Læsetid: 14 min.

Nåden

Vi har glemt Kristus, det uhørte i hans ord om at vende den anden kind til, det uhørte i tilgivelsen, den enorme, men også selvudslettende kraft, tilgivelsen har, og hvordan alle mennesker og alt menneskeligt bliver forbundet i det. Karl Ove Knausgård skriver essay om nåden
Det gode onde. Ved første øjekast handler dette om, at det etiske og det æstetiske er uforenelige størrelser. Altså at det ikke lader sig gøre at skrive godt om det onde. Men det er kun ved første øjekast.

Det gode onde. Ved første øjekast handler dette om, at det etiske og det æstetiske er uforenelige størrelser. Altså at det ikke lader sig gøre at skrive godt om det onde. Men det er kun ved første øjekast.

Sigrid Nygaard

21. december 2013

Jeg hører Led Zeppelin. Dem har jeg lyttet til, siden min bror spillede Physical Graffiti for mig, da jeg var otte år gammel. Sådan er det med al den musik, jeg hører, enten blev jeg introduceret til den, før jeg fyldte 20, eller også ligner den musikken fra dengang. Et mere sofistikeret musikalsk niveau, det der findes i den klassiske musik, i samtidsmusikken og til en vis grad i jazzen, er jeg fuldstændig fremmed over for. Jeg ville virkelig gerne kunne sige, at jeg holder af Bach, Brahms, Beethoven, Mozart eller Schönberg, men det gør jeg ikke. Af og til sætter jeg den slags musik på, men den siger mig ikke noget, jeg kunne lige så godt sætte mig på køkkengulvet og lytte til opvaskemaskinen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Kristian Hjaltason
  • peter fonnesbech
  • Søren Rehhoff
  • Brian Pietersen
  • Steffen Gliese
  • Niels Mosbak
  • Lone Christensen
  • David Zennaro
  • Peter Andersen
  • Claus Rehl
  • Søren Jessen
  • odd bjertnes
Peter Kristian Hjaltason, peter fonnesbech, Søren Rehhoff, Brian Pietersen, Steffen Gliese, Niels Mosbak, Lone Christensen, David Zennaro, Peter Andersen, Claus Rehl, Søren Jessen og odd bjertnes anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

Det, Knausgård her priser, er ikke nåden, men døden.

Nåden er at blive placeret blandt fårene snarere end bukkene. Uden fordømmelsen og fortabelsen giver nåde i kristen forstand ingen mening. Det er netop den adskillelse, der helt grundlæggende gør nåden meningsfuld.

>Det var, da han ikke blev set som dette særlige menneske med særlige egenskaber og tilbøjeligheder, et menneske, der havde den og den særlige handling bag sig, men blev set som et menneske blandt utallige mennesker, og hans skæbne som en skæbne blandt utallige skæbner.<

Døden, slet og ret. Og hvis man IKKE nærer illusioner om flugt fra døden ind i evigt liv og frelse, behøver døden heller ikke nødvendigvis være så skidt endda, selv om tabet af livet kan være slemt.

Rigtigt, Troels Ken Pedersen, nåden i kristen forstand er fuldkommen meningsløs, den er paradoksal - et sandt mirakel. "Synd modigt", sagde Paulus. Det er ikke en dyd, det er bare en tilbøjelighed. Så er det godt, at den ufattelig nåde er den kristnes perspektiv.

Kender I det, når I møder stor kunst og oplever store erkendelser? Det gjorde jeg her til morgen, da jeg læste følgende essay og kom i tanke om, hvorfor jeg elsker min avis. (min Facebook opdatering fra i lørdags)

Troels Ken Pedersen

Peter Hansen:
Kristen nåde er kun meningsløs, hvis man skriver Helvede ud af billedet. Med Helvede i billedet (og det tror en hel del kristne stadig på) er nåden ganske logisk meningsfuld. Lidt gusten, men meningsfuld. Det er, når Helvede og fortabelse forsvinder ud af begrebsverdenen, at nåde bliver et "tomt" begreb.

Hvis jeg skal vælge mellem døden og nåden, tager jeg døden til hver en tid. I alt fald i den sjælelige forstand. ;-)

Han kunne sikkert være fortsat i dagevis uden som her, at nå ind til kernen, individets selvstændighed, der indpodes så tidligt ovenpå den medfødte individualisme, at ethvert tilløb til overgreb mod individet eller overgreb forøvet af individet udelukkes, om ikke af individet selv, så af dets omgivelser, medmennesker!.
Et individ i fremdrift holder kursen og livet. Et individ i stilstand fabulerer på stedet over sig selv hele livet.
.

peter fonnesbech

Nåden er ikke et kristent patent, den er universel, og kan indtræffe på alle mulige og umulige måder i ethvert menneskes liv.

Tak, Knausgård.

(Temaet er uhyre interessant og vedkommende, og burde vel suppleres med mindst en artikel om, " Nådes casestories ".)