Læsetid: 4 min.

Kærlighed og kursændring

Eller om hvorfor Medinas mindeord til Nelson Mandela er vor tids lingua franca i reneste form
Eller om hvorfor Medinas mindeord til Nelson Mandela er vor tids lingua franca i reneste form

Ib Kjeldsmark

14. december 2013

I sidste uge efterlod vi læseren med en lille russisk morsomhed, som godt kan tåle lidt mere forklaring. Den handlede om en båd i russisk farvand, der kom sejlende med kurs direkte mod et skær, som besætningen ikke havde bemærket. En mand stod på kajen i den nærliggende havn og prøvede at advare dem: »Povorachivaj! Povorachivaj!« råbte han, mens han svingede armen i en stor bue over hovedet – Drej, drej! Besætningen forstod ikke, hvad han mente. Han råbte igen, men de reagerede stadig ikke. Desperat råbte han: »Do you speak english?!« »Yes,« lød nu svaret, hvortil manden svarede: »NU, TOGDA POVORACHIVAJ!’ – Jamen, så drej da!

Historien handler om et kommunikationssammenbrud. Man kunne for eksempel læse den som en lille vittighed om, hvor dårlige russere er til engelsk. Her står en mand med et vigtigt budskab, som han ikke kan formidle, fordi han ikke taler det fornødne sprog ud over simple fraser som do you speak english og yes, yes. Desperat er han henvist til sit povarachivaj. Russisk selvironi.

Men det er bestemt også muligt at læse vittigheden på en anden måde. For er det i virkeligheden ikke på den anden side af den bristede kommunikation, at vi for alvor finder grund til at undre os? Man kunne med rette spørge sejlerne: hvor svært kan det egentlig være? I sejler i farvande, som I ikke selv kender specielt godt, og der står folk på kajen tæt på og råber deres lunger ud og gør alle mulige fagter. Uanset at man ikke forstår den præcise betydning af, hvad der bliver sagt, så bør man i dén situation nok kunne gå ud fra, at det ikke er madopskrifter eller en invitation til te, det drejer sig om. Det desperate do you speak english? var en slags fatisk kommunikation: Manden på kajen ville checke, om der overhovedet var hul igennem, om besætningen kunne kommunikere sprogligt i det hele taget – og da det var bekræftet, gik han logisk nok tilbage til den meddelelse, de burde kunne aflæse, engelsk eller ej.

Lingua franca

Det siges ofte i dag, at engelsk er det nye lingua franca. Vil man begå sig i verden, skal man kunne engelsk. Idet lys kan vores vittighed også betyde: Hvis ikke han kan sige det på engelsk, er det nok ikke særligt vigtigt. Engelsk er også den globaliserede kapitalismes sprog. Er det ikke, som om stort set al politisk virksomhed i dag styres fra broen på skibet i vittigheden. Kursen er givet på forhånd. Fremad! Og ethvert forsøg på at antyde, at man kunne sejle en anden vej, lyder som en gal mand med underlige fagter, der taler russisk. Det er, som om det ikke rigtig giver mening, som om det nærmest ikke kan høres, når forskellige stemmer påpeger, at vi er decideret på røven, hvis ikke vi finder på et alternativ til kapitalismen. Tværtimod reagerer vor tids kaptajner på advarslerne fra kajen om sociale og økologiske katastrofer med krav om mere vækst, flere skattelettelser, lavere lønninger: »Sæt farten op!«

Mandela, Madiba, Medina

Mere end noget andet synes Nelson Mandelas død at symbolisere denne pointe. Hele verden flokkes til Sydafrika i disse dage for at lovprise og besynge den tidligere terrorist – Mandela var som bekendt på USA’s terrorliste indtil 2008. Egentlig var det en fejl, at han ikke var pillet af listen før, for Mandela havde for længst bevæget sig bort fra nogle af de angiveligt radikale tanker om økonomisk omfordeling i Sydafrika, som i første omgang fik ham placeret på listen, og ind imod den økonomiske mainstream.

Eftersom resten af Sydafrika fulgte med, er resultatet, at landet i dag har en enorm underklasse af hovedsageligt sorte mennesker, som næppe kan se den store forskel på det gamle apartheid-regime og det nye Sydafrikas økonomiske apartheid. Når ikke præsidenter flokkes til Sydafrika for at hylde Mandela, gør kirurger det for at øve sig i at reparere skudsår.

Pointen er, at Mandela bevægede sig fra terrorist til en helt for den politiske mainstream, ikke i det øjeblik, at han blev præsident for Sydafrika, men derimod i det øjeblik, han gav op i forhold til de løfter om social retfærdighed, som ANC engang stod for, dvs. da han begyndte at tale et sprog, som man kunne forstå på broen.

Kun kærlighed

Der er blevet talt en del om det hykleri, som mange borgerlige politikere for tiden gør sig skyldige i, når de forsøger at sole sig i lyset af en mand, som de bekæmpede, mens han var i live. Men også de fleste mainstreamfremstillinger af Mandela er i virkeligheden fantastisk kyniske. Med stor sentimentalitet og indfølelse berettes om, hvordan Mandela var som privatperson, eller om hvor hårdt han havde det i fængslet, uden at der nævnes et ord om, at ganske mange i Vesten syntes at det var helt fint, at han sad der i 27 år, eller at hans uforløste arv, som Slavoj Zizek har beskrevet det, først og fremmest er den udeblevne økonomiske retfærdighed, ikke bare i Sydafrika, men globalt. Den Mandela, Vesten bekæmpede, var netop den Mandela, der ikke bare krævede social retfærdighed derhjemme, men også støttede oprørsbevægelser og modstand mod udbytning verden over.

Måske er Medinas selvportræt med en Chanel-taske derfor i virkeligheden den mest ærlige hyldest til Mandela, vi har set. »Vi sender kun kærlighed mod Nelson!!« skrev den perlehalskæde- og pelsklædte sangerinde, mens hun lidt frækt og skævt smilende trykkede på en elevatorknap. Hendes selfie forårsagede en stor ballade. Medina skulle skamme sig, skulle hun. Ikke desto mindre udtrykker billedet ganske præcist, hvad der ligger bag den vestlige verdens hyldest til Mandela: Vi sender kun kærlighed. Ikke andet end kærlighed. Vi sender derimod ingen solidaritet, ingen kursændring, og vi anerkender kun nødvendigheden af forandringer, når andre har risikeret livet for dem og overlevet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu