Læsetid: 3 min.

Badehotel

[ˈbæːðəhoˈtεlˀ] Substantiv, intetkøn. Hotel ved en strand, hvor man kan bade
11. januar 2014

I mange år levede europæere i bibelsk frygt for havet, der blev anset for at være både livsfarligt og urent. Med undtagelse af fiskere holdt folk sig fra det. Så kom Oplysningstiden med dens interesse for kropslig sundhed, og inden længe, sidst i 1700-tallet, dukkede de første kurbade op i Sydengland og Tyskland, som adelige og bedsteborgere rejste til for at drikke vand af mineralholdige kilder og bade i havvand. Frygten for havet var dog ikke sådan at få bugt med, men det var der råd for: Man stillede bare badekar op på stranden, og fyldte dem med havvand.

Frederik Frans 1. af Mecklenburg-Schwerin ville det anderledes. Det hedder sig, at han den 22. juli 1793 ved Heiligendam nedsænkede sit legeme i Østersøen. Siden videreudviklede han konceptet ved at kombinere de helsebringende kurophold med diverse ferieforlystelser som teater, baller og væddeløb.

I Danmark blev de første egentlige badehoteller opført i 1880’erne. Som regel lå de isoleret på en bakketop på sikker afstand af lokale fiskerlejer. Klientellet var velhavende, facaden var prangende. Stilen kunne mime franske hoteller med smedejernsaltaner og stukgesimser eller være inspireret af en oldnordisk vikingeborg med dragehoved og våbenskjolde. Fællesrummene var typisk gjort i marmor og dekoreret med plysmøbler, mens gæsternes værelser var anderledes ydmygt indrettet. Her skulle blot soves, hvilket foregik på en sammenklappelig jernseng. Gæsterne ankom individuelt eller i små enheder – det kunne være forældre med et voksent barn, et yngre ægtepar, to ældre frøkener i selskab med en enlig herre – hvorfor socialisering mellem gæsterne var udbredt og omfattende. Foruden badning blev der spillet boccia og tennis, og gjort gymnastik og spist i fællesskab.

Lokalbefolkningen havde de ingen kontakt med. Til gengæld var det almindeligt, at gæsterne gav en hånd med, når der skulle lægges tørv i stabler eller på anden måde gås til hånde i den daglige drift på badehotellet, der som regel havde nyttehaver og hønsegård og på den måde var selvforsynende med fjerkræ, frugt og grønt.

Op til og især efter Første Verdenskrig begyndte badehotellerne at skifte karakter. De blev populære, gæsterne strømmede ind, også fra det brede mellemlag af borgerskabet, det var begyndelsen på den siden så velkendte masseturisme. Driften blev fuldt ud kommercialiseret, så gæsterne ikke længere deltog i det arbejdet, og kød og råvarer blev nu købt en gros i byerne.

Flere end 100 badehoteller lå i 1910’erne spredt ud over Danmark. Ferieformen tilbød noget så sjældent som uforpligtende samvær mellem ugifte kvinder og mænd, ligesom det var muligt at møde mennesker fra finere familier end en selv. Det var ikke uden komplikationer. Dels fordi ’almindelige’ menneskers ferieren var så nyt, at stamgæsterne tog anstød af deres blotte tilstedeværelse. Og dels fordi de uerfarne gæster kun sjældent var bekendt var normerne for sømmelig opførsel, hvilket førte til skarpe klikedannelser og decideret isolation af familier, der ikke levede op til de utalte forventninger om at konversere, være beleven og vise mådehold ved måltiderne. Comme il faut var et ofte brugt udtryk, og Emma Gads 1919-bestseller Takt og Tone brugbar læsning.

Imens var det op til hver enkelt hotelejer at finde en stil. Den kunne enten med kønsadskilte badeanstalter, fællesspisning med efterfølgende kortspil og te følge de gode gamle dage – eller med fællesbadning fra åben strand, spisning ved småborde og løssluppen danseunderholdning følge med udviklingen.

Badehotellernes storhedstid ebbede ud i 1940’erne. Efter Anden Verdenskrig fik feriefolket udlængsel, charterturismen gjorde sit indtog – en anden ferieform, på andre hoteller, ved andre strande. Men man kan stadig svælge i de gode, gamle dage i for eksempel Herman Bangs Sommerglæder eller TV 2’s nye dramasatsning Badehotellet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu