Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Andreas Kamm

»Hvis viljen var der, kunne EU sagtens tilbyde 100.000 syriske flygtninge ophold i EU. Det ville ikke løse krisen, men betydningen ville være, at 100.000 af de svageste ville overleve«
Andreas Kamm. Siden 1998 generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, som han har arbejdet for i mere end 30 år – i en årrække som chef for Dansk Flygtningehjælps landsdækkende integrationsprogram. 
 Cand.mag. i Historie og Nordisk Litteratur fra Odense Universitet. Formand for HAP (Humanitarian Accountability Partnership) 2007-2010. Formand for European Council for Refugees and Exiles fra 2009. I bestyrelsen for Tranquebar Rejseboghandel.

Nils Meilvang

28. december 2013

Hvordan er situationen i de syriske flygtningelejre?

Kort sagt er der to udfordringer. For det første kommer der nye flygtninge hele tiden, så kapaciteten er konstant under pres. For det andet er vinteren vanskelig at klare. Sidst jeg var i den store flygtningelejr, Al Zaatari, i Jordan, var det i øvrigt tydeligt, at flygtningene efter to-tre år følte sig glemt og svigtet af verden. Det var rystende at opleve hundreder af flygtninge på den anden side af hegnet råbe deres fortvivlelse til os: »Verden svigter os! – Har I har glemt os?«

Hvordan er Syrien-konflikten at arbejde i sammenlignet med andre konflikter for nødhjælpsarbejdere?

I forhold til mange andre konfliktområder er størrelsen og den konstante forværring af forholdene den største udfordring. Der er 6,5 millioner internt fordrevne i Syrien og derudover fire millioner mennesker, som har behov for nødhjælp. Tre millioner er flygtet til nabolandene og skal hjælpes der. Og det bliver kun værre.

Der kommer mere end 50.000 nye flygtninge bare til Libanon hver måned. Dansk Flygtningehjælps 500 medarbejdere arbejder nærmest i døgndrift. Behovene kan ikke dækkes af de eksisterende ressourcer, og hver dag må nødhjælpsarbejderne prioritere, så de svageste hjælpes først.

Det er farligt at arbejde i konfliktområder, således også i Syrien og nogle af nabolandene – først og fremmest Libanon. Vores kolleger i Damaskus kan hele tiden hører bomberne og lyden af geværild. Det er vanskelige og belastende arbejdsvilkår. Sammenlignet med andre steder: Det bliver ikke meget værre.

Hvad kan man som almindelig dansker bedst gøre for at hjælpe, og hvor er det generelt bedst at donere?

Giv penge til nogle af de organisationer, som er til stede, og som du har tillid til.

Der er nogle der siger, at humanitær hjælp forlænger konflikter, tror du den gør det i Syrien?

Nej, jeg mener ikke, det spiller nogen nævneværdig rolle i den syriske konflikt. Det er vanskeligt at finde en løsning, fordi konflikten er meget kompleks. Der er ikke nogen afgørelse i sigte på slagmarken. Nabolandene deler sig i støtten til de stridende parter, og der er ikke på det regionale niveau nogen løsningsmuligheder i sigte. Endelig kan stormagterne ikke finde en fælles holdning, og FN’s Sikkerhedsråd er derfor heller ikke i stand til at bidrage meget til at få afsluttet konflikten. Forventningerne til en kommende fredskonference i Geneve er beskedne. Det er denne skakmat-position på alle niveauer, der forlænger konflikten.

Omvendt ville konsekvenserne af ikke at hjælpe være store. Nabolandene Jordan og Libanon ville let destabiliseres og konflikten hurtigt brede sig. Tænk blot på, at Libanon med en befolkning på godt fire millioner mennesker har 1,3 millioner flygtninge. Uden international hjælp i Libanon ville landet næppe kunne hænge sammen i dag.

Og så vil jeg sige: Det er vanskeligt at argumentere for, at en konflikt skal løses hurtigere ved at lade millioner af mennesker gå til grunde.

Gør I noget for at undgå, at jeres nødhjælp går til soldater og de krigende parter?

Dansk Flygtningehjælp uddeler selv gennem vores godt 800 lokalt ansatte i regionen hovedparten af den massive hjælp, vi har ansvar for (én milliard kroner i 2013). Modtagerne af hjælpen er i vidt omfang registreret digitalt og får udleveret rekvisitioner og fornødenheder på vores uddelingssteder – monitoreret af vores ansatte. I selve Syrien kan det fra tid til anden være vanskeligt direkte at overvåge uddelingerne, men her samarbejder vi med Syrisk Røde Halvmåne, og vi har netop drøftet, hvordan vi kan øge gennemsigtigheden i distributionsarbejdet, som foregår under ekstremt vanskelige vilkår.

Er I nødt til at betale til Assads regime for at få nødhjælp frem?

Nej.

Hvad synes du om EU-landenes nærmest totale afvisning af at tage imod syriske flygtninge?

Jeg er skuffet over, at EU ikke har etableret et fælles genbosætningsprogram, som kan hjælpe nogle af de flygtninge, der har vanskeligst ved at klare sig igennem krisen. Hvis viljen var der, kunne EU sagtens tilbyde 100.000 syriske flygtninge ophold i EU. Det ville ikke løse krisen, men betydningen ville være, at 100.000 af de svageste ville overleve, og ikke mindst ville det vise både flygtningene og de nabolande, der bærer meget store byrder, at de ikke er alene – at vi også vil give en hånd med ’her hos os’.

Man skal jo i øvrigt huske, at EU er en meget betydelig bidragyder til hjælpearbejdet i regionen, og at de enkelte lande – også Danmark – giver store bidrag derudover. Og så skal man også huske, at flertallet af flygtninge gerne vil hjem til ’deres Syrien’. Det er mennesker, der havde job – var lærere, havde en butik, dyrkede landbrug. De savner dagligdagen. De vil gerne hjem – ikke til Europa. Og sørgeligt er det derfor, at det internationale samfund ikke kan hjælpe med det.

Hvor er der mest behov for hjælp: i Sydsudan, den Centralafrikanske Republik eller Syrien?

Ud fra en humanitær betragtning er det et frygteligt spørgsmål, fordi ofrene for alle de nævnte konflikter har brug for hjælp. Dilemmaet er, at ressourcerne ikke rækker, og at der derfor må prioriteres. Dansk Flygtningehjælp er vant til, at behovene er større end ressourcerne, og professionalismen i indsatsen er netop med til at sikre, at man på disse vilkår først og fremmest når frem til de mest sårbare grupper – de ældre, kvinder med små børn, de, der har helbredsproblemer mv.

Tror du Syrien-konflikten havde udviklet sig anderledes, hvis oppositionen ikke havde troet, den ville få våben og i sidste ende en intervention fra Vesten?

Det er jo spekulation, men ja, det tror jeg. I hvert fald er den oprindelige reformsøgende opposition skuffet over, at den hjælp, som de forventede, ikke kom.

Hvordan tror du, den her konflikt ender – bliver syrerne de nye palæstinensere med nærmest permanente lejre i f.eks. Libanon og Jordan?

Ja, der er velbegrundet frygt for, at Syrien ikke bliver som før konflikten. Det vil gøre det vanskeligt for alle flygtninge og fordrevne at vende hjem.

Har de militante islamister overtaget modstanden mod Assad?

Der er ikke tvivl om, at de militante grupper dominerer modstanden mod Assad på slagmarken. Den oprindelige opposition har derfor vanskeligt ved at tegne reformbevægelsen og også vanskeligt ved at optræde som en part, der kan laves aftaler med.

Tror du, man er nødt til at lade Assad blive siddende for at få afsluttet Syrien-konflikten?

Med den opbakning han har, og med den militære styrke han besidder, så tror jeg, det bliver vanskeligt ikke at involvere Assad.

Er verden blevet bedre til at undgå humanitære katastrofer?

Desværre ikke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Sohn
Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Borup-Andersen

Borgerkrigen (stamme-klankrigen) i Syrien indrømmes indirekte af Kamm, at være lige så alvorlig, som den i Information d.d. velbeskrevne ditto i Sydsudan. Begge steder skyldes de menneskets natur, og de der herskende religioners ufredelighed.
Hvad får de ud af at slagte deres naboer med machetter, som det er beskrevet?
Fred i verden er total utopi. Det ved alle. Det er jo ikke vores mål!
Selv Sverige producerer krigsmateriel som Europas 3. førende. Sælger de til Syrien og Sydsudan?
Den 01. januar er der adgang til for nogle af de 30 millioner rumænere og bulgarere, at overveje bedre leveforhold i Europa, og f.eks. i Danmark. De har med EU unionsborgerskabet ret til at komme. Ved vores grænser, er der ingen grænsevagter, og i Kastrup passerer de jo også helt lovligt
Får vi så samme problematik som Sheffield, England. Som beskrevet d.d. i Information?
Sverige har lukket op for 100.000 syrere. Svenske ressourcer skal så deles med dem. Det vil den svenske regering, men det vil befolkningen ikke, hvis den kunne bestemme!Hvad er hensigten?
Er vi ikke bare for mange her i verden? Jeg spør' bare.
Kina ændrer nu deres et-barns politik til to-barns politik. Er det nu fornuftigt?
Hvad mener Kamm om befolkningstilvækstbegrænsning som middel?

Hvad har VI tænkt os?
Godt Nytår Poul