Læsetid: 7 min.

Et tveægget sværd

Førende forskere og beslutningstagere har været i København for at hylde Niels Bohr. Inspireret af den danske fysiker formulerede forskerne et manifest, der hylder åbenhed som svaret på udfordringerne fra moderne teknologi og videnskab
Advarslen. Niels Bohrs brev til FN i 1950 danner forbillede for konferencens åbne brev til verden: En påmindelse om, at en ny verdens nye udfordringer kræver åbenhed og tillid.
14. december 2013

Nu er det min opgave at samle jeres tanker,« siger professor i statskundskab Ole Wæver fra talerstolen i Københavns Universitets gamle festsal.

Den afsluttende debat ved den stort anlagte konference An Open World lakker mod enden. Med tableauer af danske konger, gejstlige og videnskabsfolk fra sidste årtusind som bagtæppe skal Ole Wæver fremlægge resultatet af tre dages anstrengelser.

Et brev til verdens befolkning om åbenhed og fri vidensdeling.

En kvinde rejser sig fra tilskuerrækkerne og udfordrer præmissen for hele konferencen:

»Åbenhed er ikke løsningen på et eneste af de problemer, I præsenterer,« siger hun.

Brevet har ikke været nemt at skrive.

I salen er der prominente beslutningstagere og forskere inden for atomfysik, sociologi, folkesundhed og et væld af akademiske discipliner fra lande så forskellige som Sudan, Brasilien, Frankrig og USA.

Bomben tranformerede verden

An Open World markerede hundredeåret for offentliggørelsen af Niels Bohrs revolutionerende kvantemodel af atomet i 1913. Professor Ole Wæver er tovholder på konferencen, den anerkendte amerikanske journalist, historiker og forfatter Richard Rhodes hans ideologiske støtte.

»For mig at se er videnskaben og teknologien i dag konfronteret med de samme grundlæggende dilemmaer som på Bohrs tid,« siger Rhodes. »Kravet om åbenhed er så validt i dag, som det var dengang.«

Det nye åbenhedsmanifest er en genfortolkning af det brev, som Bohr skrev til FN i 1950. Dengang appellerede den danske fysiker og nobeltager til det nyetablerede Forenede Nationer om at skabe større åbenhed om videnskab, teknologi og mellem samfundene generelt. Få år forinden havde Anden Verdenskrig skabt dyb splid i det internationale samfund.

I dag drejer debatten om teknologiens og videnskabens udfordringer sig i højere grad om udviklingen af droner, global opvarmning, spørgsmål om medicin og efterretningstjenesternes overvågning af borgerne på internettet. Men det gør ikke Bohrs tanker mindre relevante, mener Richard Rhodes.

»Bohr så i atomkraften en komplementaritet, et potentiale for både godt og ondt. Det samme er tilfældet med den moderne teknologi,« siger han.

Da Information møder den 76-årige amerikaner på Hotel Skt. Petri i København har han netop lagt sidste hånd på sin 31 sider lange tale om Bohrs liv og levned.

Rhodes har et alsidigt forfatterskab bag sig, men først og fremmest er han en af verdens førende Niels Bohr-eksperter. Han fortæller, hvordan han blev dybt fascineret af den danske fysiker under sin research til The Making of the Atom Bomb, en bog der indbragte ham den prestigefyldte Pulitzer-pris i 1986.

»Bohr forstod ikke kun kernespaltningen ud fra en fysikers perspektiv. Han så også de dybereliggende samfundsmæssige konsekvenser af opdagelsen. Han var den første til at forstå, at hele verden ville ændre sig,« siger han.

Bohr var som en virus

The Making of the Atom Bomb handler om menneskene og begivenhederne, som fra 1930’erne tegnede udviklingen inden for kernefysikken. En udvikling, der fik sin foreløbige kulmination i 1945, da de amerikanske B-29-fly kastede atombomberne over Hiroshima og Nagasaki.

Bohr er en af de personer, der hele tiden dukker op på de afgørende tidspunkter i historien, fortæller Rhodes. Den danske fysiker fik nys om, at det var lykkedes tyskerne at spalte et atom i december 1938, og måneden efter tog han til konference i USA for at viderebringe budskabet til sine amerikanske kolleger.

»Han var ligesom en virus, der bar på nyheden om de afgørende opdagelser, og han smittede de andre fysikere, som løb tilbage til deres laboratorier for at udføre eksperimentet.«

I begyndelsen tvivlede Bohr på, at disse eksperimenter kunne munde ud i en egentlig atombombe. Han blev dog klogere, og hen imod krigens slutning henvendte han sig til Vestens ledere for at åbne deres øjne for atomkraftens ødelæggende potentielle. Men uden held. Især Winston Churchill var afvisende over for Bohrs budskab om, at man kun kunne kontrollere atomvåbnene ved at skabe en åben verden, hvor alle holdt øje med alle.

»Churchill havde ingen intentioner om at lade en dansk akademiker og hans ambitioner om åbenhed diktere vigtige statsanliggender. Premierministeren overvejede sågar at smide Bohr i fængsel for at forhindre ham i at sladre til Stalin. Og i sidste ende vendte Roosevelt det døve øre til Bohr,« siger Rhodes.

Brevet til FN var Bohrs sidste desperate forsøg på at gøre, hvad han allerede havde forsøgt i 1944 og 1945. Men i 1950 var jerntæppet en realitet, og Den Kolde Krig var begyndt. Tiden var ikke moden til Bohrs ideer.

Tirsdag i sidste uge bød Carlsbergs bestyrelsesformand, den internationalt kendte nanoforsker Flemming Besenbacher, velkommen i J.C. Jacobsens hjem på Carlsberg og indledte dermed tre dages arbejde med at skrive Bohrs brev ind i nutiden.

60 internationale forskere, der skulle tale på konferencen, havde indfundet sig i villaen, hvor også Niels Bohr i sin tid havde reflekteret over livets helt store spørgsmål. Han boede på Carlsberg fra 1932 og frem til sin død i 1962.

Ved de store runde middagsborde blev der diskuteret åbenhed. Ganske som Bohr havde gjort det i de samme lokaler, før han sendte sit brev til FN.

Forskerne gav hvert deres bud på, hvad ’åbenhed’ betyder i dag. Diskussionen illustrerede emnets enorme bredde. Da en af forskerne argumenterede for total åbenhed om skattely, udløste det aftenens første, høflige kontrovers. »Det ville være åbenhed,« sagde han men blev afbrudt fra den anden ende af lokalet. »Det er ikke åbenhed. Det er kontrol.« »Åbenhed«, gentog den første. »Kontrol«, gentog den anden. Rhodes opsummerede uanfægtet aftenens debat.

Transparens er bedre

Afsættet for An Open World var atomfysikken, og oplæggene og diskussionerne handlede om så forskellige emner som militærteknologi, miljø og global sygdomsbekæmpelse. Men hovedsporet var kampen om åbenheden på internettet – i konferenceprogrammet beskrevet som selve åbenhedens infrastruktur.

Her stod uenigheden frem og åbenhedsideologien slog sprækker. En række af de forskere, der til dagligt beskæftiger sig med internettet og åbne data, var mere skeptiske over for fremstillingen af åbenhed som et entydigt svar på den moderne teknologis udfordringer.

Thore Husfeldt, professor i computer science ved Lund Universitet, kaldte i sit oplæg åbenheden for et tveægget sværd. Han fremhævede det paradoks, at internettet både understøtter transparens og kontrol, hvilket efterårets afsløringer af omfattende overvågning har tydeliggjort.

»Internettet kan på sin vis minde mere om panoptikon, som man kender fra filosofferne Jeremy Benthams og Michel Foucaults tænkning, end om Bohrs åbne verden,« sagde Husfeldt.

Ifølge Husfeldt er det i stadigt stigende grad staten og de private virksomheder, der drager fordel af åbenheden på nettet. Overvågerne får mere magt på bekostning af borgerne.

Richard Rhodes anerkender paradokset:

»Den krænkelse af privatlivets fred, som vi er vidne til i dag, er langt mere omfattende end nogensinde før, og den foregår via den selvsamme teknologi, som har åbnet alt op,« siger han.

Zeynep Tufekci, teknologisociolog ved University of North Carolina, var ligesom Husfeldt skeptisk over for den åbenhedsentusiasme, der kom til udtryk ved konferencen. I den afsluttende debat slog hun et slag for en anderledes terminologi:

»Vi taler meget om åbenhed, men åbenhed kan betyde mange ting. Jeg foretrækker transparens, for jeg kunne godt tænke mig, at institutioner og magthavere bliver mere transparente,« sagde hun da Ole Wæver havde fremlagt det åbne brev.

Ifølge Tufekci er problemet, at åbenhed kan gøre de magtfulde endnu mere mægtige. Den giver dem nemlig nye måder at udnytte og manipulere de mindre magtfulde på.

Når brevet støtter en »tilgang til alle områder, der tager udgangspunkt i, at åbenhed er standardpositionen«, vender det tingene på hovedet, sagde hun efterfølgende til Information.

»Det er en meget farlig fremgangsmåde at gøre alting åbent og først bagefter diskutere, om det er en god ide. For når først man har gjort noget åbent, kan man ikke gøre det ikke-åbent igen,« sagde Tufekci.

»Spørgsmålet om, hvad der skal være åbent, bør bestemmes ud fra en konkret analyse af, hvem der drager fordel af åbenheden. Nogle gange er svaret på udfordringerne mere åbenhed, andre gange det modsatte.«

Privatlivet

Richard Rhodes understreger, at der også var grænser for Niels Bohrs begejstring for åbenhed.

»Bohr forstod såvel som nogen anden, at der skulle være grænser. Han var en ivrig fortaler for privatlivets fred,« siger han.

Det tager det nye åbenhedsmanifest hensyn til:

»Der skal være mulighed for undtagelser for åbenheden, for eksempel begrundet i hensynet til privatliv og sikkerhed, men årsagerne skal være eksplicitte, så det i hvert enkelt undtagelsestilfælde understreges, at åbenhed er hovedreglen,« lyder det.

Men ifølge Tufekci er der er en afgørende forskel på, hvad Bohr mente med åbenhed i 1950, og hvad vi mener med åbenhed i dag.

»Bohr talte tydeligvis om transparens, for hans ærinde var at gøre institutioner mere transparente i forbindelse med atomvåben. I dag er vi hele tiden nødt til at spørge, hvornår det er en god ide at være åben omkring, hvad vi foretager os. Åbenhed bør være noget, man vælger til, og ikke noget, man skal vælge fra.«

Læs det åbne brev og en længere baggrundsartikel af Richard Rhodes og Ole Wæver på Protokol – Informations blog om teknologi og samfund. Her kan du også finde interviews med en række af de forskere, der deltog i konferencen. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Overgaard Bjerre
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Søren Rehhoff
  • Olaf Tehrani
  • Tom Paamand
  • Kurt Lindy Hansen
Jens Overgaard Bjerre, Robert Ørsted-Jensen, Søren Rehhoff, Olaf Tehrani, Tom Paamand og Kurt Lindy Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Overgaard Bjerre

Det er jo en hel ære, at være den første som får lov at kommentere artiklen i Information om konferencen 'An Open World' på baggrund af 100 års dagen for udgivelsen af Niels Bohrs teori om atomet. At han indså, at der måtte være åbenhed om atombomben og at dens store fare viser hans store visdom. Og han har den grad set rigtigt. Mere eller mindre skøre politikere har været ved at vælte verden i ragnerok og dermed evig udslettelse. Alene det faktum, at den stærkt reaktionære stat Israel har bomben, er rædselsvækkende at tænke på. Og at der gang på gang fremkommer oplysninger om kiks i beredskabet med disse bomber, som er så store og så talrige, at de kan ødelægge livet på vores lille planet mange hundrede gange. Og at vi samtidig i stedet for gennemsigtighed hos regeringerne ser det modsatte. En større og større lukkethed. Bare se vores eget lille folketings lovgivning om aktindsigt, der lukker ned for offentlighedens muligheder for at følge med i løgnene og rævekagerne. Samtidig med en større, næsten komplet kontrol med befolkningerne. Mens jeg skriver dette kan den amerikanske og danske spiontjeneste finde mig på deres systemer. Selvom jeg efter al sandsynlighed er uden interesse for disse overvågningssystemers kategoriseringer, er det da absolut en ubehagelig følelse, at de ved hvad jeg kikker søger på Internettet. Det e en indtrængen, som psykologisk begrænser mit privatliv. Uden at kende Internettets muligheder, så Bohr nødvendigheden af at sikre privatlivet. Men jeg hører allerede de samme stemmer, som også var fremme inden 2'den verdenskrig: "Man kan bare lade være med at overtræde nogen love og regler, så sker der jo ikke noget." Her har hovedmediet tv et kæmpeansvar for en vedvarende og fuldstændig åben debat om overvågningen, som de har svigtet til fordel for en idiotisk hovedvægt på forvirrende tilfældige nyheder og amerikansk inspirerede gættekonkurrencer. Men tak for artiklen.

Kære Jens Overgaard bjerre,
Her er den aller første kommentar (15/12) til konferencen, men den blev slettet af censuren ligesom alle kritiske kommentarer om Niels Bohr er blevet slettet af censuren på Inf.:
For sent - alt for sent, råber de døde fra to atombomber og to nedsmeltede atomkraftværker. De bør mindes på konferencen og i nye åbne breve.