Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Gitte Ørskou

»Hvis nationen var en virksomhed, så ville man tale om, at kunsten var en art langsigtede investeringer og strategier, der netop fremtidssikrer virksomheden«
Gitte Ørskou. Født i 1971. Siden 2009 direktør på KUNSTEN – Museum of Modern Art Aalborg, det tidligere Nordjyllands Kunstmuseum. Inden da overinspektør på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Mag.art. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet i 2001. Bl.a. medlem af Aarhus Universitets bestyrelse. Forfatter til bøger og artikler om billedkunst. Er netop udnævnt til formand for Statens Kunstfond. Bor i Brabrand ved Aarhus.

Gitte Ørskou. Født i 1971. Siden 2009 direktør på KUNSTEN – Museum of Modern Art Aalborg, det tidligere Nordjyllands Kunstmuseum. Inden da overinspektør på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Mag.art. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet i 2001. Bl.a. medlem af Aarhus Universitets bestyrelse. Forfatter til bøger og artikler om billedkunst. Er netop udnævnt til formand for Statens Kunstfond. Bor i Brabrand ved Aarhus.

Henning Bagger

21. december 2013

Hvad er det sværeste ved at skulle formidle kunst?

Som kunstformidler indgår man i en ret sensibel alliance mellem kunstværket og dets publikum. Et kunstværk formidler jo dybest set sig selv. Kunst er også kommunikation. Kunstformidleren skal derfor ikke træde ind over værkets egen kommunikation og trække pointer ud af værket, der forfladiger kommunikationen mellem værk og beskuer. Derimod kan kunstformidleren lukke værket forsigtigt op. Hun skal bruge sin viden og sin indsigt til at sætte værket ind i en kontekst og trække linjer til historien og til andre felter, der kan være med til at åbne op for en dialog. Meget kunstformidling handler dybest set om at se. Faren ved kunstformidling er, at man nogle gange kommer til at overformidle – og andre gange er så bange for at sætte sig mellem værket og beskueren, at man efterlader publikum uden nogen form for kontekst.

Burde man ikke indføre kunstforståelse som obligatorisk fag i skolerne?

Jo. Måske skulle man kalde det noget andet: Ordet ’kunstforståelse’ implicerer vel, at man forventer at forstå det, sådan helt og fuldt. Men kunsten har det jo med at stille en masse spørgsmål og kommer ofte til at komplicere vores fastgroede verdensbillede.

Det undrer mig, at man f.eks. inden for danskfaget som en selvfølge arbejder med på den ene side at læse en masse god litteratur og på den anden side selv hele tiden øver sig i at bruge sproget. Når det gælder billedkunst, drama, musik m.v., så fokuserer man i højere grad på selve den kreative produktion og i mindre grad på at se og analysere alle værkerne. Jeg vil gerne arbejde for, at der kommer et mere naturligt dialektisk forhold mellem alle de kanoniserede kunstværker og den enkeltes kreativitet.

Er der noget, du vil arbejde for som formand, og som du synes, vi mangler i den danske kunstverden?

Jeg går ind i opgaven som formand for Statens Kunstfond med mit eget lille mantra, der helt kort lyder: Kunst har betydning!

Jeg vil gerne ændre synet på kunsten som underholdning for en lille dannet elite, der opsøger den i deres fritid, og i stedet se kunsten som en righoldig kilde til refleksivitet og erkendelse for mange borgere i vores samfund. For mig er kunststøtte en lille investering i noget større. Og afkastet er stort. Både i forhold til målbare ting som eksport og branding. Og så sandelig også – og det er vigtigst, synes jeg – i forhold til det afkast, at kunststøttesystemet er med til at stimulere skabelsen, styrke udbredelsen af og sætte skub i ambitionerne for kunsten. Kunststøtten er ret beskeden i forhold til de mange private midler, er tilføres kunsten.

Er kunst noget, vi skal have råd til, eller noget, vi bliver rigere af?

Begge dele, synes jeg. Kunst er i min optik både pligt og lyst, både autoritet og oplevelse. Vi skal have råd til kunsten, fordi historien har vist, at kunst har og har haft betydning i vort samfund og kan samle mennesker om både en fælles historie og den enkeltes historie. Kunst er med til at skabe en platform for refleksion og diskussion af de værdier, der er i vores samfund. Selv om alle råber ’krise’, så betyder det efter min mening ikke, at vi skal skære kunsten bort som sådan en slags dekadent fritidssyssel, man sagtens kan leve uden. Et samfund uden kunst er for mig et fattigt samfund. Derfor mener jeg samtidig, at kunst gør os rigere. Vi skal med andre ord insistere på at have råd til kunsten, fordi den menneskeligt og samfundsmæssigt giver os et rigere og mere mangefacetteret repertoire. Hvis nationen var en virksomhed, så ville man tale om, at kunsten var en art langsigtede investeringer og strategier, der netop fremtidssikrer virksomheden i stedet for at drive forretning ved at forholde sig til nuet og slukke brande.

Er kunst demokratisk? Skal alle have glæde af det, som alle bidrager til?

Kunst er både demokratisk og udemokratisk. Demokratisk, fordi kunsten er til for alle. Vi stifter alle bekendtskab med en del af kunsten på et eller andet tidspunkt, hvad enten det er i form af en bog eller et museumsbesøg eller noget helt tredje. Jeg mener, at kunsten skal være en integreret del af vores samfund og som sådan skal vi alle have mulighed for at opsøge og møde kunsten. Men den kunstneriske produktion er for mig at se ikke nogen demokratisk proces. Hvis vi begynder at spænde kunstnerne for nogle særlige politiske dagsordener, så ligger det snublende nært at trække referencer til de politiske bevægelser, der gennem historien har brugt kunsten for at fremme et helt særligt samfundssyn.

Hvad er god kunst?

God kunst er aldrig ligegyldig.

Hvad er dårlig kunst?

Dårlig kunst er altid ligegyldig.

Tre gode grunde til, at kunsten ikke bare skal fungere på markedsvilkår?

For det første ser jeg kunsten som en integreret del af vores samfund, der ikke kun har betydning i sin egen tid. Dén kunst, der skabes i samtiden, kan nogle gange ligge og overvintre i årtier, før den får betydning for de mange. Man tager jo jævnligt forfattere, billedkunstnere og dramatikere, der pludselig får relevans i nutiden, frem fra fortiden. Kunsten er tidløs.

For det andet er kunststøtten med til at støtte kunstens fremdrift. Ofte er kunststøtten en forholdsvis beskeden investering i forhold til de midler, der i øvrigt investeres i kunst. Men det har stor betydning – særligt internationalt – hvis det danske samfund giver sin støtte til en kunstner.

For det tredje er det en smule naivt at tro, at kunsten ikke fungerer på markedsvilkår. Kunststøtten er, i lighed med erhvervsstøtten, et incitament til at sætte ting i gang. Men der er i høj grad også et marked, særligt for billedkunsten.

Hvad vil du gøre anderledes end din forgænger?

Statens Kunstråd og Statens Kunstfond er nu lagt sammen til en samlet enhed. Tidligere hed det sig, at Statens Kunstråd gav til kunsten, mens Statens Kunstfond gav til kunstnerne. Med kunststøttereformen valgte man at lægge de to sammen. Det betyder, at vi nu er 12 udvalg, der uddeler kunststøtte til både kunstnere og kunsten under navnet ’legatudvalg’ og ’projektstøtteudvalg’. De 12 formænd for de 12 udvalg udgør bestyrelsen. Så selve præmissen for arbejdet er anderledes. Statens Kunstråd arbejder nu både for kunsten og for kunstnerne. Det giver god mening, synes jeg.

Hvilken kunstform er privatpersonen Gitte Ørskou mest optaget af?

Billedkunst. Det er billedkunsten, jeg arbejder med til dagligt, og som jeg bruger de fleste af døgnets timer på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu