Intet nytår uden champagnecocktails. Sådan laver du kongen af dem alle

Om champagne ved jeg ikke noget. Eller i hvert fald meget lidt. Når folk – af uransaglige grunde – spørger mig til råds om champagne, så siger jeg altid, at de skal købe den dyreste, for det er min erfaring, at dyr champagne smager bedre end billig champagne. Billig champagne smager, undskyld mit fransk, lidt af bræk.

Og så tilføjer jeg, at hvis han ikke har råd til at købe den dyreste, så skal han hellere købe en god crémant eller cava.

Nu er det jo heldigvis uden for denne klummes jurisdiktion at mene noget kvalificeret om champagne, så jeg freestyler lidt, for i dag skal det handle om at hælde noget i champagne, så det bliver til en cocktail, hvor jeg jo heldigvis er mere på hjemmebane.

Så vil nogen måske mene, at det er skrækkelig synd at hælde noget i dyr champagne, men det kommer sandelig an på, hvad man kommer i den dyre champagne.

Med frugt

Nu kan jeg godt være lidt i tvivl om, hvor mange kvindelige læsere denne klumme har, men det er kun en fjollet fordom, så lad mig forsigtigt sige, at jeg ikke synes det er en god idé at hælde hyldeblomstdrik i champagne.

Jeg har fået det serveret på flere endog gode restauranter, og om hyldeblomstdrik mener jeg, at man til nødt kan drikke den en meget varm sommerdag med mange isterninger og ikke så meget hyldeblomstdrik i glasset med vand, men så er vi også ved at være sluppet op for anvendelsesmuligheder.

Jeg har til gengæld en kone, der hver eftersommer fabrikerer hjemmelavet casis, altså solbærlikør af høst fra haven. Og god champagne blandet med et pænt skvæt casis er en vældig fin idé.

Denne cocktail har sågar et navn, nemlig Kir Royale, hvor en almindelig Kir erstatter champagnen med en fransk lidt rå hvidvin fra Bourgogne, oprindelig en Aligoté, men historierne om præsten og borgmester Kir fra Dijon tager vi en anden gang.

Lad os i stedet gå til en anden champagne-frugt-blanding, som jeg med held har drukket ved juletide, om end i Italien, hvor det var varmere; nemlig en Bellini, som er en ’signaturcocktail’ (mad-newspeak for en cocktail, der er opfundet på stedet) på en af mine absolutte yndlingsbarer i hele verden, nemlig Harry’s Bar i Venedig. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at den havde jeg fundet helt alene, men den ære kan tilskrives skumle personer som Hemingway, Rifbjerg, Truman Capote og Orson Welles. Og en million andre irriterende turister. Man skal give sig god tid for at få både stol ved bar eller bord i nedre restaurant, men der er ikke andet at gøre end bare at gå ind og så vente. Da jeg endelig fik plads ved baren, blev jeg ganske enkelt siddende, til der også blev et bord ledigt. Det blev fantastiske 6-7 timer med Bellinis, men også perfekte Whisky Sours, Manhattans og Dry Martinis. Og ved bordet ’signaturretten’ Carpaccio og andre gode ting. Lidt usammenhængende blev man måske, men vi var jo på ferie.

Til en ægte Bellini skal man bruge de flade, hvide såkaldte ’tallerkenferskner’, ’UFO-ferskner’, paraguayos eller pan tao, alt afhængig af, hvor man køber dem, og da de ikke er til at købe i Danmark lige nu, så vil jeg anbefale, at man tager et fly til Venedig med det samme og sætter sig ind på Harry’s.

Med cognac

Der kan laves adskillige gode cocktails med champagne, og ingen af dem tager skade af, at det er en god champagne, man bruger, men selvfølgelig kan de alle laves med billigere mousserende vine.

Man kan lave Black Velvet (halv stout, halv champagne), Buck’s Fizz (1 del friskpresset appelsinsaft, 3 dele champagne med lidt grenadine som pynt) eller Mimosa (1 del champagne, 1 del friskpresset appelsinsaft med et godt skvæt Grand Marnier).

Alle disse skal serveres iskolde i et champagneglas og gerne pyntes med noget på glaskanten f.eks. en kvart skive citrusfrugt.

Men kongen over dem alle kommer her. Det er festligt med champagne nytårsaften. Både til dronningens tale klokken 18 eller ved årsskiftet klokken 24.

Jeg bryder mig personligt ikke om sødt til champagne, så hvis man vil ha’ kransekage, forslår jeg et glas sød mousserende vin, altså en asti af en slags, som er det, vi i 80’erne også kaldte spumante. Eller denne utroligt velsmagende klassiker, som ganske enkelt hedder en: