Baggrund
Læsetid: 13 min.

Revolte i jakkesæt og hvide kitler

Er vores utrættelige stræben efter økonomisk vækst ved at gøre planeten ubeboelig for menneskeheden? Klimaforskerne har set nøje på de seneste data – og de er begyndt at nå frem til konklusioner af revolutionær karakter
Tid til oprør. Jeg udfordrer jer til at komme ned fra jeres elfenbenstårne og op af jeres lænestole, sagde Naderev Sano, Filippinernes chefforhandler ved COP19, da han mandag annoncerede, at han vil sultestrejke, indtil klimakonferencen leverer resultater. Hans sultestrejke er til ære for hans bror og de mange andre filippinere, der i disse dage sulter, mens de samler lig ind efter tyfonen.

Kacper Kempel

Moderne Tider
16. november 2013

Det var december 2012, og Brad Werner, systemforsker med pink hår, kæmpede sig gennem skaren af 24.000 jord- og rumforskere, der deltog i det årlige efterårsmøde i San Francisco for Det Amerikanske Geofysiske Forbund. Der var flere store navne på talerlisten: Fra NASA’s Voyager-projekts Ed Stone, der fortalte om en ny milepæl på vejen ud mod stjernerne, til filminstruktøren James Cameron, der fortalte om sine eventyr i dybhavs-undervandsbåde.

Men det var Werners foredrag, der var det store samtaleemne. Dets titel lød Is Earth F**ked? Dynamical Futility of Global Environmental Management and Possibilities for Sustainability via Direct Action Activism? (Går Jorden ad h... til? Den dynamiske futilitet i den globale miljøforvaltning og muligheder for bæredygtighed gennem direkte handlingsaktivisme).

Werner, der forsker i geofysik ved University of California, tog fra konferencesalens podium sit publikum i hånden og førte os igennem den avancerede computer-model, han brugte til at besvare på sit eget spørgsmål. Han talte om systemgrænser, perturbationer, dissipation, attraktorer, bifurkationer og en mængde andre ting, som de af os, der ikke er indviede i kompleks systemteori, havde svært ved at fatte. Men bundlinjen var klar nok: Den globale kapitalisme har sat så meget fart på udvindingen af Jordens ressourcer og gjort den så nem og gnidningsløs, at ’jord-menneske-systemerne’ er på hastig kurs mod at blive faretruende ustabile. Da en journalist insisterede på at få et klart svar på Werners eget spørgsmål, om Jorden virkelig er ved at gå ad helvede til, droppede han al forskerjargon og sagde rent ud:

»Ja, mere eller mindre.«

Der var dog én bestemt dynamisk faktor i modellen, der vakte håb. Werner omtalte den som ’modstanden’ – bevægelser bestående af »personer eller grupper af personer«, der »antager et bestemt sæt af dynamikker, som ikke passer ind i den kapitalistiske kultur«. Ifølge sammenfatningen af hans tale omfatter dette begreb »direkte miljøpolitisk aktion og modstand fra et sted uden for den dominerende kultur, som for eksempel protester, blokader og sabotage gennemført af oprindelige folk, arbejdere, anarkister og andre aktivistiske grupper«.

Modstandens dynamik

Seriøse videnskabelige sammenkomster giver sig normalt ikke af med at opfordre til massemodstand, direkte aktion og sabotage. Men det var heller ikke helt det, Werner gjorde. Han fremlagde bare den observation, at folkelige masseopstande som f.eks. 1800-tallets amerikanske bevægelse for ophævelsen af slaveriet, 1960’ernes borgerrettighedsbevægelse eller Occupy Wall Street-bevægelsen i de seneste år er den mest sandsynlige kilde til en form for friktion og opbremsning i en økonomisk maskine, der er ved at slingre helt ud af kontrol. Vi ved, at tidligere tiders sociale bevægelser har »haft en enorm indflydelse på (...) hvordan den dominerende kultur kom til at udvikle sig«, påpegede han. Så det virker indlysende, at »når vi tænker tanker om Jordens fremtid og de menneskelige interaktioners påvirkning af miljøet, må vi også medregne modstand som en del af dynamikken«. Og dette, erklærede Werner, drejer sig ikke om politiske holdninger – »det er et ægte geofysisk problem«.

Adskillige forskere har allerede følt sig ansporet af deres egne forskningsresultater til at gå på gaden og protestere. Fysikere, astronomer, læger og biologer har længe været i frontlinjen i bevægelser mod atomvåben, atomkraft, krig, kemisk forurening og kreationisme. I november 2012 bragte videnskabstidsskriftet Nature en kommentar fra finansmanden og miljøfilantropen Jeremy Grantham, hvor han opfordrede forskere til at bygge videre på denne tradition og »blive arresteret, om nødvendigt«, fordi klimaforandringerne »ikke kun er jeres livs store krise, men også en krise for selve vor arts eksistens«.

Eksemplet James Hansen

Nogle forskere skal ikke overtales. Den moderne klimavidenskabs gudfar, James Hansen, er en formidabel aktivist, der er blevet anholdt et halvt dusin gange for at have deltaget i modstanden mod nye kulmineprojekter af den art, der skærer hele bjergtoppe af for at grave miner, og mod tjæresandsrørledninger (han forlod sågar sit job i NASA i år til dels for at få mere tid til at være aktivist). For to år siden, da jeg blev anholdt foran Det Hvide Hus under en masseaktion mod Keystone XL’s tjæresandsrørledning, var en glaciolog ved navn Jason Box en af de øvrige 166 personer, som blev lagt i håndjern den dag. Han er verdenskendt ekspert i Grønlands smeltende indlandsis.

»Jeg kunne ikke bevare min selvrespekt, hvis jeg ikke gik med,« sagde Box dengang og tilføjede, at »Med det her spørgsmål ser det ud til, at det ikke er nok bare at stemme til valgene. Jeg er også nødt til at gøre min pligt som samfundsborger.«

Box’ engagement er prisværdigt, men hvad Werner gør med sine matematiske modeller er noget andet. Han siger ikke, at hans forskning har drevet ham til aktioner mod bestemte politikker; han siger, at hans forskning viser, at hele vores økonomiske paradigme som sådan udgør en trussel mod den økologiske ligevægt. Og så siger han, at et oprør mod dette økonomiske paradigme ved folkelige massebevægelsers modtryk er menneskehedens bedste chance for at afværge en katastrofe.

Eksistentiel nødvendighed

Det er stærke sager. Men han står ikke alene. Werner er medlem af en lille, men stadigt mere indflydelsesrig gruppe af forskere, hvis forskning i destabilisering af naturlige systemer, først og fremmest af klimasystemet, fører dem til tilsvarende radikale, ja endog revolutionære konklusioner. Og for enhver skabsrevolutionær, der nogensinde har drømt om at omstyrte den herskende økonomiske orden til fordel for én, som er lidt mindre tilbøjelig til at presse italienske pensionister til at hænge sig hjemme i dagligstuen, bør dette arbejde påkalde sig særlig interesse. Fordi det handler om ikke længere at gøre det til et spørgsmål om ideologiske præferencer, om det nuværende ondartede system burde skrottes til fordel for et nyt (og måske, ved en fælles og stor indsats, forhåbentlig bedre). I stedet handler det om en simpel, eksistentiel nødvendighed for vores art.

En ledende kraft i dette kobbel af nye videnskabelige revolutionære er en af Storbritanniens førende klimaeksperter, Kevin Anderson. Han er vicedirektør for Tyndall Centre for Climate Change Research, som hurtigt har etableret sig som en af Storbritanniens førende klimaforskningsinstitutioner. Anderson har brugt mere end et årti på tålmodigt at forklare implikationerne af de nyeste klimavidenskabelige erkendelser for politikere, økonomer og aktivister – fra konsulenter i bæredygtighed i udviklingsministeriet til byrådet i Manchester.

I et klart og forståeligt sprog har han fremlagt sit bud på en stram køreplan for en reduktion af emissioner, der ville give en rimelig chance for at holde den globale temperaturstigning på under to grader– et mål, som de fleste regeringer har vurderet kunne afværge katastrofen.

Men i de senere år er Andersons forskningspapirer og diasshows blevet stadig mere alarmerende. Under overskrifter som Klimaforandringer: På vej hinsides det farlige ... brutale tal og spinkelt håb påpeger han, at vores chancer for at holde os på et bare nogenlunde sikkert temperaturniveau hurtigt er i færd med at mindskes.

Brug for en ny tilgang

Sammen med sin kollega Alice Bows, der også er tilknyttet Tyndal Centre og er ekspert i strategier til afbødning af klimaforandringernes skadevirkninger, påpeger Anderson, at vi har spildt så megen tid på halvhjertede og svage klimapolitikker og ladet det globale forbrug (og de globale emissioner) tage himmelflugten, så vi nu står over for nedskæringer så drastiske, at de udfordrer selve den grundlæggende logik, der prioriterer væksten i bruttonationalproduktet over alt andet.

Anderson og Bows fortæller os, at det meget omtalte langsigtede reduktionsmål på en 80 procents beskæring af emissionsniveauet fra 1990 i 2050 – udelukkende er formuleret ud fra politiske hensyn og ikke »har noget videnskabeligt grundlag«. Dette skyldes, at klimapåvirkningerne ikke bare er et resultat af, hvad vi udleder i dag og i morgen – de er resultatet af de akkumulerede emissioner, der ophobes i atmosfæren over tid. Og de advarer om, at vores fokus på mål, der ligger tre og et halvt årti ud i fremtiden fremfor på, hvad vi kan gøre for omgående at nedbringe vores kulstofforbrug drastisk, skaber stor risiko for, at vi tillader udledningerne at fortsætte med at stige i de kommende år og derved overtrækker vores ’kulstofkassekredit’ på maksimalt to graders stigning. Det betyder, at vi længere fremme i århundredet vil have bragt os selv i en håbløs og umulig situation.

Derfor hævder Anderson og Bows, at tilgangen må skiftes ud. Hvis regeringerne i de udviklede lande har oprigtige intentioner om at leve op til det aftalte internationale mål om at holde opvarmningen på under to grader, og hvis disse reduktioner skal ske i bare nogenlunde respekt for et lighedsprincip (grundlæggende må de lande, der har udledt kulstof i det meste af to århundreder være forpligtet til at skære dybere og hurtigere end de lande, hvor over en milliard mennesker stadig ikke har elektricitet), så skal reduktionerne være langt mere vidtgående, og de skal sættes i gang meget hurtigere.

For bare at have en fifty-fifty-chance for at nå det to graders-mål (som de og mange andre advarer om, allerede i sig selv vil medføre adskillige særdeles destruktive klimapåvirkninger), skal de industrialiserede lande begynde at reducere deres drivhusgasemissioner med noget, der ligner 10 procent om året – og de skal gå i gang nu. Men Anderson og Bows går videre og påpeger, at et så heftigt nedskæringsmål umuligt vil kunne nås med den vifte af beskedne kulstofafgifter og grønne teknologiløsninger, som de store miljøbevægelser normalt anbefaler. Det er klart, at den slags tiltag vil være et skridt i den rigtige retning, men de slår ganske enkelt ikke til: Et 10 procents fald i udledningerne år efter år vil være en nedskæring stort set uden fortilfælde i hele den periode, hvor vi har drevet vores økonomier med kulkraft. Faktisk har nedskæringer på over én procent om året »historisk set kun optrådt i forbindelse med økonomisk recession eller omvæltning«, som økonomen Nicholas Stern udtrykte det i sin rapport til den britiske regering fra 2006.

Selv ikke efter Sovjetunionens sammenbrud fandt der reduktioner sted af denne varighed og det omfang. De tidligere sovjetrepublikker oplevede gennemsnitlige årlige reduktioner på omkring fem procent over en periode på 10 år. De fandt heller ikke sted efter Wall Street-krakket i 2008, hvor de rige lande nok oplevede et fald på omkring syv procent mellem 2008 og 2009, men deres CO2-udledning steg på ny med rask intensitet i 2010, samtidig med at emissionerne i Kina og Indien fortsat var ufortrødent.

Kun i kølvandet på det store børskrak i 1929 måtte eksempelvis USA se sine emissioner falde med over 10 procent per år over en årrække, viser de historiske data, som er tilvejebragt af det amerikanske Carbon Dioxide Information Analysis Centre. Men det var også den værste økonomiske krise i moderne tid.

Hvis blodbadet skal undgås

Hvis vi skal undgå et lignende blodbad og samtidig kunne leve op til vores videnskabeligt baserede emissionsmål, må vi styre vores kulstofreduktion nøje igennem det, som Anderson og Bows kalder »radikale og øjeblikkelige modvækststrategier i USA, EU og andre rige lande«. Og det lyder jo alt sammen udmærket, bortset fra at vi har et økonomisk system, der feticherer BNP-vækst frem for alt andet, uanset de menneskelige eller økologiske konsekvenser, og hvor den herskende nyliberale politiske klasse totalt har fralagt sig ansvaret for overhovedet at styre noget, da markedet jo er det usynlige geni, til hvilket alt bør overlades.

Så hvad Anderson og Bows i realiteten siger er, at der stadig er tid til at undgå en katastrofal opvarmning, men ikke inden for de regler, som den kapitalistiske verdensorden for øjeblikket har fastsat. Dette kan meget vel være det bedste argument, vi nogensinde har haft, for at få ændret på disse regler.

I et essay, der blev bragt i det indflydelsesrige videnskabstidsskrift Nature Climate Change i 2012, udkastede Anderson og Bows noget af en udfordring. De anklagede mange af deres forskerkolleger for ikke tilstrækkeligt klart at have skitseret, hvilke tilpasningskrav klimaforandringerne stiller menneskeheden overfor. Et fyldigt citat fortjener at blive fremhævet her:

» … når de opstiller emissionsscenarier, underspiller forskerne igen og igen og i fatal grad det, som er konsekvenserne af deres egne analyser. Når det handler om at holde de globale temperaturstigninger under to grader, bliver ’umuligt’ oversat til ’vanskeligt, men gennemførligt’, mens 'akut og radikalt’ omformuleres til ’udfordrende’ – alt sammen for at tilfredsstille økonomiguden (eller rettere finansguden). (…) Helt umulige antagelser om, hvor tidligt højden af emissioner vil være nået, kobles sammen med naive forestillinger om kæmpe gennembrud inden for grøn ingeniørkunst og øjeblikkelig ibrugtagning af lavenergi-infrastruktur, altsammen for at undgå krav om større CO2-reduktioner, end økonomerne kan acceptere. Og som noget endnu mere foruroligende: I takt med at råderummet i de budgetter, der skal gøre noget ved udledningerne, svinder ind, tages forestillinger om geoengineering (påvirkning af klimaets egenskaber ved hjælp af teknologiske opfindelser, red.) i stigende grad i brug for at sikre, at ingen sætter spørgsmålstegn ved økonomernes diktater.«

Sandheden tilpasses økonomien

Med andre ord: For fortsat at kunne fremstå som rationelle i de neoliberale økonomiske kredse har forskerne dramatisk nedtonet konsekvenserne af deres egen forskning. I august 2013 var Anderson blevet endnu mere kontant. Han skrev, at toget var kørt, hvad muligheden for gradvise ændringer angik, og vi var ikke nået med. »Måske det havde været muligt at holde temperaturstigningerne på under to grader, hvis vi efter klimamødet i 1992 eller bare ved årtusindskiftet havde igangsat omfattende, men gradvise og evolutionære ændringer inden for den politiske og økonomiske hegemoni. Men klimaforandringerne er et problem, der akkumulerer! Nu, i 2013, står vi i de højtudledende (post-)industrielle nationer over for et helt andet perspektiv: Med vores vedvarende og kollektive uhæmmede afbrænding af fossile brændstoffer har vi forspildt enhver mulighed for de ’evolutionære forandringer’, som vores tidligere (og større) to graders-kulstofbudget endnu levnede mulighed for. I dag, efter to årtiers bluff og løgne, vil det, som resterer af to graders-budgettet, nødvendiggøre revolutionære forandringer af den politiske og økonomiske hegemoni,« (forfatterens fremhævelse).

Vi burde nok ikke blive overraskede over, at nogle klimaforskere bliver en smule skræmt over de radikale konsekvenser af deres egen forskning. De fleste af dem passede bare stille og roligt deres arbejde med at måle iskerner, fintune globale klimamodeller og monitorere havforsuringen – indtil det gik op for dem, at de, som den australske klimaekspert og forfatter Clive Hamilton udtrykker det, »uforvarende var i gang med at destabilisere den politiske og sociale orden«.

Men der er mange mennesker, som udmærket har været i stand til at gennemskue klimaforskningens revolutionære karakter. Det er derfor nogle af de regeringer, der besluttede at skrotte deres klimaforpligtelser til fordel for at grave endnu mere af de fossile brændstoffer op, har måttet finde stadigt mere bølleagtige metoder frem for at kue og intimidere deres landes videnskabsmænd til tavshed. I Storbritannien blev denne strategi helt åbenlys, da Ian Boyd, den ledende forskningsrådgiver i det britiske miljø-, landbrugs- og fødevareministerium, for nylig bemærkede, at forskere bør afholde sig fra at »forholde sig til, om den ene eller den anden politik er den rette«, og i stedet bør udtrykke deres synspunkter »igennem et samarbejde med rådgivere inden for systemet (som jeg selv) og ved at optræde som fornuftens, snarere end protesternes, stemme på den offentlige arena«.

Vil man have anskuelsesundervisning i, hvor den udvikling kan føre hen, er det blot at tjekke ud, hvordan tingene foregår i Canada, hvor jeg bor. Så effektiv har Stephen Harpers konservative regering været til at give de videnskabelige eksperter mundkurv på og lukke kritiske forskningsprojekter, at 2.000 forskere og deres tilhængere i juli 2012 afholdt en simuleret begravelse på Parliament Hill i Ottawa, hvori de sørgede over »evidensprincippets død«. På deres bannere stod der: Ingen videnskab, ingen evidens, ingen sandhed.

Mindre end en revolution

Men sandheden kommer frem alligevel. Den omstændighed, at business-as-usual-jagten på nye profitter og mere vækst er i færd med at destabilisere livet på jorden, er ikke længere noget, vi har brug for at læse om i videnskabelige tidsskrifter. De tidlige tegn udfolder sig lige for øjnene af os. Og stadigt flere af os reagerer imod det: Fra fysiske blokader af udvinding af skifergas i Balcombe i England til forstyrrelser af forberedelsesarbejdet for arktiske olieboringer i russisk farvand (med enorme personlige omkostninger) til retssager mod tjæresandsudvindingsselskaber for at krænke indfødte folks suverænitet, og utallige andre former for modstand i det store og det små. I Brad Werners computer-model er det lige præcis denne ’friktion’, der skal til for at bremse destabiliseringens kræfter: Den store klimaaktivist Bill McKibben kalder det de »antistoffer«, som mobiliserer sig for at angribe klodens »frembrydende febertilstand«.

Det er ikke en revolution, men det er en begyndelse. Og måske kan det lige akkurat købe os nok tid til at finde ud af, hvordan vi kan leve videre på denne planet uden at ryge helt ad helvede til.

© The New Statesman og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De forventelige kommende skifergasprøveboringer i Nordjylland og Nordsjælland, kan måske blive starten på en begyndelse, - i Danmark.

Benjamin Bach, Britta Hansen, Aleksander Laursen, Janus Agerbo, randi christiansen, Torben Selch og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Problemet er at under det herskende økonomiske diktatur et det de rigeste der har beslutningsautoriteten, og de føler sig ikke det mindste truet - deres penge skal nok redde dem.

John Christensen, Per Torbensen, Morten Lind, HC Grau Nielsen, morten Hansen, Jan Pedersen, Mona Jensen, Henrik Nielsen, Poul Eriksen, Niels Engelsted, Janus Agerbo, Katrine Visby, Rasmus Kongshøj, Aleksander Laursen, n n, Filo Butcher, Torben Selch, Flemming Scheel Andersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Skulle det mod forventning vise sig at de kemiske sprøjtemidler ikke har kunnet bidrage til et økologisk mere ansvarligt landbrug så vil ikke mindst det forrige århundredes håb herom vidne om en kærlighed til naturen, menneskene og livet på denne klode så intens at den professionelle økolog vil kunne hente inspiration herfra mange år ind i det næste århundrede, forudsat – selvfølgelig – at menneskeheden ikke forinden er bukket under i et totalt økologisk ragnarok.

Til gengæld, Bill Atkins, vil en revolution kunne gennemføres med et snuptag, totalt ublodigt, ved indførelsen af en ny valuta, elektronisk ombytning centralt på en grundlæggende omfordelende måde. :-)

Morten Lind, Aleksander Laursen, Katrine Visby, Jørn Petersen, lars abildgaard og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Det burde jo bare være en smal sag at begynde at genbruge frem for at skabe nyt. Der er få ting, der er sværere end at skaffe ting ud af verden igen, og vi har i årtusinder hobet op og hobet op. Overalt er der bygninger fra alle årene, møbler fra alle årene, tøj fra alle årene, husgeråd fra alle årene, så det er bare med at omfordele det og benytte sig af allerede indvundne råstoffer til at bygge de maskiner, som gør i stand til at læse og studere og at fabrikere uden nye overgreb på naturen.

Janni Iben Stevn Hansen, Tor Brandt og Katrine Visby anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Hvis Brad Werner og disse andre forskere var oprigtigt interesseret i at forhindre planetens forventede undergang ville de have sat sig ordentligt ind i de motiver der ligger til grund for den traditionelle teknologiudvikling. Det gælder også de af Informations læsere der bakker op om 'grøn omstilling'.

Allan Christensen

Peter Hansen

Der er en smal sag at genbruge. Det er i allerhøjeste grad genbrug der ligger til grund for den traditionelle teknologis succes med at forhindre planetens forventede undergang. Problemet er modstanden mod traditionel teknologiudvikling i forening med massive krav om mere velstand og velfærd.

- vejen frem hedder -"UNIMONETOS"- En universal valuta der ikke kan spekuleres i ...

Morten Lind, Aleksander Laursen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar

bill Atkins:
Intet vil redde nogen fra de værste scenarier. Det vil blive menneskehedens undergang.

Hatten af for Werner, Hansen, Andersen, Bow og de mange andre videnskabsfolk der , sent men bedre end aldrig, endeligt har gjort hvad deres samvittighed længe har presset dem til. Andre vil snart følge.

Nu mangler bare at nogle top politikere også ser lyset. Problemet er at man ikke kan bekæmpe den dominerende kultur uden selv at komme i skudlinjen, og man må være indstillet på at give afkald på karriere og privilegier for at komme ind i kampen.

Når disse mennesker gør det, må det tages for alvor. De ville ikke give afkald på det gode liv, medmindre de var overbevist om at det var det eneste rigtige at gøre, fordi de kan forstå de data de arbejder med.

Det burde da give anledning til eftertanke hos vores politikere.

Anders Øbro Ravn, Britta Hansen, Morten Lind, Johannes Lund, morten Hansen, peter fonnesbech, Tor Brandt og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Mon ikke de ledende ”revolutionære” klimaforskere burde sætte sig sammen med nogle seriøse forskere inden for økonomi og sociologi
.
”Kapitalen” er ikke noget, der ligger og ”skvulper” rundt i en pengetank ligesom hos Anders Ands rige onkel Joakim von And.

Kapitalen (den offentlige og den private) er bundet i skibe ,industribygninger , maskiner, kloaker, elforsyning, vandforsyning, hospitaler, skoler, alderdomshjem, rensningsanlæg , havne jernbaner o m a – så alle offentlige og private arbejdspladser repræsenterer en ”kapital”.

At ændre det kapitalistiske system betyder ikke, at folks behov for arbejdspladser og indkomster, undervisning, el og vand, varme, hospitaler, alderdomshjem, transport, boliger, sunde madvarer o s v bliver mindre.

Forsøges der skåret drastisk/brutalt i opfyldelsen af disse behov, så vil folk formentlig vælge politikere, der udskyder eller negligere klimatruslen.

Vejen frem går ( uanset kapitalisme eller socialisme) vel med en blanding af afgiftsstyret omlægning til klimavenlige teknologier, forbud mod åbenbart unødvendige ting ( f eks private brændeovne i bymæssige bebyggelser,benzin og diesel privatbiler med mange hestekræfter , overdådig gadebelysning i byerne o s v) og forskning i genanvendelse og effektivisering/reduktion af ressourceudnyttelsen, nye teknologier m v.

Den ”skandinaviske kapitalistiske model” bliver måske normdannende – den har ikke betonliberalismens umenneskelighed og ej heller socialismens/kommunismens åbenbare ineffektivitet og ensretning af mennesker .

Allan Christensen, problemet er at det først og fremmest er dem der i forvejen har mest der kræver endnu mere velstand, og når de ikke længere kan øge velstanden ved at udplyndre naturen, må de plyndre velfærden begyndende med dem der i forvejen har mindst. Dette sker lige nu og her, lige om ørene på os.

Jeg ved ikke hvilken gruppe du tilhører, fordi du udtrykker dig i klicheer som for det meste synes at være taget fra en neoliberalistisk rodekasse. Den slags man udstyrer agitatorer med når det gælder at fiske stemmer til kommunalvalg og den slags.

Men tror du for alvor at vi bare kan fortsætte med at svine atmosfæren til? Vores atmosfære er i virkeligheden et papir-tynd lag af flygtige gasser som både beskytter og muliggør alt liv på jorden. Vi har allerede forændret dens sammensætning i en grad og en hastighed som kloden ikke har oplevet før, og selv hvis man tvivler på klimaforskernes modeller, kan man vel ikke være i tvivl om at de forændringer vi har skabt har konsekvenser.

Og der er absolut intet der tyder på at disse konsekvenser kunne være fordelagtige for os og planeten.

Hvad kan man så konkludere ud fra dette?

Morten Lind, Britta Hansen, Jørn Holm-Pedersen, morten Hansen, Janus Agerbo, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Matthias Hansson

Husk klimaet er din skyld! Og din skam! Og derfor har du jo ikke noget imod at betale en hel masse nye skatter, undlade at starte en mindre virksomhed (det vil du alligevel ikke få råd til med de alle de afgifter).

Og er du ikke så venlig at holde op med at stille alle de der spørgsmål bla. om hvorvidt der er egentlig videnskab bag. Det har vi sørget for én gang for alle, så det skal du ikke bekymre dit lille hoved med. Vi har komponeret et korværk, og det må du hellere synge med på.

Klima-religion, hvad siger du? Bare fordi vi beder dig om at skrue hovedet af og hengive dig til blind tro og politiske beslutninger med enorme konsekvenser for dig og dine efterkommere, er det vel ikke en religion, vel?

Hvad sagde du, Climategate, svindel hos IPPCC, kup af miljøbevægelser, manipulation med forskning, undertrykkelse af stor uenighed? Og skulle der være skabt en hel industri med 1000'er af ansatte og milliardbeløb ned i lommen på korpokratiet?

Ja, det kan da godt være, at opsummeringen af den seneste IPCC-rapport blev sendt til politkere og medier måneder før den egentlige rapport kom, og at måske står noget helt andet i den. Men det er jo bare fordi, at de alligevel ikke læser rapporten. Vi vil jo bare hjælpe dem lidt med at træffe de vigtige beslutninger

Og altså: koprutter ER farlige. Dødsensfarlige.

Allan Christensen

Filo Butcher

Jeg har aldrig nogen sinde troet at man bare kan fortsætte med at svine atmosfæren til. Hvor har du det fra? Hvis jeg troede at man bare kunne fortsætte med at svine atmosfæren til ville jeg aldrig have støttet indførelsen af atomkraft i Danmark og man måtte for min skyld gerne have nedlagt den kemiske industri. Hvis man vil gribe ind over for dem der har rigeligt forudsætter det et troværdigt alternativ. Så længe dette ikke synes realistisk er det vel ikke underligt at folk reagerer med apati.

Selv hvis det ikke passede, at vi stod overfor et klimatologisk kaos, Matthias Hansson, er det hævet over enhver tvivl, at det vil være bedre for alle sfærer, vi kan remse op, at agere, som om det var tilfældet.

Britta Hansen, morten Hansen, Jan Pedersen, Brian Pietersen, lars abildgaard, Tor Brandt, Aleksander Laursen, Per Torbensen, Thomas Borghus og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Klassisk at stille spørgsmål ved værdien af de fakta der lægges frem, trods forskerne er enige, stort set. Det spørgsmål er så kun relevant i CO2 spørgsmål, om hvorvidt det giver klimaforandring, men forureningen er så langt mere omfattende, at det påvirker alt, lige fra luften, til jorden, faunaen og andre vitale dele af økosystemet. De ting bliver ikke bragt i balance af atomkraft, eller andre obskure alternativer til reduktioner i drivhusgasser. Det behøver man ikke forskere til at forstå.

At regnskoven forsvinder og dyreracer uddør er faktum, og mulighederne for mangfoldighed minimeres i takt med der intet gøres. AT der dør en masse mennesker samtidig tager jeg knap så tungt, det er tragisk, men ikke så vigtigt. Vi ender med et udpint landskab uden muligheder, det er den forurening der pågår døgnets 24 timer.

Problemerne er kun lige startet, befolkningstilvæksten er ude af kontrol, og det samme er ressource udplyndringen. Kampen om resten, vil blive en lang rejse i krig, hvis vi ikke vælger at tænke i abstrakte baner. Vores økologiske fodspor er nød til at blive minimerede, de fleste danskere, lever langt over evne, og ansvar.

Det har aldrig været et spørgsmål om tro, der er allerede dokumenteret, slå det op.

Johannes Lund, morten Hansen, Toke Andersen, Aleksander Laursen, Philip B. Johnsen, Tor Brandt, Helge Rasmussen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Ok, Matthias er i fornægtelse og Allan sætter sin lid til a kraft - heldigvis er den eksponentielle kurve stigende for mennesker, som kan se, at Planetens økosystem er en integreret og cirkulær størrelse, som man gør klogest i at respektere og samarbejde balanceret og bevidst med - 'there is no such thing as away' - logik for høns. Menneskets hidtidige tilgang til eget hjem, Planeten, har været reptilhjernestyret misbrug og svineri. Hvorfor det ikke er indlysende for enhver med en puls over nul, at så ender man i lort til halsen, har altid - og det er snart længe - været mig komplet ubegribeligt.

Søren Jørgensen, morten Hansen, Jens Overgaard Bjerre, Tor Brandt, Helge Rasmussen og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Randi, atomkraft er kun en midlertidig løsning, ligesom fossile brændstoffer også kun er midlertidig. Dette er der intet nyt i. Jeg synes også at det er et lyspunkt at miljøforkæmpere ikke er ligeså indædte modstandere af andre energikilder som f.eks. vindenergi og solenergi.

Jeg er enig med dig i at det er positivt om flere mennesker kan se planetens økosystem som en integreret cirkulær størrelse man gør klogest i at respektere. Jeg er dog dybt bekymret over den manglende økologiforståelse der måske tydeligst kommer til udtryk i mange menneskers negative holdning til pesticider. På naturen og vore efterkommeres vegne er jeg dybt foruroliget over at mange mennesker nærmest synes at opfatte 'kemi' og økologi som hinandens modsætninger.

randi christiansen

Allan - Atomkraft midlertidig? Hvor hulen har du parkeret hjernen ..

Og mht pesticidsuppe - du er så evig velkommen, sålænge valget er frit, og jeg kan blande mig helt udenom

Philip B. Johnsen

Befolkningen der bor i cyklon, tyfon eller orkan bælter på jorden må forstå, at de skal selv, redde sig livet.

Ingen bebyggelse i kyst nært område, i cyklon, tyfon eller orkan bælter på jorden, må være bygget uden betonfundament og armeret beton konstruktion til væge, det er ikke noget almindelige mennesker, generelt kan betale, får man ikke bragt det i orden, vil hundredetusinder muligvis milioner af mennesker, midste livet de kommende år.

Hvis nogen tror de får hjælp, burde de følge free trade forhandlingerne mellem EU og USA, der burde vær fair trade forhandlinger, men sådan er verden ikke skruet sammen.

Per Torbensen, morten Hansen og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

Klein har fået sat noget af en debat i gang med sin artikel. I New Statesman har den, siden den blev offentliggjort den 29. oktober, allerede affødt næsten 600 kommentarer.

morten Hansen, lars abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Det har du ret i Steen. Der er forskel på folk. I disse spalter har jeg i nu i mindst et helt år videregivet præcis de samme informationer, som Naomi Kleins artikel er bygget op over, ikke en gang, men utallige. Jeg har bragt citater fra Anderson og Bows, refereret hvordan et stigende antal videnskabsfolk indtager disse standpunkter. Jeg har bragt links i lange baner og forklaret op ad stolper og ned af vægge, at vi i vores del af verden er pisket til at reducere vores CO2-udledninger med 10% p.a. med start NU! I virkeligheden har jeg været langt mere grundig end Klein, og i øvrigt bragte jeg en omtale og et link til ovenstående artikel i sidste uge. Alt sammen uden at høste den store opmærksomhed. Er der noget at sige til, at det går alt for langsomt?

John Christensen, Anders Øbro Ravn, Peer Bentzen, Olaf Tehrani, Torben Kjeldsen, J M, Johannes Lund, morten Hansen, Mona Jensen, Philip B. Johnsen, lars abildgaard, randi christiansen, Brian Pietersen, Jørn Petersen, arne poulsen, Tor Brandt og Filo Butcher anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Det burde være en strafbar forbrydelse at tale om økonomisk vækst, som løsningen på vor tids kriser.

morten Hansen, Jan Pedersen, Steffen Gliese og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

Robert Kroll,
hvilken planet har du levet på de sidste 15-20 år?

Her på den 3.planet fra solen, er der i den sidste tid opstået pengetanke så stor at hele stater kan drukne i dem. Pengene er der ikke i form af mønter og sedler, men de er der, og de laver ingenting udover at vente på en chance, en situation der kan udnyttes til at pengene formerer sig, mere eller mindre af den blå luft. Men hver gang standen i disse pengetanke ændrer sig, er det skibe, lastbiler, fly, maskiner, fabrikker, arbejdere, arbejdsløse, og hele stater der bliver afmonteret og solgt.

Dette kaldes finanskapitalens hærgen af produktionssektoren. Når vi i dag bruger udtrykket "kapitalen" mener vi først og fremmest denne monstrøsitet som er vokset frem af den gammeldags industrikapitalisme du refererer til. Den er ligesom et offer for monetarismen som du og jeg og resten af verden.

John Christensen, morten Hansen, randi christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Allan C., troværdige alternativer i forhold til....?

Ikke engang kapitalismens mest indædte fortalere mener at den nuværende situation er holdbar. Men det de så vil gøre er bare mere af den samme slags. Virker det særlig troværdig på dig? Det er væksten der har skabt problemerne, så problemerne skal bekæmpes med - mere vækst. (???????)

Der er ikke mangel på troværdige alternativer, der er mangel på troværdige politikere til at føre de troværdige alternativer ud i livet.

Politikere der vil ændre situationen ved at gøre mere af den samme slags som har ført til den situation de så gerne vil ændre, virker nu engang ikke særlig troværdige på mig.

morten Hansen, Jan Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Randi Christiansen

Randi, jeg forstår ikke hvad du mener. Synes du ikke det er godt at der er mennesker der holder af naturen og som tænker på vore efterkommere ? Hvorfor har du så meget i mod dem der har forsøgt at forhindre dette forventede ragnarok? Hvorfor har du så meget i mod dem der har forsøgt at udvikle redskaber til brug for et økologisk mere ansvarligt landbrug? Uanset om der skulle vise sig at være uventede og alvorlige negative konsekvenser forbundet med atomkraft eller pesticider er det da så ikke positivt at man i det mindste har forsøgt at gøre noget for at bevare regnskoven og vor planets klima?

Jeg forstår dig simpelt hen ikke.

Allan Christensen

Filo Butcher

Jeg er fuldstændig enig med dig i at vækst er kernen til problemet. Derfor mener jeg at væksten skal ned og gerne erstattes af minusvækst i hvert fald indtil videre. Det forudsætter at der er opbakning i befolkningen til at gå ned i velstand og velfærd.

Problemet er at mange især på venstrefløjen giver den teknologiske udvikling skylden og mener at der ikke er brug for at gå ned i velfærd. At der er mennesker med deres på det tørre der ikke vil gå ned i velstand anser jeg for at være trivielt. Når så folk popper op med deres såkaldte 'grønne teknologier' og taler om 'grøn omstilling' og 'grøn vækst' så står jeg af. Uden den traditionelle teknologiudvikling ville alt have været et ragnarok længe inden vi havde opnået bare en brøkdel af den velfærd vi har i dag. Jeg giver ingen eksempler fordi jeg anser dette for at være trivielt.

Et andet alvorligt problem er at mange fortsat ikke tager atomkraftfortalere, pesticidfortalere og andre fortalere for traditionel teknologiudvikling alvorligt.

Niels-Holger Nielsen
Peer Bentzen, morten Hansen, Filo Butcher, Brian Pietersen, Bill Atkins og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen
Peer Bentzen, Maja Spang-Hanssen, morten Hansen, Brian Pietersen og Jørn Petersen anbefalede denne kommentar

Udvikling og økonomi er sådan set et udemærket redskab til at forandre verden og skabe gode livsvilkår.

MEN, hvis vi og den verden vi kender skal overleve, så er det ABSOLUT NØDVENDIG, at økologien kommer til at stå øverste i en hver henseende.

Vi må skabe en verden fremover, hvor alt tager udgangspunkt i, om det er økologisk bæredygtig. Er et projekt af en eller anden art til skade for økologien, skal det skrottes om tænkes, således, at det passer ind i økologiens overlevelse.

- Gør vi ikke det ender det med en alt ødelæggende 3. verdenskrig i kampen om ren overlevelse.

Bortset fra denne tragedie, så jeg gerne, at der også var borgelige økonomer, advokater etc. som blev miljøaktivister og ikke kun videnskabsfolk.

I 70'erne blev en organisation som Greenpeace anset for at være terrorister i vide kredse. Det sker stadig i 2013... ???

Dette er formentlig den største grund til, der endnu ikke er sket mere end er tilfældet:

http://www.psychwiki.com/wiki/Asch%27s_Conformity_Study

Derfor er det fantastisk når nogen endelig tager mod til sig og står frem. Holdninger er som snebolde, der triller ned ad bakker. De skal bare kastes først.

Jada, Greenpeace blev jo i 2005 dømt efter den nye terrorlovgivning. Jeg mener, men er ikke sikker, at Greenpeace var de første, der blev dømt efter terrorlovene, nogle af os smilte nemlig bredt over, at det tog så kort tid at fastslå, at dén lovgivning var fantastisk brugbar til meget andet end at stoppe skumle bombemænd. Jeg fandt lige et link dertil fra Arbejderen (som jeg i øvrigt ikke kender så godt).

Niels Engelsted

Niels-Holger har ret. Han har igennem lang tid forsynet os med samme materiale som Kleins og endnu mere dybtgående--og tak for det. Men så er der altså lige det med udseendet.

morten Hansen, lars abildgaard, Steen Sohn og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Farvel Naderev Sano !
Du har vist ikke tænkt din trussel igennem - Ikke just en god ide at true med selvmord i en sag hvor der ikke er så meget som én eneste chance i helvede for at opnå nævneværdige fremskridt.

Folk kan protestere, lave byhaver, bytte deres gamle crap, købe øko og køre med offentlig transport osv osv.
DET VIL IKKE HJÆLPE DET MINDSTE SÅ LÆNGE VI ER SÅ MANGE MENNESKER.

Hvert eneste positivt tiltag bliver ædt op af befolkningstilvæksten for ikke at nævne den allerede indiskutable massive overbefolkning.

COP er i øvrigt ikke sat i verden til at skabe forandring. COP er sat i verden for at skabe en illusion om forandring, så alle i bevidstløse drøvtyggere holder liv i den borgerlige forbrugsfetish.

Vi har én chance og kun én: Vi skal have reduceret antallet af levende forbrugende mennesker.
ALT andet er Greenwashing og naiv optimisme.

Farvel Naderev Sano !
Du har vist ikke tænkt din trussel igennem - Ikke just en god ide at true med selvmord i en sag hvor der ikke er så meget som én eneste chance i helvede for at opnå nævneværdige fremskridt.

Folk kan protestere, lave byhaver, bytte deres gamle crap, købe øko og køre med offentlig transport osv osv.
DET VIL IKKE HJÆLPE DET MINDSTE SÅ LÆNGE VI ER SÅ MANGE MENNESKER.

Hvert eneste positivt tiltag bliver ædt op af befolkningstilvæksten for ikke at nævne den allerede indiskutable massive overbefolkning.

COP er i øvrigt ikke sat i verden til at skabe forandring. COP er sat i verden for at skabe en illusion om forandring, så alle i bevidstløse drøvtyggere holder liv i den borgerlige forbrugsfetish.

Vi har én chance og kun én: Vi skal have reduceret antallet af levende forbrugende mennesker.
ALT andet er Greenwashing og naiv optimisme.

Jeg var lige ved at opgive håbet om bare en relevant kommentar til artiklen, efter at have læst både den og de tilhørende kommentarer. Brandslukning til højre og brandslukning til venstre, er alt hvad det er, på nær en eneste ting!

Og derfor er det så befriende at læse Tokes kommentar. Det rammer hovedet på sømmet.

Glem alt om forbud mod at spise kød, glem alt om at atomkraft kan løse vores problemer, glem alt om at vi skal til at genbruge dit og dat, og forbud mod at hente olie i de arktiske egne....... Får vi ikke reduceret befolknings tilvæksten (læs" befolkningseksplosionen") er alt andet ligegyldigt, og den rene udenomsnak.

Allan Christensen,
jeg tror at du har sovet i timen. Du ser rødt når du hører "grøn vækst" og har slet ikke fattet at grøn vækst i dag betyder noget helt andet end det gjorde i 1973. Den grønne bevægelse har heldigvis ikke sovet og har udviklet sig en hel del. "Grøn vækst" i dag har ikke noget med "tilbage til naturen" (som også får mig til at klapre med tænderne) at gøre, men betyder at man med hjælp af bæredygtig økonomi og teknologi skaber vækst som også skal være bæredygtig, dvs. den må heller ikke vokse mere end at den kan være bæredygtig. Grøn vækst rummer al mulig teknologi, herunder højteknologi, kemi og i princip, endda nuklear teknologi.
Da udtrykket "grøn vækst" også allerede er hijacked af ærkekapitalistiske organisationer (som GGGI) som mener noget helt andet med det, bruger vi helst "bæredygtig vækst" og "bæredygtig økonomi."

Men atomkraft som energikilde vil stort set diskvalificere sig selv da der den dag i dag ikke findes teknologi eller metoder til afvikling af kraftværkernes brændsel. Den løsning man bruger i dag er at man enten anvender affaldsprodukterne til våbenproduktion eller sender dem rundt fra det ene midlertidige lager til det næste. Man graver skidtet ned bare for at grave det senere op igen, og vi sender de stadig voksende, enorme regninger videre til vores børn og børnebørn. Med den teknologi vi i dag og i den forudsebare fremtid har, kan vi ikke lagre atombrændsel uden at skulle overlade ansvaret til så mange generationer efter os at vi fuldstændig mister overblikket.

Som landet ligger er det faktisk mere sandsynlig at vores efterkommere må klare sig med stenalderteknologi end med den slags teknologi man skulle have for at kunne klare atombrændsel forsvarligt. Så det vi faktisk gør er at overlade ansvaret for megatons af ekstremt giftig og hårdstrålende affald til generationer som vi ikke aner noget som helst om. Ikke alene at vi ikke kan vide hvilken teknologi de vil have til rådighed, vi aner ikke en gang om de vil kunne forstå vores nutidige sprog og de symboler på advarselsskiltene vi efterlader for dem. Det er faktisk et meget konkret og meget alvorligt problem som vi ingen løsning har for. Derfor stadig nej tak til atomkraft. Selv om det lyder fristende i den nuværende situation. De videnskabsfolk som satser på det har ikke gennemtænkt problemet eller gambler på at der vil være højtudviklede civilisationer også om 3-5000 år, hvilket der desværre ikke er gode odds for.

Ang. velfærden, vel venstrefløjen har jo fuldstændig ret. Der er råd til velfærd, også med minus vækst. Problemet er fordelingen af værdierne. Den skal laves om. Det går simpelt hen ikke at et lille håndfuld mennesker råder over 80% af alt der er noget værd, med fortsat tendens.
Der er bare ikke råd til velfærd hvis kapitalens bevægelse fra fælleseje til privateje i færre og færre hænder skal fortsætte på samme måde som nu. Men det skal den bare ikke.

Problemet er ikke førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, men de stinkende rige parasitter som aldrig kan få nok og tager brødet selv fra sultende børn.
Fortsætter udviklingen som nu, kan vi være ligeglad med klimaet fordi så ender vi i en verdensomspændende borgerkrig oveni hyppigere, klimabetingede naturkatastrofer og ingen vil have overskud til at bekymre sig over sådan abstrakt noget som CO2 kvoter...

Velfærd kan sagtens stige en hel del for de fattige uden at det behøver at koste mere. Velfærd er nemlig også at folk får lov til at rykke sammen, lave fælles projekter som byhaver, bofællesskaber, sociale virksomheder etc. etc. som producerer velfærd til lokalområdet. Det kan man bare ikke så nemt i dag. Hvis to kontanthjælpsmodtagere flytter sammen, eller vil slå sig sammen for at poole deres ressourcer, bliver de straffet. Også hvis de vil bo i bofællesskab. At starte projekter som kan producere velfærd og velvære frem for profit bliver der set meget ilde på med regeringens blå øjne. Meningen er at alle skal tvinges til at enten være lønslaver, eller være løntrykkere ved at stå i limbo på det dødt arbejdsmarkedet, samtidig med at de skal forbruge al de penge de får mellem hænderne, og mere til. Vi skal helst være forgældet igennem overforbrug, for så er vi nemmere at styre, mens de rige, endda med statstilskud, kan akkumulere mere og mere rigdom og får endda lov til at trække disse penge ud af omløbet som det passer dem.
Det er den officielle økonomimodel.

DREAM for dem der har, MARERIDT for dem der ikke er kommet med på vognen.

Og det hele skal være venstrefløjens skyld, naturligvis.

lol.

John Christensen, Mona Jensen, Niels-Holger Nielsen, Johannes Lund og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Og hvordan, Viktor Knudsen, har du tænkt dig at gøre det?

Befolkningstilvæksten er ikke en eksplosion, den er nærmere en overlevelses strategi og findes kun der hvor mennesker lever i udbredt fattigdom. Rige mennesker boller ikke så meget fordi de har så mange andre interessante ting de kan gøre og opleve.

(lidt sat på spidsen, men ...)

Det er for længst vedtaget at den bedste og hurtigste måde at vende befolkningstilvæksten er at afskaffe fattigdom og uvidenhed. Men dér går udviklingen desværre den forkerte vej. Vi kan ikke afskaffe fattigdommen samtidig med at de rige bliver rigere og rigere. Der er jo en direkte, linear sammenhang mellem rigdom og fattigdom. Og denne sammenhang bliver mere og mere tydelig hvor vi finder ud af at de sidste 30 - 40 års vækst i virkeligheden har været en illusion. Det har ikke været vækst men omfordeling.

Og denne omfordeling skal rulles tilbage, så bekæmper vi faktisk befolkningstilvæksten.

Anders Øbro Ravn, Mona Jensen, Jacob Jensen, Niels-Holger Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

og noget helt andet...

hvorfor har nogle kommentarer en guldstjerne og andre ikke?

Ah.....

Lise Lotte Rahbek

:D

Aleksander Laursen

Hvert minut rammer der nok sol på jorden til at give hele verdensbefolkningen strøm i et år.

Det hele er et spørgsmål om ulighed, kapitalisme, overforbrug- hele måden vores ideologi og økonomi er skruet sammen på.

Der ikke andet at gøre end at vente og se hvordan folk reagerer når de mærker konsekvenser foran eget dørtrin.

Filo Butcher, morten Hansen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Klapjagt på 'socialsnyd' > småtingsafd i smlgn med skattesnydsmia - bæredygtig miljø-og socioøkonomi er afgørende indsatsområde - så kan vi rykke, men de få, som har tilranet sig kontrollen med fællesskabets ressourcer, synes ikke at have fattet nødvendigheden af denne enkle løsning. Syns de virkelig, at de hidtil har klaret opgaven kvalificerende - så har de solgt deres sjæl til fanden.

Philip B. Johnsen

Niels-Holger Nielsen 16. november, 2013 - 16:25

"Fem spildte år. Nu brænder lokummet."

Tak for de mange, oplysende skriverier og link til information, men din klogskab og ihærdighed, er ikke forgæves eller spildt, man kan lede en hest til vand, men ikke tvinge den til at drikke.

Når realiteterne træder frem, når overblikket over den verden finanssektoren og magteliten efterlader, til dine og mine børn og børnebørn, er det vigtigste ikke, at kaste skyld på de ansvarlige, det er håbet der hurtigt bliver det vigtigste, at vi har nogle som dig og andre, at pege på og sige, ikke alle var blinde, døve, ufølsomme og stumme, vi var bare ikke kloge nok.

Verdens ledere og finanssektoren har en sidste chance, mit råd til magt eliten er brug den, for det at det, at leve over evne, i sagens natur, er en tids afgrænset foreteelse, men at tale om vækst og velfærd, runger ærligtalt hult, hvis vi tager udgangspunkt i alle vil overleve, befolkningstal der stiger, alle skal have bil i Kina og Indien mm. og dommedagsprofeter bliver aldrig min kop te, men artiklerne og kommentarerne, må tage en ny drejning, før en realistisk diskusion af fremtiden kan behandles sagligt sorry.

God Weekend.

Benjamin Bach, randi christiansen og Aleksander Laursen anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Filo Butcher

Der er meget af det du skriver vi er enige i. Jeg er enig med dig i at 'grøn vækst' af i dag er meget anderledes end i 1973 og meget mere lig det miljøforkæmperne vendte sig imod i 1973. I dag er der jo efterhånden ikke længere den store forskel på det der nu kaldes 'grøn omstilling' og det miljøbevægelsen hamrede løs på i 1973. Tror du at det vi i dag ved om atomkraftens negative konsekvenser i nævneværdig grad adskiller sig for det vi forventede i 1973? Tror du at det vi i dag ved om klimaforandringer i nævneværdig grad adskiller sig fra det vi forventede i 1973? Tror du at det vi i dag ved om rydning af regnskov og andre naturområder til produktion af bioenergi i nævneværdig grad adskiller sig fra det vi forventede i 1973? Mener du at miljøbevægelsen af i dag år 2013 er kommet bare tilnærmelsesvis op på det samme erkendelsesniveau af miljøkrisen, dens årsager og mulige løsninger, som vi andre 'ikke miljøforkæmpere' havde opnået allerede i 1973?

Det er en ulykke af dimensioner med nutidens viden, pædagogik og den økologiske udvikling, ikke straks at lade en kemiingeniør og vækstøkonomerne sætte sit og deres lys ind under et fingerbøl, også selv om det resourcemæssigt vil være et spild af dimensioner i forhold til lyset at bruge et fingerbøl.

Niels-Holger Nielsen

Når det går galt på Nordpolen, på Sydpolen og i Polen så polariseres klimaet naturligvis, især det sociale

Munjurul Hannan Khan, representing the world's 47 least affluent countries, said: "They are behaving irrationally and unacceptably. The way they are talking to the most vulnerable countries is not acceptable. Today the poor are suffering from climate change. But tomorrow the rich countries will be. It starts with us but it goes to them."
Recent decisions by the governments of Australia, Japan and Canada to downgrade their efforts over climate change have caused panic among those states most affected by global warming, who fear others will follow as they rearrange their priorities during the downturn.

In the last few days, Japan has announced it will backtrack on its pledge to reduce its emission cuts from 25% to 3.8% by 2020 on the basis that it had to close its nuclear reactors after the 2011 earthquake and tsunami.

Australia, which is not sending a minister to this weekend's talks, signalled it may weaken its targets and is repealing domestic carbon laws following the election of a conservative government.

Canada has pulled out of the Kyoto accord, which committed major industrial economies to reducing their annual CO2 emissions to below 1990 levels.

China's lead negotiator at the Warsaw talks, Su Wei, said: "I do not have any words to describe my dismay at Japan's decision." He criticised Europe for showing a lack of ambition to cut emissions further, adding: "They talk about ratcheting up ambition, but rather they would have to ratchet up to ambition from zero ambition."

http://www.theguardian.com/environment/2013/nov/16/climate-change-pledge...

Peer Bentzen, arne poulsen, randi christiansen, Filo Butcher og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

En triviel dagsmelding fra det store sorteperspil

http://www.pbs.org/newshour/bb/world/july-dec13/newswrap_11-15.html

Sider