Læsetid: 6 min.

I nederlagets maskinrum

I Helsingør var det tirsdag aften år fire efter Judas. Partierne havde truffet deres forholdsregler for at undgå en gentagelse af den farce, der ved seneste kommunalvalg betød, at byen fik en borgmester uden folkeligt mandat. Information var med i Socialdemokraternes maskinrum på aftenen, hvor det højtbesungne demokrati kan være svært at skelne fra reality-tv
Spillet. Øverst th: Socialdemokraternes Thomas Horn briefer partisoldaterne om de igangværende forhandlinger. Han mener at have V og R på sin side. Socialdemokraterne må dog senere indse, at deres plan er gået i vasken. Nederst i midten flytter en tidligere kredsformand opgivende rundt på flertalskombinationer. Øverst tv: Benedikte Kiær (K) diskuterer fortrolige detaljer. Midten tv: Borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V) erkender, at han får et dårligt valg. Nederst tv: Lokaldemokraterne og Thomas Horn (S) chokeres over dårlige resultater. Nederst th: Benedikte Kiær undviger pressen på vej til forhandlinger.

Spillet. Øverst th: Socialdemokraternes Thomas Horn briefer partisoldaterne om de igangværende forhandlinger. Han mener at have V og R på sin side. Socialdemokraterne må dog senere indse, at deres plan er gået i vasken. Nederst i midten flytter en tidligere kredsformand opgivende rundt på flertalskombinationer. Øverst tv: Benedikte Kiær (K) diskuterer fortrolige detaljer. Midten tv: Borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V) erkender, at han får et dårligt valg. Nederst tv: Lokaldemokraterne og Thomas Horn (S) chokeres over dårlige resultater. Nederst th: Benedikte Kiær undviger pressen på vej til forhandlinger.

Jakob Dall

23. november 2013

Fire mænd stirrer koncentreret ind i det trange lokales hvide endevæg, der farves svagt blålig af skæret fra en projektor. TV 2 Lorrys reporter sender live fra byrådssalen på Helsingør Rådhus. Ved siden af kører DR og KMD’s løbende resultater fra de enkelte valgsteder. Et stort rundt nul indikerer, at der endnu ikke er nogen officielle tal tilgængelige. Det er til gengæld exitpollen. Den forudsiger dødt løb. På bordet ligger 25 hvide kartonbrikker med påtegnede parti-initialer, der skal bruges til at lege med forskellige flertalskombinationer efterhånden som resultaterne tikker ind.

Mændene venter spændt. Kagen, slikket og sodavanden er der ingen, der rører. De ved, at det første valgsted må være lige på trapperne.

Den gamle detention i rådhusets kælder er for en aften blevet lavet om til et war room efter amerikansk forbillede. Døren ud til rådhusets gård er låst, så ingen uvedkommende kan få adgang. De fire mænd er socialdemokrater – tre tidligere kredsformænd og den nuværende næstformand, Martin Nesheim. De har til opgave at koordinere aftenens indsats.

Medier dækker valgkampe og valgaftener meget intenst. Men i kommunal politik er selve valghandlingen ikke andet end en kortgivning.

Det er først nu, spillet for alvor skal til at begynde. Det ved mændene ligesom resten af Helsingørs borgere af bitter erfaring.

»Der er to begivenheder, der står klarere end alle andre i min hukommelse: 11. september – og så den nat. Det må ikke ske igen. Det var forfærdeligt. Jeg fulgte Henrik hjem. Han havde blomster under armen. Han skulle jo være borgmester,« siger Martin Nesheim.

’Det er mig, der er Judas’

Henrik er Henrik Møller, Socialdemokraternes spidskandidat. Ved valget for fire år siden stod han på valgnatten til at blive borgmester. Konstitueringsaftalen var indgået. Men det varede ikke mere end 12 timer, før Helsingørs bykonge gennem 16 år, den konservative Per Tærsbøl, dukkede op hjemme hos DF’eren Ib Kirkegaard med en pose rundstykker og et godt tilbud.

Det så ud til, at Tærsbøl havde sikret sig fire år mere på posten. Men på dagen for den officielle konstituering blev Tærsbøl opsøgt af Venstres Johannes Hecht-Nielsen. »Det er mig, der er Judas,« lød venstremandens besked til bykongen.

S, SF og EL gjorde Hecht-Nielsen til borgmester. Lidt af et chok for Helsingørs borgere, der bestemt ikke havde givet venstremanden noget stærkt mandat. Blot 232 personlige stemmer blev det til mod Tærsbøls 5.779 og Møllers 2.624.

Valgresultater er altså ikke alt. Det efterfølgende spil om konstitueringen er mindst lige så afgørende.

Denne gang har partierne givet hinanden håndslag på, at de ikke vil løbe fra indgåede aftaler. »Der er ingen, der ønsker en gentagelse af rodet fra sidst,« lyder forklaringen samstemmende fra samtlige spidskandidater, Information taler med.

Cigaretter og sammensværgelse

At sporene fra sidste valg alligevel skræmmer, og tilliden ikke er blind, er krigsrådet i detentionen et eksempel på. Flere af de andre store partier har indrettet sig på lignende vis rundtomkring på rådhuset. For alle eventualiteters skyld.

»Vi er nødt til at træffe alle forholdsregler,« som Martin Nesheim forklarer.

Udenfor, i rådhusets sparsomt oplyste gård, står tre mænd og og taler lavmælt sammen.

— Hej, vi har vist ikke fået hilst?

Samtalen forstummer brat.

— Hvad står i og laver?

»Vi ryger.«

— Jamen så tror jeg, jeg vil slutte mig til jer.

»Ved du hvad, det er altså ikke så godt lige nu. Vi har lige noget, vi skal snakke om,« svarer den højeste af mændene, en mellemblond fyr, der ser ud til at være i sidste halvdel af 30’erne.

— Fair nok. Men vi kan vel i det mindste hilse på hinanden?

»Jeg ved godt, hvem du er, og hvad du laver her. Men det eneste, du behøver vide, er, at vi er tre fyre fra tre partier, der står og ryger,« lyder svaret.

På trappen foran byrådssalen er der ligeledes heftig aktivitet. Den konservative tidligere socialminister Benedikte Kiær, der går efter borgmesterposten, lister frem og tilbage. For det meste i selskab med formanden for Lokaldemokraterne, Jan Ryberg. Ifølge exit-pollen kan han blive tungen på vægtskålen. Socialdemokraternes Henrik Møller ses derimod i selskab med Venstres Hecht-Nielsen.

Men mens de fleste andre spidskandidater farer rundt, står Ib Kirkegaard alene uden for nødudgangen i DF-sweater og suger på sin e-cigaret. Han tager det helt roligt. »Det er spøgelsesforhandlinger. De kan ikke bruges til så meget, for vi kender jo slet ikke styrkeforholdene endnu,« konstaterer han tørt.

Det spidser til

Tilbage i Socialdemokraternes maskinrum vælter en mand ind ad døren. Det var ham, der tidligere bad Information forføje sig fra rådhusets gård. Han er en anelse stakåndet og leverer sin besked i små hurtige stød.

»Det ser fornuftigt ud. Venstre vil snakke med de konservative først. Klokken ni. Men det er bare formaliteter. Fordi de er i valgforbund sammen. Klokken tre minutter over ni skal vi have fat i Venstre,« siger han.

Manden viser sig at være Thomas Horn, Socialdemokraternes nummer to. Lige nu arbejder holdet med en flertalskombination, der hedder S, V, EL og R.

»Men Venstre gør det formentlig til et krav, at de radikale er med, så de kan sige, at det er et bredt samarbejde.«

Det var netop Venstre og Radikale Venstre, han tidligere stod og talte med i gården.

»VKO og R kan lukke den, men jeg tror ikke på det. V og K hader hinanden for meget efter sidste omgang,« siger Thomas Horn.

Klokken 21.09 tikker beskeden som ventet ind i form af en sms: Hecht-Nielsen vil gerne se Socialdemokraternes forhandlere på sit kontor.

Socialdemokraterne har indtryk af, at det går deres vej. De jubler over stemmetallene fra Montebello, en af deres højborge.

»Så er vi ved at være deroppead. Nu begynder det sgu at ligne noget,« siger næstformand Martin Nesheim synligt lettet. Kort før havde en besked oppefra flyttet den hvide kartonbrik med R på ned på konservativ side. Nu betyder det ikke helt så meget.

Tillykke med sejren

Kort tid efter sendes Information midlertidigt uden for døren. Nu skal der diskuteres helt fortrolige detaljer.

I gangen ved byrådssalen står Johannes Hecht-Nielsen sammen med Benedikte Kiær.

»Hørte du det? Han ønskede hende sgu tillykke. Nu er det op til dig, sagde han,« rapporterer Informations fotograf.

Grunden til lykønskningen skal findes i de seneste optællingsresultater, der netop er tikket ind. Kiærs konservative står til et helt ekstraordinært godt valg: Ni mandater. Det selv om de socialdemokratiske højborge med undtagelse af en allerede er talt op.

Og da resultatet fra Laden er skuffende set med socialdemokratiske øjne, begynder desperationen af melde sig i den gamle detention.

»Det er ikke godt. Det er fandme noget lort,« lyder analysen fra næstformand Martin Nesheim.

»De konservative sidder og forhandler med borgmesteren og de radikale,« fortæller Thomas Horn efter at have fået melding pr. sms fra partisoldaterne ovenpå. »Sammen med DF er de oppe på 15. Er I godt klar over, at hvis vi havde holdt på V og R, så havde vi haft et flertal?«

»Hvis og hvis,« lyder det tørt fra en tidligere kredsformand. »Vi kan jo ikke holde på et halvt byråd, når hun står til sådan et kanonvalg.«

»Desuden var Johannes’ krav helt urealistiske. Tre formandsposter med hans dårlige valg? Hold op.«

Der foreligger stadig en teoretisk mulighed. Men ingen tror for alvor på den. Martin Nesheim vipper bagud på stolen og læner sig opgivende op ad væggen. Han ser pludselig meget træt ud.

»Vi kan højst håbe på én god udvalgspost,« konstaterer han.

K, V, R og O har forskanset sig i et mødelokale. Udenfor står pressen klar til at tage billeder af Helsingørs nye dronning.

»Fremtiden ser sgu sort ud for os. Benedikte er ung – yngre end Henrik. Hun kan være borgmester i mange år. Og man må jo bare tage hatten af for hende. Det er et vildt flot valg,« siger Martin Nesheim.

Klokken 23.51 bryder vi op. De borgerliges forhandlinger er stadig i gang. Men for en Socialdemokrat er der ikke mere at komme efter. Nu er der bare at vente. Fire lange år.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer