Læsetid: 2 min.

Landsholdstrøje

[ˈlanˀsˌhʌlˀsˈtʁʌjə] Substantiv, en praktisk foranstaltning, der gør det muligt at skelne mellem modspillere og medspillere. Kommercielt produkt. Nationalsymbol og modefænomen
16. november 2013

At have særlige fodboldtrøjer til hvert hold er en tradition, der stammer fra midten af 1800-tallet, hvor det dog mest blev betragtet som en praktisk foranstaltning for at undgå forvirring på banen. I 1870’erne begyndte de første klubber at designe deres spillertrøjer selv, men der var ikke numre eller på andre måder at identificere den enkelte spiller på før senere. I 1890 i England blev det en regel, at kampens to hold ikke måtte spille i samme farve, og i takt med den løbende professionalisering gik ansvaret for trøjernes udseende fra at være spillernes til at være klubbens eller landsholdets.

De første 70 år af den danske landsholdstrøjes historie var der ingen fast leverandør, og DBU købte selv trøjerne ind. Da Hummel i slutningen af 1970’erne begyndte at blive aktiv på fodboldmarkedet og sponsorere spillere som f.eks. Frank Arnesen og Allan Simonsen, førte det til, at formaet også blev fast leverandør til landsholdet. Mange associererer stadig Hummel-mærket med ærmerne på landsholdstrøjerne fra EM 1984 i Frankrig, VM 1986 i Mexico og ikke mindst EM-sejren i 1992 i Sverige. I 2004 udløb sponsoraftalen med Hummel og blev overtaget af Adidas, hvad man kan se ved, at den nye landsholdstrøje har tre karakteristisk hvide lige Adidas-striber på skuldrene.

Før 1970’erne var trøjerne først og fremmest en klubdragt med et praktisk formål, der skulle bruges til at identificere ens eget holds spillere. Men efterhånden blev trøjen en salgsvare, og den britiske klub Leeds United var den første, der begyndte at sælge trøjerne til klubbens fans. Siden kom sponsorerne på trøjens bryst, og i dag er også selve trøjedesignet udviklet til en stor modemæssig konkurrence. Trøjerne er blevet strammere, og sponsorerne har fået meget mere indflydelse på udseendet. Ved VM 2010 var den engelske trøje blandt andet lavet af genbrugsmateriale fra lossepladser i Taiwan og Japan, og hver trøje var skræddersyet til den enkelte spiller. Trøjerne følger tidens mode og er i de seneste år blevet strammere – med den italienske som den mest ekstreme – mens bukserne nu er kortere end i starten af 1900-tallet, men klart længere end i 1970’erne. Nogle trøjer i det seneste årti er endda lavet helt uden ærmer.

Den nye danske spilletrøje er overvejende rød med små tynde striber i en anden nuance af rød løbende på tværs. Striberne skal symbolisere flaget, sammenholdet og den kollektive identitet, der sætter spillerne i stand til at kæmpe for landet og holdet. Referencer til tidligere tiders succes er populære for landsholdstrøjer. Den nye trøje har fået en hård modtagelse herhjemme fra modeeksperter, der er kritiske over for rødbedefarven kontra postkasserød og over for striberne, som slet ikke er rigtige striber. »Vores nye dragt ser slasket ud, og det får spillerne til at ligne børn i voksentøj,« som én har vurderet, mens en anden påpeger, at den anonyme stil passer godt til det nuværende landshold, som er uden store profiler.

Historisk ser det dog ikke ud til at spillet på banen har indflydelse på den folkelige modtagelse af landsholdstrøjen. EM-holdets trøje fra 1992 er således blevet kaldt den grimmeste nogensinde, selv om den burde vække positive følelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu