Læsetid: 3 min.

Badehotel

[ˈbæːðəhoˈtεlˀ] Substantiv, intetkøn. Hotel ved en strand, hvor man kan bade
11. januar 2014

I mange år levede europæere i bibelsk frygt for havet, der blev anset for at være både livsfarligt og urent. Med undtagelse af fiskere holdt folk sig fra det. Så kom Oplysningstiden med dens interesse for kropslig sundhed, og inden længe, sidst i 1700-tallet, dukkede de første kurbade op i Sydengland og Tyskland, som adelige og bedsteborgere rejste til for at drikke vand af mineralholdige kilder og bade i havvand. Frygten for havet var dog ikke sådan at få bugt med, men det var der råd for: Man stillede bare badekar op på stranden, og fyldte dem med havvand.

Frederik Frans 1. af Mecklenburg-Schwerin ville det anderledes. Det hedder sig, at han den 22. juli 1793 ved Heiligendam nedsænkede sit legeme i Østersøen. Siden videreudviklede han konceptet ved at kombinere de helsebringende kurophold med diverse ferieforlystelser som teater, baller og væddeløb.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu