Baggrund
Læsetid: 9 min.

Kul er et narkotisk stof

Kul var et stort tema under de strandede klimaforhandlinger i Warszawa. Og med god grund. Kul har været den moderne civilisations vigtigste stof i over 200 år. Det har skabt værdier, arbejdspladser, velstand – og afhængighed
Genkomst. For får årtier siden blev kullet dømt ude, men med en klode, der kræver mere og mere energi, og en dyb mistillid til kernekraften, er kullet på vej tilbage. Her det udvinding fra åbne miner i Ruhrdistriktet i det vestlige Tyskland.

Genkomst. For får årtier siden blev kullet dømt ude, men med en klode, der kræver mere og mere energi, og en dyb mistillid til kernekraften, er kullet på vej tilbage. Her det udvinding fra åbne miner i Ruhrdistriktet i det vestlige Tyskland.

Ina Fassbender

Moderne Tider
7. december 2013

Man kunne fornemme det i næseborerne, så snart man forlod U-banen i det gamle Østberlin. Luften var sur, stinkende, giftig. Der lugtede totalitært, humorforladt, beskidt. Det var lugten af østeuropæisk brunkul. Men en lignende lugt havde få år forinden også præget mange byer i Vesten, før de som varmekilde udskiftede kul med elektricitet. London var en af de sidste byer. Selv da 4.000 mennesker omkom af kulos-forgiftning under den store smogkatastrofe i 1952, besluttede londonerne sig ikke for at holde op med at fyre med kul fra den ene dag til den anden. For hvad skulle alternativet have været? I 1952? Nok var røgen fra kulovnene giftig og ildelugtende, men den lugtede også af velstand og udvikling.

Og hvordan skulle de også kunne producere al den elektricitet, som efterhånden tog over fra kulfyringen? På kulkraftværker, selvfølgelig, hvad ellers? Kul og modernitet er to sider af samme sag. Kul og accelereret forandring går hånd i hånd. Uden kul, ingen industri, ingen eksponentiel befolkningstilvækst, ingen dampskibe, lokomotiver eller fabrikker. Uden kullet ville den engelske industrielle revolution have kunnet afblæses efter blot 10 år. For så ville der ikke have været flere træer tilbage på De Britiske Øer.

Planetens forvandling

Det er ikke nogen tilfældighed, at den ældste moderne industri med ganske få undtagelser opstod i nærheden af store kulforekomster: Midlands, det sydlige Wales, Belgien og Nordfrankrig, Ruhr-dalen, Pennsylvania. Snart begyndte man at bruge en mindre mængde af kullet til at producere stål til jernbaneskinner og lokomotiver, og en anden mindre mængde til at fyre op i dampkedler. I løbet af 1800-tallet blev der skabt et netværk af jernbaner og fragtskibsruter, der gjorde det muligt for industrien at spredes over et større område, fordi kullet nu kunne fragtes billigt og effektivt.

Kul har været brugt i flere tusind år. Det findes i mange former af varierende kvalitet. Trækul er den simpleste, antracit den mest komplekse og komprimerede. Der hvor mineralkul var at finde nær overfladen, var det blevet brugt, om end kun i lille målestok, i landbrugssamfundet. Til smedjer brugte man trækul. Det var den enorme optimisme og positive energi, som blev udløst af Oplysningstiden – pludselig var alt muligt for mennesket – som skabte teknologien og gjorde det muligt at grave stadig dybere efter kul og anvende kullet til stadig nye formål. Minegange blev sikret med bjælker, og dampdrevne pumper tømte dem for vand; rudimentære ventilationssystemer blev udviklet, og allerede i det tidlige 1800-tal kunne funklende nye fabrikker i Manchester udnytte kul, som havde befundet sig flere hundrede meter under overfladen.

Nu var vi for alvor i gang med at forandre planeten, og det skulle komme til at gå stærkere og stærkere. Hvor religion i tusindvis af år havde givet mennesker håb og trøst, skulle fortællingen om fremskridt og udvikling nu tage over. Denne fortælling er uløseligt forbundet med øget energiforbrug. I The Science of Culture satte antropologen Leslie White denne sammenhæng på begreb, da han definerede graden af kulturel evolution som den energimængde, et samfund var i stand til uddrage af sine omgivelser.

Det tog homo sapiens 200.000 år at nå den første milliard. Men så blev kullet del af den menneskelige verden, og siden har vi til overmål opfyldt Guds befaling: »Blive frugtbare og talrige, opfyld jorden og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden.« (1. Mos., 1,28). Det tog blot 100 år at blive milliard nummer to, og i løbet af de seneste 100 år har vi mere end tredoblet os. Men hvis det lyder ekstremt, at klodens befolkning har syvdoblet sig på 200 år, må det fremstå direkte obskønt, at energiforbruget i den samme periode er øget med faktor 28. Kurven peger stejlt opefter, og intet tyder indtil videre på, at den er i nærheden af at flade ud. Alene siden 1975 har vi fordoblet energiforbruget. Og der findes en åbenlys sammenhæng imellem de to kurver: Uden kul ville verdens befolkning næppe have ligget på over syv milliarder i dag. Og alle de billige kinesiske varer, som verden nu svømmer over af, ville ganske enkelt ikke være blevet fremstillet.

Komprimeret sollys

Sandheden er nemlig, at kul er en fantastisk energikilde. Det er kompakt og let at laste og fragte. Det er holdbart og fleksibelt, og det tåler både fugt, varme og kulde uden at blive forringet. Kullet øger produktiviteten mange gange, både i industri og landbrug. Det frigør millioner af mennesker fra kropsarbejde og gør det muligt at brødføde endnu flere.

Kul er komprimeret sollys. Det har taget planeten 300 millioner af år at opbygge sit reservoir af denne vidunderlige energikilde, som Sartre kaldte andre levende væseners arv til menneskeheden. Nu brænder vi den så af på nogle få generationer og destabiliserer i processen klodens klima. Det kan ikke fortsætte. Men som med andre former for narkomani, er det meget vanskeligt at bryde ud af den.

Det er ellers ikke så længe siden, at det blev profeteret, at kullets tid var forbi, og at kul i det store og hele ville blive erstattet af andre former for fossilt brændstof. Der er noget om snakken, for så vidt at olie og gas har åbenbare fortrin. Fremfor alt kræver deres produktion og distribution ikke lige så stor arbejdsindsats. Kullet graves op af mænd og fragtes på skinner, mens olie og gas udvindes med pumper og transporteres i rør. Risikoen for strejke bliver mindre på den måde. Havde Saudi-Arabien været rig på kul i stedet for olie, er det ikke sikkert, at landet kunne være fortsat som et af verdens mest totalitære regimer drevet som familien Sauds private ejendom under USA’s beskyttelse. Så ville hundredtusindvis af arabiske proletarer og deres familier have stillet krav. Måske ville de tilmed have opdaget marxismen og dannet fagforeninger, sådan som minearbejdere har gjort andre steder. Som Timothy Mitchell skriver i Carbon Democracy hænger politisk magt ikke bare sammen med evnen til at producere og distribuere energi, men også med evnen til at standse for energistrømmen. Af denne grund er kulminer mere demokratiske end olieplatforme. I minesamfund har folket muligheden for at gribe magten. Men i oliesamfund, fra Nigeria til Turkmenistan, er magten koncentreret og centraliseret.

Venstrefløjen faldt med minerne

Den gamle venstrefløj i Storbritannien drog sit sidste suk under den langvarige minestrejke i 1984-85, da Arthur Scargill måtte give fortabt over for Thatchers autoritære nyliberalisme. Strejken fremskyndede nedlæggelsen af nogle af de ældste kulminer i Yorkshire. Havde det været i dag, ville miljøbevægelsen muligvis have jublet. Men ingen på venstrefløjen triumferede dengang. Tusindvis af job gik tabt og er aldrig siden kommet tilbage. Storbritanniens epoke som globalt førende magt var definitivt forbi. Siden 1800 var energiforbruget i den britiske industri vokset med 50 procent for hvert tiår, primært takket være landets kulminer. Nu var det slut.

Nedlæggelsen af de engelske miner skyldtes ikke, at man nu ville affærdige kullet som et forældet viktoriansk brændstof. De var ganske enkelt ikke rentable længere sammenlignet med andre og nyere miner i andre dele af verden. Bare i løbet af det seneste årti er verdens kulproduktion øget med 40 procent. Polens veto imod EU’s klimamål skyldes, at kul er selve motoren i landets økonomi. De helt store forekomster ligger dog andre steder. Indonesien har kun lige skruet op for dampen, men er allerede verdens største kuleksportør.

Australien er tørt og afsides, men kul har man nok af. Over tre fjerdedele af landets elektricitet produceres af kul, og stadig resterer der rigeligt til, at landet indtil sidste år var verdens største kuleksportør. Jeg skriver disse linjer i Gladstone, en lidet kendt by på Australiens ellers billedskønne østkyst – en westernby af pickuptrucks og kulvogne, barer og drive-through bottleshops, kraner og kraftværker, mandfolk i kedeldragt og mandfolk i slips. Byen har verdens fjerdestørste kulhavn. I det centrale Queensland fører alle skinner til Gladstone, og døgnet rundt fragter tog kul fra det indre af landet og ud til nærmeste containerskib. Herfra skibes kullet videre til Japan, Indien og Kina. Og spørger du eventuelt en informationsmedarbejder i havnen, om det nu også er så godt med alt dette kul, kommer svaret prompte: Kul skaber værdier, arbejdspladser og velstand. Og desuden, tilføjer hun, hvilken ret har vi til at nægte kineserne og inderne deres industrialisering?

Der bygges stadig nye faciliteter for lagring og udskibning af kul fra Gladstone. Ingen forestiller sig, at kulminationspunktet er nået. Et af byens store projekter for tiden er dræning af havnebassinet for at øge kapaciteten for skibsfart ind og ud af byen. 32 tons slam bliver fjernet og dumpet andre steder, ofte i faretruende nærhed af sårbare økosystemer omkring Great Barrier Reef. For fem år siden var vandet stadig glasklart, og fiskere kunne se delfiner nær land. Nu er der ingen fisk i området længere. Vandet er grumset, vandplanterne dør, og bestandene forsvinder.

Når milljøengagerede mennesker advarer om klimaændringer og taler om vore oldebørns menneskerettigheder, er dette bestemt et udtryk for langsigtet tænkning. At kapitalismen derimod er nærsynet og kortsigtet er en velkendt anke. Ofte holder den vel også stik, men ikke, når det gælder verdensmarkedet for basale råvarer. Kulindustrien handler ikke om kortsigtet fortjeneste, men derimod om langsigtet planlægning. De sidste år har kulpriserne været lave, men det hindrer ikke de store selskaber i at udvide deres virksomhed. Minerne antages nemlig at kunne drives i yderligere mindst 60 år, ja i nogle tilfælde i 100 år. Til den tid skal priserne nok gå i vejret igen.

Energi til cappuccinoen

Der har desuden ofte været talt om, at toppen snart er nået: At vi med den nuværende vækst i vores forbrug vil løbe tør for fossilt brændstof inden for få tiår. Men det er stadig sjældnere, at dette argument bliver fremført. Både nye fund og nye metoder har i de seneste år vendt op og ned på tidligere antagelser om, hvor megen fossil energi planeten rummer. I Australien drejer meget sig nu om The Galilee Basin et stykke nord for Gladstone – en gigantisk kulreserve, som magtfulde australske koncerner nu er i gang med at åbne til generelt bifald fra politikerne. En af dem, Clive Palmer, har endog sit helt eget politiske parti med to repræsentanter i lokalparlamentet i Queensland. En af verdens rigeste kvinder, Gina Rinehart, arving til et mineimperium, holder sig også til. Der lugter langt væk af penge. Store penge. Den nyslåede vinder af Sofieprisen, klimaaktivist Bill McKibben, bemærkede under et besøg i Australien for nylig, at hvis kullet i The Galilee bliver udvundet og brugt, kan vi glemme al snak om globale klimamål. Der er kort sagt tale om et ganske stort fund.

Skal vi komme ud af den narkotiske afhængighed, vi som moderne mennesker har til kul og andet lagret sollys, vil det kræve store politiske beslutninger. Det er et absolut – men kræver mod og vilje – at beslutte sig for en sådan saltomortale. Det er også aldeles nødvendigt. Af hensyn til planetens fremtid. Men det er ikke alene så svært, fordi det nemmeste altid bare er business as usual, men også fordi hovedfortællingen om fremskridt og udvikling er så tæt sammenvævet med kullet. Og når jeg taler med arbejderne i Gladstone, som er kommet til byen for at få noget at leve af og for at kunne forsørge familien, oplever jeg det, som om klimaaktivisterne i Sydney og Melbourne lige så godt kunne leve på en anden planet. Og jeg griber mig i at tænke kætterske tanker om, at uden kulminerne i Queensland og uden ingeniørerne, svejserne og havnearbejderne i den beskidte og charmeforladte kulhavn i Gladstone, så ville de velmenende miljøengagerede mennesker i storbyerne ikke kunne have siddet med deres cappuccino og lægge planer for et kulstoffrit samfund. Her findes ingen enkel udvej.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Allan Christensen

Glimrende og ganske informativt indlæg.
Mennesket som en makrobiologisk ukontrolleret kulstofkatalysator i fuld overensstemmelse med biologisk teori.

Niels-Holger Nielsen

'Her findes ingen enkel udvej.'

Nej, det gør der nok ikke. Men hvad der er langt vigtigere at forstå, er at der ikke findes nogen som hels udvej af miseren på denne side af kapitalismen.

Morten Lind, Bob Jensen, Erik Nissen, Janus Agerbo, Niels-Simon Larsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

NH - Du kunne sige på denne side af "civilisationen" og befolkningstilvæksten.
På den anden side lå stenalderen, og efter den middelalderen, med lort og skidt, pest og kolera. Var det det du mente.
Socialisme flytter nogle brikker, ok. Men ikke det grundlæggende verdensproblem.

Peter Ole Kvint

Den store befolknings tilvækst skyldes kunstgødning, og tabuer om sex og prævention. Og skyldes Ikke kul. Sejlskibene fyldte stadigt verdenshavene frem til 1908. Hvor arbejdslønningerne blev så store at det bedre kunne svare sig at sejle med dampskibe.

- Det virkelige narkotikum er profit, og jagten på evigt liv.

lars abildgaard, Janus Agerbo og Helge Rasmussen anbefalede denne kommentar

Niels-Holger, vi skal et trin længere og dybere end blot socialisme, hvis vi vil løse problemet, for selv en radikal nedbrydning af undertrykkende klassestrukturer og omfordeling af ressourcerne/magten vil ikke i sig selv sikre det nødvendige fokus på bæredygtighed.
Første trin hen imod en ændring af kursen må være at få folk hevet ud af den ’ontologiske beskyttelseskokon’, de har spundet sig ind i, så de igen kan få kontakt med virkeligheden og indse, at kursen er katastrofal. Kommet så langt må vi foretage det analysearbejde, der skal vise, at kursen faktisk er mulig at ændre. Her må man givetvis komme frem til, at demokratisk socialisme i en eller anden grad og udformning vil være et af de nødvendige skridt i en omorganisering af samfundene til bæredygtighed.
Ser man på de aktuelt eksisterende magtforhold, må man desværre erkende, at der er temmelig langt til målet. Vi er moralsk forpligtet til at forsøge, før de positive feedbackmekanismer tager over og uafvendeligt igangsætter de processer, der vil ændre jordens klima og gøre det uegnet til højere livsformer.
Spørgsmålet er, om vi kan nå det.

Niels-Simon Larsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Rolf Czeskleba-Dupont

#Olaf Tehrani,
det ser sløjt ud med folks bevidsthed, især nu hvor den grønne omstilling er en reklamespot. Her går vi og tror at kullenes afskaffelse som brændsel på de store kraftværker (og varmeværker) er Danmarks store vinderstykke, men vi spørger ikke hvad gevinsten er ved at omstille til netop træpiller. Jo, regeringen kommer med resultatet af en stor udredning herom. Den er lige om hjørnet. Men forplumret bliver den også, fordi den nye regering jo bare er fulgt i sporet af den forrige og denne har ladt sig narre til at fremme import af træpiller uden at nogen kan garantere at skovene ikke bliver ofret. Skovenes fremtidige klimavirkning afhænger af, at den globale middeltemperatur ikke stiger mere end 2,5-3 grader C (A.Fischlins gruppe i IPCC-rapporten 2007, arbejdsgruppe 2). For at nå målet, var 2015 taget som det år, hvor drivhusgasudslippenes vækstkurve skulle knækkes. Men omstillingen til træpiller modarbejder dette. Som enhver fysiker og kemiker kan måle, udledes der per energienhed MERE CO2 fra afbrænding af biomasse (kulhydrater) end fra kul eller andre fossile brændsler (kulbrinter), der er blevet raffineret i undergrunden. Værkerne på fossile brændsler er desuden teknisk mere effektive. Hvordan skal den givne CO2-gæld så kompenseres af ekstra-mængder CO2, der bindes i ekstra stor skovvækst - og dette hurtigt nok? Regeringens såkaldte grønne førertrøje er i denne henseende en spændetrøje, der hurtigst muligt skal fjernes, hvis vi skal kunne handle gennem en fornuftig klimaplan! F.eks. kunne man styre direkte fra den fossile fortid til en fornybar energifremtid, hvis vi brugte de store gas-transmissionsnet Danmark har investeret i til at koble naturgasforsyninger med andre metan- eller brintkilder af nutids-økologisk oprindelse. Angående de store vækstlandes kulforbrug kunne naturgassen også hjælpe til hurtige halveringer af CO2-udslippene, som eksperter har foreslået det for år tilbage. Vi lider mest under en mangel på fornuftige politikere, der tænker økologisk-globalt før de handler lokalt.

Morten Lind, Kalle Nielsen og Andreas Vedel Jensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Den Store Omstilling til permakultur, = den hensigtsmæssige relation til naturgrundlaget ifht overlevelse, er den ny tids socialisme = evnen til at være social. Så enkelt og dog så svært taget i betragtning, hvor megen magt vore små reptilhjerner stadig får lov at ha - når menneskeheden synes at følge et udviklingsmønster tæt forbundet til erfaringsbaseret indsigt, som kun i lille grad synes at kunne videregives efterfølgende generationer, så er odd'sene for overlevelse hårde.

Rolf Czeskleba-Dupont

Kære Randi Christiansen,
ja, Du rører ved både den samfundsmæssige side som jeg vil kalde øko-socialisme, og den materielle side med permakulturen. James Hansen fra NASA er jo den kendte klimaspecialist der går ind for afskaffelsen af kullene som brændsel, netop fordi det er så udbredt, som Hylland Eriksen også fremhæver. Men det som de kun-grønne, der tiljubler lukningen af kulkraftværker, ikke har lagt mærke til, er at James Hansen i stedet for kullenes afbrænding anbefaler kulstof-binding i Jord og planter - og ikke at futte mere af til atmosfæren. Denne omstilling kræver mere af en samfundsændring og derfor er ideen om en økosocialisme god. Den gør opmærksom på, at vi ikke bør prøve at løse klimaproblemerne med en voksende social slagside. Det med minearbejderne er deres byer er jo det helt åbenlyse eksempel, som det også fremgår af Ken Loache's nye film 'The spirit of '45'. Men Margaret Thatcher indskrænkede ikke minerne p.a.g. klimahensyn. Det var ren og skær klassepolitik.
Følg i øvrigt kurserne om klima økosocialisme på www.grobund.nu (nyt program for foråret er på vej). Eller spørg mig: nest@ruc.dk

Helge Rasmussen

Kulmine / Kulmination!

Helge Rasmussen

Hvor svært kan det være?
Solen leverer, for hvert minut, døgnet rundt, gratis, hele verdens årlige totale energiforbrug.
Vi har teknikken til at udnytte disse enorme energimængder, men vil ikke bruge dem fordi profitten er for lille!

Kalle Nielsen, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Aleksander Laursen

"Selv da 4.000 mennesker omkom af kulos-forgiftning under den store smogkatastrofe i 1952, besluttede londonerne sig ikke for at holde op med at fyre med kul fra den ene dag til den anden. For hvad skulle alternativet have været?"

Se denne dokumentar som fortæller og viser hvordan vi kan få gratis strøm fra en kraft fra solen. En mand som de sidste 30 år har brugt sin tid på at finde ud af hvordan vi mennesker færdes, han nævner Nikola Tesla, ham som opfandt strømmen. Han er serber, og han snakkede om hvordan han ville være i stand til at give gratis strøm til alle via nogle tårne som sender strøm ned under jorden. Alt bliver forklaret og dokumenteret, den varer to timer, de første 30-45 min er intro. Han kommer til sidst med et fantastisk bud på hvad vi kan gøre/hvordan vi kan trives: http://www.youtube.com/watch?v=lEV5AFFcZ-s

Heldigvis mangler kloden på ingen måde vedvarende energikilder. Der er sol og vind i ufattelige mængder, og brugt med omtanke kan biomasse også give et positivt bidrag.
Desværre er der imidlertid endnu ikke tilstrækkelig folkeligt pres for gennemførelsen af ’Den store Omstilling’.
Det tragiske paradoks er, at de udgifter, der nu bruges til sikring af kontrollen over de fossile brændsler, så rigeligt ville kunne finansiere omstillingen. Løst anslået ville Irak-krigens direkte udgifter på 3.500 milliarder $ bare for USA's vedkommende snildt have kunnet række til en omstilling i hele Europa + Syd- og Nordamerika. Medtager vi krigens totale omkostninger, ville vi have kunnet tage Asien og Afrika med (og stadig have rundelige summer til overs!).
Pengene er der. Det grundlæggende problem er vel derfor, at det for de centrale aktører er meget nemmere at berige sig på den sorte energi end på den grønne.

Morten Lind, Kalle Nielsen, randi christiansen og Mathias Vang Vestergaard anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Olaf Tehrani

Hvorfor det er nødvendigt at forstå at det ikke handler om energi, men kontrol med befolkning og udvikling.

Men en lignende lugt havde få år forinden også præget mange byer i Vesten, før de som varmekilde udskiftede kul med elektricitet-

Som var produceret på basis af ??`?`? k..

Aleksander Laursen

Tesla er serber men ham som laver dokumenteraren er amerikaner. Meget dokumenterende i form af kilder, artikler som mennesker. Fantastisk bud på hvordan vi kan færdes uden fattigdom og med gratis elektricitet http://www.youtube.com/watch?v=lEV5AFFcZ-s

Peter Ole Kvint

Klimaproblemerne er rent fup og svindel. Men sådan er der så meget der er politisk spind.

Niels-Holger Nielsen

En korrektion/tilføjelse til den artikel fra Politiken som Darlie henviser til:

Bridge Out: Bombshell Study Finds Methane Emissions From Natural Gas Production Far Higher Than EPA Estimates

.... og metan (CH4) er som bekendt en drivhusgas, som er femogtyve gange så stærk som CO2 på den korte bane (25-40 år).

Niels-Holger Nielsen

Olaf Therani

'Niels-Holger, vi skal et trin længere og dybere end blot socialisme, hvis vi vil løse problemet, for selv en radikal nedbrydning af undertrykkende klassestrukturer og omfordeling af ressourcerne/magten vil ikke i sig selv sikre det nødvendige fokus på bæredygtighed.'

Det er jo en definitionssag, eller måske nærmere en strid om ord. Når det ikke længere er nødvendigt at producere for profit og evig akkumulation i en kapitalistisk konkurrenceøkonomi, vil de forenede producenter naturligvis tage de fornødne hensyn til biosfæren, hvori de end måtte bestå. Det sidste har jeg ganske klare og delvis videnskabeligt begrundede meninger om, og jeg kan under ingen omstændigheder se, at disse skulle stride imod socialismen, eller på nogen måde forstå at de skulle være noget 'ud over' socialismen.

