Læsetid: 15 min.

’De her skiderikker giver ingenting tilbage. De bare tager, tager, tager’

Fra den 1. januar kan rumænere og bulgarere frit søge arbejde i de rigere dele af Europa. Det har fået politikere og medier til at råbe op om behovet for at begrænse de fattige europæeres frie bevægelighed. Det gælder især romaerne, der er blevet syndebukke i et EU mere ulige og økonomisk presset end nogensinde før. I Sheffields fattige Page Hall-kvarter føles problemerne meget virkelige
Fish and chips-restauratør Colin Barton fra Sheffield er bekymret for, at endnu flere romaer vil flytte fra Østeuropa til hans kvarter, når reglerne om fri bevægelighed lempes den 1. januar. ’Vi har jo åbnet porten på vid gab,’ siger han.

Fish and chips-restauratør Colin Barton fra Sheffield er bekymret for, at endnu flere romaer vil flytte fra Østeuropa til hans kvarter, når reglerne om fri bevægelighed lempes den 1. januar. ’Vi har jo åbnet porten på vid gab,’ siger han.

Anders Birger

28. december 2013

Colin Barton og Tallit er rørende enige.

»EU’s frie bevægelighed er noget rod. Der er behov for at se på det,« siger Tallit, en midaldrende taxichauffør født og opvokset i Storbritannien efter at hans familie kom hertil fra Pakistan i 1960’erne.

Han er kørt forbi Colin Bartons Halal Fisheries på Page Hall Road i den nordengelske by Sheffield i frokostpausen for at få en portion fish and chips og en sludder med den snakkesalige ejer.

»Efter den 1. januar vil det hele eksplodere. Der er for mange mennesker her, og selvfølgelig vil de komme. Vi har jo åbnet porten på vid gab,« siger den ældre Barton – veldekoreret med syv guldringe på fingrene og en Sheffield United-tatovering på forarmen – mens han læner sig op ad den lille forretnings disk fra kundesiden.

’De’ er rumænerne og bulgarerne, der fra årsskiftet frit kan søge arbejde overalt i EU, som landene har været medlem af siden 2007. Det har skabt en voldsom debat ikke mindst i Storbritannien, der efter EU-udvidelsen i 2004 forventede en tilstrømning på 13.000 personer om året – samlet set ankom godt en million østeuropæere, primært polakker, men også mange baltere og slovakker.

Men allermest er ’de’ romaerne. For noget af det, der har gjort en forholdsvis lille udvidelse til en stor sag, er, at Rumænien og Bulgarien ikke bare er EU's fattigste lande, men også er hjemsted for store roma-befolkningsgrupper – ifølge de nationale folketællinger knap en million i alt. Og romaerne – især spændingerne omkring dem – er kommet til at stå som emblem for de vanskeligheder, det vil medføre, når EU's fattigste lande for alvor skal integreres i det rigere Europa.

For et par uger siden antændte den tidligere britiske indenrigsminister David Blunkett en heftig debat, da han i et interview med BBC Radio Sheffield talte om problemer i byens fattigste område, Page Hall, som følge af en større tilstrømning af romafamilier fra Slovakiet i de seneste år. Blunkett talte kritisk om romaer, der kom fra en baggrund »i skovkanten, hvor man ikke går i skole, ikke kender hverdagslivets normer«. Han advarede om, at området risikerer at »eksplodere« som resultat af de spændinger, der er opstået i det, der engang var et hvidt arbejderklassekvarter, og sidenhen – i 1960’erne og 70’erne – blev domineret af tilflyttere fra Pakistan, Yemen, Somalia og Congo.

De mellem 500 og 700 romafamilier, som er kommet til i løbet af de seneste ti år har – erkender Julie Blacker, en lokal socialarbejder – igen »ændret områdets karakter«.

»En del beboere er vrede på grund af den store tilstrømning,« siger hun, da Information besøger hendes arbejdsplads: Pakistansk Rådgivnings- og Lokalforening på Page Hall Road, der trods navnet i dag bruger en stor del af kræfterne på at hjælpe områdets nyeste tilflyttere.

I foreningens venteværelse sidder i dag 15-20 kvinder og mænd med breve og andre papirer, de ønsker hjælp til at oversætte og forstå. Julie Blacker afviser Blunketts beskrivelser af et lokalsamfund, der er tæt på at eksplodere, men erkender, at der er problemer og reel bekymring for, hvad der vil ske efter den 1. januar.

»Der er spændinger. Folk er bekymrede, for området har allerede nået bristepunktet. Der er ikke plads til flere mennesker, og der er pres på skoler og sundhedsvæsen,« fortæller den unge kvinde, der selv bor i udkanten af Page Hall Road og har fulgt de seneste 10 års udvikling.

Uligheden er inviteret indenfor

Spændingerne mellem det vestlige Europas gamle beboere og de nytilkomne østeuropæere, med romaerne som den mest kontroversielle gruppe, er ikke nye. De er heller ikke begrænset til Sheffield og Storbritannien.

I månederne op til skæringsdagen – hvor de restriktioner, 30 millioner rumænere og bulgarere har været underlagt i en overgangsperiode, bliver ophævet – er der opstået en debat på tværs af Europa om, hvad konsekvensen af de løftede restriktioner vil blive i EU’s største og rigeste medlemslande.

Indtil udvidelserne i 2004 og 2007 – der skabte 100 mio. nye EU-borgere – havde det gamle Europa vænnet sig til den relative fred og sociale sammenhængskraft, der kommer af at bo i ganske lige samfund. Men med udvidelsen mod det fattigere Øst- og Centraleuropa blev også uligheden inviteret indenfor. Rumænien og Bulgarien ligger på de absolutte sidstepladser over EU-landenes BNP med under halvdelen af unionens gennemsnitlige.

Den britiske premierminister David Cameron satte for nylig i Financial Times ord på frygten for, at unionens stigende ulighed vil få konsekvenser, få på forhånd havde tænkt igennem.

»Fri bevægelighed er blevet en udløsende faktor for store befolkningsbevægelser, der bunder i en enorm indkomstulighed« mellem nye og ældre EU-lande, skrev Cameron. Som så mange andre europæiske politikere gik Cameron videre fra denne konstatering til at problematisere den frie bevægelighed – ikke uligheden. Og i sidste weekend forhøjede han indsatsen ved i avisen Daily Mail at true med at blokere for en optagelse af Serbien og Albanien i EU, indtil der er fundet en måde at begrænse den fri bevægelighed på.

I Tyskland har Sammenslutningen af Byer appelleret om hjælp fra forbundsregeringen efter at have oplevet en stigning på 24 procent i antallet af immigranter fra Rumænien og Bulgarien i første halvdel af 2012 – restriktionerne gjaldt nemlig kun retten til at arbejde, ikke retten til frit at rejse til et andet EU-land. Byerne har klaget over pres på velfærdsydelserne og en stigning i tiggeri, prostitution og illegalt arbejde.

I Frankrig blev tonen særlig skinger i september, efter at indenrigsminister Manuel Valls beskrev romaer som en befolkningsgruppe, der har »en livsstil, der er meget anderledes end vores« og lovede at sende dem »tilbage til grænserne«. Frankrig udviste i første halvdel af 2013 10.000 romaer. Tonen er generelt blevet markant hårdere, efterhånden som Europa har nærmet sig den 1. januar, lyder det fra flere iagttagere.

»Især i Ungarn og andre østeuropæiske lande, men også i Vesteuropa, er diskursen blevet meget værre. Flere og flere taler nu helt åbenlyst racistisk om romaer. Hvis man i avisartikler skiftede ’roma’ ud med ’jøde’, ville ingen vove at trykke det,« siger Stephan Müller, programdirektør i European Roma Rights Centre i Budapest, Ungarn.

Michal Duvac, oplysningsmedarbejder for Roma Community Care i Derby i Storbritannien, påpeger, at romaer overalt i Europa oplever fornyet diskrimination.

»I Frankrig udviser de romaer, i Tjekkiet marcherer nynazister gennem roma-områder overalt i landet, i Slovakiet blev nazileder Kotleba demokratisk valgt, og i Ungarn sidder et nynazistisk parti i parlamentet,« siger han og forklarer, at romaer benytter »retten til fri bevægelighed til at flygte fra had, diskrimination og racisme til Storbritannien eller Vesteuropa«.

Romaer rejser for at arbejde

Julie Blacker nikker genkendende til forklaringen om, at romaerne i Page Hall er flygtet fra forfølgelse i Slovakiet.

»Det er en misforståelse at tro, at de bare kommer for at hæve kontanthjælp. De ønsker arbejde, så de kan skabe et bedre liv for sig selv og deres børn,« fortæller hun, men erkender, at der kun er »få job, og når de ikke har mange færdigheder, så er det vanskeligt«.

Lediggangen og gruppedannelserne på bydelens fortove er noget af det, der har skabt spændinger i kvarteret, hvor tøjet på tøjsnorene i de små baghaver fortæller historien om et kulturelt blandet nabolag.

»Roma-samfundet mødes på gaderne og snakker. De unge er ude til langt ud på natten, og generelt er der tale om store familier – der kan være 15-20 personer pr. hus. Husene i området er meget små, så man kan stort set høre alt, hvad der foregår, så der er en del vrede på grund af larmen,« fortæller Julie Blacker, mens hun viser os rundt i området omkring lokalcentret.

Langs kvarterets gader ligger rækker af smalle to-etagehuse. I rendestene flyder småaffaldet som en konstant strøm – en tom juiceflaske, en chipspose, cigaretpakker, en halv burgeræske, resterne af en kanelsnegl. På en lygtepæl fortæller en notits fra politiet, at »dette område er blevet underlagt sektion 30 i loven om anti-social opførsel fra 2003«.

»Grupper på to eller flere personer, der opfører sig antisocialt, vil blive konfronteret af politiet,« fortsætter beskeden, der også pålægger unge under 16 år udgangsforbud mellem klokken 21 og 6 om morgenen.

Området virker anspændt. Grupper af mennesker står på gadehjørner, men da vi nærmer os, opløses de – beboerne fordufter lydløst ind i huse eller rundt om et hjørne. Tre unge mænd omkring de 20 år, der i et stykke tid har stået og snakket på hjørnet foran en kiosk, kræver bevis for, at de ikke er blevet fotograferet på grund af den seneste tids snak om kvarterets problemer.

»Der er for meget snak om det i det her land,« siger en af dem på gebrokkent engelsk. »Folk tror, at det er os, der smider skrald på gaden. Men det er ungerne,« siger en anden, inden de haster videre.

»Der er et enormt problem med affald i gaden,« forklarer Julie Blacker. »Man kan betale kommunen for at afhente storskrald, men hvis du kun med nød og næppe kan brødføde din familie, så bruger du ikke dine penge på det. I stedet stiller du møbler og den slags ud på gaden, for så skal kommunen fjerne dem.«

Lidt længere henne ad fortovet har en familie sat et gammelt køleskab ud.

Kombinationen af affald i gaderne, larmen, grupperne og ikke mindst den høje ledighed blandt romaerne irriterer tydeligvis Colin Barton.

»De sidder på de der stolper langs vejen og spytter hen imod min butik,« siger han og udpeger en spytklat i en vandpyt på fortovet. »Eller de står uden for spillehallen fra ni morgen til ni aften. De burde finde sig et job i stedet eller i det mindste lede efter et,« tilføjer han og peger på tre fyre, der står foran nabobygningen, en William Hill-spillehal. Han understreger, at han ikke er racist eller imod immigration – hans kone, Nicola, bag disken i Halal Fisheries er fra Sri Lanka.

»Hvis folk kommer til det her land for at arbejde, så er det fint, for så yder de noget for samfundet. Men de her skiderikker giver ingenting tilbage. De bare tager, tager, tager,« raser han og hævder, at en romafamilie engang tilbød ham at købe en baby for 250 pund.

»Jeg troede, det var en joke og ventede på en punchline – men den kom aldrig,« siger han om en episode, der siden blev efterforsket af politiet. De fandt dog ingen beviser for, at en kriminel handling havde fundet sted.

Tallit finder det intimiderende, når der står grupper på ti børn på fortovene, og mener, at romaerne må lære at »respektere området og dets forretninger«.

En anden forretningsdrivende på Page Hall Road, 70-årige Ahmed, der udover sin lille telefonforretning Phone Stop udlejer en række huse i området, er enig.

»Området har helt ændret karakter. Nu står de i bander alle vegne. Før var her pænt og rent, men romaer er meget beskidte folk. Jeg er holdt op med at udleje til dem,« siger den ældre mand, der boede i området i ti år over forretningen, men i dag er flyttet til et nabokvarter.

’Giv os tid’

Kvarterets ældre beboere har i ugerne siden David Blunketts udtalelser haft rig mulighed for at komme af med deres frustrationer i takt med, at den britiske og udenlandske presse er strømmet til området. Pakistansk Rådgivnings- og Lokalforenings gæstebog tæller The Guardian, Sky News, BBC, BBC dokumentar, ITV og mange flere. I dag er tre-fire hold journalister og tv-hold mødt op.

For romaerne har det været en ubehagelig og oprivende oplevelse, fortæller Miroslav Sandor, socialarbejder ved centret, der fungerer som bindeled mellem romasamfundet og Sheffields byråd.

»Jeg er chokeret over, hvad folk siger om vores lokalsamfund. Det får mit blodtryk til at stige, når jeg læser, hvad der bliver sagt,« fortæller den godt 40-årige familiefar, der selv kom til området for 12 år siden for at »skabe et bedre liv« for sin familie. Han kan godt genkende visse spændinger mellem naboerne i området, men mener, at den eneste reelle uoverensstemmelse handler om romaernes tendens til at mødes udendørs i grupper.

»Det er hovedproblemet, men det er ikke unikt for romaer at mødes udenfor,« siger han og appellerer til briterne om at give romaerne »tid til at ændre sig« og at »lære at leve som englænderne«.

Syndebuk i et kriseramt Europa

Roma-forkæmperen Stephan Müller mener, at de ældre beboere i Page Hall Road har en række velbegrundede bekymringer i forhold til den måde EU’s frie bevægelighed kan påvirke områder, hvor fattigere mennesker søger til.

»Vi ved godt, at der er visse problemer i visse kommuner rundt omkring, og at migration kan skabe problemer. Det er bestemt svært, hvis man bor i et område, som udvikler problemer,« siger han og anerkender, at romaer delvist vælger at migrere af økonomiske årsager.

»De søger bedre økonomiske vilkår, så på overfladen handler det om fattigdom,« siger han. »At tigge i London eller Berlin kan forbedre deres økonomiske situation sammenlignet med situationen derhjemme.«

Der er dog altid en underliggende historie, tilføjer han.

»Hvorfor er deres økonomiske vilkår så dårlige derhjemme? På grund af diskrimination. Deres økonomiske situation er ikke opstået ud af det blå.«

Men hvad er så den store historie bag hadet til romaerne? Flere eksperter peger på, at de fattige, migrerende grupper også er en bekvem skydeskive i et Europa, hvis problemer er affødt af økonomisk krise, nedskæringer på velfærdsbudgetterne, usikre fremtidsudsigter og voksende ulighed.

Nando Sigona, forsker og underviser på Birmingham Universitets Institut for Research i Superdiversitet, påpeger, at udvidelsen af EU mod det fattigere Øst har skabt en række udfordringer for det gamle Europa – men også skærpet en række eksisterende.

»Vi har haft de her bekymringer i de seneste ti år: arbejdsløsheden, at køerne på skadestuerne bliver længere osv. Det viser, at det er meget svært at håndtere de nye, der kommer til, samtidig med, at man forsøger at skære velfærdsydelser væk,« siger Sigona, der dog mener, at de britiske politikere har brugt problemerne i Sheffield i politisk øjemed.

»Der foregår en masse manipulation fra politisk side for at aflede opmærksomheden fra, hvad nedskæringerne gør ved velfærdssystemet – og så er det let at give romaerne skylden. Alle kender jo stereotyperne: Romaer gider ikke arbejde,« siger forskeren, der også er redaktør for bladet Migration Studies.

Stephan Müller mener også, at romaerne bliver brugt politisk på europæisk plan.

»Jeg tror, at politikere og medier bruger romaer til at argumentere for restriktioner i forhold til migration fra Østeuropa. Vi kan ikke bevise det, men pressedækningen er taget meget til på grund af 1. januar,« siger Müller.

Han henviser blandt andet til den artikel, David Cameron skrev i Financial Times den 26. november. Selv om Cameron henviste til den store europæiske indkomstulighed, lød hans overskrift: »Fri bevægelighed i Europa bør være mindre fri«. I artiklen lovede Cameron ikke at sætte ind mod uligheden, men tværtimod at begrænse en lang række velfærdsydelser for EU-migranter. Den nye tyske regering har indskrevet i sit regeringsgrundlag, at den agter at gribe ind over for »fattigdomsvandring«. Og i Danmark har europaminister Nick Hækkerup varslet, at han vil se nærmere på forholdet mellem arbejdskraftens frie bevægelighed og EU-borgernes adgang til nationale, sociale ydelser.

Også indenfor i Colin Bartons Halal Fisheries på Page Hall Road er de to venner enige med David Cameron og roser regeringen for at forsøge at begrænse den frie bevægelighed.

»Vi vidste jo, at det her ville ske. Når man åbner grænserne for folk fra fattigere lande, så kommer de selvfølgelig hertil for at skabe sig et bedre liv. Det er økonomi,« siger Tallit og rækker hjemmevant ind over disken efter eddike og kolde sovse til frokosten, der nu er ved at blive pakket ind.

»Der burde være ét sæt regler for os, der bor her, og ét for dem, der kommer ind.«

Ahmed fra Phone Stop – som har dekoreret butikkens forhave med en gammel rød telefonboks og en næsten lige så stor oppustelig julemand – er enig. Han mener ikke, at Storbritannien har råd til at udbetale bistandshjælp til de tilflyttende romaer.

»De har alle sammen masser af penge og smart tøj. De tvinger landet i knæ,« mener han og pointerer, at han aldrig har hævet en penny i offentlig støtte.

Julie Blacker mener dog, at centrets arbejde med roma-migranterne, der kom for ti år siden, har båret frugt.

»Flere er begyndt at finde arbejde, og børnene går i skole nu. Men der kommer konstant nye migranter til området,« siger hun en anelse træt.

Migranter bidrager positivt

Stephan Müller har svært ved at se, at løsningen er at begrænse den frie bevægelighed inden for EU.

»Jeg kan godt forstå problemet, men vi kan ikke kun se på det fra det lokale perspektiv. Vi må også se på det fra et EU-perspektiv,« tilføjer han. Og her bliver det svært at se sammenhængen i politikernes argumentation. En ny rapport fra EU-Kommissionen i lyset af debatten viser nemlig, at migranter generelt har en højere beskæftigelsesgrad end lokale borgere og er mindre tilbøjelige til at hæve kontanthjælp.

»I de fleste EU-medlemslande er mobile EU-borgere nettobidragydere til modtagerlandets velfærdssystemer,« skriver rapportens forfattere. Af disse grunde stiller Müller spørgsmålstegn ved, om »problemerne virkelig er så store, at hele EU skal begrænse den frie bevægelighed. Fri bevægelighed er en af EU’s kerneværdier, og hvordan ville man rent praktisk gøre det? Skulle begrænsningen kun gælde de fattigere rumænere og bulgarere eller også arbejdere fra Tyskland og Storbritannien? Eller skal man begrænse etniske grupper? Det prøvede vi for 70 år siden, og det skal vi ikke forsøge igen.«

Nando Sigona mener, at diskussionen om den frie bevægelighed i sidste ende må blive en diskussion om EU.

»Hvis den frie bevægelighed er en rettighed, så skal den også omfatte de lavest uddannede borgere,« siger han, men mener, at de europæiske politikere gør ret i at se på, hvordan man kan bruge strukturfondene til at mildne presset på velfærdssystemerne i særligt belastede områder og ikke mindst i de lande, hvor romaerne kommer fra.

»Man kan også overveje at skabe et EU-velfærdssystem, så lokalbefolkningerne ikke føler, at der kommer folk udefra og ’tager vores ressourcer’. Det virker dog ikke som om, det er den vej, politikerne ønsker at gå,« erkender han. Derfor må de – især på lokalt plan – i stedet blive langt bedre til at planlægge i en verden, hvor »situationen hele tiden er omskiftelig som følge af den indre europæiske mobilitet«.

»Myndighederne må lære at tænke anderledes og tilpasse sig denne mobilitet snarere end at bebrejde de mobile. Den nye virkelighed er, at indre EU-mobilitet er mere cirkulær end permanent,« forklarer Sigona med henvisning til, at en del immigranter rejser videre til et andet EU-land eller tilbage til hjemlandet alt efter jobsituationen. »Det er meget vigtigt at pointere, at der ikke er spændinger alle steder,« tilføjer han med henvisning til bl.a. Manchester, hvor et aktivt integrationsprogram har været succesfuldt. »Gradvist bliver befolkningen en del af den sociale struktur.«

25-årige Jano Kosie er en af de romaer, der kom til for ti år siden, og som i dag erklærer England for sit hjem.

»Der er bedre for mig her end i Slovakiet,« forklarer Kosie, da han stiger på bussen mod centrum fra Page Hall Road, hvor han ikke bor, men har været ude at købe billige cigaretter.

»Romaerne her har ikke respekt for englænderne,« siger han og kritiserer dem, der står i grupper på gaden. Selv har han valgt at bo i et blandet kvarter, og i løbet af sine år i landet er det trods manglende uddannelse lykkedes ham at få en række korte kontrakter på forskellige fabrikker.

»Min seneste kontrakt er netop udløbet, så nu er jeg på udkig efter et nyt job. Og i dag er jeg startet i skole for at blive bedre til engelsk,« siger han.

Nando Sigona påpeger, at nogle grupper af romaer er mere synlige end andre og passer bedre ind i den negative fortælling om den frie bevægelighed i Europa. Men som så mange andre indvandrergrupper, der gennem tiderne er kommet til Storbritannien, vil de også med tiden blive en del af samfundet.

»Der er også veluddannede romaer, der har gået på universitetet og får gode job. Jeg kender én, som elsker følelsen af at blive usynlig i samfundet. Han siger altid: ’Jeg er pakistaner’ i stedet for ’Jeg er roma’ – og så har han ikke nogen problemer.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ellen nielsen
  • Jette M. Abildgaard
  • Philip B. Johnsen
  • christel gruner-olesen
  • Maiken Guttorm
ellen nielsen, Jette M. Abildgaard, Philip B. Johnsen, christel gruner-olesen og Maiken Guttorm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og hvad er så meningen med artiklen, at skabe had til de der kommer, at tækkes de der er her eller hvad er den dybere mening?
Har man gået igennem en grænseovergang f.eks. Check Point Charlie og fået stukket en fremmed finger op i røven for kontrol af en fed østtysk politikvinde, ser man åbne grænser som en paradisisk tilstand.
(Men da også af andre årsager!)
Nationalstaterne forsvinder og mennesket får med de nye udfordringer adgang til et liv på jorden, medens vi er her.
Detailproblemerne løser vi, de er en del af livet.

Anette Gatzwiller, Jette M. Abildgaard, Karsten Aaen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Working poor EU.

Fra artiklen:
"Emblem for de vanskeligheder, det vil medføre, når EU's fattigste lande for alvor skal integreres i det rigere Europa."

I EU har man overset, at en demokratisk retsstat og velfærdssamfundet, er en forudsætning for overlevelse i EU, og konkurenceevnen i "fælleskabet" EU, er et "must", ellers ender de alle, som Grækenland eller affolket som østlandene?
Årsagen er der føres liberalismens kapitalismen i EU, det er bestemt ikke de menneskelige konsekvenser, vi hører meget om.

Hvis der ikke investeres i demokratiskretsstat og velfærdsstaten i samtlige EU lande, er det skadeligt for EU at fortsætte unions tanken, for det vil øger ulighed, der i "bedste" fald skaber fattigdom og spændinger, men racisme, fascisme og kapitalisme hånd i hånd, er nok mere realistisk.

Anne Eriksen, Alan Strandbygaard, Erik Jensen , Lene Christensen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Brian Pietersen, Flemming Scheel Andersen, Morten Lind og Gert Romme anbefalede denne kommentar

"»Der foregår en masse manipulation fra politisk side for at aflede opmærksomheden fra, hvad nedskæringerne gør ved velfærdssystemet – og så er det let at give romaerne skylden. Alle kender jo stereotyperne: Romaer gider ikke arbejde,« siger forskeren, der også er redaktør for bladet Migration Studies."

David Blunkett og resten af Labour har ikke i sinde at gøre tingene meget anderledes end den nuværende koalitionsregering (som netop sparer på skoler og har indført 'reform' af NHS), og i hvert fald de tre største partier har alvorlige troværdighedsproblemer blandt befolkningen efter flere års regelmæssige skandaler og indifferens overfor, at kombinationen af privatiseringer (og følgende prisstigninger), nedskæringer og bedroom-tax har ført mange flere ud i fattigdom.

Der er i øvrigt en ny Immigration Bill under behandling som bl.a. vil give friere adgang for rumænere og bulgarere, som forsøges blokeret internt i koalitionspartierne, særligt af Konservative. I et klima af hastigt stigende fattigdom og med 2011-riots i erindring skal man kaste en utilfreds befolkning et ben for at holde dem på plads - og her satses igen på det gode, gamle, pålidelige 'race'-had.

Anette Gatzwiller, Bo Johansen, Jette M. Abildgaard, Mette Hansen, Poul Eriksen, Carsten Mortensen, Niels Mosbak, Karsten Aaen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Lad os starte med at konstatere, at når EU åbner op for dette, så skyldes det visse politikeres ønske om, at lønniveau og alle andre lønmodtagerforhold skal være ensartet i hele EU-området. Og dette er der faktisk en rigtig lang række af indlysende fordele ved.

Men. - Der er altså også "visse andre" politikere, der ser løndumpning og indskrænkning af både de faglige rettigheder og velfærdssamfundet som et mål. Og de ser samtidig dette som et af de realistiske midler.

Hvad gør så politikerne i denne situation?
- Jo, det er indlysende, at de mere ansvarlige politikere mange år i forvejen har arbejdet meget aktivt for, at de mere lønsvage EU-lande er kommet op på vestligt niveau. For så findes problemet jo ikke.
- De lidt mindre ansvarlige politikere har haft en laissez-faire-holdning. Altså intet som helst foretaget sig.
- Og så er der, de politikere der handler i ond tro. De har enten modarbejdet normaliseringerne i de lønsvage lande, og handler direkte populistisk, som det fremgår af artiklen. Altså i overført betydning; "disse onde romafamilier de kommer og stjæler jerer job, jeres boliger og jeres børn".

Jeg håber virkelig, at de europæiske befolkninger kan se, hvad der foregår, og vil være solidariske overfor de svage borgere. Og jeg håber virkelig også, at man vil sætte disse populistiske superliberale eller/og passive levebrødspolitikere på plads.

I en situation hvor alle borgere i "borgernes Europa" er pressede, er det bedst at stå sammen. Og hvis der er politikere, der ikke er solidariske med borgerne, så isoler dem.

Anne Eriksen, Lene Christensen, Steffen Gliese, Tedros Istifanos, Niels Mosbak, Philip B. Johnsen, christel gruner-olesen og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Det er ikke romaerne der er problemet men rakkerpakket på chritiansborg som er problemet.

De er blevet et moralsk og økonomisk problem for danskerne og et unødvendigt onde da vi alligevel bliver administreret fra tyskland,

Vi behøver ikke at betale noget i skat når vores velfærd er væk og mulighederne for sygehus er forbeholdt eliten pasning af børn for dem som har arbejde og resten er forfulgte grupper.

Ifølge en artikel i BT er der en fattig borger som skal i fængsel fordi han ikke har nogen penge til at betale for en , ved lov vedtaget kloakering, så forfølgelsen og lovgivningen mod de fattige, er på alle måder dokumenteret.

Nu mangler vi bare at de vedtager en lov om gaskammer aflivning af de fattige, så er skylds spørgsmålet definitivt placeret, og de velbjærgede kan være velbjærgede uden dårlig samvittighed.

Anne Eriksen, Enriquo Longo, Anette Gatzwiller, Lene Christensen, Jette M. Abildgaard, Peter Nielsen, Troels Ingvartsen, Jens Overgaard Bjerre, Poul Eriksen, Kim Houmøller, Brian Pietersen, Flemming Scheel Andersen, Carsten Mortensen, Karsten Aaen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Henrik Danstrup

Langt nemmere og sidde og blive forargret end at bo i Sheffield og set sit lokalsamfund degenere.
Man kan kun håbe, at denne debat ikke tabuiseres lige så længe som invandredebatten i Danmark nåede, så den ikke når at eksplodere mellem hænderne på os - både i Sheffield, Helsingør og Paris !

Nils Brakchi, Gert Sørensen, Peter Nielsen, Mette Hansen, Troels Ingvartsen, Morten Pedersen, Flemming Scheel Andersen, Jørn Andersen og ellen nielsen anbefalede denne kommentar

Den frie bevægelighed er jo netop en af de parametre, som på længere sigt skal løfte levevilkårene i alle EU-lande og derved for alle EU-borgere.

At der her i starten er problemer med tilstrømningen af mere eller mindre subsistensløse og folk fra working-poor-segmentet, er nok vanskeligt at undgå. Og det vil, hvis man ikke gør noget, alt andet lige skabe sociale spændinger i de europæiske storbyer, sådan som artiklen vidner om.

Men løsningen er ikke nødvendigvis at begrænse den frie bevægelighed, når det kommer til arbejdssøgende. Gør man det, vil man blot neddæmpe nogle problemer, der set i perspektiv ellers kan løses netop via den frie bevægelse for arbejdskraften. Det er klart, at hvis man i realiteten ikke er arbejdssøgende, og i stedet platter sig gennem tilværelsen via tiggeri og kriminalitet, så bør man ikke være omfattet af retten til den frie bevægelighed.

Men problemerne skal dog først og fremmest opfattes som udfordringer, der sikkert er flere løsningsmuligheder på. Lovfæstede minimumslønninger og en øget bekæmpelse af sort arbejde er måske en vej at gå. At lægge pres på de lande, hvor de subsistensløse i realiteten flygter fra pga. diskrimination og deraf følgende social nød, er et andet middel.

Et eller andet sted bliver der jo heller ikke flere og flere af dem. Tilstrømningen burde jævne sig ud med tiden.

Erik Jensen , Jette M. Abildgaard, Mette Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hvis vi nu prøver at kigge lidt nuanceret på det, så er det klart at en massiv tilstrømning fra Bulgarien og Rumænien vil medføre store problemer.
Ikke alene vil det koste mange penge, men det vil også bringe næring til den indre svinehund.
Kan vi bare ignorere dette og derefter stå med de rene hænder og de rigtige holdninger ?

Hvor mange kan f.eks. det danske samfund optage ?
Er der jobs til de mange mennesker ?.
Vil det trykke lønnen og øge usikkerheden endnu mere ?.
Vil det øge spændingerne i de i forvejen belastede områder?

Kan være at en del der udtaler sig negativt om romaer er racister; Det skulle såmen ikke undre mig, men løser vi nogen problemer ved at udpege disse som racister ?

Jeg har fuld forståelse for at folk søger mod bedre levevilkår; Det ville vi vel alle gøre hvis vi var fattige eller udstødte. Men hvor mange drejer det sig om 1000, 10000, 100000 ?

Lad os bare , i fællesskab, tage afstand til de politikere der opildner til had mod bestemte grupper. Men det er ikke nok; Vi skal også adressere de problemer en massiv migration vil medføre.

Lene Christensen, Else Marie Arevad, Flemming Scheel Andersen, Peter Taitto og Miguel Tuells anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

EU ligger, som det har redt. EU havde (under Anders Fogh Rasmussen) umådeligt travlt med at udvide mod øst, ikke med Rusland naturligvis, men med alle Ruslands gamle "venner", det var EU´s sidste rester af den kolde krig, så ind med øst-staterne koste hvad det ville.

Jeg synes, den frie bevægelighed er ok. Den skal ikke begrænses eller stoppes. Lad dem rejse, hvorhen de vil, og arbejde, hvor de kan finde arbejde. Så må arbejdsmarkederne og enkeltstaterne finde ud af regulere forholdene, og de offentlige arbejdsgivere kan kræve kædeansvar og sikre overholdelse af gældende overenskomster osv.

At der er xenofobi og småracisme rundt omkring i England og andre steder, må takles på anden måde end gennem udelukkelser.

Torben Kjeldsen, Niels-Holger Nielsen, Lene Christensen, Jette M. Abildgaard, Benjamin Bach, Philip B. Johnsen, Karsten Aaen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Midchael K N.

" Lad dem rejse, hvorhen de vil, og arbejde, hvor de kan finde arbejde."

Og hvor er så det ?

Enriquo Longo, Mette Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det er en dybt foruroligende udvikling, og de ansvarlige i EU virker ikke, som om de kan magte opgaven, endsige forudse de spændinger, der kan komme.

Der er ingen tvivl om, at øget indvandring fra lavtlønsområder vil påvirke de hjemlige ufaglærtes job- og aflønning, og dermed vil vi få en højere arbejdsløshed og en stigende bitterhed, fra de danskere, som vil se deres jobs gå til lavtlønnede nye indvandrere. Dette sker allerede i stor stil på landet. Samtidig er vores flexicurity sikkerhedsnet efterhånden en "død sild", hvilket vil gøre flere endnu fattigere.

Der vil også komme pres på de faglærte og veluddannedes jobs og lønninger, da der også vil komme veluddannede indvandrere til landet.

Jeg kom både til at tænke på "Vredens Druer" af Steinbeck, og til - desværre med gru - at tænke på 1930'ernes hadefulde hetz mod visse befolkningsgrupper.

Vi har i mange år taget freden for givet, og det har nok gjort vores politikere arrogante og tonedøve i forhold til konsekvenserne af de uligheder, som er blevet skabt i en "nyliberalistisk ånd", delvist via eksport af jobs men også via den manglende regulering af det finansielle marked.

Vi går nok desværre nogle meget urolige tider i møde.

Anne Eriksen, Alan Strandbygaard, Troels Eske Ortvad, Lis Jeppesen, Erik Jensen , Lene Christensen, Mette Hansen, Steffen Gliese, Troels Ingvartsen, Torben K L Jensen, Jens Overgaard Bjerre, Lise Andersen, Flemming Scheel Andersen, Brian Pietersen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Alternativet til en massiv migration er en opretholdelse og forøgelse af de meget store uligheder, der eksisterer landene imellem. Både i Europa og på globalt plan.

Valget synes at stå imellem at fastholde status quo, et fort Europa hvor der ikke blot er pigtråd og vagtværn ved de ydre grænser, men hvor vi altså nu åbenbart også skal have pigtråden rullet ud på de indre grænser. Ikke af frygt for nabostaten, men for at holde de forkerte mennesker ude.

Den anden mulighed er at erkende, at vores materielle velstand ikke længere kan opretholdes uden at give køb på fundamentale, humanistiske principper. Erkende at industrialiseringens epoke er forbi, og at materiel velstand ikke længere er en bæredygtig målestok for success - hverken for individet eller samfundet.

Eventyret er forbi, kapitalismens sirenesang må overhøres eller overdøves. Det er på tide at sørge over tabet, og så komme videre.

Den gode nyhed er, at vi ikke har brug for alle de ting vi går og samler på. Vi har brug for beskyttelse mod elementerne, mad og drikke, og andre mennesker at spejle os i og knytte os til. Vi har brug for at føle os som autonome individer med kompetencer til at navigere med success i den verden vi er født ind i. Vi har ikke brug for høje lønninger, statussymboler, eller 3 årlige ferier til Østen. Det er et blændværk. Et vidunderligt, fantastisk dragende, men i sidste ende uendeligt utilfredsstillende blændværk.

Revolutionen er i gang. Det er på tide at åbne øjnene.

Anne Eriksen, Troels Eske Ortvad, Niels-Holger Nielsen, Erik Jensen , Benjamin Bach, Steffen Gliese, Leo Nygaard, Jakob Lilliendahl og Thomas Borghus anbefalede denne kommentar

Det nytter jo intet at fyre en masse floskler af (Stå ned de rene hænder og rigtige holdninger)

- Folk er Racister.
- Vi skal have en revolution.
- Folk skal have lov til at søge arbejde overalt.
- Politikerne er noget rakkerpak.
- Der skal sørges for overenskomstmæssig løn.

Men:

Folk bliver ikke mindre racister af øgede spændinger
Der kommer ingen revolution.
Der er ikke noget arbejde til de mange migranter
Politikerne forbliver et rakkerpak.
Overenskomstmæssig løn bliver i den grad presset når folk bliver usikre på deres job, ved øget arbejdsstyrke.

Øgede spændinger, job- usikkerhed og lønpres, samt øget racisme vil ikke give venstrefløjen vind i sejlene; Tværtimod vil den yderste højrefløj profitere af dette.

Måske værd at overveje for de der er fortalere for fri bevægelighed fra de fattige EU-lande ?

Vi løser intet ved at pudse glorie.

Lis Jeppesen, Erik Karlsen, Kjeld Jensen, Mette Hansen, Lise Andersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Arbejdskraftens frie bevægelighed! er det vi taler om her! Arbejdskraftens frie bevægelighed! Læg mærke til det!

Alle borgere i EU har ret til at opholde sig i et andet EU-land i tre måneder for at søge arbejde! Og man skulle tro I ville forhindre, at danskere kan rejse til Sverige, Tyskland, Italien, Frankrig, Holland mv. for at søge arbejde i 3 måneder....

Og kom der 18 millioner polakker i 1998-2008 da Polen kom med i EU? Nej, der gjorde ej; der kommer aldeles ikke flere millioner bulgarere og rumænere, hverken til UK/England eller til Danmark efter 1. januar 2014.

ps:
Er det fordi Bulgarien og Rumænien pr. 01.01.2014 bliver medlemmer af Schengen eller hyr? UK/England er jo netop ikke medlem af Schengen, så de kan vel bare gøre som de vil, ikke sandt.

nb:
der er faktisk en del rumænere her i Danmark allerede...men det I sikkert intet om. Men os, der underviser på sprogskolerne ved det!

Henriette Bøhne, Erik Karlsen, Niels-Holger Nielsen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

Det er jo en ren katastrofe, som EU udvikler sig. Det må være åbenbart for selv den største godhedsapostel, at fri bevægelighed mellem stater, der ikke har samme sikkerhedsnet i form af overførselsindkomster, vil medføre en sand folkevandring. Det er nødvendigt, at begrænse denne folkevandring, hvis velfærden og den sociale stabilitet i velfærdsstaterne skal bestå. England, hvor jeg har boet, er jo på randen af økonomisk fallit og social kollaps, bl.a fordi man har lukket millioner af 3.verdensimmigranter ind, foruden de tæt på 2 mio. fra Østeuropa. Landet er overbefolket og ude af stand til at brødføde sig selv. Det er nu nok lige så meget Labour som EU, der bærer skylden for det vanvidsprojekt, men ikke desto mindre fremstår EU som en større og større trussel for den almindelig europæer, som ikke bliver hørt om noget som helst vedrørende immigration.

Portugal, Spanien, Grækenland:

Alle var de næsten lige så fattige som Bulgarien og Rumænien, da de blev optaget i EU. Og hvordan er det lige nu disse lande er ift. velstand og rigdom mv. - altså sammenlignet med dengang de blev optaget i EU?

Jeg er træt af høre på visse folks frygt for fremmede mennesker og om at de bare kommer og tager vores arbejde mv. Jeg er træt af at høre om at visse folk spiller på folkenes frygt for det fremmede. Og især på frygten for romaer; det er jo ikke romaer, vel, som kommer for at arbejde, vel....

Arbejdskraftens frie bevægelighed handler det om, intet andet. Eller vil I måske også have at danskerne ikke frit kan arbejde i Tyskland, Sverige, Frankrig eller Italien. Som jeg ser det der Danmark - og danskerne - et af verdens mest racistiske og diskriminerende folk - og I/vi ved det ikke engang selv!

Henriette Bøhne, Erik Karlsen, Niels-Holger Nielsen, Anette Gatzwiller og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar

Karsten A.

Artiklen antyder noget andet.

"I Tyskland har Sammenslutningen af Byer appelleret om hjælp fra forbundsregeringen efter at have oplevet en stigning på 24 procent i antallet af immigranter fra Rumænien og Bulgarien i første halvdel af 2012 – restriktionerne gjaldt nemlig kun retten til at arbejde, ikke retten til frit at rejse til et andet EU-land. Byerne har klaget over pres på velfærdsydelserne og en stigning i tiggeri, prostitution og illegalt arbejde."

"’De’ er rumænerne og bulgarerne, der fra årsskiftet frit kan søge arbejde overalt i EU, som landene har været medlem af siden 2007. Det har skabt en voldsom debat ikke mindst i Storbritannien, der efter EU-udvidelsen i 2004 forventede en tilstrømning på 13.000 personer om året – samlet set ankom godt en million østeuropæere, primært polakker, men også mange baltere og slovakker."

Efter 1 januar bliver det endnu værre, i følge artiklen.

Lis Jeppesen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Karsten A.

Hvorfor skriver du at specielt danskerne er racister?

Eksemplerne fra artiklen er britiske, tyske og franske.

Lis Jeppesen, Morten Pedersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Folk tager altså ikke til hverken England/UK eller Danmark eller Sverige eller Tyskland for at få del i overførselsindkomsterne; de tager til disse lande fra f.eks. Rumænien eller Bulgarien mv. for at få et arbejde: arbejdskraftens frie bevægelighed.

Og hvis de så er så heldige at få et arbejde, betale skat og være medlem af en a-kasse og en fagforening i mere end et års tid, har de da så ikke ret til dagpenge?, har de da så ikke ret til kontanthjælp.....

Jo, de har!

Igen: arbejdskraftens frie bevægelighed er det altså det som det handler om her; ikke om at flere millioner borgere fra Rumænien og Bulgarien sætter kurs mod hverken DK eller UK for at få del i vores - i øvrigt - ikke særligt høje socialhjælp mv.

Henriette Bøhne, Anders Feder, Jette M. Abildgaard og Lars Hansen anbefalede denne kommentar

Retten til frit at rejse til et andet EU-land, gælder det ikke kun for de EU-lande, der også er medlemmer af Schengen-samarbejdet? Og det er UK/England ikke, så vidt jeg ved.
Og igen; der kom jo ikke 18 millioner polakker til DK, vel. Tværtimod, så er der sket det at mange af de polakker, der kom her og arbejdede er taget hjem igen! Og mens de arbejdede her i DK har de sendt penge hjem til deres familie i Polen. Og på den måde hjulpet Polen med at blive et (relativt) velstående land.

Karsten A.

Men det er jo ikke virkeligheden du her beskriver.

Med arbejdskraftens frie bevægelighed vil der efter 1 januar blot komme endnu flere end der gør nu.

Hvem gavner det ? Jeg tror det gavner højrefløjen og racisterne mest; Det er dem der får vind i sejlene; Desværre !

Anne Eriksen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

Der er den lille hage ved mennesker... at når man tager noget fra dem..så uanset nationalitet..er der stor modstand mod at miste hva man har.

man kan sige...at engang..for ikke så længe siden at danskere var tilfredse med meget mindre end i dag.... det virker somom man ikke kan få nok, det er skidt..

men EU oer også skidt..alt der bliver for stort er skidt..det bliver ukontrollerbart....og vi ved jo godt hvordan det hurtigt kan ende....og det er der intet nyt i.

Anne Eriksen, Lis Jeppesen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

man kan kun have et så stort et land..hvis folk er tilfredse....og altså enige i det store hele... og er vi det??

nej, bare se hvor uenige vi er ved de mange der er kommet til dette land... det magter vi ik det her.

Anne Eriksen, Lis Jeppesen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

hvis jeg ikke har en base jeg kan hjælpe andre ud fra..kan jeg højst prøve at hjælpe mig selv... tvinger vi hinanden går vi i opløsning.

jeg vil af med EU.

Anne Eriksen, Lis Jeppesen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

@Carsten Hansen

Jeg betvivler ikke dine gode intentioner. Din analyse er for så vidt også korrekt.

Jeg vil dog blot påpege, at al din menneskekærlige pragmatisme i sidste ende kun har ét formål: at sikre dig selv og dine nærmeste et velstandsniveau som ikke er bæredygtigt. Det er ikke bæredygtigt, fordi det samme velstandsniveau ikke kan udbredes til hele klodens befolkning.

Som du selv nævner, er det fuldstændigt naturligt at mennesker der ikke selv har adgang til en sådan velstand søger hertil, for at få del i den. Det er ikke bare naturligt, det er uundgåeligt, og i sidste ende vil det også blive ustoppeligt - med mindre vi da tager midler i brug, som vi heldigvis i dag stadig finder for brutale.

Du forekommer mig at være fortaler for, at vi med hjertet på rette sted men fingeren på aftrækkeren, nidkært skal bevogte de goder som en tilfældig historisk udvikling har tildelt os, og som vi nu føler os fuldt berettiget til. Ikke ud fra en vurdering af hvad der er ret og rimeligt, endsige bæredygtigt på lang sigt, men bare fordi vi nu tilfældigvis fik lagt hånd på den største del af de fælles goder først.

Det er denne barnlige klamren sig til det kendte. Denne fantasiløse indstilling til hvordan verden kan indrettes, som der er en revolution i gang imod. Det er i første omgang ikke en revolution drevet af mennesker. Det er en revolution der drives af omstændigheder uden for menneskelig kontrol, omstændigheder der samlet kan kaldes 'grænser for vækst.'

Du er velkommen til fortsat at fokusere på det helt korte sigt. Næste års økonomiske vækst, næste års lønningspose, næste års nasserøve, næste års nye bil. Det er der bred konsensus om, og måske kan vi mennesker, som de dyr vi jo i sidste ende er, ikke andet. I så fald er det en tragedie, og vi må med beklagelse i sindet og hjertet i halsen stå skulder ved skulder på den behagelige side af pigtråden, mens vi holder barbarerne stangen.

Jeg tillader mig at tro på, at der er en anden vej. Hvis det gør mig til glorie-pudser, så må det være sådan. Hellere gribe om glorien end geværet. Men sådan er vi mennesker jo så forskellige.

Troels Eske Ortvad, Niels-Holger Nielsen, Erik Jensen , Anette Gatzwiller, Maiken Guttorm, Benjamin Bach, Morten Pedersen, Jørn Vilvig og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Man kan jo håbe på at de sociale uroligheder og i værstefald opstande og borgerkrige, der givetvis vil være udkommet af at fortsætte med at fjerne folks erhvervede rettigheder i bytte for retten til at flytte til Bulgarien, ikke vil blive værre end at der en håb at bygge på bagefter.

Dette bliver startskuddet til EU's og særligt vest Europas endelige forfald.

- Politikerne kan jeg kun på forhånd spørge: Hvorfor gjorde I det?

Anne Eriksen, Lis Jeppesen, Brian Pietersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

bevogte de goder som en tilfældig historisk udvikling har tildelt os, og som vi nu føler os fuldt berettiget til. Ikke ud fra en vurdering af hvad der er ret og rimeligt...

Jo, er det ikke det helt store problem? Pattedyret Homo sapiens har en særdeles selvretfærdigt natur: Vi mener vi kender til ret og rimeligt, ofte leveret af demagoger og nu også af massemedier i hobetal, urimeligheder er selvfølgelig når det ikke går vores vej, Måske det er det Carsten Hansen kalder den indre svinehund??

Eller kampen mellen princip og praktik, mellem "værdi" og "værdi"

Jeg forudser at revolutionen kommer inden solen har opslugt planeten:)

randi christiansen

Ok, når der så bliver endnu flere fattige til at slås om smulerne fra de riges bord - mon der så kommer revolution?

Dårlig planlægning fra dem, der kontrollerer fællesskabets ressourcer. Man kunne mistænke dem for at gøre det med vilje, fordi de tror, at løndumping er en god ide > flere penge i deres egen boks. Men nej, det er ingen planlægning overhovedet - og vore ledere, politikerne, de, der er ansat til at sørge for alle, er tydeligvis enten korrupte, dumme eller magtesløse over for et system, som er i gang med at bryde sammen.

Det er såmænd mere simpelt end som så.... Når jobbet forsvinder og boligen ryger fordi lønningerne havner på 40 kr. i timen, så havner nogle i ekstrem fattigdom - også i Danmark. Og det er vel lige så træls at være fattig i Danmark som i Rumænien? Vi skal vel ikke gøre forskel på folk og betragte andres fattigdom som mere ædel end vor egen?

Samtidig vil der komme endnu større pres på nedsættelse af de danske kontanthjælpsydelser, så der er "motivation for at arbejde"...

Hvem er det egentlig, der kommer til at betale for udligningen af goderne i EU...?

Jeg har stor sympati for østeuropæiske arbejdere, der gerne vil arbejde for at sikre deres familie en god fremtid. Men samtidig har jeg også stor forståelse for, at det gør ondt - meget ondt - når man mister sit job på gartneriet, eller metrobyggeriet til en østarbejder til lavere løn. For hvad gør man så, som dansk arbejder? Alle kan jo ikke tage til Norge...

Hvis vi kigger til USA, så ser vi de kæmpe problemer, som "The working poors" står overfor - ikke mindst at have penge nok til at sætte mad på bordet til deres børn i weekenderne, når skolen har lukket.

Jeg er bange for, at "arbejdskraftens frie bevægelighed" på sigt vil underminere alle de hårdt tilkæmpede rettigheder for anstændige lønninger og arbejdsforhold, og i stedet vil blive alles kamp mod alle.

Samtidig undrer det mig, at de tidligere østeuropæiske lande ikke har mod på selv at sætte initiativer i gang, så de kan tilbyde jobs til deres egne borgere. Helt uden ressourcer er de vel ikke?

Det ville være noget smartere, hvis EU i stedet for at tilskynde til fattigdomsmigration så sikrede EUs fattigste lande ordentlige priser for deres varer og billige lån til erhvervsudvikling.

Der er mange både innovative og dygtige østarbejdere, og det virker tudetosset, at de skal rejse tusinder af km for at finde job. Det virker fantasiløst at EU ikke sætter noget i gang i hjemlandet i stedet. Samtidig tror jeg faktisk ikke, at det er specielt sjovt at forlade sit land for en usikker fremtid i et fremmed og måske uvenligt andet land.

Lis Jeppesen, randi christiansen, Kjeld Hansen, Lene Christensen, Steffen Gliese, Brian Pietersen, Elisabeth Andersen, Torben K L Jensen, Jørn Petersen, Carsten Hansen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Mange ting i denne artikel giver anledning til undren. Den fri bevægelighed er jo netop IKKE fuldstændig fri. For at have ret til ophold i mere end 3 måneder - og dermed også til at blive folkeregistreret og modtage velfærdsydelser - skal en EU-borger være arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, tjenesteyder, studerende eller selvforsørgende.

Så hvis der f.eks. ikke er flere jobs at få i en britisk by, så kommer der vel heller ikke flere EU-immigranter dertil. Det kommer til fuldstændig at give sig selv.

Meget af det, der fortælles om fra både Tyskland og Storbritannien, lyder mest af alt som ILLEGAL EU-immigration. Og så er det da bare det at sige hertil, at det er en sag for politiet og myndighederne at skride ind over for personer, der netop IKKE har EU-opholdsret, og som f.eks. lever af prostitution eller tiggeri.

Før man begynder at tale om at begrænse den fri bevægelighed i EU, må myndighederne i medlemslandene da bruge de redskaber, der allerede er. Det er da det mindste, man kan forlange, hvis vi skal tage disse bekymringer alvorligt.

Og hvad angår de store og frygtelige konsekvenser af, at også rumænere og bulgarere fra 1. januar 2014 får ret til fri bevægelighed i hele EU. Jamen kære venner, det har de altså haft i Danmark i flere år allerede, og det har ikke ført til den danske nations undergang, så vidt jeg ved. Så mon ikke også store EU-lande som Tyskland og Storbritannien overlever at give rumænere og bulgarere de samme rettigheder, som de allerede i flere år har haft i Danmark?

Man kan læse om den fri bevægelighed for EU-borgere og de krav, der stilles, her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/borgere_fra_eu_og_norden/eu_og_eos...

Det er simpelthen på ruller for venstrefløjens sociale internationale udligningsprojekt - nåja taksten bliver lidt lav set fra et dansk ca. 68'er synspunkt.

Vi talte om en lignende katastrofe ved optagelsen af Middelhavslandene - men fordi EU dengang pumpede massivt med midler ind i landenes økonomi for at sikre dem redskaber til at kunne udnytte medlemskabet, fik vi aldrig oversvømmelsen fra Spanien, Portugal, Grækenland.
EU har ikke gjort det samme med de nye EU-lande, og så indtræffer katastrofen. Og det er en katastrofe, at folk er nødt til at forlade deres eget land af trang frem for af lyst.

Lis Jeppesen, Kjeld Hansen, Brian Pietersen, Flemming Scheel Andersen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Lars Hansen, det er jo nok en del af årsagen til den danske nations vej mod undergang. Det og så de radikales politik, der groft sagt går ud på at sikre alle andre end de danskere, de trods alt sidder i folketinget for at repræsentere.
Vi skal være det foregangsland, vi var, ikke efterligne alle mulige andre landes dårligere systemer.

Kjeld Hansen, Brian Pietersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Torsten Jacobsen.

Men hvor sætter du grænsen ?

1000, 10000, 100000 ?

Det er så sandelig nemt at pudse glorie.

Jeg deler også gerne, men på et eller andet tidspunkt er selv du nødt at sætte en grænse (lukke den).
For din revolution kommer ikke !

Lis Jeppesen, Kjeld Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

PS: For øvrigt finder jeg det lavt at antyde andre er fortalere for at gribe til geværet .

Sygt faktisk !

Kjeld Hansen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Samtidig udnytter en masse vel-informerede briter global bevægelighed og forlader UK, fordi landet ikke er så skide-fedt, som ham fiskefillet-kokken fra Sheffield går og synes.

400 British citizens emigrate every day

Separate figures, published by the OECD, show that almost 1.3million Britons with university-level education are living abroad, more than any other developed economy.

Det er sindssygt dobbeltmoralsk, at man går rundt og er bange for, at fremmed samfunds borgere søger lykken i ens eget land, mens ens eget lands borgere søger selvsamme lykke i andre lande... især når man hedder United Kingdom og er det "værste" af slagsen.

Niels-Holger Nielsen, Anette Gatzwiller og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Benjamin.

Men det har jo intet med dobbeltmoral at gøre.

Dobbeltmoral ville det have været hvis England direkte opfordrede deres egne til at forlade landet.

Jeg tror ikke at ret mange englændere mener det det er en fordel for landet, at veluddannede Englændere byttes ud med 1 million knap så uddannede folk fra Østeuropa.

Lis Jeppesen, Kjeld Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Hvis politikerne virkelig ønsker at begrænse migrationen, så må EU styrke indsatsen i f.eks. Bulgarien og Rumænien.

Udviklingsstøtte til Industrien, uddannelsesinstitutioner, landbrug vejnet osv.

Kjeld Hansen, Brian Pietersen, Elisabeth Andersen, Lilli Wendt, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Carsten Hansen

Selvfølgelig er det dobbeltmoralsk! Hvis briter ønsker muligheden for, at briter kan søge lykken oversøisk, så må de også være villige til at acceptere, at andre landes borgere søger lykken i UK.

For at undgå dobbeltmoralen her og samtidig forholde sig kritisk overfor indvandring til UK, skulle fiskefillet-kokken være af den overbevisning, at man forbød britisk udvandring for at sikre en universel balance.. altså grænserne skal lukkes i begge retninger!!

veluddannede Englændere byttes ud med 1 million knap så uddannede folk fra Østeuropa

Øh, og hvad nu hvis problemet er, at UK uddanner en masse folk, som de ikke selv kan tilbyde arbejde, samtidig med at de udhuler velfærdssystemet og ikke investerer i egen infrastruktur? Hvis du ser det på den måde, så er det UKs egen skyld, at folk forlader landet, og de "knap så uddannede folk fra østeuropa" er blot flyttet på samme baggrund: Nul jobs og dårlige fremtidsudsigter.

Niels-Holger Nielsen, Poul Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Benjamin-

Du mener at altså at England skal forbyde ( uddannede) englændere at rejse ud i verden, hvis England vil lukke grænserne for u-uddannet indvandring !

Er det din logik ?

Da Danmark indførte indvandringsstoppet, så burde Danmark samtidigt have forbudt udvandring !

Er det din logik ?

Lis Jeppesen, Kjeld Hansen, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Går logikken endda så vidt at hvis Danmark tillader danskere at udvandre til f.eks. USA , så skal Danmark lade et UBEGRÆNSET antal indvandrere komme hertil

Lis Jeppesen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig er det også UKs egen skyld, at folk rejser - politikere er mere forhippede på at skabe et grænseløst Europa, mens befolkningerne selvfølgelig vil have et fædrelandenes Europa.
Et rigtig godt eksempel på, hvad der faktisk fungerer, er det mini-flerkulturelle samfund, der findes i Alperne, hvor fire folkeslag indgår i et forbund.

Jan Hansen 12.08 : " Den frie bevægelighed er jo netop en af de parametre, som på længere sigt skal løfte levevilkårene i alle EU-lande og derved for alle EU-borgere "
Er det formålet ?
Hvad mere og hvorfor. For at bedømme processen og endemålets succes, må man nødvendigvis vide, hvad udgangspunktet var : Løfte op, udligne eller nedsætte vores niveau ?
Vi hører på globalt plan - kinesere og alle de andre ønsker vores materielle levestandard. Men en dagsorden om bæredygtighed er på banen.

Er det ikke snarere købedygtige markeder og materialismens udbredelse der var og stadig er det griske motiv. Det sociale følger med som en nødvendig bivirkning uanset konsekvenserne.

Indtil dette utopia sker fyldest, skal vi bankes igennem grueligt meget, som splitter homogene samfund. Nærmere beskrivelse er overflødig.
Er eksemplet Grækenland tegn på en vellykket proces ?

Den Store Krønike fortæller : Gud så, at menneskene tilbad andre guder end sig. De byggede et afgudsbillede - et himmelstræbende tårn.
Gud indså menneskenes dårskab, tilintetgjorde dette Babels tårn og delte menneskene med forskellige sprog.
Fred kom over jorden.
(meget fri gengivelse)

Hvor skal vi hen og hvor meget uro skal vi igennem, før.............hvad og hvornår.

Brian Pietersen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Men hvis Benjamins logik skal følges:

Eftersom Bulgarien og Rumænien tillader at deres indbyggere immigrerer, skal disse lande så modtage f.eks samme antal fattigdomsflygtninge fra Afrika ?

Nej selvfølgelig skal de 2 lande ikke modtage en masse mennesker de ikke kan rumme.

Det er sådan her i verden, at der findes lande hvortil mange indvandrer og der findes lande hvorfra mange udvandrer
At der så også sker en trafik modsat, betyder jo ikke at der ikke må sættes grænser !

Dette har intet med dobbeltmoral at gøre. Det har noget at gøre med om hvor mange man kan rumme !

Morten Pedersen, Lis Jeppesen, Steffen Gliese, Leo Nygaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Er det din logik ?

Nej, det er din logik. Du mener, at alle indvandrere, der ankommer udefra er "onde" (u-uddannede, *gys* !!) og alle udvandrere fra dit eget land og dem, du sammenligner DK med, pr. definition er "gode" (højtuddannede, wuhuuu ?!). Dertil ser du det som mit mål at der skal være ubegrænset ("UBEGRÆNSET") indvandring til DK, mens jeg blot ønsker at man problematiserer det mindre med henvisning til egne udvandrere.

Doktor Benjamin siger: Du lider af en begyndende xenofobi, gå ned på hjørnet og køb en falafel. Hvis det bliver værre, så bed om at blive indlagt, der er 1:3 chance for at du dermed kan komme i behandling af en udenlandsk læge, fortrinsvis fra Polen eller Indien.

Jakob Lilliendahl

Nej Carsten Hansen. Du må misforstå voldsomt, hvis du tror Benjamin Bach vil forbyde noget! Han konstatere bare at hvis x-folkefærd kan søge job i y-land, så burde y-folkefærd også kunne søge job i x-land.

Stop dog med at putte ord i munden på ham!

Også er verdenshistorien er i øvrigt ikke afsluttet! Hvis ikke man kan gøre noget ved noget af det, hvorfor så overhovedet interessere sig for noget som helst.. Skulle det være for at bevare den vestlige imperialismes tradition for at udkonkurrere og udnytte alt man kommer i nærheden af?? Hovedsageligt opnået med geværets magt, nu du nævner det!
Du må ikke glemmer hvorfor det er vi er så rige i vesten, og så markant mindre rige i resten af verden.. Germanske barbarer og deres feudale selvretfærdigheder.. Dig og mig! Thats why

But not even diamonds are forever, så jeg er fuld af forventningens glæde XD

Benjamin.

"Nej, det er din logik. Du mener, at alle indvandrere, der ankommer udefra er "onde" (u-uddannede, *gys*"

Hvor læser du dette ?.

Benjamin, prøv lige at forholde dig til den virkelige verden i stedet for at dømme andre.

Du skriver det jo selv i dit indlæg . " show that almost 1.3million Britons with university-level education are living abroad, more than any other developed economy.",
Mens artiklen påpeger at rigtig mange kommer den anden vej uden uddannelse.

Med andre ord. prøv at læse hvad du selv skriver, i setdet for latterliggøre dig selv med tossede påstande om andre.

Morten Pedersen, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Eftersom Bulgarien og Rumænien tillader at deres indbyggere immigrerer, skal disse lande så modtage f.eks samme antal fattigdomsflygtninge fra Afrika ?

Hvorfor Afrika? Rumænien/Bulgarien ligger tæt på en række andre lande, hvor man kunne mistænke at R/B er attraktive destinationslande. Internt er begge lande præget af en kæmpestor mistillid til sin egen roma-befolkning.

Hele pointen med migration er, at der sker en omfordeling af menneskelige ressourcer, som er til gavn for alle: Rumænien / Bulgarien vil på sigt blive løftet, da mange vil returnere fra udenlandske ophold med forretningsforbindelser, uddannelser osv. Samtidig vil modtagerlandene kunne drage nytte af migrationen i form af ny arbejdskraft, på samme måde som Danmark drager nytte af læger fra Polen -- som du kan læse i artiklen, betyder den fri bevægelighed, at rekrutteringsfirmaer fra DK laver nogle ekstremt aggressive kampagner i Polen. På samme måde, er jeg ret sikker på, at Rumænere også vil komme til Danmark og få arbejde på nogle tiltrængte områder.

Med til historien hører i øvrigt, at der sker en hastig økonomisk udvikling i Polen, som bl.a. lokker spanske migranter væk fra den økonomiske krise i Spanien.

Jeg tror simpelthen ikke, at det kan betale sig at gå udvidelsen i møde med skepsis og restriktioner. I stedet må et samlet EU finde ud af at udnytte den udvidede bevægelighed til sit bedste og se resultatet holistisk, hvor kortsigtede negative følger i rigere lande opvejes af langsigtede perspektiver og forbedringer i de nye EU medlemslande.

Benjamin du sprang let og elegant hen over ordlyden af dit eget link !

:-)

For øvrigt synes det ikke, at du har læst mine indlæg.

- Jeg har fuld forståelse for at folk søger mod bedre levevilkår; Det ville vi vel alle gøre hvis vi var fattige eller udstødte. Men hvor mange drejer det sig om 1000, 10000, 100000 ?

- Lad os bare , i fællesskab, tage afstand til de politikere der opildner til had mod bestemte grupper. Men det er ikke nok; Vi skal også adressere de problemer en massiv migration vil medføre.

- Øgede spændinger, job- usikkerhed og lønpres, samt øget racisme vil ikke give venstrefløjen vind i sejlene; Tværtimod vil den yderste højrefløj profitere af dette.

Måske værd at overveje for de der er fortalere for fri bevægelighed fra de fattige EU-lande ?

Blot eksempler på noget af det jeg har skrevet.

At du så betegner undertegnede som xenofob, viser blot at du en floskel-mand uden indhold !

Sider