Baggrund
Læsetid: 8 min.

Internettets klassekæmpere

Det er nettets systemadministratorer, der har nøglen til staters, virksomheders og organisationers mest følsomme data. Kampen om overvågning handler derfor om at overbevise de teknisk kyndige
Kamppladsen. Med sine 9.000 deltagere og lige så mange maskiner var konferencen et levende eksempel på sit eget budskab: At kampen om internetfrihed – om nettet skal blive et værktøj for frigørelse eller for undertrykkelse – i sidste ende bliver udkæmpet på den tekniske kampplads.

Kamppladsen. Med sine 9.000 deltagere og lige så mange maskiner var konferencen et levende eksempel på sit eget budskab: At kampen om internetfrihed – om nettet skal blive et værktøj for frigørelse eller for undertrykkelse – i sidste ende bliver udkæmpet på den tekniske kampplads.

BODO MARKS

Moderne Tider
4. januar 2014

»Hvor mange systemadministratorer er der her, ræk jeres hænder op?« siger den amerikanske hacker Jacob Appelbaum og kigger rundt på et par hundrede hænder i vejret i den stopfulde sal med 6.000 tilhørere. De er samlet til den årlige Chaos Communication Conference i Hamburg – årets væsentligste begivenhed for hackere i Europa. For miljøet har det været et vildt år med whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer af, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste NSA har omkonfigureret, brugt og hacket internettet for at opnå potentiel adgang til al privat kommunikation. Et internet, hackerne i salen og deres ligesindede mener, at de både har bygget og administrerer, men som nu er på vej til at blive noget radikalt andet end det frigørende værktøj for fri kommunikation, det var tænkt til.

Normalt er der løftede pegefingre på CCC-konferencen imod forræderne, der bruger deres kræfter i det ondes tjeneste: Tager arbejde i en af NSA’s hackerhære eller nogle af de store sikkerhedsfirmaer, der arbejder for den forhadte amerikanske efterretningstjeneste. Men i dag er budskabet et helt andet.

»Jeg siger ikke, at I ikke skal tage arbejde i CIA. Nej, få jer et job i CIA,« siger Wikileaks-stifter Julian Assange, der supplerer Jacob Appelbaum via videolink fra sit eksil på Equadors ambassade i London.

»Gå derind. Gå ind på banen, få fat i bolden og tag den med ud,« siger Assange og udfolder sit bud på en klasseanalyse for informationsalderen med systemadministratoren i fokus. Han er den væsentligste aktør, centralt placeret i organisationen og med adgang til det mest følsomme materiale alene på grund af sin tekniske rolle.

Alle kan handle

Det er ifølge Assange på tide, at den politiserede ungdom, som er vokset op med et frit internet, erkender sig selv som klasse. På lige fod med arbejderklassen under industrialiseringen bør de teknisk dygtige organisere sig stærkere, hvis menneskeheden skal bevare sin frihed. Ellers bliver vi den sidste frie generation, advarer han og udråber infiltration af alle magtfulde organisationer, institutioner, regeringer og virksomheder til internetgenerationens opgave. Herfra skal man via lækager på den ene side gøre problematisk opførsel til en risikabel affære for regeringer og institutioner og på den anden side levere information, som gør offentligheden i stand til at forstå, hvad der sker i verden, forklarer han.

»Det er muligt nu for bare en enkelt systemadministrator at lægge en meget betydelig konstruktiv begrænsning på disse organisationers opførsel,« siger Julian Assange.

»Ikke ved at ødelægge eller deaktivere dem, ikke ved at gå i strejke for at opnå politiske ændringer, men ved at forskyde informationer fra det informations-apartheid system, som er under udvikling, fra dem med meget stor magt og meget information og til de fælles informationsgoder. Her kan det bruges – ikke bare som en disciplinær magt – men til at konstruere og forstå den nye verden, vi er på vej mod,« siger han.

Det er dog ikke kun systemadministratorer, der er brug for. Alle andre har også roller at spille i andre funktioner. Til at organisere, udvikle værktøjer og gøre modstand på andre måder. Det handler om at forstå, at der er forskellige roller at spille, og at enkeltindivider, der vælger at løbe en stor risiko, kan ændre mange ting,

»Det væsentlige at forstå er,« siger Jacob Appelbaum,« at alle har mulighed for at handle. Men nogle har større muligheder end andre, fordi de har adgang til systemer, der giver adgang til information. Folk som Manning eller Snowden, der har adgang til de her primærkilde-dokumenter i forbindelse med deres arbejde, har en bedre forståelse for, hvad der rent faktisk sker. Det er en fundamental og formativ ting, når man starter med at læse de her primærkilde-dokumenter, så begynder man at forstå, hvordan organisationer tænker internt. Det er noget andet end en pressemeddelelse.«

Den ideologiske infiltration er måske bedst personificeret ved Edward Snowden. Da han stod frem for offentligheden i en video filmet i Hong Kong, var det med klistermærker fra den amerikanske bevægelse for digitale borgerrettigheder Electronic Frontier Foundation på sin computer. En sympati, han var helt åben omkring, da han arbejdede for NSA, har en tidligere kollega fortalt. Snowden havde ifølge kollegaen altid et eksemplar af forfatningen liggende og gik rundt på kontoret i en trøje fra EFF med en kritisk parodi på et NSA-logo med den amerikanske ørn med røde lysende øjne og alle internettets kabler i sine kløer. Snowden var en ansat med værdier om internetfrihed, som han ikke forsøgte at skjule, som til sidst valgte at lække tusindvis af dokumenter, for at gøre offentligheden opmærksom på, hvad han så.

Har brug for hackerne

Den ideologiske infiltration, Assange og Appelbaum taler for, stiller efterretningstjenester og stater over for et særligt stort dilemma, fordi de aldrig har haft så meget brug for at rekruttere i hackermiljøet som nu. Internettet er på vej mod en hastig militarisering, og udviklingen af netværk og teknologi går så hurtigt, at de har brug for hackerne. Som den tidligere chef for både NSA og CIA, Michael Hayden, har formuleret udfordringen:

»Vi er nødt til at rekruttere fra Snowdens generation. Vi skal rekruttere fra denne gruppe, fordi de har de evner, vi har brug for. Udfordringen er, hvordan vi rekrutterer dette talent, mens vi samtidigt beskytter os mod den lille del af befolkningen, som har denne romantiske sympati for absolut transparens for enhver pris,« har Hayden sagt. På den måde er den forsamlede tekniske elite en efterspurgt vare hos både tilhængerne og modstanderne af overvågning:

»Jeg tror, at det største håb ligger hos jer i det her rum og de evner, I er i besiddelse af,« siger Glenn Greenwald, der var konferencens hovedtaler via videolink fra Brasilien:

»De privatlivsteknologier, som allerede er blevet udviklet: Tor Browseren, PGP (krypteret e-mail, red.), OTR (krypteret chat) og en række andre produkter, gør reelle indhug i den amerikanske regerings og dens allieredes evne til at invadere vores kommunikations ukrænkelighed. Ingen af dem er perfekte. Ingen af dem er usårlige, men de udgør alle en alvorlig hindring for den amerikanske regerings evne til at ødelægge vores privatliv,« siger han.

»For i sidste ende bliver kampen om internetfrihed – om internettet skal blive et værktøj for frigørelse og demokratisering eller blive det værste værktøj for undertrykkelse i menneskehedens historie – udkæmpet på den tekniske kampplads. Det er NSA og den amerikanske regering helt klar over, og det er derfor, at Keith Alexander (den nuværende direktør for NSA, red.) klæder sig ud i sine fine små kostumer, sine far-jeans og sine edgy sorte T-shirt og går til hackerkonferencer.«

Kontrol med mennesker

Det er den 30. udgave af CCC-konferencen, som med sine i alt 9.000 deltagere og tusinder af maskiner, laptops og robotter for en kort stund får de ellers anonyme SAS Radisson konferencelokaler til helt at ændre karakter. Flere hundrede meter gule rør kører i loftet igennem hele bygningen, så man ved hjælp af kraftige støvsugere kan sende små flasker med rørpost rundt til hinanden. En masse mennesker sidder og lodder forskellige former for hardware, mens andre går til workshops i låsedirkning. Programmet er opdelt i de mere tekniske foredrag om usikkerheder i tekniske systemer som mobiltelefoner, bankautomater og de systemer som de fleste af verdens atomkraft- og elværker bruger. Der bliver hacket tamagotchis og udvekslet metoder til, hvordan man undersøger spredningen af overvågningsværktøjer til undertrykkende regimer. Men afsløringerne af NSA’s kontrol med internettet er det, der fylder klart mest. For hackerne er det ikke overraskende, at der bliver overvåget i stort omfang – netop overvågning og modtræk i form af kryptering og værktøjer til anonym kommunikation – har altid været et tema. Men med Snowdens læk af fortrolige dokumenter har man fået det største indblik nogensinde i, hvordan overvågningen rent faktisk foregår. Det afdækker en forskel mellem spekulationer og konkret teknisk viden, som er meget værdifuld for internettets teknikere, fordi det viser, hvilke systemer der skal skrottes, og hvilke der stadig holder, hvis man ønsker at beskytte sig mod den statslige overvågning:

»Det handler ikke bare om kontrol med maskiner, men om kontrol med mennesker. Og fundamentalt set, når vi taler om internetfrihed og taktisk og strategisk overvågning, så handler det om kontrol med mennesker, igennem de maskiner, de bruger. Målet er total overvågning, og de vil have lov til at gøre det i komplet hemmelighed. Den gode nyhed er, at det kan de ikke,« siger Jacob Appelbaum. Det er morgen på konferencens sidste dag, og han skal til at fremlægge resultaterne af en stor afsløring, som han og en række andre journalister netop har publiceret i det tyske magasin Der Spiegel. Som en illustration af, hvad den ideologiske infiltration kan give af resultater, fremlægger han eksempler fra et 50-siders katalog, der viser de tekniske kapaciteter for NSA’s kraftigt voksende hackerhær TAO. Dokumenterne er ifølge Appelbaum »deprimerende« læsning, og viser hvor langt foran NSA’s hackerhær er i den tekniske udvikling. For selv om der måske nok er folk med tilsvarende tekniske evner på konferencen, har de ikke som NSA stort set ubegrænsede ressourcer til rådighed, og de er også underlagt juridiske begrænsninger for, hvilke systemer de kan eksperimentere med, hvad statshackerne ikke er.

»Har du noget håb tilbage?« spørger en journalist Jacob Appelbaum til en efterfølgende pressekonference i et stopfyldt og lummert lokale. En højlydt latter går igennem lokalet, hvad der på den ene sider virker absurd, men som på en anden måde er helt logisk i forhold til de dokumenter, han lige har fremlagt.

»Selvfølgelig har jeg håb for fremtiden, men på flere måder er fremtiden her allerede,« siger han.

»For folk, der bor i Yemen eller andre områder, der rammes af droneangreb, bliver de her værktøjer ikke brugt i et vakuum. De bliver brugt til en henrettelsespolitik, hvor muslimer bliver dræbt hver dag for den enkelte forbrydelse, at de er mellem 16 og 60 år gamle og har et metadataspor. Det er sådan, de indsamler data for at dræbe folk. De folk har ikke en fremtid, fordi de bliver dræbt af droneangreb. Jeg håber, at vi kan skabe en bedre fremtid, hvor vi kan håndtere de her sårbarheder, så vi kan stoppe masseovervågningen og få end to end-kryptering for alle mennesker på hele planeten,« siger Jacob Appelbaum.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er problematisk, at det åbenbart kun er IT kyndige, som tager overvågnings problematikken alvorligt.
"jeg er ligeglad med overvågning for jeg har ikke noget at skjule" høre man folk sige.
folk, er generelt ikke bevidste om, hvor farlige de nye overvågnings teknikker er i hænderne på mennesker, der ikke vil os noget godt.
Hvis Hitler havde haft adgang til disse teknikker, kunne hans udryddelse af folk han ikke kunne lide, være udført med langt større effektivitet.
Disse overvågnings teknikker er guld i hænderne på totalitære regimer - de gør det virkelig nemt at spore og eliminere politiske modstandere.
Vi er gennem de sidste par tusind år blevet opdraget til at tro på at vi bliver overvåget af en altseende og alvidende gud - problemer er bare at gud eksistere ikke - men det gør NSA.

Jørn Lybech, Jens Falkesgaard, Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér, Jan Nielsen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Vi må gå ud fra at samtlige forskningsvirksomheder og virksomheder der agerer på det internationale marked, sikre deres forretningshemmeligheder bedst muligt...

...men de taler jo ikke højt om deres frustrationer i den verden.

Holger Madsen

" Gå derind. Gå ind på banen, få fat i bolden og tage den med ud. "

SÅDAN. !

Jens Falkesgaard, uffe hellum, Niels Mosbak, Michael Madsen, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar

NSA's quantum computere dræber bredbåndet.

Så sig nej til deres tvivlsomme overvågning, og kræv at PET stopper deres data samarbejde med dem, for det de har gang i er i virkeligheden en udspekuleret multinational business NWO take-over strategi, af klodens samhandel, menneskets kreativitet, frihed, penge og stort set alt hvad vi har kært.

At de også forsøger at dele IT branchens system udviklere op i to grupper, fortæller alt om hvor vi er henne, så en trøst er det da, at der vil komme endnu mere 'open source' software, målrettet designet til at mega crashe NSA's quantum computere.

Helene Nørgaard Knudsen

Min største bekymring over overvågning er at det indenfor ganske kort tid (et par år, max) er muligt at lave et detaljeret kort over en person udelukkende lavet ved hjælp af mine metadata. De kan se hvad jeg kigger på af porno, altså hvad jeg tænder på. De kan se hvad jeg køber, hvad jeg kan lide. De kan se hvad musik jeg lytter til. De kan se hvor jeg bruger mit kredit-kort.

Jeg tror ikke man kan få en regering - nogen regering - til at skrue ned for overvågningen. Vi skal i stedet kæmpe for at styrke den demokratiske kontrol med efterretnings-tjenesterne. Vi skal begrænse adgangen til data. Det betyder jo så blandt andet at skat skal have klargjort at skattesnyd ikke er terrorisme.

Der er ikke noget nyt under Solen. Magthaverne har altid vil ha' kontrol og styre, ellers er de ikke magthavere. Læs om hvordan herremænd, deres lakajer og præster, for godt 120 år siden, hånede og udråbte folk som samfundsskadelige fordi de ville til Amerika. Læs om hvorfor bygningen er opført, der hvor Arbejdermuseet i Rømersgade i dag har til huse: Politiet opløste møder, med forsamlede arbejder, med vold og truede værtsholdere på deres brød, hvis de fortsat husede disse elementer.

Nyt er selvfølgelig Internettet der er et spejl af verden/samfundet. Kriminalitet og ulovligheder i samfundet har det samme omfang på Internettet og mulighederne for at fange og dømme er igen den samme som i det rigtige samfund. Et forfængeligt håb om at hvidvaskning af penge og skatteunddrager kan fanges og straffes med denne Statslige overvågning og udveksling af information er nok utopi. Os der læste Land og Folk under den Kolde krig var en del af datidens overvågning og registrering. Baggrunden for at Den Amerikanske Ambassade den gang kunne afvise kammerater og nægte indrejse og turistvisum til USA var fordi Danske Myndigheder havde videregivet oplyser om egne Landsmænd til Fremmed magt. Da det Danske Politi hentede ledende medlemmer af DKP den 20. juni 1941 var det på baggrund af overvågning og registrering.

- "jamen, herre jemini, "metadata er så ubetydelige at de ikke kan bruges til noget særligt", lyder det fra NSAs Keith Alexander.

Nåh, det var eller lige præcis det FBI brugte da de fangede general Petraeus og hans elskerinde.

Morten Lind, Jens Falkesgaard og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar

Min største bekymring over overvågning er at det indenfor ganske kort tid (et par år, max) er muligt at lave et detaljeret kort over en person udelukkende lavet ved hjælp af mine metadata.

Det sker allerede i dag.

Stort set alle websites har indlejrede social-media elementer fra Facebook, Google og/eller Twitter ("share this with your friends"). Det genererer et callback til de pågældende social-media services, hvor de får information om hvad du læser sammen med din identificerende cookie.

De teknisk kyndige kan begrænse denne kommercielle overvågning, men hovedparten af befolkningen aner ikke hvad de skal stille op (hvis de synes at det er et problem).

NSA har også adgang til den kommercielle profilering som eksempelvis Facebook og Google laver. Enten via fordøren (PRISM programmet/FISA 702) eller bagdøren ved at tappe fiberoptiske kabler.
http://www.slate.com/blogs/future_tense/2013/12/13/nsa_surveillance_and_...

Morten Lind, Jens Falkesgaard og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Hvad skal man eller gøre for at slippe for at stå som en overvåget person, hvor man kan følge hvert et skridt jeg gør? Lade telefon være telefon og melde sig ud af Facebook og Google? Og kryptere sine e-mails? Jeg aner det ikke men bryder mig bare ikke om, at fremmede kan 'læse mine breve'. Et hvert menneske har sine egne bevægelse og de kan også lagres ind på en dataprofil sammen med fingeraftryk, génprofil og genkendelse af øjne.

Og der er allerede masse af logrende lektorer og andre, som forsvarer denne overvågning, med at det kan være lige meget og staten vil os det altid bedst og hvad skal man være bange for. Og hvad skal vi med et privatliv, det er da ligegyldigt. Dem vil vi høre mere og mere til i de traditionelle medier: tv, radio, film og spil.

Helene Nørgaard Knudsen

@Jesper Lund 05. januar, 2014 - 14:36

Vi er der ikke helt endnu. Facebook har nogle data. Netto har andre (har du betalt med kreditkort kan de knytte den enkelte vare til dit kort). Staten igen helt andre data. Din læge har nogle. Men data er spredt. Det er altså kun muligt at lave et frakmenteret billede. NÅR man begynder at handle langt mere med de her data så er grænsen overskredet til det punkt hvor man kan sige at egne personlige big-data er en måde for myndigheder eller reklame-f**ks, eksempelvis, at læse ens tanker.

Helene Nørgaard Knudsen

Men det er ikke kun os "små" private mennesker der er sårbare på det her punkt. Tænk på hvor store mængder data et firma producerer på en dag. Det her er ens for alle, inklusiv efterretningstjenesterne hvis de ikke har nogle virkelig hemmelige konti de betaler regninger fra. Og nogle muligheder for at maskere deres ip som vi andre ikke har adgang til. Men jeg tvivler.

Fællesoffentlige "skyer" vil være mums for NSA: http://politiken.dk/indland/ECE2174810/frygt-for-nsa-overvaagning-af-dan...

Hold kæft hvor er jeg glad for, jeg aldrig har brugt Dropbox, Google Docs og lignende til andet end erhvervsmæssigt arbejde og aldrig til mine personlige filer. Det stoler jeg slet, slet ikke nok på cloud-tjenester til, og jeg fik vished for, at det var en klog antagelse, dengang NSA-skandalen kom frem.

Appelbaum har helt ret i, at e2e-kryptering for alle er vejen frem. Så må der gå et par pædofile og børnepornoringe fri som led i den bestræbelse. Staters jagt på uetisk pornografi kan aldrig være en undskyldning for at krænke basale borgerrettigheder om retten til privatliv for de 99% af os, som har vores moralske kodeks på det tørre!

...Forbrydere benytter jo allerede de her værktøjer med stor succes og bliver sjældent taget. Alle dem, der ikke undgår at komme under radaren, er alle de teknisk ukyndige, dødelige borgere verden over, som bare ønsker at leve i fred og harmoni uden frygt for deres liv og helbred. Så overvågning kan ikke bruges til at stoppe en skid - kun til at dem, der vitterligt har ondt på sinde, bare kan forskanse sig bag en række tekniske genialiteter, som burde være en menneskeret for alle at have adgang til og evner til at benytte, og ikke kun for de få kyndige eksperter med storpolitiske ambitioner (såkaldte terrorister).

Kalle Nielsen

Jeg synes nu reelt at de folk, inklusive jeg, der er ligeglade med om de bliver overvåget har en pointe.

Og pointen er, at det er deres (min) sag. Men omvendt, så er det ikke deres (min) sag, at andre bliver overvåget mod deres vilje ... og derfor støtter jeg fuldt ud whistle-blowere, privatlivsbeskyttelse, muligheder for personlig krypteret og sikker kommunikation og filopbevaring, lige som jeg går ind for radikalt mere åbenhed i forvaltning og samfundet.

Holger Madsen

Når ikke der er åbenhed i et samfund, og det er der ikke i det danske, så er og bliver overvågning en trussel mod demokratiet.

Kalle Nielsen

Hold da op for egen udtryksbommert - beklager meget. Jeg skrev ovenfor:
"Men omvendt, så er det ikke deres (min) sag, at andre bliver overvåget mod deres vilje ... og derfor støtter jeg fuldt ud whistle-blowere, privatlivsbeskyttelse, muligheder for personlig krypteret og sikker kommunikation og filopbevaring, lige som jeg går ind for radikalt mere åbenhed i forvaltning og samfundet."

Skulle naturligvis være:
Men omvendt, så er det også deres (min) sag, at andre bliver overvåget mod deres vilje ... og derfor støtter jeg fuldt ud whistle-blowere, privatlivsbeskyttelse, muligheder for personlig krypteret og sikker kommunikation og filopbevaring, lige som jeg går ind for radikalt mere åbenhed i forvaltning og samfundet."
- Sorry.