Læsetid: 6 min.

Hvem skal styre fremtidens velfærd?

Omfordeling og social retfærdighed er også opgaven for fremtidens velfærdsstat. Men teknologi vil være en afgørende del af det, der skal omfordeles. Ny bog udfordrer venstrefløjens traditionelle teknologiangst
I fremtiden bliver velfærd ikke kun et spørgsmål om ressourcer til omsorg. Teknologien kommer til at spille en ny politisk rolle, skriver Steve Fuller

I fremtiden bliver velfærd ikke kun et spørgsmål om ressourcer til omsorg. Teknologien kommer til at spille en ny politisk rolle, skriver Steve Fuller

Kristine Kiilerich

1. februar 2014

Hvad vil det betyde for fremtidens velfærdssamfund, hvis borgerne bliver i stand til at leve 170 år eller får mulighed for at optimere deres fysiske evner langt ud over, hvad der er muligt i dag? En ny bevægelse er i disse år ved at tage form, som har et radikalt nyt syn på velfærdsstaten. Transhumanismen handler ikke længere kun om at optimere kroppen fysisk, kognitivt og emotionelt, men om at udvikle et nyt velfærdssamfund.

Transhumanismen er en international bevægelse, der går ind for at bruge teknologi og innovation til at forbedre menneskets intellektuelle og fysiske formåen – for eksempel ved hjælp af biomedicinske produkter, genetisk optimering og brug af elektroniske dele i kroppen. På sigt er målet at forandre menneskets fysiske og sociale evner så fundamentalt, at det reelt fører til skabelsen af en ny mennesketype, der ikke længere er bundet til evolutionen med de problemer, svagheder og begrænsninger, menneskets biologi medfører.

Velfærdsstaten 2.0

Inden for den transhumanistiske bevægelse har den britisk-amerikanske sociolog Steve Fuller foreslået et nyt program for det 21. århundredes velfærdsstat. Inspireret af Max More, Ray Kurzweil og Aubrey de Grey foreslår Fuller i en ny bog, Preparing for Life in Humanitity 2.0, at de moderne velfærdsstater indtager en ny og progressiv holdning til teknologi og skaber et optimeret menneske, der ældes langsommere, forurener mindre, arbejder mere effektivt og slipper for alvorlige sygdomme. I stedet for at stille sig tilfreds med evolutionen er målet langsomt at lægge den biologiske eksistens, som vi kender den, bag os.

Fremtiden for mennesket ser ifølge Fuller ikke lys ud. Hvis ikke vi bevæger os ud over grænserne for, hvad vi kan i dag og forsøger at overskride begrænsningerne i den biologiske krop, vil samfundet ikke overleve. Presset på velfærdsstaten fra stigende sundhedsudgifter, den aldrende befolkning og klimaforandringer kræver ikke bare tilpasning men radikal nytænkning.

Nu kunne man tro, at dette bare var en utopisk fantasi. Men Fullers viser minutiøst, hvordan transhumanismen i dag er blevet indoptaget som politisk projekt i mange af den vestlige verdens forsknings- og innovationsprogrammer. Han beskriver, hvordan de amerikanske forskningsråd og EU-Kommissionen i flere år har arbejdet med at udvikle teknologier som nanoteknologi, bioteknologi og syntetisk neurobiologi, hvis centrale formål er at optimere mennesker og produktion. Mange af de offentlige forskningsinvesteringer vil de kommende år medføre gennembrud, der stiller samfundet over for afgørende nye politiske og etiske spørgsmål.

Forsigtighed og risici

Fuller beskriver, hvordan der under den teknologiske udvikling er et radikalt opgør med den tidligere velfærdsstat på vej. Det moderne velfærdssamfund har hidtil været styret af en tendens til at reducere risici. Med udviklingen af stadig mere systematiske og specialiserede institutioner har den moderne civilisation forsøgt at skabe sikkerhed, forudsigelighed og orden. Videnskaben har siden Oplysningstiden haft succes med at reducere usikkerheder og foretage kontrollerede indgreb i naturen og mennesket. Velfærdsordninger har skabt større social sikkerhed og politisk stabilitet. Inden for miljølovgivningen har forsigtighedsprincippet været det vejledende princip, der angiver, at hvis en ny teknologi kan føre til alvorlige skader på økosystemet eller den menneskelige sundhed, må teknologien midlertidigt begrænses eller forbydes.

Over for forsigtighedsprincippet foreslår transhumanisterne et anderledes princip for regulering af risici: proaktionsprincippet. Statens opgave er ikke at beskytte individet mod risici, men at stimulere risikovillighed og eksperimenter. Eksperimenter og risici udgør for proaktionister noget positivt, der skal udvides til at gælde som alment samfundsprincip. Proaktionsprincippet vil sige, at politikere og beslutningstagere skal behandle nye teknologier som ufarlige, indtil andet er bevist. Hvor tilhængere af forsigtighedsprincippet forsøger at begrænse de værst tænkelige konsekvenser, forsøger tilhængere af proaktionsprincippet således at fremme de bedst tænkelige muligheder. Den fremtrædende transhumanist Ray Kurzweil har kaldt denne nye tænkemåde for eksponentielt accelererende teknologier. Og Kurzweil er ingen marginal futurist. Han er chefingeniør for Google ansat direkte under Larry Page med ansvar for udvikling af kunstig intelligens og livsforlængende teknologi.

Silicon Valley og velfærdsstaten

Inspirationen for transhumanismen kommer fra Sillicon Valley. Mange af de mest prominente medlemmer af den transhumanistiske bevægelse er tilknyttet Singularity University, som er et privat universitet i Californien grundlagt af Peter Diamandis og Ray Kurzweil med det formål at »uddanne og inspirere den næste generation af verdensledere til at løse de store samfundsmæssige udfordringer med ny teknologi«.

Ikke overraskende er transhumanismen forbundet med en stærk økonomisk liberalisme og tro på individet. Det er op til den enkelte person at afgøre, hvilke risici han eller hun personligt er villig til at løbe. På samme måde som den kapitalistiske entreprenør er det den enkelte borger, der drager gavn af fordelene, hvis eksperimenterne viser sig at være frugtbare.

Steve Fuller beskriver, hvordan denne innovationsmodel i det 21. århundrede vil blive overtaget af velfærdsstaten. I stedet for at lade det være op til private investorer at drive udviklingen, må staten tage ansvar for at tilføre midler til innovation og livsforbedrende teknologier. Her ser Fuller en ny legitimitet for velfærdsstaten. Samfundet skal stille et kollektivt sikkerhedsnet til rådighed for de personer, som er villige til at løbe risici på fællesskabets vegne. Omvendt skal staten beskatte og omfordele viden og teknologi og sørge for, at nye bioteknologiske løsninger stilles til rådighed for flest mulige. Kort sagt skal velfærdsstaten gøre privat teknologi til et offentligt gode.

Statens vogtere

Det er et fristende og på nogle måder sympatisk projekt, Fuller gør sig til talsmand for. Det er på flere måder rigtigt, at tiden for den gamle teknologikritiske venstrefløj er forbi. En ny venstrefløj og et nyt projekt for velfærdsstaten må i fremtiden alliere sig med en offensiv satsning på innovation og velfærdsteknologi. Kun ved at investere i grundforskning og innovation kan velfærdsstaten overleve på sigt. Omfordeling og social retfærdighed får i fremtiden en afgørende teknologisk komponent.

Men der er samtidig nogle centrale etiske udfordringer forbundet med at udvikle en ny postbiologisk mennesketype. Nanoteknologi, human bioteknologi og stamcelleforskning indebærer muligheder for nye medicinske behandlingsformer. Men de medfører også potentielt nye typer af ulighed og undertrykkelse. Sidste års afsløringer af NSA’s statsautoriserede overvågningsprogrammer er et oplagt eksempel på, hvordan offentlig teknologi kan bruges og misbruges.

Et andet og dybere problem er, hvorfor de frontløbere, der hurtigst formår at tage de nye forbedringsteknologier i brug, fortsat skulle sympatisere med de biologiske grupper, der er fanget i evolutionen. Hvis vi tænker på, hvordan mennesket har behandlet husdyr i industriel produktion eller forsøgsdyr i forskningen, skal den nye mennesketype ikke adskille sig særligt meget fra det gamle menneske, for at det intellektuelle og emotionelle grundlag for sympatien mellem arterne forsvinder. Et af de vigtigste biologiske resultater i det 20. århundrede var påvisningen af, at forskellen mellem mænd og kvinder og mellem hvide og sorte er mindre end den genetiske variation inden for grupperne. Selv om den menneskelige natur ihærdigt er blevet gjort til skamme af postmodernister og socialkonstruktivister i sidste halvdel af det 20. århundrede, er den kendsgerning, at mennesker deler biologiske og psykologiske træk med hinanden, samtidig det grundlag, hvorpå de moderne menneskerettigheder hviler. Det er misvisende, når teknologitilhængere siger, at biomedicinske forbedringsteknologier minder om at spise en vitaminpille. Nogle bliver mindre syge end andre. Hvis variationerne i kognitive, fysiske og sociale evner bliver for store, mister vi det naturlige grundlag for sympatien og solidariteten mellem mennesker, som udgør selve fundamentet for velfærdsstaten.

Det er naivt at forestille sig, at det kapitalistiske konkurrenceprincip, der er forbundet med Silicon Valley og den højteknologiske udvikling, på nogen simpel måde kan overtages af velfærdsstaten. Det kan nemt føre til udviklingen af teknokrati, overvågningssamfund og en stærk konkurrencestat, der udnytter alle menneskelige ressourcer til produktive formål. Men Fuller præsenterer en væsentlig udfordring for venstrefløjen. Hvis ikke den er i stand til at formulere en ny teknologi- og forskningspolitisk dagsorden, der har et progressivt syn på offentlig innovation og teknologi, vil den politiske arena blive reduceret til spørgsmål om vækst og produktivitet i stedet for omfordeling og retfærdighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Bill Atkins
John Hansen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Knudsen

Døgnet er på 24 timer og livet måske på 75 år for tiden.
Trækker vi 10 timer fra til transport og arbejde, 8 timer til søvn, 2 timer til spisning, så er der 4 timer til rest og trækker vi TV,computer,Iphone, Ipad fra, så er vi nede på -3 timer.
Dette underskud fortsætter med at stige, så lad os da få noget livsforlængende teknologi til mere tomt liv og flere underskudstimer.

Sabine Behrmann, Carsten Mortensen, Alan Strandbygaard, Peter Hansen, Flemming Scheel Andersen og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar

Er Information igang med et neolibetralt fantasihistorieprojekt for tiden?

For et par dage siden betroede Erik Meier Karlsen i et mildest talt usammenhængende indlæg læserne, at venstrefløjen efter Sovjetunionens fald havde rettet sin misforståede moralske harme mod det sagesløse frie marked. Ovenfor får vi så at vide, at det er venstrefløjens teknologiforskrækkelse, som er den største trusel mod fremskridt og racens overlevelse.

Den "venstrefløj", der i begge tilfælde tugtes bliver ikke nærmere konkretiseret, og det er der en god grund til, for den findes kun i "højrefløjens" arsenal af rustne vrangforestillinger og mugne stråmænd.

Bjarne Nielsen, Lykke Johansen, Sabine Behrmann, Carsten Mortensen, Jakob Trägårdh, Alan Strandbygaard, Anders Kristensen, Carsten Søndergaard, arne poulsen, Filo Butcher, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Grethe Preisler, Curt Sørensen, Bill Atkins, Rasmus Kongshøj og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar

Venstrefløjen har ikke noget imod teknologi, men har en holdning til hvad den skal bruges til, og hvem der kan påberåbe sig ejerskabet. Naturligvis, alt andet ville være torskedumt.

Olav Bo Hessellund, Bjarne Nielsen, Sabine Behrmann, Carsten Mortensen, Alan Strandbygaard, Carsten Søndergaard, Filo Butcher og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Teknologien er det, der skal sikre et lige samfund, hvor folk ikke skal organiseres i hierarkier. Oldtiden havde slaverne, vi har teknologien. Når der er kraft nok til at udføre arbejdet uden at stjæle af folks liv, bliver hele fordelingsspørgsmålet dejligt underordnet.

Curt Sørensen

Det er jo den rene nazisme, der bliver foreslået her: Forestillingen om en ny elite af overmennskeer, som frembragt af og støttet til den moderne teknologi skal overtage verden.

Hvad skal der i øvrigt ske med alle de andre?

og hvad med overbefolknings problemet , når levealdren kunstigt skal forhøjes til 170 år?

Hvad med forholdet mellem vækst og økologi ?

Hvad med alle andre værdier end vækst og teknologi?

'Fagre nye verden'. Har vi ikke hørt den sang før?

Leif Høybye, Bjarne Nielsen, Lykke Johansen, Carsten Søndergaard, Filo Butcher og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Tror der må defineres hvad der menes med velfærd, det er et vældigt fint plusord, men det har ingen dybere mening.

Bjarne Nielsen, Lykke Johansen, Sabine Behrmann, Carsten Mortensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jeg kom også, som Curt Sørensen, til at tænke på Aldous Huxleys roman: "Fagre nye Verden". Kun ét våben har mennesket tilbage mod sig selv: "protesten".

Grethe Preisler

Lige min tanke, Claus Jensen,

De tar fis på os læserne for tiden i St. Kongensgade-redaktionen.

Måske fordi de går og venter på, at jobcenteret bliver leveringsdygtigt i langtidsledige erfarne journalister med løntilskud, som kan aflaste de gamle, der stadig holder ud på bladet, efter at de midaldrende har fundet grønnere græsgange i spindoktoriet på Borgen.

Bjarne Nielsen, Filo Butcher og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, det er det modsatte af nazisme, den frisættelse af mennesker, som er kernen i marxismen.
Så er det slut med at producere i håbet om afsætning - og det er såmænd også slut med at demonstrere sin sociale position med forbrug.
Det giver den mest rationelle råstofanvendelse, og det giver langt bedre muligheder for genanvendelse. Der er ingen ende på den frihed - og det er ikke blot et lokalt fænomen - teknologien vil kunne berede os.

Michael Kongstad Nielsen

Kemi og elektroner vil styre os indtil mindste detaljer, børn bliver født på flasker, menneskers hjernes omformes og ensrettes, alt kan lade sig gøre, bare teknologi og fremskridt får lov at herske. Den altbeherskende stat styrer og bestemmer. Der er ingen ende på diktaturet, menneskene endte som slaver af deres egen teknologi.

Martin B. Vestergaard

Dette er ikke nyt, og har været genstand for megen tankevækkende litteratur indenfro SiFi-genren.
Nogle har opbygget nærmest paradisiske visioner for Mennesket version 2 (eller hvilket nummer det er i rækken) mens andre, efter min mening mere realistiskt, har tegnet dystopiske skrækscenarier, hvor en overklasse af forbedrede mennesker hærsker over en underklasse af rent biologiske mennesker. Eller endog genmanipulerede slaver.

Hvis ikke der kommer stærk kontrol med den slags teknologier, vil de frie markedskræfter, der jo har det med at tilgodese dem med magt og penge, hurtigt sikre at det er de rigeste og mest magtfulde der får glæde af den. Mens vi andre må betale regningen.

Bjarne Nielsen, Carsten Søndergaard og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Allan Christensen

Michael, det er jo i høj grad venstrefløjen der overlader GMO-teknologien til markedskræfterne ved at blokere for at den bringes i anvendelse til produktion af økologiske fødevarer til gavn for natur og folkesundhed.

Michael Kongstad Nielsen

GMO kan aldrig blive til gavn for natur og folkesundhed, Allan.

Niels Mosbak, Carsten Mortensen, Carsten Søndergaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

hvis borgerne bliver i stand til at leve 170 år

Der er absolut intet der tyder på at de medicinske fremskridt som er nødvendige for at gøre det muligt at vi kan blive så gamle vil komme almenheden til gode.

Tværtimod, må vi hellere regne med at livsforventningen for den fattigere del af samfundet vil falde, hvilket er en del af prisen der skal betales at nogle få, stinkende rige, kan blive så gamle.

Som kronisk syg i nutidens velfærdsstat kan jeg hilse og fortælle at man som klient af sundhedsstyrelsen i dag ikke længere får den bedst mulige behandling, men kun den højst nødvendige. Og den skal man vente på.

Der er ingen logik i at ventetiden for en standard undersøgelse igennem flere år konstant skal være på 3, 6, 10, eller flere måneder.

Når disse ventetider i mange år har været en konstant størrelse kan det ikke have noget manglende kapacitet at gøre, men alt med at man bevidst holder folk væk fra disse undersøgelser for at presse dem enten i private forsikringer eller til helt at opgive behandlingen. Nogle vil simpelt hen dø inden de kommer i behandling.

Men selvfølgelig skal "masserne" forledes til at tro at den forskning og de fremskridt som bliver gjort skal komme os allesammen til gode. Det er et spørgsmål om politisk stabilitet.

Leif Høybye, Bjarne Nielsen, Carsten Mortensen, Carsten Søndergaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Allan Christensen,
mener du for alvor at forsigtighedsprincippet er en forhindring for at paradiset kan manifestere sig på jorden?

Gud bevare!

Har vi ikke allerede problemer nok fordi teknologien udvikler sig 10 gange hurtigere end vores sociale og etiske kompetencer kan holde trit med?

Uhæmmet teknologisk fremskridt under løsgående finanskapitalistisk herredømme kan kun ende i ragnarok.

Hvis, og det er meget uvis, men hvis vi overlever den nuværende æra under finanskapitalismens tyranni og når at evolvere hensides et økonomisk system der bruger grådighed som brændsel, kan vi måske udvikle styre- og samlivsformer der ville gøre det muligt at teknologisk fremskridt kan forenes med humanisme og demokrati og komme hele menneskeheden til gode.

Men ikke en dag før.

Claus Jensen:
"frie marked"
'vaffor et frit marked? Der trykkes milliarder, så bankerne kan låne for næsten 0% i rente. Libor er manipuleret, vekselkurser, guld-, sølv- og aluminiumspriserne er manipulerede. Overalt intervenerer centralbanker og regeringer. Landbrug og mange andre får subsidier, ikke-rigtige venner holdes udenfor. Frit marked, hvor priser fastsættes efter udbud og efterspørgsel, hvor de fundamentale tal i regnskaberne betyder noget. Ikke mere, nu venter markedet på, hvad The Fed gør, hvad Bank of Japan gør, hvad Bank of England gør, og hvad ECB gør.
Kan Meier Karlsen virkeligt ikke se dét?
Nogle gange tænker jeg ligefrem, når jeg læser beretninger om, hvad de talende hoveder mener: Stærblind, stokdøv og snotdum. Man bliver så træt.

Mikael Velschow-Rasmussen, Bjarne Nielsen, Bill Atkins og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

Arne Poulsen:

Det har været noget af et af de større historiske propagandastykker at gøre kapitalisme lig med frie markeder. Kapitalismen er fundamentalt fjendtligt indstillet over for det frie marked, og som Adam Smith allerede forstod, så kræves der drastisk statsintervention for at forsvare ikke bare det frie marked, men enhver form for frihed mod kapitalismen.

I et stærkt kapitalistisk samfund kan dette kan kun ske i det omfang, kapitalisterne bevarer en fornemmelse af, at staten er nødvendig for at beskytte dem mod dem selv. Så snart kapitalistens frygt for hans egen religion formindskes, svinger pendulet mod fascisme og tyranni, The Corporate State, som vi ser det i dag. Meier Karlsen er virklig stæreblind, stokdøv og snotdum, hvis han tager dette pendulsving, som tegn på at:

Det blev tydeligt, at venstrefløjen ikke havde noget reelt strategisk alternativ til kapitalismen, og befolkningerne viste i megen stor udstrækning, at deres tillid til en borgerlig, markedsvenlig forvaltning af krisens efterspil var størst. Den folkelige visdom erkender, at markedet altid er i risiko for at udvikle bobler, som punkteres, og at grådighed er en drivkraft, som bedst håndteres ved at gøre den til motor for effektiv produktion og distribution på et frit marked – trods de tilbagevendende kriser.

Det at venstrefløjen ikke har noget "strategisk alterenativ" - snarere at den ikke har styrke og organisation til at true den Korporate Stats hegemoni - betyder ikke, at "den folkelige visdom" har erkendt noget som helst. Tværtimod er det et tegn på, at den folkelige visdom er undertrykt og kollapset nært, for kapitalismen har aldrig haft godt af at undertrykke sin egen kontrolmekanisme i så høj en grad.

Mikael Velschow-Rasmussen, Bjarne Nielsen, Bill Atkins, Steffen Gliese og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

Penge sætter mennesket frit. Det er en sandhed som mange på venstrefløjen har mistet forståelsen for. Vi skal blot to hundrede år tilbage før vi havde et samfund, hvor arv og privilegier var udslagsgivende. Velstand var muligvis rart, men gav ikke i sig selv nogen indflydelse. I dag kan den dygtige og risikovillige rejse sig over sin stand og blive både personligt velhavende og udøve stor indflydelse på samfundet. Jeg har som universitetslærer set det så mange gange. De rige folks dumme børn kan ikke klare sig ved en eksamen, hvor det ikke er muligt at snakke sig til et resultat. Den fattige, men dygtige og flittige kan give de priviligerede baghjulet. Vi skal passe på med i lighedens navn at sætte så snævre grænser for muligheden af at nyde frugterne af egen indsats, at resultatet bliver passivitet og stagnation.
Vi ender nemt i en situation, hvor nye former for privilegier erstatter feudalsamfundets snærende bånd. Netværkssamfundet rummer en sådan fare. Hvis hvem du kender pludseligt bliver mere betydningsfuldt end hvad du kan, så undermineres meritokratiet. Henvisning til fællesskab og såkaldt sociale kompetencer er en anden og avanceret måde at styre individerne i samfundet på. Det er den middelmådiges instrument til at række ud og begrænse de kreative, flittige og dygtiges muligheder.
Det er i dag ikke muligt at få adgang til et diskotek, hvis man har hvide sokker i sandalerne, med mindre man køber diskoteket og bevilger sig selv adgang. Penge sætter mennesket frit.

Frank Hansen:

Først var jeg ikke sikker på, hvad relevansen var af din lidenskabelig kærlighedserklæring til penge, et sandt "overflow of emotion", men så forstod jeg, at du blot ville give dit bidrag til fantasihistorien om venstrefløjen ved at påstå helt ud af og i det blå, at den ikke har forståelse for pengenes magt.

Så jf. Fullers våde drømme skal vi (borgerne der udgør staten) fremover ikke kun være stødepude for finanskapitalismens fejlslagne eksperimenter med personlig berigelse men også finansiere de videnskabelige eksperimenter som markedet ikke anser som rentable og derfor ikke vil investere i.

Så er de unge kreative yuppier_2.0 helhedsforsikret på vores omkostninger. Og det i op til 170 års levetid.

Smart.

Frank Hansen,

Du glemmer en lille detalje i "penge sætter mennesker fri"
Penge sætter de rige mennesker fri.

Når væksten er gået i stå og kapitalismen har forændret sig fra en produktiv industriel kapitalisme der har transformeret jordens primære ressourcer til forbrugsgodter til en virtuel kasino kapitalisme, så er den blevet til et nulsum spil. Der er intet der tyder på at vi nogensinde vil kunne genoprette en vækstøkonomi som vi har haft. (og som langt hen ad vejen viste sig at være bedrag)

De penge som gør nogle få "dygtige og risikovillige" fri tages fra de mange ikke så dygtige og risikovillige som derved forarmes. Se dig om, lidt udenfor elfenbenstårnet, hvis medlemmer lige har fået en 6% lønforhøjelse i en tid hvor alle almindelige borgere, aka "arbejderklassen" skal stramme livremmen og de arbejdsløse er på vej i fattighuse med tvangsarbejde.

Det er realiteten i nutidens finanskapitalisme.
Vågn dog op!

Din sentimentale glorificering af kapitalismen er totalt ud af trit med virkeligheden.

Niels Mosbak, Mikael Velschow-Rasmussen, Leif Høybye og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Penge sætter skel mellem mennesker og gør de få fri og de mange bundne. Det skal være omvendt - og det kan teknologien i offentligt eje.

Steffen Gliese

Filo Butcher, det handler jo ikke om "de dygtige og risikovillige", det handler om de dumdristige, der ikke har moralske skrupler ved at påføre andre mennesker økonomiske tab for egen vindings skyld.

Kapitalismen er ikke et nulsumsspil. Der findes forbedringer, som gør os alle rigere uden at det går ud over nogen. Det kaldes en Pareto forbedring. Lad mig give to eksempler.
For nogle år siden opdagede en overlæge på et dansk hospital, at hans afdeling kørte dårligt. Der var dage hvor der næsten ikke var nogen patienter. På andre tidspunkter havde de så travlt, at de måtte indkalde ekstra personale og betale overarbejdspenge. Det viste sig, at der på det kontor, som sendte henvisningerne til hospitalet, var en bureaukrat, som havde bemærket, at der kunne ligge et antal henvisninger i hver kuvert. For at spare penge til kuverter og porto havde han derfor besluttet først at sende henvisningerne til afdelingen, når der var nok til at fylde en hel kuvert. Det hele blev meget bedre for patienterne og billigere for hospitalet, da man begyndte at ekspedere henvisninger i den takt som de indløb.
Det andet eksempel er fra Vietnam, hvor jeg for nogle år siden besøgte et værft på bredden af Mekongfloden, som producerer mindre færger. Der var udsendt nogle danske ingeniører, som skulle hjælpe med til at optimere produktionen. De fortalte, at de efter den første uge havde fået nedsat produktionsprisen på en færge med 30 procent samtidig med at antallet af alvorlige arbejdsulykker var næsten ophørt. Hvad kostede så dette, spurgte jeg. Det var gratis lød svaret. Produktionsplanen var omlagt, således at nogle svejsninger, der før skete fra kran og var både farlige og langsommelige nu blev udført, mens pladerne lå på stranden.
Det er en stor fejl at tro, at velstand kun kan opnås på bekostning af andre.

Frank Hansen, Det er en stor fejl at tro at verdens fattigdom kommer af mangel på - eller kan afhjælpes ved hjælp af - Pareto-forbedringer . Fordeling virker nu og her.

Spørgsmålet er hvorfor nogle vil have så forbandet meget mere end andre. Lider de af mistillid og forsyningsangst? Mon man ud i fremtiden kan blokkere tankebanerne for de to tilstande.

Helene Nørgaard Knudsen

Vanvittig spændende artikkel! Jeg melder mig gerne som forsøgs-kanin når vi endelig får et stik i nakken og kommunikerer "direkte" med computeren. Væk med de ting der gør det langsomt at arbejde med en computer. Tastatur og skærmen. Man indtaster en hel tekst hurtigere end man kan skrive en enkelt sætning. Man vil kunne "læse" en bog hurtigere end det tager at læse en side. Og man vil kunne "indtaste" en side hurtigere end en enkelt linje. Direct-Neural-Interface now, please...

Story of my life! Enten er jet født 1000 år for sent eller bare 1000 år for tidligt :-)

Der er ikke nogen, der påstår kapitalismen ikke kan være effektiv på sine egne betingelser, men den slags forbedringer, Frank Hansen snakker om, illustrerer snarere det forhold at kapitalisten selektivt tager æren for forbedringer, der intet har med kapitalisme at gøre (de omtalte effektiviseringer kunne akkurat lige så godt forekomme i ethvert andet økonomisk system, privat eller offentligt), og fralægger sig ansvaret for alt det uhensigtsmæssige ved at kalde det "markedsfejl" el. lign.

Steffen Gliese

Ikke alene er det ikke kapitalismen, der løser de to problemer, Frank Hansen fortæller om - det er den, der er årsagen til, at de opstår! Hvis common sense og den bedste løsning frem for den mest "økonomiske" havde været strømpilen, var ingen bureaukrat begyndt at spare på frimærkerne, og ingen havde overvejet, om det nu virkelig kunne svare sig at svejse på jorden frem for fra en kran.
Kapitalismen indsætter irrationelle og irrelevante tankegange i opgaveløsning, der således ikke sker optimalt.

Niels Mosbak, Bjarne Nielsen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

@Bill Atkins

Jeg tror desværre ikke at fordeling af velstand hjælper det fjerneste. Hvis vi som et tankeeksperiment fordelte alt formue ligeligt mellem samtlige danskere eller blandt alle mennesker i verden, så ville der ikke gå lang tid før uligheden igen blev meget stor. Nogle ville drikke eller hore deres kapital op, andre ville købe narkotika eller våben. Så er der dem som ville forvalte kapitalen dygtigt og fornuftigt. De ville i løbet af kort tid opkøbe de øvriges kapitalgoder, og slutresultatet ville ligne det vi har i dag.
Velstand kommer ikke af formue, men fra evnen til at arbejde fornuftigt, flittigt og dygtigt. Det er først og fremmest uddannelse og motivation som driver økonomien. Formue har ingen blivende værdi i sig selv og slipper op en dag, hvis der ikke er nogen produktion. Det var det som skete for Spanien, som var Europas rigeste land på grund af guldet fra Mexico. De vænnede sig til at importere og købe alt i udlandet og producerede intet selv. Den dag guldet slap op blev de på kort tid til Europas fattigste land.

Frank, vi snakker ikke om at fordele penge, men om at fordele selvforsørgelsesmuligheder og jeg forsikre dig at lokal produktion og beskyttede markeder kan løft folks velstand på rekordtid.

Bjarne Nielsen

Frank Hansen,

Der er mange måder at omfordele velstanden på, sådan at chanceligheden bliver større - uden at skabe ny ulighed.

Et af de smukkeste eksempler her hjemme er - endnu - de gratis folkebiblioteker. Det betyder, at den fattigste pensionist kan berige sig kulturelt på lige fod med de største parasitter i erhvervslivet.
Vi har også - endnu - et sundhedssystem med fri adgang for alle. Omend det hele tiden forringes.

Gør kollektiv trafik gratis eller til symbolske priser.
Gør tandlægehjælp gratis eller til symbolske priser.
Grib ind mod boligspekulation og lad samfundet overtage grunde og leje dem ud, så priserne falder. Sænk huslejerne, sådan at alle har råd til en anstændig bolig.
Afskaf TV-licensen og betal DR via skatten som vi gør med bibliotekerne.
Nedsæt prisen på daginstitutioner.
Og øg skatten på høje indkomster og ejendomsværdi-stigninger.

Hvis man gennemfører nogle af disse tiltag, så vil alle få mulighed for en anstændig tilværelse uanset hvor mange penge de tjener.

Ser man på de sidste 10 års kriseudvikling, så er der ikke meget der tyder på, at de rigeste har forvaltet deres ejendom dygtigt og fornuftigt. De har bl.a pustet ejendomsværdierne op til en sindssyg inflation af kunstige værdier, som truer hele samfundets eksistens.

Og vi har en stigende overproduktion og overforbrug af luksusvarer blandt de bedst stillede, mens vi ser en stigende reel fattigdom i den voksende underklasse.

Stadig flere har mere end de har brug for og stadig flere har mindre end de har brug for. Tænk hvilket ufatteligt rigt samfund vi kunne være, hvis vi formåede at dele velstanden?

Steffen Gliese

Bjarne Nielsen, på nogle af de områder, du peger på, vil det rimelige være at indføre lodtrækning - f.eks. i fordelingen af boliger; ikke bevidstløst, så den enlige ender med 600 m2, men at forskellige grupper med forskellige behov har lige chancer.

@Bill Atkins
Beskyttede markeder vil naturligvis hjælpe de beskyttede omend deres velstand vil falde. Vi kommer til at købe skjorter syet i Herning til 1400 kr stykket i stedet for billige skjorter syet i Vietnam, hvor lønnen for en syerske er et par dollar om dagen.
Men er det særlig solidarisk? Hundreder af millioner af kinesere er løftet ud af fattigdom på grund af den globale arbejdsdeling. Selv langt ude i provinserne er den almindelige kineser i dag mere velklædt end flertallet af danskere. Metroen i Beijing er hurtig, billig og helt fri for affald og grafitti.

Grethe Preisler

"Metroen i Beijing er hurtig, billig og helt fri for affald og grafitti"
(Så skide være med, at de velklædte kinesere i Beijing må gå med iltmasker for ikke at blive kvalt i smog)

Er der andre end undertegnede, der begynder at få deja vu?
Per Nielsen, som forsvandt i Thailand sidste sommer - hvad blev der egentlig af ham?
Er han blevet fyret og erstattet af en robot med delvis opdateret stavekontrol og et mere sofistikeret ordforråd?

@Grethe Preisler

Hvad er egentlig din pointe? Der er smog-forurening i Beijing et vist antal dage om året, og ja det er slemt. Det er derfor kineserne forsøger at gøre noget ved det. Blandt andet ved at bygge verdens største solenergianlæg i Gobi-ørkenen. Ifølge Reuters har Kina nu en fremstillingskapacitet af solceller på 65 gigawatt om året. Det er mindst 10 gange så meget som Vestas kan producere af vindmøller på samtlige deres fabrikker i hele verden.
Skal vi virkelig holde op med at handle med Kina? Er der nogen ved deres fulde fem, som mener det?

Penge sætter mennesket frit....Det var dit postulat, Frank.

Hvis du tjener penge nok er du fri. Hvis du ikke tjener penge nok til, at du kan forsørge dig selv og din familie så er du ikke fri. Det er mit postulat. Helt enkelt.

Og er du i den situation at du ikke tjener nok i en globaliseret verden, så er du bedre stillet med et beskyttet lokalt marked, hvor du kan afsætte dine produkter.

Jeg har stadig Viyella skjorter som har holdt i 25 år, og i den situation er det ligegyldigt om prisen er 600 kr. eller 800 kr. eller dine arbitrære 1400 kr. for den sags skyld. Den umenneskelige kinesiske masseproduktion har blot sat fart på overforbruget.

Naturligvis sætter penge mennesket frit, Bill Atkins. Penge er en af de mest geniale opfindelser i menneskehedens historie. Uden penge måtte en skolelærer for at få brød først finde en bager, hvis børn havde brug for undervisning. Selv den fattige har stor glæde af de få penge, som han måtte have. Det giver ham mulighed for at efterspørge netop det varebundt, som maksimerer hans nytte.
De 1400 kr for en skjorte syet i Herning er nu ikke grebet ud af luften. Jeg har tallet fra en førende manufakturhandler i Herning, som nu får sine skjorter syet i Polen.
Forresten, er der ikke noget om at Polen er medlem af EU? Hvis vi også skal holde op med at handle med Polen, så skal vi nok melde os ud af EU først.

@Bill Atkins

Du ved intet om hvad jeg har prøvet, eller hvad jeg kan sætte mig ind i. Hvad er din pointe? Naturligvis er der fattige mennesker. Der er også handicappede mennesker. Der er sågar dumme mennesker. Hvad vil du gøre ved det? Det er ikke så nemt.
Vi diskuterer hvorvidt international handel og arbejdsdeling er en fordel eller ej. Jeg mener, at vi slet ikke kan klare os uden. Du kommer ikke med et klart svar, og det gør Grethe Preisler heller ikke. Lidt klynkeri og følelsesporno på de fattiges vegne bringer os ikke videre.

Allan Christensen

Michael Kongstad Nielsen 02. februar, 2014 - 21:14
GMO kan aldrig blive til gavn for natur og folkesundhed, Allan.

Michael, det er klart vi ikke skal anvende GMO, kunstgødning, sprøjtemidler og anden traditionelt udviklet ny teknologi, hvis ikke det kan blive til gavn for natur og folkesundhed og bidrage til et økologisk mere ansvarligt samfund. Jeg gentager gerne at jeg mener det er positivt at du og andre sætter spørgsmålstegn ved om traditionel teknologiudvikling er den eneste vej frem mod et økologisk mere ansvarligt samfund således som vi hidtil har regnet med.

Allan Christensen

Filo Butcher 02. februar, 2014 - 22:37
Allan Christensen, mener du for alvor at forsigtighedsprincippet er en forhindring for at paradiset kan manifestere sig på jorden?

Jeg forstår ikke helt hvad det er for et paradis du taler om. Det drejer sig stadig om at prøve på at forhindre det totale økologiske ragnarok. Mener du ikke at forsigtighedsprincippet er en kæmpe hindring for at vi kan gøre hvad der er nødvendigt for at prøve at modvirke dette forventede ragnarok?

Grethe Preisler

Frank Hansen,

Iflg. Reuters har Kina nu .. etc.

Hvis du henter din viden om det kinesiske økonomiske mirakel hos Reuters, kan jeg bedre forstå din begejstring for 'den kinesiske model'.

Jeg gider ikke lege med dig Lars - hyg dig med dine venner i LA og bliv salig i din tro på, at pengene gror på finansmarkedets træer.

Grethe Preisler,

Det er ikke særlig intelligent at afvise oplysninger blot fordi man ikke bryder sig om kilden, i dette tilfælde Reuters. Jeg har min viden om Kinas solcelle industri fra en række forskellige kilder, herunder EU-kommisionen samt en række artikler i The Japan Times.

Jeg vendte tilbage og tjekkede mine kilder og må indrømme at de givne oplysninger ikke var helt korrekte. Kapaciteten for produktion af solceller i Kina var ved udgangen af 2013 på 45 Gigawatt. De 65 Gigawatt, som jeg nævnte, er forventningen til kapaciteten indenfor nogle få år. Det gør stadig Kinas solcelle industri ca 10 gange større end Vestas vindmølle industri.

@Bill Atkins

Mit problem er at du ikke er til at hive et konkret svar ud af. Du kommer med udtalelser, som antyder, at du er modstander af frihandel og international arbejdsdeling. Når jeg så beder dig om at præcisere, så taler du udenom og skriver i stedet noget om, at det så synd for de barnløse enker. Lad os prøve en gang til.

1. Mener du at import fra Kina, Vietnam og en række andre lande skal forbydes? Importen er jo allerede belagt med en betydelig importtold af EU. Dertil kommer, at i hvert fald Vietnam opererer med en eksporttold på fx skjorter.

2. Hvis svaret er ja til punkt et, hvad mener du som om import fra andre EU-lande? Polen er storleverandør af skjorter til det danske marked. Hvis vi vil forbyde dette, så kræver det at vi først træder ud af EU.

Vi kan muligvis komme afsted med forbuddet under punkt 1 omend det vil koste den danske forbruger dyrt. Det kan heller ikke udelukkes, at der gøres gengæld overfor den danske eksport. For mig at se er det en opskrift på handelskrige. Det er heller ikke særlig solidarisk overfor lande som er betydeligt fattigere end Danmark.

Frank Hansen:

Mon ikke dit hykleri er blevet for tykt til at svare på? Når et dansk firma henlægger produktionen til asien, så er det da sikkert udelukkende, fordi man gerne vil være solidarisk med de fattige, men blev de fyrede danske arbejdere også spurgt, om de havde lyst til at være "solidariske" med vietnameserne, eller blev den filantropiske beslutning om fattigdom, fairness og nyttemaksimering mon taget et helt andet sted?

Sider