Niels-Holger Nielsen

Helge Rasmussen

'Solen leverer, for hvert minut, døgnet rundt, gratis, hele verdens årlige totale energiforbrug.
Vi har teknikken til at udnytte disse enorme energimængder' (min fremhævning)

Sidste sætning er noget vrøvl, men vi er nødt til at nøjes med den del af disse enorme energimængder, som vi kan udnytte, fortrinsvis i form ag vindmølle- og solcellestrøm/spej-/turbinelteknologi (Solar thermal energy.

randi christiansen

Den store omstilling tager tid - det er først en bevidsthedsomstilling - og tænk på alt det som magthaverne skal give afkald på kontrollen med. Når vi ser, hvor ringe magten bliver udøvet pt, må et skifte derfor ske snarest.
Tilbage til proletariatets diktatur som fordelte fællesskabets ejendom til gavn for flest.

@ Niels-Holger
Socialisme betyder folkelig kontrol med eller fælleseje af produktionsmidlerne – ikke meget andet.
En socialistisk samfundsorden giver imidlertid økonomisk frihed til at vælge en bæredygtig produktionsform, men en sådan følger ikke pr. automatik, og man kan sagtens tænke sig et socialistisk samfund uden bæredygtighed, hvor de forenede producenter netop ikke tager de fornødne hensyn.
Under den kapitalistiske samfundsindretning forholder det sig anderledes. Med det system følger ødelæggelsen af vores naturgrundlag med nødvendighed. Her har vi netop ikke friheden til at vælge det bæredygtige produktionsalternativ.

@Randi
’Proletariatets diktatur’ var en rædsom fejltagelse, og sjældent har man da set magen til et miljøsvineri som under ’den reelt eksisterende proletarisk dikterede socialisme’.

Niels-Holger Nielsen

Olaf, hvis det er noget du mener vi skal diskutere, så må du lige ridse modsætningerne op.

Klimaproblemerne er rent fup og svindel. Men sådan er der så meget der er politisk spind.

Peder
- Ja og månen er lavet af grøn ost

Niels-Holger, jeg mener ikke, der er modsætninger. Jeg mener blot, at naturgrundlagsmæssig bæredygtighed ikke med nødvendighed følger af socialistiske samfundsindretninger.

NH og lige mænd tror på medicinen. Problemet er at den ikke findes og aldrig bliver til rådighed. Konsekvensen er socialister isolerer sig, og kommer på den måde til at modarbejde sine egne gode hensigter.

Olaf 01.48 :
" Under den kapitalistiske samfundsindretning forholder det sig anderledes. Med det system følger ødelæggelsen af vores naturgrundlag med nødvendighed. Her har vi netop ikke friheden til at vælge det bæredygtige produktionsalternativ."
Det kan kun blive en påstand. Der holdes jo internationale møder, hvor et forsøg gøres. Ok, uden synderlig succes, men at afskrive muligheden bringer os ikke nogen vegne.
Ansvaret påhviler verdens ledere i samarbejde, med mod til at gøre det nødvendige.
Desuden kan hvert land gøre meget for sig selv og til inspiration for andre.

randi christiansen

'Ansvaret påhviler verdens ledere i samarbejde, ..' - og her, Leo, er svaret på, hvad der menes med socialisme > evne at være social = evne at samarbejde. Kompromiser, hvor nogen skal betale prisen for andres overlevelse, er al ufreds ophav. Den Store Omstilling > at leve i overensstemmelse med naturgrundlagets lovmæssigheder - er derfor løsningen på ligningen - der er ingen vej udenom, og så kan du kalde det, lige hvad du vil - resultatet er det samme. Enten finder alle verdens folk ud af at samarbejde i gensidig respekt - fordelingsnøglen er anvist af økologiske økonomer i konceptet 'Den Store Omstilling' - eller også må vi se frem til fascistisk undertrykkelse og/eller undergang - hvilket i sin yderste konsekvens er det samme.

Anders Vang Nielsen

Véd nogen herinde om denne artikel oprindeligt er på engelsk, og har vedkommende i så fald kilden? Tak!

Fint Randi. Det glæder mig, at du nu er kommet så langt som til at mene, at alle, uanset indhold i hovederne, skal samarbejde. Bare de har samme hensigt.
Den nye dagsorden kræver nye tanker, og så dur betontanker ikke.
Jeg ser et samfund der ikke tryner de svageste, heller ikke de stærkeste, men de griske og magtbegærlige. Tankevækkende, at de findes på alle planer.
Se tråden om fremskridtsarbejderne.

randi christiansen

Ved ikke, hvor du har parkeret hjernen Leo, hvis det er din opfattelse, at der her er tale om en ny indsigt for mit vedkommende. Det er dig, der har yndet at definere mine indlæg som beton ... et eller andet, hvad du nu lige har kunnet finde på - lægge en forkert tolkning ind og svare på den. Tag dig lige en morfar, og så kom igen når du forhåbentlig er klar i hodet.

Jamen , fint hvis du har ment det hele tiden - det om samarbejdet uden at det socialistiske utopia er en forudsætning. Selv, mormor.

randi christiansen

Og til Olaf - det giver kun mening at anvende begrebet 'Socialisme' som evnen til at være social og ikke i relation til tidligere tiders fejlslagne forsøg på at indføre ordnede forhold - og at denne forståelse af socialisme - i modsætning til den markedskonforme vækst/cancerramte konkurrencestat som promoveret af EEC, Angela Merkel, Bjarne Corydon og deres konsorter - tilbyder et funktionelt og retfærdigt styresystem.

Olaf, når jeg anvender udtrykket ' proletariatets diktatur' i denne kontekst, så er det for at henlede opmærksomheden på tiden i DK 1945 -1973, som er det nærmeste, vi har været den socialdemokratiske velfærdsvision for
alle - og det nærmeste vi har været 'proletariatets diktatur' her i DK - altså en tid, hvor fordelingsnøglen under indflydelse af et stærkt Socialdemokrati er det nærmeste, vi i nyere tid har været på retfærdighed. Desværre har Socialdemokratiet > partiets ledere og vælgere, ikke stået
distancen, men har ladet sig snigløbe af pengemagtens narkoleptiske
lokkemidler > spiritus og flitterstads ... fjernsyn, friværdi? og flitterstads, og solgt ud til internationale finanskonglomerater, Goldman Sachs og de
typer.

Ikke for smart, og vi har nu kun vores jordnære bondesnuhed at satse på,
hvis ikke de sidste rester af selvbestemmelse skal gå samme vej og havne på bunden af pengemagtens dybe lommer - derfra hvor lyset er
umuligt at skimte og hvor man ikke kan trække vejret frit - fordi ilt og jordens andre naturressourcer i stigende grad bliver privatkapitaliseret og gjort til genstand for indbyrdes konkurrence. Velkommen til den fagre nye verden.

Set i det lys er miljø-og socioøkonomiske pejlemærker > at leve i overensstemmelse med naturens lovmæssigheder - klart udlagte,
ref.økologiske økonomer - og det er bare at komme i gang med Den Store Omstilling i harmoni med det indbyggede tidsperspektiv.

randi christiansen

Leo, lad mig så stave det for dig : konceptet 'socialistisk utopia' er din opfindelse, står helt og aldeles for din regning, og har kun noget med mig at gøre i din fantasiverden - find en anden stråmand du kan hægte din søvnige fatteevne op på

Niels-Simon Larsen

Der er nogle længere oppe i tråden, der siger, at noget 'er fup og svindel'. Ak, hvor uinteressant, hvis ikke de fremkommer med argumenter for deres påstand.

Dette er et argumentationsforum og ikke en platform for markskrigeri.

Niels-Holger Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Randi - ikke en opfindelse - en spådom.
Men du ved bedre, så oplys mig : Hvornår har EL flertal i Danmark - og tilsvarende i EU og USA - Og skal vi vente på det sker ?
For stort skal det være - ellers ingen stor omstilling.
I Kina går det i modsat retning.
Hvem sagde fantasiverden................

Niels-Simon Larsen

Stormvejret kommenteres fra to sider: 1. Fra vi langtidsbekymredes side. 2. Fra det industrialiserede seertals side.

Jeg tænker på, om det ikke er tjenligt, at der bliver rodet godt rundt i oversvømmelsessuppen, så folk ikke glemmer det der med klimaet, men spørgsmålet er selvfølgelig, om nogle flere lærer at huske fra næse til mund?

Det er jo ikke eksempler, vi mangler på, at noget er galt, men når ikke engang vore politikere kan lægge to og to sammen, kan man dårligt forlange det af befolkningen.

Niels-Holger Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

- Hvordan for man en narkoman til at indse han er syg ?

Og når man så har fået ham til at indse det - hvordan for man ham i behandling ?

Hvis han så ikke vil i behandling og hans adfærd er truende for andres liv og helbred - hvad gør vi så ?

randi christiansen

Leo - det, som er problemet her, og som du åbenbart ikke kan/vil fatte, er at du opfinder din egen definition på, hvad 'Socialisme' er - som INTET har at gøre med, hvad jeg siger - hvorefter du skyder den ned som utopisk. Bare for tyndt

Så har jeg vist stavet det både forfra og bagfra?

Min egen ?? Socialismer er ikke kapitalisme. Kan vi blive enige om det ?
I så fald kan vi konstatere, at vi har kapitalisme og ikke socialisme.
Begge dele samtidig er ikke en mulighed.
Så i stedet for at skyde på mig, burde du forklare dig selv tydeligt
Hvor meget pap skal det skæres ud i.

randi christiansen

Du vrøvler - hvis ikke jeg har forklaret mig tydeligt nok, Leo - så gir jeg op - go nat.

randi christiansen

Og Leo - genlæs evt mit indlæg 17.09 indtil du fatter det - før behøver du ikke at snakke mere til mig

Rolig Rolig Rolig... alle i globale opvarmnings prædikanter, jeg har en god nyhed, verden går ikke under imorgen.

Nyd livet og glæd jer over, at der lige er blevet sat kulde rekord i Antarktis. Plus der sner i Australien, - midt om sommeren! Ikke just hvad man kalder global opvarmning.

Cold dis-comfort: Antarctica set record of -135.8
http://bigstory.ap.org/article/cold-dis-comfort-antarctica-set-record-1358

Snow falling. In Australia. In summer. That is all
http://www.news.com.au/technology/environment/snow-falling-in-australia-...

Magen til hysteri skal man lede længe efter. Global opvarmning retorikken kan efterhånden bedst beskrives som en religion for fanatikere.

Helge Rasmussen

@Niels-Holger Nielsen
09. december, 2013 - 00:38
Helge Rasmussen
'Solen leverer, for hvert minut, døgnet rundt, gratis, hele verdens årlige totale energiforbrug.
Vi har teknikken til at udnytte disse enorme energimængder' (min fremhævning)
Sidste sætning er noget vrøvl......

Hvad er det lige der, med,eller uden din fremhævning, er vrøvl?
For eksempel forskes der med stor skala udnyttelse af direkte solenergi, i Schweitz og De Forenede Arabiske Emirater, hvor forsøg med Solar Islands viser muligheder for anlæg i giga Watt klassen. Men Investorerne er ikke interesseret, da profitten er mindre end ved at investere i "sort energi".

Der forekommer mig at du har lovlig travlt med at dømme andres kommentarer som vrøvl.
Hvad med at tænke dig lidt om inden du farer i tasterne?

Ok - Forsvind du bare ned i din grøft, sure Randi, og skæld ud over alverdens Goldmænner.
Men der er forhåbentlig andre der læser her.

Netop i dag bør vi tænke på samtale og være klar til at række hånden ud til vore modsætninger i en fælles sag. Vi skal se på vores eget materialistiske livssyn, som er det der udvirker storforbruget. Vi skal åbne øjnene og se bedraget i systemet og se de virkelige menneskelige værdier.
Vi skal vende os mod vækstprædikanterne, hovedparten af vore egne politikere, og få dem til at indse, at deres taburet ikke købes for at pleje vore griskhed og egoisme.
Vi skal forhindre finansverdenens roulette med penge systemet og fjerne tidslerne i vores egen pengeverden.
Ikke kun for at imødegå global opvarmning (Lars Petersen), men for at skabe mere retfærdighed mellem mennesker i alle nationer. Alle verdens folk skal i fælleskab eje deres lands jord og resurser, i stedet for som nu nogle enkelte.
Det kan verdens ledere beslutte, hvis de tør.
Så kan vi få en menneskelig kapitalisme og undgå socialistisk statstyranni, som reducerer den personlige frihed.
Her i det socialdemokratiske "paradis", kan vi reducere regeljunglen og sætte befolkningen fri. Forsøge at dele det lønarbejde, der er, og lære at alle har en menneskelig værdi og ret, som ikke måles i lønbetalte timer.

Alle må vi, dèr hvor vi færdes, sprede budskabet, uanset hvor vi på den forældede politiske skala vi befinder os.

Dette var en afskedssalut. Efter flere gange at se mine og andres indlæg forsvinde, dropper jeg Information - frihedens og oplysningens fortaler.

Randi
Hvis det er det proletariske diktatur, du går og længes efter, så er jeg lidt mere rolig ;-)
Også jeg mener, at 1973 var et skelsættende år. Det var nemlig her, at Socialdemokraterne satte alle sejl ind på at få gennemført Økonomisk Demokrati, men efterhånden måtte erkende, at denne model for gradvis folkelig overtagelse af produktionsmidlerne i Danmark ikke kunne vinde tilstrækkelig opbakning.
Tænk, hvilke muligheder ØD kunne have givet os! Vi kunne snildt have indrettet en ’steady state’ økonomi og fokuseret på de gode liv.
I stedet fik vi globaliseret slyngelkapitalisme, forbrugerræs, ’precariat’ og konkurrencestaten.

randi christiansen

Leo, at du formulerer dig, som du gør, i dit sidste indlæg, betyder at dine udfald mod et 'socalistisk utopia' er mindre væsentlige - de skyldes kun, at du ikke forstår, hvad der egl menes med socialisme, som er at evne at være social.

Når et kritisk flertal indser implikationerne heraf, så rykker vi.

"og metan (CH4) er som bekendt en drivhusgas, som er femogtyve gange så stærk som CO2 på den korte bane (25-40 år)."

Niels-Holger,
det er ikke bare på den korte bane, at methan er 20 gange så stærk en drivhusgas. Men det er jo egentlig også grunden til, at det kan betale sig at brænde methan af (hvis man ellers kunne indfange det, der lå gemt i permafrosten....) for at skabe energi og en anden drivhusgas.
I øvrigt er socialisme ikke i sig selv en afgørende faktor for nedbringelse af drivhusgasudslippet. Ikke med mindre man har dette med i definitionen af socialisme. Men så kan man jo definere alt, som man har lyst til.

Peder,
kan du ikke lige uddybe noget mere for os svagtseende, at (citat) "Klimaproblemerne er rent fup og svindel"? Er det fordi, de ikke passer ind i din hverdag, eller er det noget mere konkret?

Sider