Læsetid: 12 min.

’Var det så ikke bedre, om de gik på husholdningsskole?’

Kvinder bør droppe forestillingen om det perfekte moderskab, mener professor Nina Smith. Både for deres egen og for samfundets skyld. Hun har selv fire børn, som hun har sat en ære i at lære at underholde sig selv. Og en personlig historie, som gør, at hun føler, at hun skylder velfærdssamfundet en hel del
Fristelsen. Jeg har en lidt moralsk holdning til velfærdssamfundet. Uddannelse er ikke et forbrugsgode – det er en investering. Vi kvinder har ufatteligt stor glæde af den skandinaviske velfærdsmodel, men vi bliver også nødt til at bidrage til den. Det nytter ikke, at vi bruger den til bare at få et bekvemt liv, for det er fristelsen, siger Nina Smith.

Fristelsen. Jeg har en lidt moralsk holdning til velfærdssamfundet. Uddannelse er ikke et forbrugsgode – det er en investering. Vi kvinder har ufatteligt stor glæde af den skandinaviske velfærdsmodel, men vi bliver også nødt til at bidrage til den. Det nytter ikke, at vi bruger den til bare at få et bekvemt liv, for det er fristelsen, siger Nina Smith.

Martin Dam Kristensen

21. december 2013

Der står en sandkasse ude på gårdspladsen. Nina Smiths børn er voksne, så den er til børnebørnene, fortæller hun:

»Den er kommet frem igen. Det sker ofte, at vi har børnebørn til at sove her to gange i løbet af en uge, så jeg er begyndt at hente og aflevere i vuggestue igen,« fortæller den 58-årige forsker. Det med børnebørnene er hyggeligt, men det er også nødvendigt, for hendes fire børn har alle travlt med deres karrierer:

»Min mand og jeg har altid været virkelig presset rent tidsmæssigt, så vi har en god forståelse for, hvor pressede vores børn er, og hvor stor en hjælp, vi er for dem,« siger Nina Smith og inviterer os ind i den brændeovnsopvarmede stue i den lille gård på Djursland. Og der har bestemt været noget at se til for Nina Smith og hendes mand.

Ud over at passe børnene, fårene og markerne, har de begge gjort karriere som forskere og er i dag professorer på Aarhus Universitet. Nina Smith har desuden siddet med i et væld af bestyrelser, kommissioner, råd og udvalg, blandt andet Velfærdskommissionen og Globaliseringsrådet. I dag sidder hun blandt andet i bestyrelsen for Carlsberg og Nykredit.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hanne Ribens
  • Kurt Lindy Hansen
  • Simone Bærentzen
  • Inger Sundsvald
  • Jørn Vilvig
Hanne Ribens, Kurt Lindy Hansen, Simone Bærentzen, Inger Sundsvald og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dette var en grundig og interessant artikel. Godt at se, at Villesen kan andet end at skrive dårligt researchede og syret vinklede ammestuehistorier om kejsersnit.

Anne Eriksen, Anne Rasmussen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Virkelig godt interview.
Hvor har jeg længe savnet den slags ikke-reaktionære synsvinkler i min avis. Jeg er HELT på linje med Nina Smiths opfattelse :-)

Hanne Ribens, Marianne Mandoe, Charlotte Vestergaard, Anne Eriksen, Simone Bærentzen, Anne Rasmussen og Dana Hansen anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Selvom jeg gik hjemme i 7 år, fordi vi mente det var bedst for børnene og fordi der ikke var så meget som en halvdagsplads til giftes børn i børnehaver, har jeg aldrig underholdt mine børn som børn bliver underholdt og serviceret i dag, hvilket godt har kunnet give mig dårlig samvittighed i de senere år, ligesom børn af kvinder fra min aldersklasse har kunnet føle sig "forsømte", selvom de havde masser af legekammerater blandt børn af andre hjemmegående kvinder og selvfølgelig fik hvad de skulle bruge af omsorg men nok lidt færre ting og sager.
De kvinder som gik på arbejde, havde så til gengæld dårlig samvittighed over ikke at have tid til bollebagning.
Det er på høje tid der kommer lidt mere fordeling ind i arbejdslivet og i fordeling af forældreorlov. Det må kunne lade sig gøre med en central fond, så familierne ikke af økonomiske grunde må lade kvinderne tage hele forældreorloven. Det er trods alt familierne der leverer de næste generationer til arbejdsmarkedet - en opgave det ikke er rimeligt at pålægge kvinderne alene, og så oven i købet med en ringere lønindkomst til følge.

David Zennaro, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Anne Rasmussen anbefalede denne kommentar

Inger Sundsvald, jeg kunne ikke være mere enig med dig end i dit strålende indlæg.
Jeg vil altid være mine forældre taknemlige for, at de prioriterede, at min mor gik hjemme - og at min far i mine første leveår havde et job, der gav ham fleksible mulighed for at være meget sammen med mig.
Ligeså taknemlig er jeg også for, at deres nærvær betød frihed til mig og mine legekammerater, hvor ofte alene spisetiden var det, der bandt mig (inkl. at hjælpe til med madlavningen fra jeg var ret lille). Jeg tror, vi var den sidste årgang, hvor det var mest udbredt med hjemmegående mødre (1964) eller mødre på deltid.
Jeg er ret sikker på, at sammenholdet i vores familie skyldes denne grundlæggende base. Jeg kan ikke sige, at jeg savnede noget som helst som barn, men der var jo bare også meget mindre at få. Jeg var ret lykkelig for det, jeg havde.

Grethe Preisler

Der er stjerner og vandbærere i alle brancher og alle fag.

Nina Smith har opnået stjernestatus inden for sit fag og sin metier (professor i nationaløkonomi og tidligere økonomisk vismand). Det havde hun næppe kunnet, hvis hun samtidig havde insisteret på at opfostre sine fire børn på gammeldags hjemmegående husmorfacon.

Det lader ikke til, at børnene i den Smithske kernefamilie har taget skade for livet af, at deres mor fravalgte rollen som den perfekte mor og husmor til fordel for karrieren som nationaløkonom. Børn er almindeligvis ret hårdføre, og de er næppe bedre tjent med en mor der 'ofrer sin karriere' for at vie sit liv til en rolle, hun inderst inde afskyr som pesten. En rolle, ingen mand ved sine fulde nogen sinde har ladet sig presse ind i.

Vi har stadigvæk til gode at høre nogen fortælle mænd med karrierepotentiale og karrieredrømme, at de må vælge mellem børn og karriere.

Men hvad kan de bruge Nina Smiths eksempel til, alle de vandbærere af begge køn, som ikke har større ambitioner end et jævnt og muntert virksomt liv på jord med et ganske almindeligt job til en løn, de kan leve af og forsørge sig selv og deres børn skikkeligt med?

Dem der trods alt stadig udgør flertallet af de stemmeberettigede borgere i puslinglandet Danmark, hvor 'kønsrolledebatten' fortsat kører på de høje nagler i dagbladet Information og andre - mindre seriøse - debatfora.

Tue Romanow, Sven Felsby, Hanne Ribens, Jørn Andersen, Niels Mosbak og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar

Det lader til at Nina i sin tid fik overordentligt drøje hug af sine hjemmegående medsøstre...nu giver hun lidt igen ved at degradere yngelpleje til kagebagning...

— Der kan vel også være kvinder, som bare gerne vil have en lang barsel og dyrke moderskabet?

»Ja, og det har jeg fuld respekt for. For strengt taget kan jeg godt forstå trangen til at bage kager osv. Men så skal man erkende, at man gør det, fordi man kan lide det – ikke fordi det er en pligt, som følger med moderskabet.«

Selvfølgelig er der tale om en pligt...den ultra sure pligt det er at servicere sit afkom...til at se sit barn blomstre...at bruge tid sammen med sit afkom er et tungt åg...men det hviler selvsagt ligeligt på begge forældres skuldre...om nogen af dem kan lide det eller ej...hvis man satser benhårdt på en forkromet karriere og fravælger moder/faderrollen...betyder det så at man ikke kan lide den...?

Et alternativt IKKE-reaktionært forslag kunne være at man som talentfuld kvinde der sigter mod stjernerne...tog en tabermand med hjertet på rette sted som mage...en tabermand der ikke ville blive idiot af at tage sig af sit afkom...en som måske ligefrem ville elske det...?

Giv småbørnsforældre mulighed for at gå på frivillig deltid med supplerende dagpenge, når den almindelige forældreorlov er overstået. Det vil give forældrene mulighed for fortsat at bruge deres evner og børnene et bedre børneliv, hvor forældrene ikke er stressede og overbebyrdede. Samtidig vil det åbne op for flere jobmuligheder for de ledige.

Lige nu stresser småbørnsforældre i stor stil, og det giver opløste ægteskaber og stress relaterede sygdomme. Samtidig går desperate arbejdsløse rundt og kan ikke finde jobs og bliver mobbet af samfundet. Det er simpelthen Ebberød Bank....

Samfundet kræver af de unge, at de skal knokle til de er 70. Kan vi så ikke lade dem få lov til at få et godt arbejdsliv, hvor både familiebehov og arbejdsbehov tilgodeses....?

Grethe Preisler

God ide Lilli Wendt,

Vel er det Ebberød Bank meget af det, som regeringen og folketinget foretager sig for tiden.

Men det forudsætter jo nok, at vi også skal til at sende drengene på husholdningsskole, før defårlov til at gå videre i uddannelsessystemet efter folkeskolens 10. klasse eller 3. g. Ellers ender det bare med at det, som hidtil, bliver kvinderne, der tager størstedelen af den - i princippet kønsneutrale - barsels- og forældreorlov.

Og så er vi jo lige vidt med 'ligestillingen mellem mænd og kvinder' på løn- og karriereområdet. En ligestilling, som ligger alle på Borgen så meget på sinde, at den første 'reform', SSFR-regeringen opgav at gennemføre efter sin tiltrædelse, var planen om en forlængelse af fædrenes øremærkede andel af den fælles barselslov for nybagte erhvervsaktive forældre.

Inger Sundsvald

Peter Hansen
Jeg prioriterede ikke. Jeg havde ikke andet valg da jeg fik mine børn i '62 og '65. Det ville være løgn hvis jeg sagde at jeg elskede at være hjemmegående. Der er ikke megen udvikling i blevask, og ind imellem var jeg nærmest desperat.

Vibeke Svenningsen, Hanne Ribens, Marianne Mandoe, David Zennaro og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Jeg forstår det simpelthen ikke, kvinder! I får en frihed, som er det, jeg politisk er mest optaget af skal komme alle til gavn i videst mulige omfang.
Jeg ved, hvad min egen mor brugte den samme frihed til i forhold til engagement i politisk og kulturelt arbejde - aktiviteter, hun iøvrigt fastholder på sine ældre dage med mange bestyrelsesposter, hun i årenes løb har påtaget sig i disse foreninger. Henad vejen fik hun også arbejde og mere uddannelse, såmænd.
Jeg mistænker ikke jer for at ligge på en lade side; men jeg forstår ikke, at I ikke i højere grad påskønner fraværet af tvang.

Inger Sundsvald

Peter Hansen
Der er også mange mænd jeg ikke forstår. Når man dagligt bliver konfronteret med holdninger fra fallerede åndsamøber som f.eks. Asger Aamund:
http://m.bt.dk/?redirect=www.bt.dk/kvinder.bt.dk/asger-aamund-konen-skal...
eller andre fra LA, og sågar gamle ronkedorer her fra Information, der 50 år efter kan græmme sig over at måtte dele fofboldbanen med pigerne, som ikke længere var tilfredse med at gå til syning og håndarbejde i fritiden, og hvor drengene hævner sig med slag og spark - så bliver man af og til lidt skarp i mælet.
Kvinder er ikke længere taknemmelige for at blive tilstået frihed til uddannelse og til bestyrelsesposter i barmhjertige organisationer. Ligesom sorte vil kvinder også have del i magten og æren.
Jeg er så heldig aldrig at have mødt mænd i virkeligheden med denne neurotiske blanding af mindreværdskomplekser og storhedsvanvid, som absolut må have en kvinde at føle sig mere betydningsfuld og mandig i forhold til - en kvinde som både fysisk er mindre og som tjener mindre.
Jeg ved at der er mænd, som hellere end gerne ville dele både forældreorlov og familiens forsørgelse ligeligt med en partner. Jeg var selv gift med en mand der var både glad og stolt det år hvor jeg tjente næsten en halv mio. mere end ham. For mig var det en stor tilfredsstillelse.

Inger Sundsvald

Det er ofte de nyliberalistiske mænd, som har så travlt med "forsørgersamfunder" og STATENs skatteinddrivning, der ikke kan nøjes med en kvinde af 'husmodertypen', og de vil gerne have en veluddannet en af slagsen til at tage sig af afkom og selskabelighed.
Måske beregner de at IQen er højere, end hos en med et husholdningskursus, og vil ikke satse generne på det, men synes det er helt rimeligt at Staten bekoster en højere uddannelse til deres kvinder?

Steffen Gliese, Karsten Aaen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

Inger Sundsvald, der er tale om, at jeg betragter det liv, du foragter, som et privilegium, jeg også gerne ville tilstå mændene. Et bedre samfund, hvor magten ikke udfoldes i toppen af et erhvervsliv eller en politisk klasse, men deltes af hele befolkningen. Jeg mener ikke, i modsætning til dig, at det er en sejr at opgive de oaser af frihed, samfundet besad.

Inger Sundsvald

Peter Hansen
Hvor får du dog fra at jeg foragter noget eller nogen og ikke ønsker et ligeværdigt og bedre samfund?

ulrik mortensen

Interessant artikel, og læg mærke til, at Nina Smith er modstander af kvoter bestyrelser. Det er ellers et hot feministisk emne, og forklaringen på kvindernes mindre repræsentation i toppen af erhverslivet har jo altid været at de blev diskrimineret. Men som Nina Smith også sagde i et interview til politiken: »Vi har nu klare forskningsresultater på, at diskrimination og old boys-netværk kun kan forklare nogle få procent af forskellen på mænd og kvinders karrierer. Til gengæld kan børn, barselsorlovs- og omsorgsordninger forklare en meget stor del«
http://politiken.dk/debat/ECE1018982/professor-kvinder-er-ikke-saa-god-a...

Ja, Ulrik Mortensen, men det er jo også et opgør med selve den logik, der står bag udvælgelsen af folk til bestyrelser, der skal til, og der er kvindekvoter et nyttigt værktøj.

Grethe Preisler

Du kan selv være en om'er Peter Hansen,

Hvorfor skrev du så ikke bare :"Hvor havde megen politik holdt sig på sporet, hvis ægteparret Nina og Valdemar Smith havde tænkt lidt mere på deres børn"?

Var du bange for, at økonomiprofessor Valdemar Smith ville komme og slå dig i hovedet med sin regnestok, hvis du blandede ham ind i dine jeremiader over sædernes forfald, familielivets opløsning og kvindelige akademikeres forkerte prioriteringer mellem børn og karriere.

Meget kan man sige om dig, men det er ikke just logisk sammenhængende argumentation, der er din største akademiske force:)

Til alle jer kvinder, der er inficereret med karriere-bacillen:

Hvis børn er sådan en bastant forhindring for jeres selvrealiserings-projekt, så lad dog for h..... være med at få dem!

jessie hansen, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Tino Rozzo
27. december, 2013 - 11:14 #
Jamen sødste rozzo.
Du glemmer bare en ting. De der slemme, slemme karriere kvinder. Udgør altså en mindre del af den danske kvindelige befolkning. Resten af os er bare nød til at have et job til husleje og andre ubetydelige detaljer. Og en del af os ville få ø-kuller af at gå hjemme, i flere år med børn.
At du tror kvinder absolut skal være forbundet med en navlestreng til deres børn, er vist en af de mest fremherskende mis-disney-påstande der findes.
Børn har ikke kun brug for en mor til at tørre røv på dem 24 timer i døgnet.
De har brug for andre. Venner, naboer, lærer og selv sådan en person som dig, hvordan du nu end er skruet sammen. ;)
Hvis det stod til mænd og kvinder, med samme hang som dit indspark, så skulle det åbenbart kun være kvinder der opdrager børn. Mænd har åbenbart ikke en del af det.
Siden det kun er kvinden der skal droppe sin "karriere-forpestigelse".
En fraværende far, der er inficereret med karriere-bacillen og dybt forankeret i selvrealiserings-projekt. Er såmænd lige så slemt. Men mænd er åbenbart ikke en del af årsagen til forvirret børn der ikke kan underholde sig selv.(lidt ironi kan forekomme i indlægget.)

Du ved det sikkert ikke.
Men der er et ordsprog der siger at det tager en landsby at opdrage børn.
Det lyder da meget fornuftigt. Om ikke andet så kan mor, når hun nu er tvunget til at fise rundt derhjemme. Rende til kaffeslaberas hos de sladrende nabokællinger. Så kan du hidse dig op over den slags ugudlige handlinger også. ;)
(PS Jeg takker gud for P-pillen/kondommet, hver gang denne debat dukker op. Tænks sig alle de børn der er sparet for de der skrækkelige onde karriere kvinder.)

jessie hansen

Jeg er godt nok glad for jeg er blevet mor i en tid hvor der stadig er en mulighed for kvinder at dyrke moderskabet! Håber ikke fremtidens ligestilling gør det umuligt for en kvinde at være fri til at vælge moderskabet...