Lise
53, Fyn
Min, når jeg selv skal sige det, rimeligt kvikke og velbegavede førstefødte, sagde forleden, at hun efter nytår på universitetet skal have et kursus med sit »værste fag«, filosofi. Når jeg spørger hende, hvorfor i al verden det dog er det værste, så svarer hun diffust noget med, at det er ’svært’ og ’abstrakt’.
Det er noget vrøvl, synes jeg. hendes hjerne har ingen problemer med overblik, abstraktion eller noget, der er ’svært’.
Men hun skal åbenbart have knækket en eller anden kode. Hun interesserer for spredte emner som psykologi, moral og politik, men er begrebsmæssigt måske ikke så stærk, men det er vel for fanden derfor hun studerer.
Har I et bud på en bog eller to, som kan give hende troen på, at filosofien også kan være en fest. Jeg har ikke selv en akademisk baggrund, så jeg kan ikke rigtigt hjælpe med meget andet end begejstring.
Svar I:
For et par år siden fortalte min mor mig om en lignende bekymring, hun og min far havde haft, dengang jeg var hjemmeboende gymnasieelev, der stort set ikke læste andet end Anders And-blade. Jo, jeg tyggede mig igennem lektierne, jeg læste pligtskyldigt ’Barndommens gade’ i dansk og ’The Snows of Kilimanjaro’ i engelsk, og det sagde mig ikke en dyt. Så snart jeg havde fri, vendte jeg med fryd tilbage til ’Lille Hiawatha’ og ’Guld-Iver Flintesten’. Mine folkeskolelærerforældre diskuterede, om de skulle lade stå til, eller om de var forpligtede til at fodre deres søn med anderledes substantiel litteratur.
De lod stå til. Jeg ved ikke, om jeg ville gøre det samme, hvis jeg stod i den situation. Men jeg ved, at jeg for ikke så lang tid siden havde besøg i min lejlighed af en ung kvinde, som jeg gerne ville imponere. På et tidspunkt stod hun foran bogreolen og scannede indholdet. Hylderne i øjenhøjde var fyldt med bøger af Freud, Foucault, Butler og Bourdieu, og det er ikke ren facade, jeg har sgu læst dem, og de var spændende, så hun kunne bare komme an. Og det gjorde hun, med en bog gravet frem fra nederste hylde, en jubilæumsudgivelse, ’Joakim von And – Her er dit liv’, som hun selv havde og syntes var alt for fed. Vi snakkede om Don Rosas særlige streg og om en historie, hvor Bjørne-banden bryder ind i Onkel Joakims drømme for at få koden til hans pengetank. Det var en god snak.
Anders Haahr Rasmussen
Svar II:
Jeg vil for det første ønske dig til lykke med, at du har en datter, som ikke går for alvor og grunder over ’sikker viden’, ’moralens grundlag’ eller ’differrence’ stavet som ’difference’, og så prøver Derrida at dekonstruere os frem til, at intet er givet. Der er forskæl. »Hov, du stavede det forkert.« »Vel gjorde jeg ej, du kan da høre, at der er et æ til sidst.« »Jamen, det er med e …« »Hvem har bestemt det?« »Jamen, sådan er det bare.« Ær der noget, der bare er?
Jeg kan prøve at lokke med, at filosofi ikke er abstrakt. Det er den ikke. Filosofi handler tværtimod om at kaste sig ud i den enorme abstraktion, vor helt almindelige hverdag er. Det er derfor at turde stille sig hen til et svimlende dyb, det er at spørge til alt det, man tager for givet. Eftersom jeg selv er af typen, der hverken har hang til faldskærms- eller elastikspring, kan jeg godt forstå, at hun ikke tør nærme sig det bombesikre. Hun har fornemmet, at det er farligt.
Men lige med fagfilosofien kan man finde faldskærme. Man skal for det første aldrig vige tilbage for totalt banale introduktioner, jo værre jo bedre. Selv snød jeg ved at læse de sidste sider af filosoffernes værker, men det var så før Wikipedia. Jeg tror, din datter er for gammel til ’Sofies Verden’, men den er stadig ikke så dum. Der er mange, som gribes ind i filosofien, ved at læse Nietzsche. Jeg har såmænd selv oversat ’Politikens store bog om de store filosoffer’, det er et o.k. opslagsværk. På engelsk kan man læse ’The Passion of the Western Mind’ af Richard Tamas, som har den fordel, at den tager lidenskaben med. Og eftersom alle mine filosofiske venner har hver deres idé, tror jeg du får en liste i tråden under denne artikel. Men det vigtigste i filosofi er respektløshed og nysgerrighed, over for alt. Det er ikke abstrakt. Men det er godt nok farligt.
Tine Byrckel
