Læsetid: 7 min.

Generalerne udkæmpede fortidens krige

1914 er år nul i en lang krisepræget periode for Europa, som først sluttede med Berlin-murens fald, siger forfatteren Adam Hochschild. I sin bog ’Aldrig mere krig’ vurderer han, at Første Verdenskrig måske kunne have været undgået, hvis folk havde frygtet krigen så intenst, som vi siden lærte at frygte atombomben
Hilsen fra fronten. »Et originalfoto fra slagmarken – Fra vore soldaters hverdag. En pause i skyttegraven.« Sådan lyder teksten på dette udaterede tyske propagandapostkort fra krigen, som endte med koste 10 millioner mennesker livet. Foto: Scanpix

Hilsen fra fronten. »Et originalfoto fra slagmarken – Fra vore soldaters hverdag. En pause i skyttegraven.« Sådan lyder teksten på dette udaterede tyske propagandapostkort fra krigen, som endte med koste 10 millioner mennesker livet. Foto: Scanpix

18. januar 2014

Aldrig mere krig er bogens danske titel. Den referer til det udsagn, man i 1918 tillagde præsident Wilson: At krigens altomfattende katastrofe, millioner af døde og kvæstede i skyttegravene og de enorme materielle tab betød, at menneskeheden ikke én gang til ville kaste sig ud i en væbnet storkonflikt, og at den første verdenskrig også ville blive den sidste. Pacifisterne havde dermed fået ret: Moderne krig var en umulighed. Samtidig skulle ansvaret placeres: Hvem bar skylden for, at det kom så vidt. Et spørgsmål, som har beskæftiget historikere siden, og som fik varig næring fra værker af amerikaneren Barbara Tuchmans klassikere The Proud Tower (1966) og Guns of August (1962), tyskeren Fritz Fischers Griff nach der Weltmacht (1961) og nu fra den amerikanske journalist og forfatter Adam Hochschilds: To End All Wars – A Story of Loyalty and Rebellion 1914-18.

— Hvem var så de skyldige?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Andreas Andersen

Aldrig mere krig, krigene har flyttet sig væk fra Europa og USA, ellers trives krigene sig jo fint, hvis man ser Israel og Palæstina konflikten som en del af Anden Verdenskrig, har jeg svært ved at finde plads til Freden.

jan henrik wegener

At de 100 - eller 99 - år før 1914 var en af de relativt mest fredelige perioder i de sidste 3000 år af Europas historie (mere end hele den periode hvortil vi har skriftligt materiale) virker ikke urimeligt. Måske er den i den henseende kun overgået af perioden siden 1945, hvor det med nogle undtagelser har været krigstrusler, der er vedblevet med at være netop blot en fare eller trussel. Men undtagelser, som krigene i det forhenværendeJugoslavien i den sidste periode, samt f.eks. *Balkankrigene, de tre tyske samlingskrige 1864(Danmark)-1866(Østrig), 1871(Franmkrig), Danmarks treårskrig, Krimkrigen, kampen for Italien, skal vel ikke helt udelades. Dertil europæiske kolonikrige. En mulig destabiliserende faktor dengang kan have været mangel på en stærk "overmagt", som vi har eller har haft senere i USA. Det er måske ikke den mest populære antagelse, bl.a. grundet spørgsmålet hvad der giver USA "ret" til at optræde som sådan og hvad man i øvrigt kan sige af slemme ting om en sådan relativ dominans.

Tilsyneladende er bogen "Aldrig mere krig" - som de fleste krigsbøger - det apokalyptiske sidste akt af en politisk imperialistisk klassekamp.

Lenin skriver om situationen inden Den store krig:

Imperialismen, karakteriseres ved monopolernes - syndikaternes, trusternes, de kapitalistiske millionærsammenslutningers - herredømme. Kolossale kapitaler ophobedes 'hos en lille flok monopolister. Kapitalen, der ikke lod sig nøje med at udbytte det indre marked, strømmede ud i kolonierne, ud i de økonomisk svagt udviklede lande. I begyndelsen af det 20. århundrede var hele jordkloden delt op mellem nogle store kapitalistiske stater. At oprettelse af mægtige monopolistiske sammenslutninger af kapitalister og disse sammenslutningers kamp for en økonomisk nyopdeling af den i territorial henseende allerede opdelte verden uundgåeligt måtte føre til krig.

Situationen er meget lig situationen i dag... og endvidere:

Lenin og bolsjevikerne gik mod strømmen. Bolsjevikernes parti med Lenin i spidsen opfordrede som de eneste i arbejderbevægelsen til kamp mod krigen, til forvandling af den imperialistiske krig til en borgerkrig, en krig mod ens egen regering, mod ens eget bourgeoisi og ens egne godsejere.

Anden Internationale og socialdemokraterne i Europa svigtede på det skameligste og stemte sammen overklassen for krigsbevillinger og lod arbejderne marchere direkte i krig. Hvilket jo efter 30-40 millioner meningsløse drab på soldater og civile gav Lenin og bolsjevikerne et uimodståeligt momentum i kampen om, at lede revolutionen for Fred Jord Arbejde og Brød.

Det jeg finder mest interessant er koblingen de mellem mangelen på militære evner overfor vigtigheden af kontakter de rigtige steder.

- En bekræftelse på noget meget velkendt; " de snu salonfæhige fjolser klarer sig bedre den de dygtige"!

Den uduelige general Douglas Haig kaldet “Butcher of Somme" var på grund af sin forkærlighed for fremrykning i formation over en bred front i dagslys med hævede bajonetter skyld i at 2 mio. mænd under hans kommando blev slagtet.

"Some called him "Butcher Haig" for the two million British casualties under his command, and regard him as representing the very concept of class-based incompetent commanders, stating that he was unable to grasp modern tactics and technologies." Wiki

Haigs dødsdag d 29 January 1928 blev udråbt til national sørgedag. For ligesom helt at træde de engelske arbejdere i fjæset.

Min far blev uddannet som kavaleriofficer i Danmark efter Den Anden Verdenskrig, hvor efter han blev videreuddannet til kampvognskommandant. Også Anden Verdenskrig blev specielt i starten trukket af millioner af heste, der var nemmere at få fat på og fodre end de benzindrevne. Heste er derfor en meget forståelig, men ret dårlig faktor at bruge til at forklare den langsomme forståelse af de ændrede krigsformer med.

Ideen om de "næsten 100 års næsten fred" før 1918 kræver en tilsvarende dårlig og voldsomt eurocentrisk målestok. Fx tror jeg ikke befolkningen i Belgisk Congo opfattede kolonistyret som specielt fredeligt, da det på få frem til år 1900 dræbte op mod 15 millioner i en kamp for gummi og diamanter. Og dette er bare et enkelt eksempel - for kloden rundt blev urbefolkninger udryddet og udplyndret fra Europa. Et i voldsom grad ufredeligt århundrede blev afløst af at volden rykkede hjem - og som det dog korrekt beskrives mest med erfaring i at nedslagte en underlegen fjende.