Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi. Hans Thimes (1949 - 2013)

Hele sit liv var han splittet mellem opvækstens vestjyske bondesamfund og 68’ernes frigørelseskamp. Hos musikeren, provokatøren og anarkisten Hans Thimes vandt den indre bondedreng
De andre. Alle troede, at Hans Thimes var deres, og at det var de andre, han gjorde grin med, når han lavede revy og kabaret med makkeren Niels Ole Frederiksen. Sandheden er nok, at han vedblivende formåede at være sin egen. Privatfoto

De andre. Alle troede, at Hans Thimes var deres, og at det var de andre, han gjorde grin med, når han lavede revy og kabaret med makkeren Niels Ole Frederiksen. Sandheden er nok, at han vedblivende formåede at være sin egen. Privatfoto

9. november 2013

Kommunisterne på Land og Folk-festivalen skreg af grin over hans samfundssatire. Politiforbundets medlemmer slog sig på lårene over hans revytekster. Og Venstrefolkene knus-elskede ham, selv når han sang om, at Uffe Ellemann-Jensen »gik gak-gak« i EU. Den godmodige vestjyske brummen fik det ligesom til at glide ned.

Alle troede de, han var deres. Og at det mest var de andre, han gjorde grin med. Men Hans Thimes var kun sin egen. Han skånede ingen og yndede at indtage en Rasmus Modsat-rolle, uanset hvor han var. Hjemme i sin vestjyske fødeby Lyne kunne han gøre sig til talsmand for kvindefrigørelse og ligestilling, mens han i andre sammenhænge kunne sætte spørgsmålstegn ved, hvad det nu skulle gøre godt for. Det var dog mere end bare provokationer. Hans Thimes var reelt splittet mellem vestjysk bondementalitet og 68’ernes frigørelseskamp.

En sær snegl

I 1971 påbegyndte Hans Thimes læreruddannelsen på Ribe Statsseminarium. Her mødte han Niels Ole Frederiksen, bedre kendt som NOF, der straks fattede sympati for Thimes – »en sær snegl, der lignede Tordenskjold og spiste wienerbrød med kniv og gaffel.«

Sammen lavede de en revy inspireret af forbilledet Jesper Klein. Mest af alt for at lave noget skæg og ballade, synge nogle sange, ryge fede og drikke nogle bajere. Og få pigernes gunst, selvfølgelig. Det blev begyndelsen på et livslangt venskab.

Efter seminarietiden flyttede Hans Thimes hjem til Lyne, hvor han fik arbejde som skolelærer. I sin fritid skrev han flere teaterstykker, og han medvirkede i radioudsendelser med jazzmusikeren Erik Moseholm. Men det var ikke nok for Thimes. Han havde fået smag for showbusiness. Efter tre år sluttede han sig igen sammen med Niels Ole Frederiksen, og de begyndte at turnere landet tyndt med, hvad de selv betegnede som en ’bonderøvskabaret’. Det var ellers ikke, fordi Hans Thimes var den fødte performer. Før et show var han altid rystende nervøs, og han måtte konsekvent dulme nerverne med øl.

Bøsserygter

Venskabet med Niels Ole Frederiksen blev det nærmeste, Hans Thimes kom en livsledsager. Gift blev han aldrig, selv om han ellers nød stor popularitet hos det modsatte køn.

Ungkarletilværelsen gav næring til vedholdende rygter om homoseksualitet. Spørger man Niels Ole Frederiksen, var Hans Thimes dog bare kræsen. Også på dette område konfliktede den moderne, radikale del af hans hjerne med den del, der var forankret i det vestjyske bondesamfund. På den ene side skulle hun se godt ud, men på den anden side måtte hun heller ikke se for godt ud. For hvad ville de så ikke sige hjemme i Lyne?

En enkelt gang var det ellers tæt på. En kvinde fik langt om længe vredet armen om på Thimes. Men bare få dage inde i forlovelsen fik han kolde fødder. Hans Thimes rådførte sig med sine venner. Hvornår kunne han mon tillade sig at bryde forlovelsen, uden at der ville blive for meget ståhej? Hvis det ikke føltes rigtigt, skulle han bryde med hende med det samme, lød rådet. Men nu havde alle folk jo lige ønsket ham tillykke, og han havde tilmed fået gaver. Hvad ville de ikke tænke hjemme i Lyne? Altså gik der et halvt år, før han nænnede at gøre det forbi.

Imens fortsatte makkerparret Thimes og NOF deres optrædener med stor succes. Men de sene nætter og de mange gratis øl begyndte at sætte deres spor, og inspirationen ebbede ud. I 1992 var det slut med tilværelsen som fuldtids-entertainer.

Thimes blev i igen ansat som lærer, denne gang på Sdr. Felding Højskole. Men selv om Thimes var en engageret og dygtig lærer, var det ikke nogen entydig succes. Dertil var han for mærket af musiker-livet. På skolens foranledning blev han sendt i behandling for alkoholisme.

Lidt oprejsning fik han, da han i 1996 blev optaget i Kulturministeriets Litteraturråd. Daværende kulturminister Jytte Hilden ville have noget aparte, og så faldt valget på Hans Thimes.

I 2004 vendte Thimes hjem til Lyne, hvor han lod sig vælge ind i menighedsrådet. Han begyndte blandt andet at skrive salmer, som det lykkedes ham at få udgivet.

Den 24. august i år blev en cirkel så sluttet, da Thimes sammen med NOF efter 15 års pause opførte kultkabareten Hak, hak roer foran et udsolgt Lillebæltsværftet i Middelfart. Det var annonceret som makkerparrets endegyldige afskedskoncert. Det blev det også. Dagen efter blev Hans Thimes dårlig, og fire dage senere døde han på Herning Sygehus. Han blev 64 år

 

Hans Thimes

Født 24. Januar 1949 i Lyne

Musiker, revyforfatter og højskolelærer. Desuden medlem af Kulturministeriets Litteraturudvalg fra 1996-2000

Ugift.

Død 29. august 2013. Bisat den 6. september fra Lyne Kirke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kirsten Andersen
Kirsten Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu