Læsetid: 7 min.

Afsløringerne af NSA's overvågning kaster aktivister ind i en ny verden af berettiget paranoia

Efter Snowdens afsløring af NSA's omfattede overvågning er politiske aktivister og undersøgende journalister nødt til at eksperimentere med kreative modstandsformer. Sådan lød budskabet fra Laura Poitras og to andre af verdens førende overvågningsaktivister, da de torsdag mødtes i Berlin
Det er ikke håbløst at bekæmpe den massive statslige overvågning, får salen at vide. Men hvordan hver enkelt kan handle, er endnu uklart, lyder det fra panelet

Det er ikke håbløst at bekæmpe den massive statslige overvågning, får salen at vide. Men hvordan hver enkelt kan handle, er endnu uklart, lyder det fra panelet

Malene Korsgaard

1. februar 2014

»Er der overhovedet noget håb tilbage«, lyder det skeptiske spørgsmål fra en yngre mandlig tilhører. Han har grebet mikrofonen og venter, måske håbefuldt, på svar fra tre af verdens førende overvågningsaktivister.

Det er torsdag aften, og dokumentaristen Laura Poitras har samme dag sammen med Information afsløret, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA overvågede COP15-klimatopmødet i København.

Sammen med hackeraktivisten Jacob Appelbaum og kunstneren Trevor Paglen er hun kommet til Haus der Kulturen der Welt i den tyske hovedstad som led i Berlins igangværende transmediale festival. Som aktivister i skæringspunkter mellem hacking, kunst og journalistik er de kommet for at tale om deres ambitioner, metoder og arbejdsvilkår i en digitaliseret og massivt overvåget verden.

Informations afsløring af, at også COP15’s drøm om at redde kloden fra global opvarmning var genstand for USA’s spionage med henblik på at sikre landets nationale interesser, har i løbet af dagen vakt furore både blandt dem, der følger de mange afsløringer i Edward Snowdens læk, men også blandt de største aktører på COP15.

FN-generalsekretær Ban Ki-moons særlige rådgiver for klimaspørgsmål, Janos Pasztor, har reageret med en advarsel om, at det er »ødelæggende« for fremtidige klimaforhandlinger, når parterne bliver overvåget.

Og Greenpeaces direktør Kumi Naidoo kalder afsløringen for »endnu et hæsligt kapitel i den temmelig slibrige historie om, hvordan politisk hasardspil, mistillid og ond tro kom til at berøve verden den retfærdige, ambitiøse og retligt forpligtende traktat, som der er desperat brug for, hvis et klimakaos skal afværges.«

For de tre paneldeltagere her til aften har de seneste syv måneders afsløringer af NSA-spionagens omfang blotlagt nye grundvilkår for, hvordan vi kan forholde os til verden.

I den forudgående halvanden time er de tre blevet enige om en ting: Snowdens afsløring af statslig overvågning som et globalt og objektivt vilkår er ikke længere er en paranoid fantasi hos konspirationsteoretikere, men har medført en permanent forandring af både den undersøgende journalistik og den politiske aktivismes arbejdsbetingelser.

I dag må man som politisk aktivist altid påregne, siger computereksperten Applebaum, at ethvert indkøb af tilsyneladende uskyldig teknologi, som eksempelvis USB-stik eller kabler kan være blevet opsnappet af statslige agenter og udstyret med overvågningsteknologi, der er så avanceret, at selv eksperter ikke har en chance for at genkende den.

Velkommen til en ny verden af berettiget paranoia.

Nødt til at eksperimentere

Selv den mest hemmelige organisation er nødt til at interagere med den offentlige verden, og det gør den synlig, siger fotografen Travor Paglen (t.v.). De øvrige i panelet er Jacob Appelbaum og Laura Poitras.

Malene Korsgaard
Ifølge rygter på hackerscenen spillede Appelbaum en afgørende rolle, da Guardian-journalisten Glenn Greenwald og Laura Poitras sidste år stod med opgaven med at verificere ægtheden af de dokumenter, som Snowden forelagde for dem.

Siden har Applebaum i stigende grad engageret sig i bestræbelserne på at blotlægge den amerikanske efterretningstjenestes arbejdsmetoder, der ifølge hans vurdering kræver nye kreative modstandsformer.

Men giver det overhovedet mening at forsøge at unddrage sig NSA’s superavancerede overvågningsteknologi.

Hvordan finder man modet til at kæmpe for politisk forandring, når store dele af offentligheden frivilligt afgiver oplysninger til internetvirksomheder med et tvivlsomt forhold til beskyttelse af personfølsomme oplysninger. Implikationerne hænger næsten håndgribeligt i luften.

For hackeren og datakrypteringsseksperten Jacob Appelbaum, der blandt andet har været med til at udvikle den anonyme netbrowser TOR, er det netop antagelsen om en grundlæggende ligegyldighed over for overvågning i den brede offentlighed, som risikerer at føre til politisk resignation.

»Når det gælder emner som overvågning og Guantanamo Bay, er jeg dybt bekymret«, siger han ud i salen.

»Men hvordan kan jeg handle på en måde, der kan forandre, det er spørgsmålet. Vi er ikke bare passive tilskuere. Jeg tror, at der er mange her i aften, der gerne vil lægge energi i noget, men vi ved endnu ikke, hvad der skal til. Vi er nødt til at finde på noget. Vi er nødt til at eksperimentere,« siger Appelbaum og peger på, at overvågerne muligvis er besiddelse af superavanceret teknologi, men at de som mennesker begår fejl, som giver årvågne ildsjæle muligheden for at efterspore uretmæssigheder.

Når både medier, kommentatorer og eksperter maler et billede af en indifferent befolkning, der ikke ønsker at blive forstyrret af ubehagelige nyheder under aftenkaffen, er der tale om en upræcis karakteristik, mener Jacob Appelbaum.

»Det er en fejlantagelse at tro, at folk er ligeglade, fordi de ikke handler. Folk er interesserede og vil gerne høre mere om de emner.«

Uklare årsager

En af dem, der på grund af sin journalistik har måttet vænne sig til tanken om at være mål for statslig overvågning, er kvinden ved siden af Appelbaum.

I aften er det i første omgang ikke arbejdet med Snowden-dokumenterne, der er omdrejningspunktet for Laura Poitras, der trods sin privilegerede adgang til de lækkede Snowden-dokumenter indleder med at skuffe eventuelle nyhedshungrende journalister i salen med budskabet om, at der ikke vil komme nye afsløringer i aften. I stedet viser Poitras en række korte, men sigende klip fra sine dokumentarfilm om krigen mod terror.

Som dokumentarist har hun i flere omgange rejst til nogle af de mest centrale steder i den amerikanske krig mod terror. Under sine rejser i det krigsplagede Irak i løbet af 00’erne oplevede Poitras en vældig kontrast til avisernes overskrifter hjemme i USA, hvor medierne primært fokuserede på amerikanske tabstal.

I sine film dokumenterer Poitras også en række af de menneskelige skæbner i Guantanamo-lejren på Cuba, hvor hun, selv om hun blve nægtet adgang til fængslet, har forsøgt at fremstille den tilstand af retsløshed, der uagtet Obamas løfter om en lukning fortsat hersker på Guantanamo.

Poitras’ billeder har en voldsom virkning på tilhørerne denne aften. Stærke scener fra filmen Death of a Prisoner om en yemenitisk Guantanamofange, der efter at være død af tilsyneladende uklare årsager fragtes tilbage til sine sørgende familiemedlemmer i Yemen, udløser spontane klapsalver.

For Poitras går der en lige linje fra den massive krænkelse af elementære juridiske rettigheder, som den amerikanske regering indførte i forbindelse med krigen mod terror, til NSA’s fundamentale mangel på respekt for individet.

For Jacob Appelbaum har Snowdens afsløringer på samme måde tydeliggjort et kulturelt og moralsk skred, som han ikke selv havde troet muligt før 11. september.

»Da man undlod at stille Osama bin Laden for retten, var der tale om en proces, der ikke blot dehumaniserede Osama bin Laden, men også alle amerikanere, fordi man dermed fastholdt, at der findes to kategorier af mennesker. Dem, der har krav på en retssag, og så de andre«, siger Applebaum.

»Samme fænomen gør sig gældende med NSA-skandalen. Man ser det i den amerikanske holdning til det at spionere mod amerikanere i forhold til det at spionere mod europæere. Det er grundlæggende set en fascistisk ideologi. Det er en form for fascisme, som det vil kræve en stor indsats at ændre på.«.

Mørklagte steder

At tale om overvågning på samme scene som Jacob Appelbaum og Laura Poitras er næsten som at være en hobbymusiker, der får overrakt en guitar og skal varme op for Jimi Hendrix og Eddie Van Halen, siger fotokunstneren Trevor Paglen beskedent.

Paglen, en firskåren mand i grå hættetrøje, fortæller om sit arbejde med den tydelige hensigt at inspirere de fremmødte til selv at forholde sig både kritisk og nysgerrigt til verden. Mere traditionel kunstnerisk metodediskussion, mindre dundertale a la Applebaum.

Paglen går i dybden med sine metoder: Hvordan han helt konkret researcher sig frem til nogle af de mest mørklagte steder på Jorden.

Efter grundige studier i forskellige emner som astronomi og fysik og research i offentlige arkiver, tager han billeder af blandt andet hemmelige militærbaser, droner og overvågningssatellitter. Selv tolker Paglen sin kunstneriske praksis som et forsøg på synliggøre de usynlige strukturer, som eksempelvis statslige efterretningstjenester benytter sig af.

»Hemmeligheder er en social konstruktion,« siger Paglen og henviser til usynlighed og tavshed som hemmeligholdelsens to grundprincipper. Men i den praktiske verden, som statslige efterretningstjenester er bundet til, vil der altid været et punkt, hvor det usynlige krydser det synlige. Hemmeligheder har en »materialitet«, siger Paglen.

Selv den mest hemmelighedsfulde organisation er nødt til at interagere med den offentlige verden. Som eksempel peger han på CIA’s oprettelse af dækvirksomheder, der for at kunne virke effektivt er nødt til at interagere med civile institutioner og virksomheder og derfor også efterlader spor i offentlige journaler.

»Bureaukratiske strukturer producerer affald«, siger Paglen, »og dermed også synlighed.«

Et andet bizart eksempel på efterretningsvirksomhedernes egen trang til at synliggøre deres egen eksistens, er en række uniformemblemer, som Paglen til stor morskab viser frem for salen på en overheadskærm. Sirlige logoer med troldmænd, ufoer og latinske valgsprog vidner konkret om overvågernes sære behov for at manifestere de tophemmelige aktiviteter.

Asyl til Snowden

Efter halvanden times tour de force gennem en række af NSA-skandalens mest urovækkende perspektiver fremført af tre af verdens førende overvågningsaktivister kan man ikke fortænke den unge mand blandt tilhørerne i en vis skepsis på håbets og modstandens vegne.

Til både salens og hans lettelse svarer Appelbaum bekræftende på spørgsmålet om håbets berettigelse og drager samtidig en historisk parallel, der vækker genklang på tysk jord. »Jeg sidder her som jøde og fri mand i Berlin, og jeg er ikke eftersøgt af jeres regering. Det ville have været utænkeligt for 75 år siden,« siger den sortklæde hacker.

»Jeg ved ikke, havd der skal gøres, men jeg ved, at noget kan gøres. Håbet er brugbart, men det er ikke det eneste. Vi har også brug for handling, og her kunne man eksempelvis give Edward Snowden politisk asyl i Tyskland,« siger Appelbaum og udløser øjeblikkelige klapsalver i det fyldte auditorium.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Daniel Hansen
  • Carsten Pedersen
  • Jan Pedersen
  • Espen Bøgh
  • Britta Hansen
  • Dorte Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jesper Wendt
  • Steen Thaulow Olsen
  • Sup Aya Laya
  • Per Jongberg
  • Malene Korsgaard Lauritsen
Benno Hansen, Daniel Hansen, Carsten Pedersen, Jan Pedersen, Espen Bøgh, Britta Hansen, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Jesper Wendt, Steen Thaulow Olsen, Sup Aya Laya, Per Jongberg og Malene Korsgaard Lauritsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Thaulow Olsen

Sålænge hovedparten af en befolkning, i vores tilfælde den danske, går ind for "sikkerhedsstaten", så vil det her bare blive værre og værre. Det sjove, eller hvad man nu skal kalde det, er at alle de store terrorangreb og især 11.september, kunne være undgået ved almindeligt politi/efterretningsarbejde, hvis de pågældende havde gjort deres arbejde. Nu har vi i stedet en situation hvor man i sikkerhedens navn fratager alle deres rettigheder..

Andreas Andersen, Henrik Darlie, Jan Pedersen, Jens Lerdorf, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Den reaktion og handling, Appelbaum efterlyser, findes jo tydeligvis allerede.
Snowdens whistleblowing, som vel er en af hovedgrundene til at denne debat overhoved har fået et så stort omfang og fokus, er jo det klareste eksempel og bevis på, selv folk i systemerne nu reagerer, med deres liv som indsats. De mørke magter ikke kan undgå infiltrering og afsløring - ikke længere.

På Goebbels tid var det stadig muligt, men da lå al information jo også i kartoteksskuffer, som kun få udvalgte havde fysisk adgang til. I dag, med moderne informationsteknologi, er organisationer langt mere udsatte. Der skal ikke mere, end en middelmådig til dygtig hacker, til for at bryde ind i systemerne, og herefter kan informationer spredes til hele verden på få dage, via medierne. Men selv hacking er ikke nødvendig; som med Snowden, er det ofte insidere, der bryder tavsheden.

Det er imponerende, hvor meget NSA har kunnet opbygge før de blev afsløret, men det er klart, at en sådan konspiration vil blive afsløret indefra, før eller senere. Så vores største håb er vel det faktum, at disse tophemmelige organisationer, så længe de kræver mennesker at vedligeholde, vil være sårbare overfor samvittighedsfulde medarbejdere.

Så skulle man give aktivisterne et godt råd, må det være at søge arbejde hos NSA og lignende organisationer.

/O
/O

Helene Nørgaard Knudsen og Jens Lerdorf anbefalede denne kommentar

God indlæg fra Informationen om kreative modstandsmetoder
Og hvor har Laure Poitras, Jacob Appelbaum og Trevor Paglen dog ret, vi skal ikke finde os i det men afsløre dem prompte når de fejler.
Og det må man sige at NSA har i COP 15 overvågningen, hvor de nu kommer til at hænge håbløst fast i deres eget spindelvæv.
Sikkert er det, vi har med internationale mega snu og mega magtsyge kujoner at gøre, der er ved at lave US om til et klamt diktatorisk militær regime, så at problem formulere deres gøren og laden internationalt, er ganske rigtigt det 'nødvendige' første skridt, i kontra-overvågningen.
Men jeg føler med den amerikanske befolkning og er faktisk meget nervøs for dem, for det er altså dem der står aller mest for skud.
Ja det er i grænselandet imellem hemmelighed og synlighed, fejlene opstår hos NSA når deres spejlbilleder krakelere og gør deres skjulte NWO dagsorden skrigende synlig.
Danmark er et bondeland regeret af bønder og dybt illoyale personer, så det er desværre yderst begrænset hvad vi kan gøre, og dog... for det er den jævne bonde der kan og skal synliggøre de stygge djævlehunde, netop fordi de ikke har regnet med nævneværdig modstand fra den side.

Trine Bamsen vil forhindre, Danskerene i benytte Applebaums Tor browser til aktivisme.

https://www.facebook.com/imodtrinebramsen

Kina, som danske politikere og industrien elsker med, har i de sidste år været meget succesfulde i deres blokering af Tor. Så dette er en reel, (omend kostelig) affære for myndighederne at gå i gang med.

Georg Christensen

Snowden, har virkelig vist sig som værdig til "nobelprisen" , som en helt,med "cevilcurrage". Han, er individet, som virkeligt fik lukket op, vel nok på grund af "uretfærdigenden" overfor de mange andre, forgængeres forgævede forsøg, alle de, som nu sidder/sad, i spjeldet eller i husarest på grund af magtbegærdet´s uhæmmede "magtbegærd". At det netop var Putin, som gav ham asyl, kan også let forstås, han havde jo allerede tabt kampen mod vestens magtbegærd, så hvorfor bare ikke lukke op?, især , når man selv ligger underdrejet, og lige netop derfor, er "Snowden" en helt, han lå efter min bedste overbevisning ikke underdrejet, han var "individet", som var istand til at lukke dåsen op, på grund af sin viden om "magtbegærdet´s" hæmmeligheds "diktatur".

Tak til NSA :D
Der er ikke noget der er skidt, uden at det er godt for noget.
Og skal vi så se at få den venstreregering.

Helene Nørgaard Knudsen

olivier goulin, 02. februar, 2014 - 09:37: god ide at give "systemet" mulighed for at rette fejlene og ændre de mindre heldige arbejdsgange.

Der har altid og vil altid være aktivister. De gamle romere havde nogle virkelig f'ed up konsekvenser hvis en slave trådte ved siden af. Og alligevel fik de organiseret sig og gjort oprør. At det reelt var kristendommen der "fjernede" romerne er så noget andet.

"Verden er et farligt sted. Ikke på grund af onde mennesker. På grund af dem der ikke gør noget ved det.", Einstein