Læsetid: 7 min.

Manden med toiletbørstehåret og andre fortrædeligheder

Manchester United går ind i julen i en historisk ringe forfatning. Og i klubben er man for længst holdt op med at grine af klonerne på Arsenals midtbane
Smertensbarnet. Den dyrt indkøbte Marouane Fellaini repræsenterer Uniteds midtbaneproblemer i en grad, så selv fansene ikke gør sig nogen anstrengelser for at skjule deres utilfredshed.

Smertensbarnet. Den dyrt indkøbte Marouane Fellaini repræsenterer Uniteds midtbaneproblemer i en grad, så selv fansene ikke gør sig nogen anstrengelser for at skjule deres utilfredshed.

Nigel Roddis

21. december 2013

På bagsiden af Manchester Uniteds fanmagasin, Red Issue, var der for nylig aftrykt et billede af den nyindkøbte midtbanespiller Marouane Fellaini i en photoshoppet udgave, hvor hans karakteristiske afrohår udgjorde børsterne i en kæmpe toiletbørste, og nedenunder fotoet stod teksten:

»Flush a fortune down the pan« (skyl en formue ud i toilettet).

Så vidt er det altså kommet. Selv Uniteds egne fans, der i teorien burde være den sidste loyale bastion, håner nu åbenlyst klubbens 240 millioner kroner dyre indkøb til den centrale midtbane.

Den kosteskafttynde belgier med den karakteristiske hårpragt er blevet symbolet på alt det, der er gået galt for United i de seneste måneder, og det er på sin vis ganske logisk, eftersom han repræsenterer klubbens største smertensbarn, der netop er det centrale midtfelt. Siden sæsonstarten har det nærmest virket som et sort hul, hvad angår kreativitet og spilforståelse.

Det hurtige fix

Denne svaghed er ikke ny på Old Trafford. Men det er tidligere lykkedes klubben at kompensere for midtbanens mangler ved at forstærke sig andre steder.

Arsenals franske manager, Arsène Wenger, udtalte i sommer, at det tidspunkt, han blev klar over, Ferguson havde besluttet sig for at indstille karrieren, var, da skotten smed to hundrede millioner kroner på bordet for angriberen Robin van Persie i august 2012. Købet var i modstrid med Uniteds egne transferregler, der forbyder allokering af store millionbeløb for indkøb af spillere over 26 år, ikke mindst når de har en så skadesplaget historik som van Persie.

Ferguson foretog indkøbet, fordi han havde brugt for a quick fix til sit mandskab; han havde brug for en angriber med indbygget målgaranti, der øjeblikkeligt kunne skyde United tilbage til toppen af Premier League, for han havde ikke tid til det dybdegående reparationsarbejde, holdet egentlig krævede.

Og den hollandske forward leverede varen – med en ordentlig hatfuld mål fyrede han United til det engelske mesterskab i sidste sæson og lagde samtidig afdækningspap ud over revnerne i truppens fundament.

Dårlig vedligeholdelse

Men efter at Ferguson er trådt tilbage, og van Persie har genfundet sin vante plads i genoptræningscentret som følge af en række småskader – i øvrigt ved siden af holdets bedste midtbanespiller, Michael Carrick – er bunden nærmest gået ud af de forsvarende mestre. Blot syv sejre har de vundet i sæsonens hidtidige 16 kampe, og især har den været helt gal på hjemmebanen, hvor de indtil videre blot har scoret otte mål i lige så mange kampe.

Det bliver mere og mere tydeligt, at det var et slet skjult håndværkertilbud, Ferguson efterlod sin skotske efterfølger, og især er det som nævnt midtfeltet, der kræver en solid genopbygningsindsats. Før denne sæson havde United ikke investeret i en central midtbanespiller i seks år, og den seneste aktør, der blev indkøbt til posten, var Anderson; den korpulente, brasilianske midtbanemand, der i sine teenageår blev betragtet som et større talent end Ronaldo, men som i dag for længst er blevet reduceret til en vittighed blandt klubbens tilhængere på grund af sin useriøse livsstil, sine vægtproblemer og mildt sagt svingende præstationer på banen.

Det virker nærmest utroligt, at en klub af Uniteds størrelse kan negligere en så vigtig del af den løbende vedligeholdelse af truppen, men det er ikke desto mindre tilfældet, og klubbens desperation afspejler sig tydeligst i, at David Moyes allerede nu taler om muligheden for at foretage markante indkøb i vintertransfervinduet, der åbner ved midnatsklokken første slag nytårsaften.

Et mislykket efterår

Normalt er vinterens indkøbsvindue noget, United ignorerer med ophøjet værdighed; kendt som det er for at være stedet, hvor desperate pengemænd fra kriseramte klubber foretager sidsteøjebliks indkøb til overpriser for at redde skrantende sæsoner fra at gå helt galt.

»There is no value in the market,« lød den berømte nedvurdering af januar-markedet fra Alex Ferguson, der kun syv gange på sine 26 år fandt muldvarpen frem i løbet af vinteren; senest i 2006, hvor United efter et forfejlet Champions League gruppespil hentede Nemanja Vidic og Patrice Evra til klubben.

Nu står United på bagkant af endnu et mislykket efterår, og det har altså fået aviserne i England til at spekulere over, hvilke spillere United denne gang vil forsøge at lokke til Old Trafford, og øverst på rygtelisten står kreative midtbanefolk fra den iberiske halvø. Således siger forlydender i den engelske presse, at den 21-årige starlet Koke fra Atlético Madrid efter sigende være grunden til, at David Moyes uvarslet dukkede op på madridlenenes hjemmebane Vicente Calderón i sidste uge for at overvære Champions League opgøret mod FC Porto. Moyes ønskede personligt at bese den spanske midtbanemand forud for indleveringen af et muligt bud til januar.

Også Athletic Bilbaos Ander Herrera skulle stadig befinde sig højt på ønskelisten, efter at United kom tæt på at købe ham i slutningen af sommertransfervinduet. Og visse medier mener ligefrem, at vide, at United forbereder et ekstravagant bud på Barcelonas spielmacher Andrés Iniesta, der har halvandet år tilbage af sin kontrakt med de spanske mestre.

Klovneriet i transfermanegen

En forudsætning for, at en af disse handler kan blive en realitet, er imidlertid, at United holder op med at klovne rundt i transfer-manegen på samme måde, som holdet gjorde i sommermånederne, hvor det begik en række spektakulære fejltagelser, herunder at byde under Ander Herreras frikøbsklausul, afvise muligheden for at købe Mesut Özil, spilde tiden på en udsigtsløs jagt på Cesc Fàbregas og melde sig alt for sent ind i kampen om Gareth Bales signatur.

United blev brændt som sjældent set før i sommerens transfervindue, og en stor del af årsagen kan tilskrives det faktum, at det ikke kun er på cheftrænerposten, at klubben har fornyet sig. Også den administrerende direktør er blevet skiftet ud. Tidligere sad David Gill ved roret, og han havde stor erfaring i den blanding af diplomati, købmandskab, bondesnuhed og pokermentalitet, som der kræves for at lande de store handler i fodboldbranchen.

Gill valsede imidlertid ud af porten sammen med Ferguson i sommer, og i hans sted er kommet Ed Woodward, Uniteds tidligere kommercielle direktør, der steg til tops i klubbens hierarki ved at lave sponsor- og medieaftaler, men som tydeligvis endnu ikke mestrer de særlige forhold, der gør sig gældende på det internationale spillermarked.

Det skal han snart til at lære, så han kan give sin manager den nødvendige støtte på det kommende transfermarked.

Det er dog ikke helt sort i sort for Moyes. På et enkelt punkt har han frembragt en mærkbar forbedring i forhold til Ferguson, og det angår Wayne Rooneys indsats på banen. I sidste sæson led Rooneys præstationer tydeligvis under, at han stod på mere eller mindre åben krigsfod med den tidligere manager. Helt galt gik det, da Ferguson bænkede Rooney til en afgørende Champions League-kamp mod Real Madrid og efterfølgende lod nogle ord falde til pressen om, at forwarden var utrænet og i øvrigt havde søgt væk fra Old Trafford. Rooney replicerede, at Ferguson var fuld af løgn, og sådan morede de sig frem til Fergusons afgang.

Fergusons pointe

Det tjener Moyes til hæder, at han har fået den temperamentsfulde midterangriber i spillehumør igen, og Rooney har nærmest ene mand båret holdets offensiv i mange kampe i denne sæson. Selv en Rooney i topform kan imidlertid ikke løse hele holdets scoringskrise. De røde djævle har et problem med at sende bolden i kassen, hvilket illustreres af, at United kun har scoret 61 mål i hele 2013, hvilket blot gør dem til det femtemest målfarlige mandskab i England. Listen toppes i øvrigt af rivalerne fra Liverpool med 78 scoringer i indeværende kalenderår.

Hvis United skal højere op ad listen, skal de tilføje mere ildkraft fra andet geled på banen, og det er også en af årsagerne til, at Moyes i denne tid higer og søger efter kreative, målfarlige midtbanespillere over hele Europa. Hans bestræbelser illustrerer i øvrigt det upassende i Fergusons angreb på Arsène Wengers såkaldte ’midtbanekloner’ i sin nyligt udgivne selvbiografi. Her gør den tidligere United-manager sig lystig over Arsenal-trænerens mani med at købe små, boldsikre aktører til midtbanen med ordene:

»Den manglende hårdhed på Arsenals midtbane skyldtes de spillere, han (Wenger, red.) køber til klubben. Samir Nasri bliver tilgængelig, så Arsène køber ham. Rosicky bliver tilgængelig, så han køber også ham, fordi han er Wengers favorittype. Arshavin bliver tilgængelig, så han bliver også hentet ind. Når du køber en masse af den slags spillere, bliver de nærmest som kloner.«

Ferguson kan meget vel have en pointe. Men sagen er imidlertid, at Wenger i dag råder over en dynamitkasse af en midtbane med boldsikre, målfarlige typer som Arteta, Rosicky, Ramsey, Flamini, Wilshere, Özil og Cazorla. De har skudt the Gunners op i toppen af ligaen, mens United ligger og roder rundt lige over midten. Og én ting er sikker:

Moyes kunne godt tænke sig et par af Wengers kloner i dag.

Men dem har han ikke.

Han må nøjes med manden med toiletbørstehåret.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu