Læsetid: 3 min.

Test

[ˈtεsd] Substantiv, fælleskøn. Undersøgelse, ofte i form af en skriftlig prøve, af en persons evner inden for bestemte områder som for eksempel læsning, matematik og naturvidenskab
7. december 2013

Vi skal tilbage til det 14. århundrede for at finde en slags oprindelse til ordet ’test’, som er kommet hertil – via oldfransk og engelsk – fra latin, hvor testum refererede til den lerskål, man brugte til at undersøge mineralers art og lødighed.

I dag er begrebet især kendt fra de standardiserede PISA-test, der i en lang række lande verden over er blevet anvendt hvert tredje år siden 2000 til at undersøge 15-16-årige skoleelevers færdigheder inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Tirsdag blev resultaterne af den femte PISA-test offentliggjort, og det var med den kinesiske by Shangai som topscorer i alle tre kategorier tæt forfulgt af Hongkong, Singapore, Taiwan, Japan og Korea.

»Det er ingen nyhed,« har uddannelsesforskeren Yong Zhao skrevet, »at det kinesiske uddannelsessystem er fremragende til at forberede folk til at tage test, ligesom tilfældet er med andre uddannelsessystemer inden for den konfucianske kulturkreds.« Det hører med til historien, at Kina som helhed ikke tager PISA-testen. Det gør kun udvalgte provinser og byer, som Shanghai, hvor eliten historisk set har befundet sig.

Kina var ellers det første land i verden til at indføre nationale, standardiserede test. I året 605 under Sui-dynastiet, blev den kejserlige eksamen, keju, introduceret for at hverve de mest talentfulde kandidater til offentlige embeder. Den kejserlige eksamen blev hurtigt en integreret del af det kinesiske bureaukrati og var ikke for svage sjæle. Under Ming- og Qing-dynastierne (1368-1644 og 1644-1912) var det sådan, at eksaminander tilbragte tre dage og to nætter indespærret i et lille rum med briks, bord og stol uden mulighed for at kommunikere med omverdenen. Unge håbefulde kandidater havde typisk terpet i årevis for at memorere enorme mængder tekst. Der blev lagt stor vægt på at kunne citere klassiske værker ordret – den mindste stavefejl var diskvalificerende – og mange eksaminander gjorde, hvad de kunne, for at smugle noter med ind i kammeret – for eksempel ved at have skrevet citater på deres undertøj. Det hændte, at folk døde under den kejserlige eksamen. I så fald pakkede embedsmænd liget ind i en sivmåtte og smed det over den høje mur, der omkransede eksamensbygningen.

Det var britiske kolonialister, der bragte den standardiserede testmetode til Europa i det 19. århundrede. Her havde der ellers været tradition for kritisk og uafgrænset debat, nedarvet fra antikkens Grækenland, hvilket også prægede Vestens universiteter, hvor studerende som regel blev bedømt ud fra argumenterende, skriftlige opgaver i essay-genren. Det var nu ikke kun inden for uddannelsessystemet, at standardiserede test blev populære. Britiske virksomhedsledere tog metoden til sig for at komme favorisering og korruption til livs, når der skulle hyres og forfremmes. I det hele taget var den industrielle revolution med til at forstærke udbredelsen af standardiserede test, dels på grund af behovet for objektivt målbare, sammenlignelige karakterer, dels på grund af den voldsomme stigning i antallet af studerende, der gjorde det vældigt tidskrævende at bedømme løst afgrænsede skriftlige besvarelser.

Internationale test af skoleelever har fundet sted siden slutningen af 1950’erne og tog for alvor fart i 90’erne, hvor også PISA-testen blev udformet. Danmarks seneste resultat – fremkommet ved test af 7.481 elever ved 339 repræsentativt udvalgte uddannelsesinstitutioner – svarer nogenlunde til resultatet i 2009 og placerer landet som nr. 22, 27 og 25 i henholdsvis matematik, naturvidenskab og læsning.

Professor i statistik ved Københavns Universitet Svend Kreiner har kritiseret undersøgelsen for at være misvisende. Han kan med PISA’s eget materiale få Danmark op på en andenplads og ned på en 42. plads, hvilket gør resultaterne uegnede til at sammenligne elevernes faglige niveau på tværs af landegrænser. Som han har udtrykt det: »I det omfang uddannelsespolitikken er baseret på Pisa-undersøgelser internationalt, er den baseret på kviksand.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu