Læserbrev
Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Hvis nu det er min mand, der tager fejl

Moderne Tider
11. januar 2014

Bente, København

Min søn på 21 er ’i huset’ i USA hos en rig familie, hvor han arbejder fire dage om ugen for kost, logi og 600 dollar om måneden. Så han har god tid til mange andre ting og lever et festligt liv med mange nye venner, lidt danskere, lidt tyskere, ja – lidt af hvert.

I efteråret fandt han et designkursus, han kan følge hen over vinteren. Det koster 18.000 kroner, og vi betaler. Men min mand insisterer så på, at han bruger tiden ’fornuftigt’, fordyber sig, fester lidt mindre, bruger kurset til at gøre sig overvejelser over sin fremtid osv., for vi vil ikke betale til fester og pjat. Resultatet er, at enhver kontakt mellem far og søn ender i et skænderi. Da vi skypede sammen juleaften, endte det med, at min søn afbrød på forbindelsen og sendte en mail med ordene: HOLD NU KÆFT OG GODT NYTÅR!!!

Midt i februar skal sidste rate af kurset betales, og min søn har sagt, at hvis hans far ikke holder op med at stille krav, hopper han fra. Jeg er faktisk enig med min søn: Min mand opfører sig dumt – men hvad stiller jeg op?

Svar I:

Din mand tror tilsyneladende, at han købt sig ind i din søns tankeverden. Helt præcis har han købt for 18.000 kroner fornuft, fordybelse og overvejelser over fremtiden. Den slags handler kan man ikke indgå. Tanker er toldfrie. Fornuft er ikke til salg. Man kan ganske vist købe et barn på tre til midlertidig fornuft med en pakke rosiner, men unge mænd på 21 år har luret tricket. Og selv hvis det ser ud til at virke, er effekten kortvarig – når der ikke er flere rosiner hyler ungen endnu højere, fordi han vil have flere; når designkurset er ovre, fester sønnike videre og regner med, at I sender flere penge. Man kan ikke købe sig til indflydelse på sine børns liv.

Hvis krisen skal løses, skal din mand ændre syn på sit generøse sponsorat: Det er en gave, ikke et led i en byttehandel. Det er et forsøg på at inspirere og skubbe sønnike i en for din mand mere hensigtsmæssig retning – ikke en pakke med pligter.

Man kan give sin overvægtige søster en løbetrøje, men man kan ikke bestemme, om hun løber skoven rundt, eller om hun stener X Factor og spiser flødeboller med Just Do It printet hen over den alt for voldsomme barm.

Tragedien for din mand er, at han bevæger sig længere væk fra det ønskede resultat. Jo mere ens gamle forældre sætter sig op på bedrevidenhedens trone og kræver, at man tænker sig om, desto mere attraktivt bliver det at lade være. Trodsalder er ikke forbeholdt rosingnaskende tumlinge. Så bed din mand holde kæft – julen varer lige til påske.

Susan Knorrenborg

Svar II:

Sikke da en odder, din mand er, når han ikke forstår, at en ung mand på 21 år har brug for at feste med vennerne og i øvrigt designe sin egen tilværelse. Klart, at din mand gerne vil have valuta for pengene, men en vis portion tillid må der følge med en gave af den type. At sønnike selv har fundet frem til et relevant kursus, tyder på, at han tænker seriøst på sin fremtid, og var det bedre, hvis han slet ingen venner havde? Helt galt kan det jo heller ikke være, eftersom han stadig passer sit job hos den rige familie. Desuden: Odderen kan jo under ingen omstændigheder kontrollere jeres søn på den afstand. En sådan remote er endnu ikke opfundet – og den ville kræve, at sønnen fik indopereret en lille chip i hovedet. Indtil det sker, er her et forslag, du kan afprøve: Brug overraskelsesmomentet og overbyd din mand, når han besværer sig over jeres søn. Giv ham helt ret i, at det da også er for galt osv. Så kan det være, han falder ned og bliver træt af at knurre. Selv om det aldrig er anbefalelsesværdigt at gå bag om ryggen på sin ægtefælle, synes jeg, at du i dette specifikke tilfælde godt kan råde jeres søn til at holde igen med sine festreferater, da de ikke tjener et fornuftigt formål. Det svarer til en hvid løgn. Du har selvfølgelig forsøgt at tale din mand til rette, så hvis alt dette ikke hjælper, er der kun et at gøre: Fyr odderen!

Kristen Bjørnkjær

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvornår indser forældre mon, at man efter 'barnets' fyldte 15 år, højst kan vejlede og støtte - i bedste fald - få lov? At man hverken kan - eller skal - forsøge at diktere noget som helst? At man, hvis man forsøger - som 'odderen' - så distancerer sig afgørende fra sine børn!

Hmm.. Er det kun mig der tænker denne her unge mand er lidt forkælet? Han er 21 år og får betalt et kursus til 18000 af forældrene!

Henrik Danstrup

@Frederik
Måske...vi har lige betalt 70.000 for et års high shcool for vores søn - nogenlunde sammenligneligt med prisen på et efterskole ophold - indrømmet 21 år gør en forskel !

Jack Jönsson

Jeg synes nu faren har en god point.

Lisbeth Clausen

Susans svar er korrekt, men forældrene kunne også bare have sagt nej til at starte med, hvis de ikke mener de ville finansiere kurset, det er dumt at sætte betingelser efter at have sagt ja. Sønnen lyder dog snotforkælet når han "truer" med at hoppe fra sit eget kursus for at straffe faderen.

Sascha Olinsson

Det lyder som om at diskutionen har taget lidt overhånd. Alt andet lige syntes jeg ikke at moderen skal gå bag faderens ryg eller forsøge at overliste med en overgåelses taktik. Man må tale om tingene- ligefremt og med respekt især partnere imellem. At faderen har historier om fester etc. at bekymre sig over viser en åbenhed i forholdet mellem forældre og barn som der måske skulle sættes mere pris på. Alt andet lige kunne sønnen jo bare lukke forældrene ude af det meste af sit privatliv og så ville den historie ikke være længere. Derfor ville mit råd være; Hvis i oprindeligt mente at 18.000 kr var godt investeret- I jeres søn og hans fremtid- så hold fast i det og vær en støtte for jeres søn hvis han behøver det- Jeres forhold er så tæt at han nok selv skal kunne bede om det ;)

Jacob Bro Knudsen

Du kan umuligt være i den kreative branche uden uden at have et meget stort nætværk og være dygtig fagligt. Både de faglige og den sociale del hænger uløseligt sammen! Designere m.m., er personligheder med holdninger!

Den unge mand nyder det, som stort set alle der har taget en længere videregående, har oplevet. Man søger alle grænser, som kan og skal afprøves. Han skal lære hvordan man kan yde det maksimale i begge scenarier samtidigt. Det er opskriften på success. Lad dog manden snuble som alle os andre og derefter rejse sig op og være kreativ pga. bla. de sociale livserfaringer! Festlighederne giver muligheden for at lære amerikanernes største salgsvare som er 'bullshit'. De skal han bruge som dygtig designer med et stort netværk!!!

Party on! ;)