Baggrund
Læsetid: 3 min.

Til biddet: Og forretten? Surrealistisk martini, hvad ellers

Bunuel skriver i sine memoirer, at tilvirkningen af en anstændig Dry Martini begynder dagen før med, at man lægger sin shaker, sine glas og sin spiritus i køleskabet
Bunuel skriver i sine memoirer, at tilvirkningen af en anstændig Dry Martini begynder dagen før med, at man lægger sin shaker, sine glas og sin spiritus i køleskabet
Moderne Tider
25. januar 2014

Surrealisterne malede og skrev drømme og visioner uden mellemlægspapir eller redaktionel kontrol – nogenlunde som denne spalte bliver til – og krævede social reform og en ny bevidsthed. De samledes især i Paris og var enige om, at borgerlighed og rationalitet havde ført til katastroferne i Første Verdenskrig. Menneskehedens eneste redning var en ophævelse af begge dele og en ordentlig surrealist var først og fremmest en revolutionær, mente bevægelsens fader Andre Breton.

Luis Bunuel var også surrealist, men om han var revolutionær, ved vi ikke. Derimod havde han en sikker og præcis smag, som dels gjorde ham til en af verdenshistoriens kunstnerisk mest succesrige filminstruktører, dels satte ham i stand til at formulere en opskrift på en Dry Martini cocktail, som ligger pænt over branchens gennemsnit.

Bunuel skriver i sine memoirer, at tilvirkningen af en anstændig Dry Martini begynder dagen før med, at man lægger sin shaker, sine glas og sin spiritus i køleskabet. Samtidig sikrer man sig med et termometer, at ens isterninger er mindst minus 20 grader Celsius, for »intet er værre end en vandet Martini«. Ingredienserne tages følgelig også først frem, når gæsterne er ankommet, og det er tid til at servere. Nogle få dråber Noilly Prat og endnu mindre Angostura hældes over isterningerne i en shaker, og der røres rundt med en lang ske. Væsken sies fra isterningerne, der nu har en let aroma af de to ingredienser. Nu røres med gin, og der serveres i stærkt nedkølede glas med en skive citronskræl eller en grøn oliven.

Og det er den eneste forret, du har plads til i denne uge. Det er nemlig januar, og ingen januar uden kogt grisekød i bredfyldt mål. Som for eksempel denne klassiker:

Gule ærter

To liter gule flækærter sættes i blød i et døgn. I otte liter lys bouillon koges følgende: En meter af den bedste medister, du kan opdrive (eller selv fremstille), et stykke sprængt nakkekam, en side røget flæsk, seks tæer, seks haler og to skanke. Alle ingredienserne skal i kogende suppe og have ca. halvanden time, undtagen medisteren, som lægges på toppen de sidste 10-12 minutter. Der er frit valg, om man ønsker koldt eller varmt tilbehør. Standard er dog groft rugbrød, rødbeder og tre slags sennep, nemlig Dijon, pølsemandens og den hjemmerørte. Flasken med eddike stilles på bordet, et par dråber ned i tallerkenen vil tykne suppen.

Suppen således: Fem løg, det hvide af fire porrer, en halv selleri, fem gulerødder, to pastinakker og to persillerødder skæres ud og kommes sammen med ærterne, gazepose og et bundt timian op i en stor gryde og overholdes med den kogende suppe. Det hele skal nu stå og simre, indtil ærterne er møre, og det hele er kogt godt ud, hvorefter det pureres gennem sigte eller ved hjælp af stavblender, i hvilket tilfælde der skal sigtes til slut. Konsistensen kan evt. reguleres den ene vej ved hjælp af mere suppe, den anden vej ved indkogning.

Hvis det knager i storetåens grundled, gør du sandsynligvis klogt i at holde dig fra de purerede ærter. Men så er det en trøst at vide, at surkål ikke alene er mindst lige så godt til øl og snaps (eller Riesling, hvis det er med den på) – det er også så sundt, at et par skefulde kan kurere alt fra skørbug til skæl. Og så vidt vi ved, ligge podagra et eller andet sted derimellem.

Surkål

Et stort, frisk hvidkålshoved deles i fire dele og stokken fjernes. Skæres dernæst i meget fine strimler og kommes i gryde. Tilsættes en halv deciliter eddike, tre deciliter tør, god hvidvin og tre deciliter øl. Ydermere et helt løg, en gulerod, to stilke blegselleri, pastinak og persillerod, en stilk timian og fem hele hvidløgsfed. Krydr med to laurbærblade og salt og peber. Dampes under låg til kålen er færdig – ca. 35-45 minutter.

Denne kål er et frisk og godt alternativ til købe-kål, som dog også fint kan anvendes, hvis det knuges fri for væde og koges igennem med Riesling og evt. lidt kommen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her