Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi. Ole Farbøl (1956-2013)

Ole Farbøl elskede at diskutere og havde altid skarpe argumenter. Han havde sin research i orden – det gjaldt både i arbejdet som journalist og i privatlivet
Ekstravagant. ’Mindre kan gøre det’ var ikke Ole Farbøls motto. Købte han en pizza, drak han gerne barolo til for at ’tage den grimme smag’, og på ferie lejede han ikke en anonym prisbillig bil. Her er han på tur i Pyrenæerne. Privatfoto

Ekstravagant. ’Mindre kan gøre det’ var ikke Ole Farbøls motto. Købte han en pizza, drak han gerne barolo til for at ’tage den grimme smag’, og på ferie lejede han ikke en anonym prisbillig bil. Her er han på tur i Pyrenæerne. Privatfoto

21. december 2013

En aften sad Ole Farbøl med sin voksne datter Rosanna Farbøl i sit køkken i Aarhus. De to mødtes tit, lavede en god middag og delte en flaske rødvin. Den aften kom de til at diskutere Den Kolde Krig, men der var en lille detalje, de ikke kunne blive enige om: hvilket år Sovjet skød et koreansk passagerfly ned. Ole Farbøl mente, det var i 1981, men Rosanna Farbøl var sikker på, det var i 1983, og hun vidste, hun havde ret. På det tidspunkt var hun i gang med et forskningsprojekt på Aarhus Universitet om netop Den Kolde Krig, alligevel gik der langt tid, før Ole Farbøl gav sig. Da han fandt ud af, at han ikke havde det korrekte svar, blev han paf. Han kiggede på sin datter og sagde så: »Jamen, du har jo ret.«

Det er en af de få gange, han nogensinde har givet sig i en diskussion, husker hans datter. Han elskede at diskutere og accepterede ikke argumenter, som ikke havde et videnskabeligt belæg eller bundede i tørre facts. Derfor brød hans sig heller ikke om religion. Han var grundig, når han argumenterede, og researchede alt ned til mindste detalje. Da han fik konstateret en uhelbredelig kræftsygdom i 2004, satte han sig for, at han ville vide alt om behandlingsmuligheder og overlevelsesstatistikker. Sommetider havde hans familie og venner indtryk af, at han nærmest vidste mere om sygdommen end lægerne.

En livsnyder

Ole Farbøl blev født i 1956 og boede en stor del af sin barndom i Esbjerg med en far, der var ingeniør og en mor, der var lægesekretær. Som ung flyttede han til Aarhus og blev en del af de venstreorienterede miljø og åbnede også Socialistisk Boghandel med en ven, hvor de blandt solgte bøger af og om Karl Marx – en politisk overbevisning, han senere voksede fra, selv om han politiske holdninger forblev markante. Hans venner husker ham, som en munter en fyr, selv om mange måske har syntes, han var lidt hoven, for Ole Farbøl havde altid sine egne meninger, var kontant og gik oftest sine egne veje.

En sommer tilbage i starten af 80’erne tog han med nogle venner fra det venstreorienterede miljø på en bustur til Polen. De boede i hytter og spiste kun kål og pølser, som var inkluderet i rejsens pris. Som en del af turen var der også planlagt en sejltur på de Masuriske Søer, og Ole havde forestillet, at det var på en luksuriøs båd, men da han med sin gode veninde Joan kom ned til havnen, lå kun en lille bitte jolle med sejl tøjret til broen. De to kiggede på hinanden, og ingen af dem behøvede at sige noget. De forlod campingpladsens kål og pølser og fandt i stedet en kørelejlighed til Warszawa. I fire dage spiste de kun store bøffer og kaviar og levede som konger på den tur, der ellers skulle have været så politisk korrekt. De andre var lidt sure over, at de to havde spillet smarte, for nu var de jo venstreorienterede, husker Joan.

Ole Farbøl startede på Journalisthøjskolen i 1980 og var i praktik på Ekstra Bladets redaktion i Odense og København. Senere begyndte han at skrive freelanceartikler til blandt andet Børsen og fik inden længe startet en stabil og indbringende freelancekarriere. Han havde det bedst ved at være sin egen chef og var drevet af en stærk retfærdighedssans. Selv om han havde stærke holdninger til tilværelsen, lod han dem aldrig skinne igennem i sine artikler.

Lysten til at leve et ekstravagant liv holdt ved hele livet. Når han købte pizza ved det lokale pizzeria, kunne han finde på at købe en barolo »til at tage den grimme smag«, og da han var ung og nyforelsket i den kvinde, han fik sin datter Rosanna med, sad de på ølkasser, mens de drak champagne og spiste pålæg fra Magasin. Han inviterede sin datter og sine venner på Michelin-restauranter og elskede dyre biler – særligt forelsket var han i en rød Alfa Romeo. Og når han lejede biler på sine mange ferier, skulle det allerhelst være cabrioletter, så han kunne køre med kalechen nede, og vinden kunne blafre i håret.

Rejsefeber

Ole Farbøl rejste gerne, og hans lyst til at pakke en kuffert og tage af sted forsvandt ikke med sygdommen.

Selv om han var svag det sidste år, han levede, ringede han en forårsdag til sin gode ven Henrik Denta. De kendte hinanden fra Journalisthøjskolen. Han spurgte, om Henrik ville med til Portugal, for der havde han aldrig været.

»Jeg har hverken tid eller råd til at tage af sted,« svarede Henrik Denta, men fortsatte så: »Men du siger jo selv, at det højst sandsynligt vil blive din sidste rejse, så jo … Lad os tage til Portugal.«

De tog af sted, men der gik ikke mange dage efter, de igen var landet i Danmark, før Ole begyndte at planlægge nok en rejse til Spanien med sin datter. Henrik Denta skulle ikke få ret i, at rejsen til Portugal var den sidste, for Ole Farbøl ville som altid have det sidste ord. Måske var det derfor, han overlevede kræften næsten fem år længere, end statistikkerne havde spået. Ole Farbøl blev 57 år.

 

Ole Farbøl

Født den 29. marts 1956.

Gik på Journalisthøjskolen i Aarhus 1980-1984 og arbejdede efterfølgende som freelancejournalist.

Blev gift som ung, men senere skilt. Far til datteren Rosanna Farbøl.

Død den 26. november 2013

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu