi, herunder surhedsgrad. Hos tandlægen får mange unge mennesker at vide, at de har ’syreskader’ som følge af et overforbrug af sodavand, dvs. vand, hvori man har opløst CO2. Mange organismer (koraller, muslinger, hummere m.fl.) i havet danner kalk, og kalk opløses i et surt miljø. Effekterne af ændringer i havets surhed kan allerede måles på mange af disse kalkdannende organismer, og de overordnede effekter af den forsuring på havets økologi udgør et stort emne inden for forskning i dag.

Er det håbløst at gøre noget ved klimaet?

Selvfølgelig er det ikke det!

Hvis klimaforskernes forudsigelser holder, står vi over for apokalypsen inden for få årtier, ikke sandt?

Forskere kan hverken forudsige apokalypser eller fremtiden! Forskere samler observationer, og tolker de observationer – det vil sige, de prøver at finde den mest sandsynlige forklaring på, at observationer ser ud, som de gør.

Har du en fornemmelse af, at dit arbejde handler om Jordens undergang?

Absolut ikke – hvis jeg gjorde, ville jeg næppe bruge så mange kræfter på det!

Hvem tror du, bedst og hurtigst kan sætte skub i at nedbringe drivhusgasser: regeringer, internationale aftaler, de store byer, industrien, videnskab/ny teknologi eller folk, der tager sagen i egen hånd?

Jeg tror, at det er vigtigt, at det foregår som en top-down/bottom-up-proces. Man kan sammenligne det med en bil, som sidder fast i mudder. Man kan trække eller skubbe for at få den fri, men processen er som regel mest effektiv, når man både trækker og skubber!

Er der en rigtig sjov vittighed blandt klimaforskere, lige som bedemænd og retsmedicinere siges at have en grovkornet værkstedshumor?

Man skulle ikke tro det ud fra det billede, der ofte tegnes af klimaforskere i medierne, men klimaforskere er faktisk mennesker, og har humor ligesom alle andre – og ja, det kan godt indebære en vis ’værkstedshumor’.

Hvor meget har det og hvordan vil det påvirke verdenshavene, især Stillehavet, når man tager det store udslip af radioaktivt vand fra Fukushimaværket i Japan i betragtning?

Bare man vidste det! Jeg tror ikke, at der er nogen, der endnu har et fuldt overblik over, hvor store mængder radioaktivitet, der er sluppet ud i havet. Det er dog klart alvorligt – ikke mindst for fiskere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu