Læsetid: 6 min.

Hvad er Yahya Hassan navnet på?

Modsvar til Frederik Stjernfelt og Jens-Martin Eriksen
Tegning: Ib Kjeldsmark

Tegning: Ib Kjeldsmark

30. november 2013

Under overskriften »Er Yahya Hassan et patetisk fjols?« gik Frederik Stjernfelt og Jens-Martin Eriksen for en uges tid siden i kødet på de kulturradikale, der er trætte af at høre på Lars Hedegaard, men ikke kan få nok af Yahya Hassan. Det er ikke første gang, at Stjernfelt og Eriksen er ude i et sådant ærinde, eksempelvis udgav de tidligere på året bogen De anstændige, hvor de skældte Klaus Rifbjerg, Suzanne Brøgger og beslægtede ånder ud for at være en slags hyklere, der ikke gider høre på det, de i forvejen har besluttet sig for, ikke er god tone. Mod denne falske anstændighed slår Stjernfelt og Eriksen i deres indlæg til lyd for en konsekvent efterfølgelse af ytringsfrihedens princip: Enten må alt siges, og så har vi ytringsfrihed, eller også har vi ikke.

Spørgsmålet er dog, om ikke Stjernfelt og Eriksen snart indser, at hele deres projekt er spundet op på en forståelse af ytringsfriheden, der er temmelig endimensionel?

Udsigelsesposition

Det er i virkeligheden mærkværdigt, at en professor i semiotik som Stjernfelt ikke finder, at distinktionen mellem udsagn og udsigelse har nogen relevans for ytringer. Betyder det virkelig intet, hvad navnet ’Hedegaard’ står for? Hvilken udsigelsesposition, han taler fra, som formand for et Trykkefrihedsselskab, der de seneste par år har øvet sig i at trykke ’frit’ om en helt bestemt minoritet på en helt bestemt måde? Og omvendt hvilken position Hassan taler fra, som en del af denne minoritet, som det hele drejer sig om?

Tag et simpelt eksempel: Hvis nogen råber ’hey, du dér!’ til mig på gaden, så gør det en ret stor forskel, om det er en politibetjent, eller en af mine venner, der råber det. Jeg reagerer med rette på to vidt forskellige måder. På samme måde med Hedegaard og Hassan. Når Hedegaard siger, at onkler rutinemæssigt voldtager deres niecer, er det ikke det samme, som når Hassan ruller sin livshistorie ud mellem øretæver, overfald, røverier, svigt, kamp og veldefineret vrede. Vi reagerer, med rette på to vidt forskellige måder, fordi udsagnene kommer to vidt forskellige steder fra, og i øvrigt vil to forskellige steder hen.

Hedegaards projekt handler om at beskytte sig selv mod en fremmed trussel. Det styrer hans udsagn. I en vis forstand kan man sige, at Hedegaard ikke en gang er i stand til at levere en ordentlig kritik af forholdene omkring indvandring og integration, idet han aldrig kommer længere end til en bombastisk blanding af fakta og fordrejning, som helt åbenlyst bunder i en paranoid forestilling om en truet civilisation. Hassans udsagn kan noget helt andet. De beskriver en situation. De leverer en kritik. En kritik, der til tider kammer over i vrede og bliver for meget. Som ikke kan rummes i en ’stabil’ form som en meningsdanners blog eller debatbog. Og som rammer ham selv. Som han spøgende siger, er han med sin digtsamling gået fra at være underklasseperker til at blive overklasseperker, »men perker er jeg stadig«.

Hedegaards identitet befæstes i hans kamp mod det fremmede. Hassan har ikke nogen anden identitet, end ’perker’-identiteten. »I solen må vi ikke tale arabisk. Derhjemme må vi ikke tale dansk,«  som han siger. Det er denne ikke-identitet, og udforskningen af den i digtsamlingen, som for alvor gør hans udsigelsesposition interessant.

Hedegaard/Hassan

I deres kronik forsøger Stjernfelt og Eriksen at skifte navnet Lars Hedegaard ud med Yahya Hassan i de udtalelser, som ’de anstændige’ kom med, mens sagen mod Hedegaard rasede. De anstændige må indse, mener Stjernfelt og Eriksen, at Hedegaards og Hassans udsagn er de samme – det er kulturradikalt vrøvl at skelne. Det er hyklerisk at bekæmpe den ene og forsvare den anden, mener de.

Lad os foreslå en anden navnebytteleg. Hvad med at kalde digtsamlingen Yahya Hassan for Lars Hedegaard eller Pia Kjærsgaard. Kunne man forestille sig det? Er de ytringer, som Hedegaard og Hassan præsenterer, virkelig så ens, at man blot kan bytte navnet ud? Nej, selvfølgelig ikke. Hedegaard ville slet ikke kunnet have skrevet det, som Hassan har skrevet. Han kunne ikke have skrevet digtet »Barndom« , som er samlingens første, og som begynder med linjerne »Fem børn på række og en far med kølle,« som fortsætter med »flergræderi og en pøl af pis«, og som slutter med, at mor smadrer tallerkner i opgangen, mens tv’et tankeløst transmitterer, »Gazastriben i solskin«. Hvorfor kunne han ikke have skrevet det? Fordi han ikke var der! Og selv hvis han, hypotetisk, havde været der, kunne han ikke have ’registreret’ og præsenteret denne situation på denne måde. Hverken Hedegaard eller Kjærsgaard har formatet til at levere en kritik af hverdagen for en indvandrerdreng, som ærligt og oprigtigt er interesseret i at forstå, hvad denne hverdag består i.

Hinsides paragraffer

Til alt dette vil Stjernfelt og Eriksen muligvis sige, at ytringsfriheden er universel, og at det er en glidebane at begynde at vurdere de positioner, hvorfra den kan benyttes. Racismeparagraffen skal væk, alle må sige, hvad de vil, og vi skal holde op med at høre ’toner’ i debatten eller dømme nogens ytringer ude på forhånd. Fint nok. Kampen for en universel ytringsfrihed (pressefrihed, trykkefrihed osv.) er vigtig. Problemet er bare, at Hedegaard, Stjernfelt, Kjærsgaard og kompagni i årevis har hævdet, at kampen for den universelle ytringsfrihed kun har kunnet kæmpes gennem et forsvar for konkrete, partikulære udtalelser à la Hedegaards. Dette er og har hele tiden været en perverteret udgave, et simulakrum, af begrebet om det ’singulære universelle’ – dvs. at det universelle manifesterer sig i konkrete begivenheder eller personer (Martin Luther King, Murens fald, Nelson Mandela, osv.). Ganske vist manifesterer enhver universel rettighed sig i en faktisk, konkret virkelighed, men spørgsmålet er, hvilken konkret virkeliggørelse, der er værd at forsvare, hvilken, der bringer os nærmere en mere virkeliggjort universalisme. Hvad nu hvis navnet på det singulært universelle lige præcis ikke er ’Lars Hedegaard’, men ’Yahya Hassan’? Hvad nu hvis man, for at være universalist, rent faktisk må vælge side her?

Juristerne må vurdere, om Hassan har forbrudt sig mod racismeparagraffen. Sandsynligvis er de mere semiotikere end Stjernfelt og tager udsigelsespositionen med i ligningen. Imens kan vi andre forsøge at stable en offentlig debat på benene, der tager det alvorligt, at denne stemme siger noget, som ikke er blevet sagt før. Hvis vi ikke kan høre, at Hassan siger noget, der er nyt, må man stille sig det spørgsmål, om vi overhovedet har en velfungerende offentlig debat.

Historiens dom

Historien vil dømme Stjernfelt og Eriksen hårdt. De spilder deres tid på sofisterier, mens en historisk mulighed udspiller sig for øjnene af dem. Hvis vi virkelig mener, at der er kritik, som kan og bør fremføres mod vores muslimske medborgere, og mod de voldsmænd, som truer ytringsfriheden, så er det nu, der er en gylden mulighed. Yahya Hassan er den udsigelsesposition, der med sine modige, kritiske og selvudleverende beskrivelser og italesættelser giver os en mulighed for at komme et stykke længere i den proces, der hedder oplyst og fredelig sameksistens. Hassan kunne være det punkt, hvor både islamkritiske og danskerkritiske kunne mødes i en fælles samtale om et nyt fælles samfund.

Med andre ord: Man kan forsøge at læse og forstå den begivenhed, der hedder Yahya Hassan, eller man kan affærdige den med et historieløst forsvar for den universelle ytringsfrihed uden at forholde sig til de bagvedliggende to årtiers tradition for en nationalistisk ydmygelseskultur over for en religiøs og kulturel minoritet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • uffe hellum
  • Jakob Silberbrandt
  • Carsten Søndergaard
  • Tino Rozzo
  • Allan Ⓐ Anarchos
  • lars abildgaard
  • Malan Helge
  • Niels Mosbak
  • Lise Lotte Rahbek
  • Ole Falstoft
  • Rasmus Knus
  • Ingrid Uma
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Grethe Preisler
Pia Qu, uffe hellum, Jakob Silberbrandt, Carsten Søndergaard, Tino Rozzo, Allan Ⓐ Anarchos, lars abildgaard, Malan Helge, Niels Mosbak, Lise Lotte Rahbek, Ole Falstoft, Rasmus Knus, Ingrid Uma, Jens Thaarup Nyberg og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hedegaard beskæftiger sig med islam.
Hassan med muslimer.
De er som personer begge valide som det de er.
Og det var ... og er ... to forskellige emner.
Og hvor mange gange skal det mon siges,
medens debatten hygger sig med sine forvirringer.
Ja det er synd for muslimer så det er tydeligt ....
Og hvad er så synd for muslimer ?
OK .. det kan være der er en slags sammenhæng mellem islam og muslimer.
Men ikke nok til skæren over een kam .

Kurt Lindy Hansen

Det er for vildt. Hvem kan bestride, at vi har ytringsfrihed? Nu må vi se at komme videre.

Carsten Søndergaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

En 18-årig knægt har blandt så meget andet fået bank af en dum far, skriver han i en digtsamling. Vi springer lige over, at han selv kalder fortællingen for digt, og dermed lægger afstand til virkeligheden i den. Men kæden hopper af, når højrefløjserne ser ud til at heppe så voldsomt, fordi de så kan skamride den unge mands ord som sandheden om alle indvandrerbørns liv i Danmark.

Vi kan så kikke lidt i statistikkerne, der som sædvanligt ikke giver noget entydigt billede. Meget tyder dog på, at fattige børn får flere tæv - men det kan også være fordi det er sværere at høre skrigene fra en strandvejsvilla, end i en tæt befolket opgang. Holdningen generelt i Danmark er, at omkring 13 procent af os alle synes det er i orden at tæve vore børn som opdragelse.

Indvandrere ligger med kun 7 procent tævelystne næsten nede på det halve af det almindelige gennemsnit. Når digtsamlingen vinder så stor genklang på højrefløjen, kan det skyldes stor genkendelighed med oplevelsen af at farmand giver tæv - for Dansk Folkepartis vælgere topper med 42 procent, der går ind for vold mod børn.

Jeg har svært ved at se nyheden i at der er rådne familier i Danmark. Blandt indvandrere er der vel en solid del bavianer, lissom der er i resten af landet. Tjatja - artiklen herover har flot fat i, at knægten naturligvis har solidt mere "ret" til at råbe grimme ord efter sin egen kulturelle baggrund, end alle vi udenforstående har.

Og det er da fint, at han gennem sine digte skriver sig ud af sin åbenbart ulykkelige baggrund. Men at andre derefter nærmest klassificerer digtene som et sandfærdigt generationsportræt, er da et fint eksempel på den ordvold, som tommetykke generaliseringer bruges til.

Jens Thaarup Nyberg, Max Hansen, christel gruner-olesen, yasmin hussain, Hanne Ribens, Laurids Hedaa, Lars-Bo Abdullah Jensen, David Zennaro, John Liebach, Anders Reinholdt, lars abildgaard, Niels Mosbak, Helge Rasmussen, Poul Eriksen, Carsten Søndergaard, Rasmus Knus, arne poulsen, Lise Lotte Rahbek og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Der er meget stor forskel imellem tanken, at Yahya Hassan har skrevet om sin personlige sandhed og verden, eller om det skal forestille at være en universel sandhed for alle de mennesker, der lever i hans eller et lignende miljø.

Problematisk bliver det, når forfatteren selv insisterer på, at det skrevne er mere universel end blot personligt, og når han således selv skærer en hel befolkningsgruppe over en kam og bidrager til virkelig uheldige tendenser i den offentlige bedømmelse af den berørte gruppe.

Lad digtene tale for sig selv. Se problemer, hvor de er (nemlig i fattige miljøer med manglende uddannelse) og lad os se, hvordan vi kan gribe dem an. Helst i fællesskab.

Tom Paamand

En 18-årig knægt har blandt så meget andet fået bank af en dum far, skriver han i en digtsamling. Vi springer lige over, at han selv kalder fortællingen for digt, og dermed lægger afstand til virkeligheden i den. Men kæden hopper af, når højrefløjserne ser ud til at heppe så voldsomt, fordi de så kan skamride den unge mands ord som sandheden om alle indvandrerbørns liv i Danmark.

Problemet er jo lidt mere end det. Venstrefløjserne synes helst at ville lukke øjnene for det allerstørste problem her - nemlig at Yahan Hassan ved blot at udgive sin digtsamling og ville stille op til diskussion ikke blot er blevet truet, men truet i en grad der har gjort det aktuelt at kigge på PET beskyttelse af ham. Der er altså ikke blot tale om et almindeligt socialt problem, men om et kig ind i en dybt problematisk subkultur - eller værre, mere udbredt miljø - som mere end noget andet afslører den danske integrationspolitiks fallit.

Hugo Pieterse, Flemming Scheel Andersen, Jakob Silberbrandt og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar

Krogh formår som altid at udstille det skingre i sin egen retorik. En bette digter får trusler - og hermed er hele den danske integrationspolitiks fallit afsløret. Den vestlige verden står for fald, russerne angriber snart og juleanden er udsolgt...

At en politiker, tilfældigvis af kulørt herkomst, modtog dødstrusler fra en udtrykkelig Dansker under valgkampen, medførte ikke samme perlerække af forsider og PET-beskyttelse. I Århus blev ruderne på et lokalt partikontor igen smadret, hvor folk måtte dukke sig for flyvende glasskår. Diverse højrefanatikere er tidligere blevet dømt, men det har ikke stoppet angrebene.

Sådanne episoder fra den sidste måneds tid passer ikke lisså godt i tidens store fortælling, hvor PET hidtil udelukkende har valgt at mandsopdække mod overfald fra "fremmed" side. Danmark har en rigtig grim debatkultur, og en endnu værre tradition for trusler og stenkast. Og PET har valgt side, som det tydeligt fremgår af hvem de overvåger, og hvem de beskytter.

Men jo, det er for dumt at en ung digter får forvirrede trusler fra en 15-årig knægt via Facebook. Men hvis dette skal tages så alvorligt, at det kører live på samtlige mulige medier, er der en del andet vi fortsat mangler at høre om. Og tage alvorligt, og få stopppet. At også et par voksne deltager i den slags mobning, skal politiet tage alvorligt. Men der er tydeligvis forskellige målestokke i brug.

Jens Thaarup Nyberg, uffe hellum, christel gruner-olesen, yasmin hussain, Hanne Ribens, Laurids Hedaa, John Liebach, Anders Reinholdt, lars abildgaard, Poul Eriksen, Carsten Søndergaard, Rasmus Knus, arne poulsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Med andre ord: Man kan forsøge at læse og forstå den begivenhed, der hedder Yahya Hassan, eller man kan affærdige den med et historieløst forsvar for den universelle ytringsfrihed uden at forholde sig til de bagvedliggende to årtiers tradition for en nationalistisk ydmygelseskultur over for en religiøs og kulturel minoritet.
af 'Center for Vild Analyse' (Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning)

Udmydelseskultur?
Milde himmel?

Satire og kritik er en del af dansk demokrati og kultur!

Udmydelseskultur?
Milde himmel?

Satire og kritik er en del af dansk demokrati og kultur!
Udmydelseskultur?
Milde himmel?

Satire og kritik er en del af dansk demokrati og kultur!

Tom Paamand

Krogh formår som altid at udstille det skingre i sin egen retorik. En bette digter får trusler - og hermed er hele den danske integrationspolitiks fallit afsløret. Den vestlige verden står for fald, russerne angriber snart og juleanden er udsolgt...

Jeg priser mig skam lykkelig for at det ikke er dig der skal sikre ytringsfriheden herhjemme. Ville du være lige så blaseret hvis f.eks. højreradikale på tilsvarende vis systematisk hindrede dig i at udtale dig? Eller blot i en grad at det fordrede politibeskyttelse af dig?

At en politiker, tilfældigvis af kulørt herkomst, modtog dødstrusler fra en udtrykkelig Dansker under valgkampen, medførte ikke samme perlerække af forsider og PET-beskyttelse.

Bunker af kommunalpolitikere får trusler fra loonies:
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/06/11/185940.htm

Det der er forskellen her er at truslerne mod YH har et omfang og en art at han ikke blot blev frarådet at holde et åbent møde om sin bog, men at man - i modsætning til stort set alle andre tilfælde - har vurderet det så alvorligt at han skulle have egentlig beskyttelse.

I Århus blev ruderne på et lokalt partikontor igen smadret, hvor folk måtte dukke sig for flyvende glasskår. Diverse højrefanatikere er tidligere blevet dømt, men det har ikke stoppet angrebene.

Den yderste højre- og venstrefløj er skam lige gode om den slags udemokratisk svineri.

http://modkraft.dk/blog/erik-storrud/valgplakater-og-h-rv-rk
http://modkraft.dk/blogindl%C3%A6g/fuck-julen

og kan vel aldrig være et argument for at bagatellisere truslerne mod YH?

Sådanne episoder fra den sidste måneds tid passer ikke lisså godt i tidens store fortælling, hvor PET hidtil udelukkende har valgt at mandsopdække mod overfald fra "fremmed" side. Danmark har en rigtig grim debatkultur, og en endnu værre tradition for trusler og stenkast. Og PET har valgt side, som det tydeligt fremgår af hvem de overvåger, og hvem de beskytter.

Så du tror ikke der en ganske alvorlig trussel mod YH:

http://www.fyens.dk/article/2407969:Indland-Fyn--Yahya-Hassan-overfaldet...

http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Boeger/2013/11/08/

Hvor du dog dybt, dybt naiv...

Men jo, det er for dumt at en ung digter får forvirrede trusler fra en 15-årig knægt via Facebook. Men hvis dette skal tages så alvorligt, at det kører live på samtlige mulige medier, er der en del andet vi fortsat mangler at høre om. Og tage alvorligt, og få stopppet. At også et par voksne deltager i den slags mobning, skal politiet tage alvorligt. Men der er tydeligvis forskellige målestokke i brug.

Også set i lyset af ovenstående?

Aktuelt er der ingen eksempler på, at nogen som helst systematisk er blevet forhindret i at udtale sig, heller ikke Hassan. Men han har fået grimme trusler hvilket er svinsk, ikke mindst mod en så ung fyr.

Der er sgutte møj relativisering i at gøre opmærksom på, at vores land desværre flyder over med trusler af denne art. En del af forskellen er ikke så meget omfanget af truslen, men vores vurdering af samme. PET ville ikke få lov til at styre mine aktiviteter, heller ikke under påskud af at ville beskytte mig. Det skal jeg nok selv sørge for.

I mine politiske aktiviteter er valget som regel klart, at den slags ikke meldes offentligt ud, da sager om vold og trusler i medierne helt vil overskygge det budskab, vi står med. Det kunne give forsider, men forsiderne ville handle om noget, der er sagen helt uvedkommende og bare lugter grimt. I grovere tilfælde informeres politiet diskret, for idioterne skal ikke have spalteplads ud af volden.

I en konkret sag kunne jeg stort set have fået en kendt sportsklub lukket, da ledende elementer fra den mødte frem med sten og kæppe - og jeg tog fine billeder af deres angreb. I nutids lys ville det da være fint at have dette og meget tilsvarende med i politiets statistikker, for at vise mangfoldigheden i den danske politiske råhed.

Desværre tager politiet som hovedregel ikke den slags alvorligt, og det kan være svært blot at få registreret en anmeldelse. Heller ikke selv om der i et andet tilfælde konkret var bombetrusler fra folk, der havde adgang til sprængstof. Et tilfælde blev dog efter god brug af pressen efterforsket, men ikke korrekt registreret som hadforbrydelse.

Så i mine cirkler skyldes fraværet af registrerede trusler en blanding af bevidst tilbageholdenhed, og en træthed over politiets manglende reaktion, når de grovere tilfælde forsøges anmeldt. Jeg vil da overveje at føre bedre optegnelser over utøjet - men de får mig da ikke til at holde kæft. Og Hassan heller ikke.

uffe hellum, christel gruner-olesen, yasmin hussain, John Liebach, Lise Lotte Rahbek, Poul Eriksen, Jens Høybye og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Carsten Søndergaard

Thomas Krogh, du blander ytringsfrihed og kriminalitet sammen i en underlig smagløs suppe. Ytringsfriheden er ikke til for at beskytte borgere mod andre borgere, men for at beskytte borgere mod myndigheder.

Trusler, overgreb og kriminelle handlinger mellem borgere er en sag for politiet, ikke for ytringsfriheden. Politiopbuddet ved Hassans optræden i Vollsmose er ikke meget anderledes end politiopbuddet ved en fodboldkamp mellem Brøndby og FCK.

Du kan selvfølgelig hævde, at en sådan fodboldkamp også er "et kig ind i en dybt problematisk subkultur" - men vil du også derefter drage den følgeslutning, at det "mere end noget andet afslører den danske integrationspolitiks fallit"?

Steffen Gliese, John Liebach, Poul Eriksen og Jens Høybye anbefalede denne kommentar

Carsten Søndergaard

Det er ikke engang sikkert han Thomas) har opdaget, at Hassan er meldt jfr. Straffelovens kapitel 27, Freds- og ærekrænkelser, og at Hassan jo rent faktiskt bare har ytret sig frit, fordi han netop har ytringsfrihed.

Om Hassan så er fremkommet med æresfornærmende udtalelser, er så en anden sag, som jeg så forøvrigt mener bliver svær at løfte bevisbyrden for, især fordi der ikke er nogen der er navngivet i Hassans udtalelser.

Hvorfor ikke bare snakke roligt om Hassans oplysende budskab - oplevelser følt på egen krop - i stedet for at indblande religion og ytringsfrihed ind i det, der er et social, integrations- og generationsproblem.
Men professorer og andet vildt analyserende godtfolk skal selvfølgelig bruge tiden til noget. Holberg ville bruge sagen til en ætsende komedie.

Carsten Søndergaard

Thomas Krogh, du blander ytringsfrihed og kriminalitet sammen i en underlig smagløs suppe. Ytringsfriheden er ikke til for at beskytte borgere mod andre borgere, men for at beskytte borgere mod myndigheder.

Ytringsfriheden er skam til for at beskytte borgere mod begge dele. Hvorfor skulle det ikke være det? Det er korrekt at en hjørnested i ytringsfriheden er princippet om at Staten ikke griber ind overfor indviddet, men myndighederne skal skam også sikre et individs ret til ytringer, når denne er truet af andre borgere. Det er et almindeligt princip i menneskerettighederne.

Trusler, overgreb og kriminelle handlinger mellem borgere er en sag for politiet, ikke for ytringsfriheden. Politiopbuddet ved Hassans optræden i Vollsmose er ikke meget anderledes end politiopbuddet ved en fodboldkamp mellem Brøndby og FCK.

Hvilket - omfanget af en normal BIF-FCK indsats in mente - jo også viser hvor vanvittige truslerne mod en 18-årig digter er.

Du kan selvfølgelig hævde, at en sådan fodboldkamp også er "et kig ind i en dybt problematisk subkultur" - men vil du også derefter drage den følgeslutning, at det "mere end noget andet afslører den danske integrationspolitiks fallit"?

Hooligangkulturen i fodbold er en syg subkultur. Og nej, den har næppe noget med dansk integrationspolitik at gøre. Men du er vel ikke i tvivl om fra hvilke kulturer truslerne og overfald mod YH kommer fra?

Hugo Pieterse og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Han har en far der har behandlet ham elendigt. Faren virker til at være en ubehagelig person. Derfra og så til at det handler om "integration" er det rene anus horribles.

Hvis en dansk mand skyder sin familie er der tale om en familietragedie men hvis en mand af udenlandsk herkomst krummer så meget som et hår på hovedet af sine børn eller hustru er der tale om æresdrab/integrationsproblemer/islamisering osv. Kan ingen se hvor dybt vi er sunket ned og hvorledes man er holdt op med at være objektiv som embedsmænd, journalister og politikere. Hvor bedste styrke som modernet samfund er ved at forsvinde i panik og frygt.

Hvor lang tid går der før de danske embedsmænd, journalister og politikere forlader deres angstpsykoser og begynder at tage de objektive briller på igen så man kan kigge på den enkelte medborgere og sag frem for at smide alt og alle ned i tåbelige kasser og systemer der er opbygget på frygt og panikhandlinger?

Der er kun et ord der godt nok kan beskrive hvordan der tænkes lige pt. i Danmark omkring de her sociale problematikker(jep det er en social sag og ikke kulturalt eller andet).

T - Å - B - E - L - I - G - T - !

Jens Thaarup Nyberg, christel gruner-olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jonas Nielsen

Han har en far der har behandlet ham elendigt. Faren virker til at være en ubehagelig person. Derfra og så til at det handler om "integration" er det rene anus horribles.

1) Bogen handler skam om meget mere end det. Den tager nemlig fat om et emne mange - ihverfald på venstrefløjen - systematisk har lukket øjnene for i deres forsimplede social-økonomiske forklaringsmodeller. Nemlig det kulturelle aspekt og det individuelle ansvar. I indvandrermiljøerne.

2) Hvis man efter at have læst bogen skulle være i tvivl hvorvidt det berører et betændt emne skal man bare se på reaktionerne. Hvem er det - og fra hvilke miljøer kommer de - der reagerer så vanvittigt?

Hvis en dansk mand skyder sin familie er der tale om en familietragedie men hvis en mand af udenlandsk herkomst krummer så meget som et hår på hovedet af sine børn eller hustru er der tale om æresdrab/integrationsproblemer/islamisering osv. Kan ingen se hvor dybt vi er sunket ned og hvorledes man er holdt op med at være objektiv som embedsmænd, journalister og politikere. Hvor bedste styrke som modernet samfund er ved at forsvinde i panik og frygt.

Jamen problemet er jo *præcis* det YH afslører - og reaktionerne underbygger. En uvillighed i store dele af det politiske parnas - samt i indvandrermiljøerne selv - for at tage fat hvor der gør ondt. Fordi man ikke kan sige det højt der står klart for enhver.

Hvor lang tid går der før de danske embedsmænd, journalister og politikere forlader deres angstpsykoser og begynder at tage de objektive briller på igen så man kan kigge på den enkelte medborgere og sag frem for at smide alt og alle ned i tåbelige kasser og systemer der er opbygget på frygt og panikhandlinger?

Det vil nok ske den dag vi også får smidt den politiske korrekthed overbord. Og det tror jeg bliver en lang sej march. Jeg oplevede det på tæt hold i forbindelse med Nordgårdsskolen i Gellerup. Når man sammenholdt de politiske korrekte bortforklaringer, med de realiteter der endte med at få samtlige - ja, *samtlige* - etniske danske forældre til at trække ungerne ud, og især venstrefløjens uvillighed til at se virkeligheden i øjnene, der røg min tro på løsninger på overskuelig sigt.

Der er kun et ord der godt nok kan beskrive hvordan der tænkes lige pt. i Danmark omkring de her sociale problematikker(jep det er en social sag og ikke kulturalt eller andet).
T - Å - B - E - L - I - G - T - !

De eneste der nyder godt af den opfattelse er Dansk Folkeparti. Ingen andre.

Jonas : " Han har en far der har behandlet ham elendigt. Faren virker til at være en ubehagelig person. Derfra og så til at det handler om "integration" er det rene anus horribles."
Du har ganske ret, hvis det bare var noget om en ubehagelig far.

Hassan peger på meget andet, som bygger på faktiske tilstande. Jeg vil ikke gå i detaljer, men blot fremføre, at Hassan gør mere for integrationen (Social- bolig- generations- og kultur forhold) end det samlede folketing har præsteret til dato.

Når man for fredens skyld blander sig i et slagsmål, risikerer man selv at få tæsk.
Det gør Hassan og han ved det godt.

Hugo Pieterse, Flemming Scheel Andersen og Thomas Krogh anbefalede denne kommentar
Lars-Bo Abdullah Jensen

En tanke, hvis et af tønderbørnene skrev en digtsamling, for at få afløb for sin ødelagte barndom, ville vi så mene at det er et indspark i debatten om de sociale og kulturelle problemer der er i tønder?

Abdullah Jensen

En tanke, hvis et af tønderbørnene skrev en digtsamling, for at få afløb for sin ødelagte barndom, ville vi så mene at det er et indspark i debatten om de sociale og kulturelle problemer der er i tønder?

Hvis han blev forsøgt truet til tavshed, slået ned og iøvrigt måtte have beskyttelse for andre Tønder-borgere, så ville det jo indikere at der var noget ualmindeligt betændt i Tønder....

Nils Brakchi og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Jeg har lige set klippet med Yahya Hassan i DebattenDR2 fra i går og jeg må sige at den kun 18åriges klarsyn, ståen fast på egen ret til at udtrykke sig, og vilje,imponerer.
Dejligt var det dog også at se hans unge kvindelige modstander give ham modstand.
Stor respekt fra min side til dem begge.
Om Hassans digte er stor kunst vil fremtiden fortælle, men hans provokation og mod er ikke til at sige imod. Jeg håber at han får det ønskede resultat ud af sine anstrengelser.

Niels Christensen

Når Center For Vild skriver "bagvedliggende to årtiers tradition for en nationalistisk ydmygelseskultur over for en religiøs og kulturel minoritet."
Så er I hjælpeløst på vildspor og håbløst usaglige.

1) Der har jo aldrig været tale om en monolitisk 'ydmygelseskultur' tvært om har langt de fleste af medierne var meget tilbageholdende, ja positive overfor muslimer.
Et lille bitte eksempel. Dansk TV har ikke vist Tom Hollands TV dokumentar om Islams fødsel, på trods af en danskfødt forsker er en af hovedpersonerne i den. Hvorfor ?

2) Hvad I mener med en 'kulturel og religiøs' minoritet må Guderne vide. Der er tale om en række forskellige kulturer ( og vel og mærke ikke oprindelige, men mix kulturer, hvoraf mange iøvrigt dårligt kan udstå hinanden). Der er da slet ikke tale om en' religion, tværtom er der tale om et mylder af religiøse og politiske holdninger, der slet ikke kan udstå hinanden. I accepterer uden (selv) kritik ideen om en dominerende mena sunni kultur forståelse. De sidste års udvikling i den arabiske verden har vist den er et falsum.

ellen nielsen, Morten Pedersen, Thomas Krogh og Hugo Pieterse anbefalede denne kommentar
Andreas Trägårdh

Det er kun vigtigt at høre det som folk vil gå i døden for at udtale sig om, resten er bare irrelevant sladder. Der er ingen ytringsfrihed.

– Jøder og hedninge ’raus! (Det er kristelig tolerance!)
– Kristne og hedninge, føj! (Hør det jødiske skæg!)
– Sæt de kristne på spid! og kast alle jøder i ilden!
synger et tyrkisk barn, som det nu engang har lært.
Hvem er klogest? Vælg selv. Men hvis disse narre har hjemme,
guddom, i dit palads, går jeg ikke derind.

JW Goethe, af Venetianske Epigrammer, 1795 (tysk), 2012 (dansk)

Ang. Tønder sagen.

http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2173802/nadjas-historie---stemm...

Og læg venligst mærke til at Nadja blev truet og slået og langt værre ting - af sin far!
Og jeg vil vove den påstand (selvom man skal være påpasselig med det) at Nadja har haft en langt, langt værre barndom end Hassan Y. (og igen - uden at det kan sammenlignes).

Men læg også mærke til at ingen har beskyldt de her mennesker som bor i Tønder for at være kristne, eller at alle kristne mennesker er sådan som de her mennesker i Tønder er. Fordi vi godt ved at det jo ikke er sådan. Og når de eneste billeder vi får af muslimer - eller andre - handler om at de ikke er som os mv. ja så¨kan vi risikere at vi selv begynder at tro på ordene vore. om muslimer...om handicappede mv.