Nyhed
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Er der et liv efter facebook?

Jeg er som så mange andre afhængige af Facebook. Jeg bruger alt for meget tid på det, chatter med alt for mange folk og føler hele tiden, jeg går glip af spændende ting, når jeg af en eller anden grund ikke har tid til at være på. Jeg har det da også tit sjovt derinde – men i virkeligheden hader jeg hele netværket i sin grundform
Moderne Tider
28. december 2013

De laver hele tiden om i deres settings, tvinger mig til at dele alle mulige ting, jeg ikke gider at dele – og deres nye ide om at gøre alt indhold mere søgbart, så folk kan finde masser af personlige oplysninger nemmere, er grundlæggende syg.

For slet ikke at tale om den samling af personlige data på hele verdens befolkning samlet et sted i et overvågningsperspektiv.

Men livet uden Facebook føles også grundlæggende som et helt uoverskueligt tab af offentlighed og mulighed for at ytre mig og komme i kontakt med mine venner – så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre. Være principiel og skride eller bide irritationen i mig og bevare min ytringsfrihed.

Lotte, Aarhus C

Svar I:

Overvågningen stopper ikke, fordi du trækker stikket til Facebook. Mobiltelefonen sladrer om din færden, og din indbakke kan tappes når som helst. Der findes ingen effektive sølvpapirshatte i det moderne Danmark.

Men almindelig snagen kan begrænses med lidt Facebook-hygiejne. Jeg har f.eks. en regel om ikke at lægge informationer om min søn på nettet. For selv om den der video, hvor han opdager sin tissemand er vildt sjov og sød og helt uskyldig, griner han næppe helhjertet med, når pigerne fra gymnasieklassen finder den om 15 års tid.

Jeg er også blevet mere omhyggelig, når jeg poster ting om mig selv. For nylig, da jeg ville dele en artikel, kom jeg i stedet til at poste et link til en hjemmeside, der sælger handsker med svømmehud. Sådan fandt min lillebror ud af, hvad han skal have i julegave. Skaden var til at overse, men tænk, hvilke andre link man kunne være kommet til at lægge – ’xxx-orgie’, ’beregn din terminsdato’, ’sådan behandler du hæmorider’ – Det værste ved Facebook er alt det, man kommer til at afsløre, fordi man er et sjuskehoved. Store og små spioner lever af sjusk.

Susan Knorrenborg

Svar II:

Mange af os har i løbet af 2013 prøvet kræfter med det mest ultimative og mest ynkelige frigørelsesprojekt for det moderne, vestlige menneske: at deaktivere sin facebookprofil. Jeg gjorde det i foråret. I en måned. Egentlig ikke af politiske eller idealistiske årsager, men for at vise over for mig selv, at jeg kunne. Jeg fortalte vigtigt mine omgivelser, at det var et slags ’eksperiment’.

Problemet var, at ingen rigtig opdagede det. Samtidig fandt jeg ud af, at jeg – som enhver anden rutineret junkie – bare fandt et erstatningsmisbrug. Twitter, Instagram, information.dk. Den eneste gang, omgivelserne reelt bemærkede noget, var, da Søren skulle invitere sine venner til en fest, og han ikke kunne finde mig på Facebook. Det var rørende.

Resten af tiden var tragisk. For ligesom hvis jeg ikke havde spist i kantinen i en måned, gik jeg glip af en masse sjove, kloge og ligegyldige ting. Ting, der i øjeblikket virkede vigtige, men som siden blev glemt. De fleste komplet ubrugelige, men alligevel rare at få med.

Så nu er jeg tilbage for fuld udblæsning, og det synes jeg også, du burde være.

Rasmus Elmelund

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Og så er der os, der aldrig har været der, men er nøjedes med information.dk. Det kan jeg anbefale (eks)facebook-afhængige, der er bange for en fremtid med vigende opmærksomhed.

Skriv jævnligt/af og til en kommentar på information.dk. Nu og da bliver den anbefalet eller kommenteret af andre. Men det helt store øjeblik opstår, når den bliver slettet af redaktionen. Da ved man, at man er blevet set/opdaget og afsløret.

Brian Pietersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Maj.Britt, nu fanger jeg dig lige her, men du har flere gange påpeget, at net-debatten lider under, at netavisen kun indeholder et begrænset uddrag af hele avisen, resten er forbeholdt abonnenter. Jeg foreslår så, at abonnenterne kommer gratisterne i forkøbet ved at påbegynde en debat om et emne, som kun abonnenterne kan se og kommentere på, så åbnes debatten for alle.

Maj-Britt Kent Hansen

Enig, Michael, men det forslår desværre ikke meget, at jeg forsøger det, hvilket nok skyldes, at ikke så mange deler mine præferencer for diverse tekster fra dagbladet. Du plejer dog at have et vågent øje - og som her - dukke op.

Hvad især ærgrer mig, er forskydningen i tid. Netudgaven er dage bagud ift. papiravisen for visse artiklers vedkommende. Og der rækker min tålmodighed ikke altid. Så er jeg ofte gået videre.

Lene Timmermann

elsker Informations brevkasse pga de to løsninger, der gives af to forskellige personer - originalt i al sin enkelhed.
Jeg er glad for at jeg ikke har fine fornemmelser, så jeg kan nyde brevkasser, tegneserier og .... facebook med de skøre venner og skæve grupper :-)