Kan de rige blive grønnere, mens de fattigere bliver rigere?

Bag historien om, hvordan et enigt finansudvalg kunne kaste 90 millioner bistandskroner ind i den uprøvede sydkoreanske organisation GGGI, ligger fortællingen om, hvordan det nye policybegreb ’grøn vækst’ i løbet af et årti har tryllebundet politikere og erhvervsliv verden over

	Win-win. En mand i Mozambique bruger solceller til at oplade bilbatterier, som så kan bruges til at oplade mobiltelefoner. Tanken om ’grøn vækst’ går blandt andet ud på at sælge grønne teknologier til u-landene som en slags udviklingsbistand, der samtidig skaber vækst både hos giver og modtager.

Win-win. En mand i Mozambique bruger solceller til at oplade bilbatterier, som så kan bruges til at oplade mobiltelefoner. Tanken om ’grøn vækst’ går blandt andet ud på at sælge grønne teknologier til u-landene som en slags udviklingsbistand, der samtidig skaber vækst både hos giver og modtager.

Jakob Dall
4. januar 2014

Efter dette efterårs Lars Løkke Rasmussen- og Christian Friis Bach-skandaler er der næppe en sjæl i Danmark, der ikke har hørt om organisationen Global Green Growth Institute, GGGI, eller om begrebet grøn vækst. Bag forargelsessagerne om rejser på første klasse og korruptionsanklager, som ikke blev fremlagt for Folketinget, ligger imidlertid en større og længere historie om, hvordan det overhovedet blev politisk meningsfuldt at kaste 90 millioner kroner efter en ny og stort set ukendt sydkoreansk organisation som GGGI. Penge, som ellers skulle have været brugt til klimabistand i udviklingslande.

Det er historien om, hvordan policybegrebet green growth, grøn vækst, i løbet af et årti gik sin sejrsgang blandt politiske og økonomiske magthavere verden over. Løftet om en grønnere fremtid uden at hverken fattige eller rige behøvede give afkald på økonomisk fremgang, fik klapsalverne til at overdøve de kritiske spørgsmål.

Ifølge Anders Riel Müller, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, som har fulgt Sydkoreas grønne vækststrategi specifikt og bistands- og investeringspolitik i u-lande generelt, er forklaringen på grøn vækst-begrebets succes ikke mindst, at det har slået symbolsk bro mellem det globale Nord og det globale Syd ved at anerkende u-landenes ret til vækst – uden at i-landene behøvede opgive noget.

»Jeg tror, grøn vækst slog igennem internationalt, fordi timingen var rigtig i forhold til finanskrisen omkring 2008. Her var et koncept, som ikke satte en modsætning op mellem vækst og reduktion i CO2,« siger Anders Riel Müller. »Grøn vækst lukker diskussionen om grundlæggende forandring af samfundsstrukturer og åbner op for, at vi gennem offentligt-private partnerskaber – og især private virksomheders investeringer – kan ’innovere’ os ud af problemerne.«

De globale forhandlinger om, hvem der skal redde klimaet, og hvordan det skal gøres, har fra starten været udfordret af et grundlæggende dilemma: De rige vil være grønne, men uden at blive fattigere, og de fattige vil hellere være rigere end grønne.

Det var dette dilemma, den sydkoreanske variant af grøn vækst hævdede at løse. Ingen grund til omfordeling eller omlægning af produktionsmåderne – i stedet skulle der nu tjenes penge på udvikling af grønne teknologier, og de teknologier skulle så sælges til u-landene som en slags udviklingsbistand. Hvordan det helt præcist er f.eks. fattigdomsbekæmpende, og ikke bare en god idé til nye markeder, har været mindre klart.

»Det er selvfølgelig interessant at få indsigt i vores politikeres dømmekraft, men måske er det mere interessant, hvad der ikke har været fremme – f.eks. hvorfor Global Green Growth Institute og grøn vækst-initiativer i det hele taget skal bistandsfinansieres,« siger Helle Munk Ravnborg, seniorforsker ved DIIS og forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke.

»Hvad substansen i grøn vækst er, gjorde efterårets debat os ikke meget klogere på,« mener hun.

Hvilken fattigdomsbekæmpelse

Danske politikere gik tilsyneladende heller ikke ret langt ind i substansen, da Danmark og Sydkorea indgik en grøn vækst-alliance i 2010. Et af de første konkrete resultater var støtten til GGGI, en organisation, som ifølge et notat fra Udenrigsministeriets Udviklingsfaglig Tjeneste fokuserer mere på »vækst« end på »sociale og miljømæssige mål« og som »ikke anerkender, at grøn vækst også handler om politiske valg og prioriteringer«. Den vurdering blev fremlagt i februar 2011. Få måneder senere besluttede et enigt finansudvalg i Folketinget at tage 90 millioner bistandskroner fra klimapuljen – en særlig pose penge på en halv milliard inden for bistandsrammen – og føre dem over i det dengang sydkoreanske, nu internationale GGGI. På trods af, at Udviklingsfaglig Tjeneste havde påpeget, at GGGI ikke forholdt sig synderligt til hverken miljømæssige faktorer eller til kontrollen over naturressourcer i omstillingen til grøn økonomi. Eller til hvordan de goder, der angiveligt ville følge af den grønne vækst, skulle fordeles i udviklingslandene, og dermed bidrage til den fattigdomsbekæmpelse, som er de danske bistandsmidlers lovfæstede mål.

Notatet fra 2011 har været fremme i debatten om GGGI – men kun den del, som advarede om rodet i økonomien. Helle Munk Ravnborg undrer sig over, at de uklare politiske målsætninger for GGGI ikke vakte større bekymring.

»Når det gælder andre typer af aktiviteter støttet gennem udviklingsbistand, forpligter modtagerne af midler sig til at dokumentere, hvordan aktiviteterne reelt er fattigdomsbekæmpende. Men det krav lader til at glide ud, når det hedder grøn vækst.«

Helle Munk Ravnborg daterer det helt store gennembrud for grøn vækst-konceptet til Rio+20-mødet i 2012, hvor bl.a. Sydkorea fremlagde et Roadmap for Green Economy and the Global Green Growth Partnership. Forhandlere fra flere u-lande, der tidligere havde opfattet alle grønne krav som uretfærdige restriktioner, der ville forhindre dem i at hæve sig op på siden af i-landene, begyndte at løsne op ved udsigten til grøn vækst.

Lau Øfjord Blaxekjær, ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, har kortlagt grøn vækst-begrebets liv og levned over det sidste årti. Han peger på, at der forud for Rio+20 mødet var gået syv års intensivt arbejde med at lancere og udbrede begrebet med Sydkorea som en af de gennemgående aktører.

Over de seneste fem år har grøn vækst spredt sig til internationale netværk og organisationer – fra FN over OECD og Verdensbanken til Asian Development Bank og ASEM (Asia-Europe Meeting). Sydkorea har været drivkraft i at sætte grøn vækst på dagsordenen og har taget initiativ til grøn vækst-partnerskaber på tværs. Lau Øfjord Blaxekjær mener, at det uklare indhold i de år var en styrke snarere end en svaghed: Alle kunne foregive at ville det samme og samtidig lægge præcis den betydning i grøn vækst-begrebet, der forekom mest nyttig.

»Det træk har været integreret i strategien fra GGGI, der som Sydkoreas internationale organisation var sat i verden for at ’sælge’ ideen om grøn vækst til andre partnere – lande, organisationer, tænketanke, osv.,« siger Lau Øfjord Blaxekjær.

Kernen i grøn vækst som politik er, at det er muligt at kombinere økonomisk vækst med omsorg for klima og miljø.

»Diskussionen går egentlig tilbage til slutningen af 1960’erne og ’bæredygtig udvikling’-debatten. Fortalerne framer da også grøn vækst som netop et middel til bæredygtig udvikling,« siger Lau Øfjord Blaxekjær. Ifølge hans undersøgelser dukker selve begrebet grøn vækst op i forskellige sammenhænge fra 1999, men i overfladisk betydning. Først i 2005 bliver det eksplicit formuleret som en politisk strategi. Det sker på UNESCAP's Femte Ministerkonference om Miljø og Udvikling i Asien og Stillehavsområdet, afholdt i Sydkorea.

Derfra og indtil omkring 2008 forbliver grøn vækst et koncept, som især Sydkorea lancerer som løsningen på problemer i Asien, der er forårsaget af befolkningsvækst og en voksende middelklasse. I den økologiske krise, Asien allerede på det tidspunkt står i, er business as usual ikke en mulighed.

»Da Lee Myung-bak så overtager præsidentposten i 2008, satser han på at gøre Sydkorea til et international anerkendt land, der udvikler grønne teknologier og kan skabe partnerskaber mellem i- og u-lande,« siger Lau Øfjord Blaxekjær. »Sydkorea vil med grøn vækst skabe en politisk gennemslagskraft globalt, som kan matche den placering, landet allerede har økonomisk som medlem af G20.«

Da Sydkorea skulle bevæge sig fra branding i Asien til branding globalt, fik landet ifølge Lau Øfjord Blaxekjær brug for samarbejdspartnere – og en af dem blev Danmark.

»I det samarbejde bliver mantraet fra begge sider, at Danmark er en grøn first mover, og Korea er en fast mover.«

Sydkorea, Danmark og erhvervslivet

Det var ved COP15-kollapset i 2009, at grøn vækst første gang slog igennem som et bud på håndteringen af globale udfordringer, siger Lau Øfjord Blaxekjær.

»FN blev udstillet som en organisation i krise, blandt andet fordi den er bundet til stater, og dermed begrænset af, at stater skulle være de drivende aktører i at løse klimakrisen. Grøn vækst var derimod fra starten åben for andre aktører. Ikke i så høj grad ngo’er, der ofte befinder sig dårligt i det nyliberale paradigme, men aktører fra især det private erhvervsliv, der går sammen i forskellige netværk med hver deres fokus.«

Fra 2010 begynder en skov af nye netværk og organisationer at skyde op: Green Growth Partnership mellem Sydkorea og FN’s miljøprogram UNEP; Green Growth Alliance mellem Danmark og Sydkorea; ASEM Forum on Green Growth; Global Green Growth Institute; Green Growth Leaders Council osv. osv.

I dansk sammenhæng udvides grøn vækst-satsningen i 2011 med lanceringen af Global Green Growth Forum (3GF). De officielle partnere bliver dels store private spillere som Danfoss, General Electric, Hyundai Motors; McKinsey & Company, Novozymes, Samsung, Siemens og Vestas, dels organisationer som OECD, det Internationale Energiagentur, International Finance Corporation og Climate Policy Initiative.

Det danske initiativ 3GF – der holdt sit tredje møde i København i november i år, mens GGGI-skandalerne rullede – blev præsenteret som et led i »den næste industrielle revolution«.

Inge Røpke, professor i økologisk økonomi ved Aalborg Universitet, peger ligesom Lau Øfjord Blaxekjær på, at grøn vækst blot er »tredje runde« i en diskussion, der »mindst går tilbage til 1970'ernes Grænser for vækst-teori«. Her arbejdede man med mulige fremtidsscenarier omkring relationen mellem variablerne verdensbefolkning, graden af industrialisering, omfanget af forurening, fødevareproduktion og begrænsede ressourcer.

I slutningen af 1980’erne opstod så et nyt policybegreb: økologisk modernisering. Tanken var, at ved at integrere miljøbeskyttelse i produktion og forbrug – og i den offentlige forvaltning på områder som affald, energi og transport – kan vækst blive direkte nødvendig for udviklingen af nye, ikke-forurenende teknologier. Og omvendt: at miljøhensyn kan fungere som drivkraft for teknologisk og økonomisk udvikling, og at miljøet dermed bliver et dynamisk marked.

Ifølge Inge Røpke byggede tankerne bl.a. på en miljøets ’Kuznets kurve’.

»Økonomen Simon Kuznet (1901-1985, red.) havde en tese om sammenhængen mellem økonomisk vækst og ulighed, hvor påstanden var, at vækst i starten ville øge uligheden, men før eller siden ville kurven vende og den økonomiske vækst ville føre til mindre ulighed. Det samme mente man så at kunne overføre på klima og miljø: Når de fattige lande blev rigere, ville de i starten øge forureningen, men senere prioritere grønne løsninger, og så ville belastningen falde helt af sig selv.«

Det giver imidlertid et forsimplet billede af virkeligheden, siger Inge Røpke:

»I de rige lande kan man i nogen udstrækning konstatere en såkaldt relativ afkobling – klimabelastningen er ikke fortsat med samme fart som væksten i BNP. Men det betyder ikke, at klimabelastningen er faldet – der har altså ikke været en absolut afkobling. Og hvis man dertil medregner, at en del af klimabelastningen knyttet til det danske forbrug faktisk sker i udlandet, ser billedet værre ud,« siger Inge Røpke.

»Det er med andre ord en meget livskraftig illusion, at vi ikke behøver omfordele eller grundlæggende forandre de økonomiske logikker for at passe på klima og miljø,« siger Inge Røpke og fortsætter:

»Hvis det kunne lade sig gøre helt at afkoble vækst fra klimabelastninger, ville det være strålende, men historisk set er der ikke belæg for, at det kan lade sig gøre. Grøn vækst er naturligvis bedre end sort vækst. Men desværre tyder alt på, at vi faktisk er nødt til at blive fattigere målt i ressourcer i det globale Nord, hvis vi skal skabe plads til andre. Der findes ikke noget Columbus-æg,« siger Inge Røpke.

Timingen var rigtig

Kort før Lee Myung-baks lancering af Sydkoreas Low Carbon, Green Growth-strategi i 2008 lancerede den daværende japanske premierminister Yasuo Fukuda sin vision om Low Carbon Society (LCS) – men langtfra med samme gennemslagskraft.

»LCS ligger tættere på ideen om bæredygtig udvikling,« siger Anders Riel Müller. »Selv om LCS også lægger stor vægt på teknologisk innovation, stilles der samtidig krav til, at vi må ændre adfærd. At vi skal spare på ressourcerne og leve i harmoni med naturen. LCS anerkender også, at tidligere tiders praksisser var miljøskadelige.«

Green Growth lægger sig derimod tæt op ad økologisk modernisering og opfordrer ikke til ændring af praksis, siger Anders Riel Müller. »I sydkoreansk variant er der snarere tale om, at vi skal fortsætte med de industrielle dyder, som skabte ’det koreanske mirakel’.«

Og fortællingen om Sydkorea – der gennem hårdt arbejde rejste sig fra krigens ruiner og på få årtier blev en af verdens største økonomier – er en fortælling, som fanger u-landenes opmærksomhed. Blandt andet derfor har Sydkorea formået at blive toneangivende i udformningen af den globale grøn vækst-dagsorden, mener Anders Riel Müller.

En spade for en spade

Low Carbon Society-ideen forsvandt dog ikke helt. Ligesom ideerne om økologisk økonomi, som Inge Røpke arbejder med, har LCS fundet sin plads primært i forskningsnetværk.

»Green growth derimod har fået især erhvervsledernes, politikernes og teknokraternes opbakning,« siger Anders Riel Müller. »Koreas grønne vækstplan signalerede nye store eksportmuligheder for danske virksomheder.«

Helle Munk Ravnborg frygter også, at det netop er den dagsorden, snarere end ideer om fattigdomsbekæmpelse, der styrer det danske engagement i grøn vækst.

»Hvis den danske regering er så interesseret i at få danske virksomheder ind på det såkaldt grønne marked i udviklingslandene, er eksport- og erhvervspolitikken jo opfundet. Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal bruge bistandsmidler til det,« siger Helle Munk Ravnborg. »Kald en spade for en spade og lad være med at tage de fattiges penge.«

 

 

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Jens Thorning

NATO's generalsekretær Fogh Rasmussen the Dane har selv sagt, at der ikke må indføres miljøgavnlige tiltag, der ikke indebærer vækst og som ikke er teknologisk funderet. Da han uventet trådte frem og forlangte Danmark som Grøn Vindernation, var det allerede for sent.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Verden er fyldt med søde små solstrålehistorier - mens det kapitalistiske wirtsshaftwunder kræver flere og flere kulfyrede kraftværker. 1.200 flere til næste år...

... Jeg tror sgu Polen ønskede at provokere den rige vestlige verdens selvbedrag, da de arrangerede en kul-konference samtidig med COP19

Brugerbillede for Torben  Knudsen

Jeg synes Nina kommer godt rundt i problemstillingerne uden, at jeg har den dybe forståelse for emnet.
Men hvorfor hun skal trække artiklen ned med henvisning til de Ekstrabladsagtige oplysninger, forstår jeg ikke.
At lille lars rejser på første klasse var i overensstemmelse med reglerne.
At han misbruger sin stilling og får organisationen til at bestille billetter til sin datter og bruger sine bonuspoint optjent på rejser for GGGI rent bedrageri er ret beset ikke et GGGI problem.
Problemet er at man slipper 90 mio kr. til en organisation, der ikke har etableret sine kontrolrutiner. Her peger fingeren på Finansudvalget.
Formålet kan jo være glimrende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Grøn vækst - vel at mærke med affaldsproblemet løst - er vel nok en fremragende ide.

Når det er sket, så har vi samtidig som ved et trylleslag løst fattigdomsproblemerne - og dermed alle konflikters ophav. Det er jo pragtfuldt, at man er begyndt at se lyset. Hurra - den store omstilling er i gang ... eller hvad, er der noget, jeg har misforstået?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Vi kan kun blive rigere ved at blive grønnere. Med energi, vi ikke løber tør for, råstoffer, der genanvendes, produkter med holdbarhed som i gamle dage og langt større grader af selvforsyning med fødevarer over den ganske jord, skulle der være muligheder nok.
Køb og smid væk mentaliteten tjener kun til at fattiggøre os alle, og konkurrence på konkrete produkter tjener kun til at spekulere i forringelse fremfor forbedring, hvor udvikling netop burde skabe stadig bedre og mere virkningsfulde og miljøforbedrende produkter, som ikke risikerer at måtte dø pga. et ringere, billigere produkt. Dér burde produktionen altid følge den højeste kvalitet, fri fra spekulation i patenter og varemærker.

Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Klimakamp er klassekamp!

Den klasse af mennesker, som mener at frihed skal måles i kroner og ører, må og skal overbevises om at de tager fejl. Først da får politikerne handlefrihed til at skære i velstanden og fremme solidariteten.

I dag giver et øget forbrug øget social status.
I morgen er det for sent.
And tuesday is gone with the wind...

Brugerbillede for Poul Schou

Man bør skelne klart mellem det mere snævre buzzbegreb Grøn Vækst, der er blevet anvendt en del i konkrete sammenhænge den seneste håndfuld år, og den mere brede diskussion om bæredygtig udvikling. Sidstnævnte har, som bl.a. Inge Røpke siger, været genstand for videnskabelig debat og opmærksomhed i hvert fald siden 1970'erne, hvor oliekrisen gjorde resurseknaphed nærværende. Senere er problemerne med forurening af forskellig slags, sidst ikke mindst klimaproblemerne, blevet nok så nærværende.

Artiklens overskrift lægger op til at søge svaret på det mere brede begreb, som jo også er det grundlæggende vigtige, mens det meste af artiklen handler om det snævrere begreb. De fleste miljøøkonomer mener at svaret på om vi permanent kan have en bæredygtig vækst - altså stigende materiel levestandard på den måde det normalt måles (vækst i realt BNP pr. capita) uden at miljøet konstant forringes - ikke kendes; det vil afhænge af bl.a. den kommende teknologiske udvikling. Men i et tidsperspektiv som f.eks. det 21. århundrede behøver bæredygtighed og en fortsat økonomisk vækst ikke at være modsætninger. Beregninger af omkostningerne ved at få styr på klimaproblemet - der ganske vist er behæftet med meget stor usikkerhed - peger som regel på at det "kun" vil koste en mindre del af den økonomiske vækst man i øvrigt kan påregne der vil komme i det 21. århundrede. Forudsat at det globale samfund rent faktisk gør en effektiv indsats uden at vente alt for mange år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Allan Christensen

»Green growth derimod har fået især erhvervsledernes, politikernes og teknokraternes opbakning,« siger Anders Riel Müller. »Koreas grønne vækstplan signalerede nye store eksportmuligheder for danske virksomheder.«

Ja selvfølgelig bakker politikerne og erhvervslederne op om 'Green growth'. De bakker også op om 'renere teknologi', 'ressourcebesparende teknologi', 'bæredygtig produktion', 'grøn omstilling' og at man ved 'økologisk' forstår produktion uden brug af kunstgødning, kemiske sprøjtemidler og anden såkaldt 'kunstig kemi',

Ligesom købmanden og erhvervslederne ved at kunderne 'altid har ret' så ved politikerne også at vælgerne 'altid har ret'. Det er derfor politikkerne opretter professorrater, der kan bidrage til at bekræfte vælgerne i deres fordomme frem for at afkræfte dem, og derfor politikerne fører den politik som vælgerne ønsker med de deraf følgende ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter som det f.eks. ses i Sydkorea

Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling herunder udviklingen af kemiske sprøjtemidler ikke har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Man er nødt til at lægge de rigide, idiotiske økonomitankegange på hylden. Man skal ikke tænke i, hvor begrænsningerne, men hvor mulighederne er. Det er ligegyldigt, at verden ikke kan have uendelig vækst, hvis den blot kan give os tilstrækkeligt til en rimelig tryg tilværelse for alle, og det ved vi allerede i dag er muligt, hvis vi fordeler ressourcerne mere retfærdigt verden over - og i højere grad lader hver region blive selvforsynende på det helt basale plan.
Der er ingen frihed i materiel vækst, kun afhængighed, hvis det udarter til at være tilværelsens formål. Udvikling af teknologier, der fordrer mindre og mindre energi, materialer, tid til fremstillingen er vækst i frihed. Og mere og mere intellektuel dannelse er frihed for individet til at magte sit eget liv. Begrebslighed er den bedste kur mod psykisk sygdom.

Brugerbillede for Søren Kristensen

Tak for den fine artikel, Information. Det bliver vel nok spændende at se bl.a. om Vestas får held med at sælge brugte vindmøller i Afrika og på den lange bane om afrikanerne kan finde ud af at vedligeholde dem. For de kan jo godt være lidt sløve i det på de kanter, sikkert pga. varmen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

" Men desværre tyder alt på, at vi faktisk er nødt til at blive fattigere målt i ressourcer i det globale Nord, hvis vi skal skabe plads til andre. Der findes ikke noget Columbus-æg,« siger Inge Røpke."
Det ved verdensledere godt. De lukker øjnene og går i forsvarsposition med udsigt til, at de fattige lande efterligner os.
Men ok, man skal jo starte et sted og når den dårlige samvittighed og klimapåvirkningerne bliver store nok, må der nødvendigvis ske en ændring i attituden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Men det burde jo heller ikke være svært, Leo Nygaard. Der er jo et fuldkommen irrationelt forhold til forbrug i netop de vestlige lande, og især Nordeuropa, hvor overforbrug synes at erstatte sanselighed og åndelig vækst.
Hvorfor har vi ikke for længst udfaset benzinmotoren, det kan vi da sagtens allerede. Hvorfor tænker vi økonomisk i stedet for ekspansivt, når det kommer til omlægningen af el- og varmeproduktionen til fornyelige kilder - det kunne vi jo tydeligvis gøre på et ganske få år, hvad hele solcelle-sagen jo demonstrerede. At se på statens provenu fra afgifter som et problem er både kortsigtet og idiotisk, det er ikke pengene, men teknologierne, der er den sande værdi. Når folk decentralt kan sikre sig deres energiforsyning, kan der spares på noget meget dyrt, nemlig anlæggelsen af kollektiv infrastruktur, i et betydeligt omfang. Kunne satellitformidlet højhastigheds internet afløse fibrene, ville det også være en gevinst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Allan Christensen

Peter Hansen

Udvikling af teknologier, der fordrer mindre og mindre energi, materialer, tid til fremstillingen er vækst i frihed.

Peter, vi har stort set ikke lavet andet de sidste adskillige tusinder af år end at udvikle disse teknologier der fordrer mindre og mindre energi og materialer. Det nytter bare ikke noget sålænge kravet om mere velfærd og velstand overstiger hastigheden hvormed vi kan udvikle disse teknologier. Det forudsætter også at der fortsat er opbakning til denne traditionelle form for teknologiudvikling du taler om, og at folk erkender at 'grøn omstilling' og miljøteknologi er et flop.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

...og et merforbrug, idet menneskeheden vokser konstant. Og der er forskel på om vi erstatter muskelkraft og organiske materialer (biologisk omsættelige) med ting (materialer) underlagt entropiens love.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Det er på tid til at tage afsked med disse forskruede forestillinger om at hele verdens fattige stræber efter et liv med den samme slags materielle overflod som vi dyrker her i Vesten, samtidigt med at vi må gøre det mere attraktivt for os selv at leve et liv væk fra den evige materialistiske overhalingsbane.

Ikke alene hele verdens religioner, moral og etik siger som fællestræk at det ikke er penge og materiel overflod der gør os lykkelige, også vores videnskabelige forskning har sagt det samme igennem adskillige årtier, sandsynligvis endda århundreder eller årtusinder. Det må altså være så sand som noget overhovedet kan blive, alligevel tænker og handler vi som om denne sandhed ikke eksisterer.

Når vi diskuterer klima, fattigdom og ressourcefordeling er et af de mest anvendte argumenter imod en mere retfærdig fordeling af godterne den selvsamme som Kjæld Hansens blatante: Jorden kan ikke bære, at de fattige blive rige. Så svaret er nej.
Det er nok rigtigt at der findes en voksende middelklasse i BRIC landene som ønsker sig bil, køleskab og langturs ferierejser, men at det er sådan skyldes ikke mindst fordi VI fremstiller det som den eneste vej til lykken, imod bedre viden.

Men jeg er overbevist om at der findes et par milliarder mennesker som IKKE ønsker at leve livet i et evigt rotteræs for stadigt stigende velstand med alle de ubehagelige bivirkninger der følger med.

Der findes faktisk rigtig mange mennesker der ønsker et liv i harmoni med både natur og spiritualitet, fx. de mange oprindelige folk fra Lapland til Australien, størstedelen af muslimerne, og generelt alle mennesker der er bare en smule mere religiøs end vi er, samt den hurtig voksende skare af mennesker overalt i verden som er begyndt at fatte at prisen for vores luksustilværelse simpelt hen er for høj.

Problemet er ofte at vi ikke giver dem et valg, på samme måde som vi maler os selv op i det hjørne hvor vi konstant skal konsumere mere og mere i et forsøg på at fastholde lyksaligheden.

Alle mennesker har brug for økonomisk og social tryghed, det er fundamentet for at kunne føre et lykkeligt liv. Vi må lære at leve op til vores egne erkendelser hvis vi vil overleve som art.
At fordele alverdens velstand mere retfærdigt er vores største udfordring, ikke kun for de nuværende, men også for mange kommende generationer.

Det er også den eneste måde at sikre på at der KAN være kommende generationer af arten homo sapiens.

Brugerbillede for Allan Christensen

Peter Hansen

Vil det sige at du ikke mener at politikernes frygt for at miste stemmer er den primære grund til at de fører vækstpolitik for herved at kunne bevare og evt. udbygge velstanden og velfærden?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Filo Butcher, meget enig i- borset fra at du skriver VI - jeg foregøgler ingen, at et liv i overflod nødvendigvis er godt, men til gengæld har jeg svært ved, at undvære elektricitet, sanitet og varme, hvilket ikke alle på jorden har endnu.

"VI" - må være vores erhvervsliv, som vi jo holder uden for demokratisk styring - "det private initiativ" er helligt, især hvis produktionen foregår langt fra hvor vi bor.

Hvis der skal sendes et signal til BRIC-landene - ca. halvdelen af jordens befolkning - om ikke at følge os i vores bevidstløse overforbrug - så skal vi lade være at købe BRIC-landenes produkter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Filo : "Ikke alene hele verdens religioner, moral og etik siger som fællestræk at det ikke er penge og materiel overflod der gør os lykkelige, også vores videnskabelige forskning har sagt det samme igennem adskillige årtier,... "
Enig - Hvorfor så din indledende påstand. ?
Vi har jo ikke efterlevet efter den erkendelse, og alle de lande, der komme efter os i udvikling gør samme fejl. Gennem globale medier ser de overfloden og efteraber den.
Det er et faktum (Kina, o.a).
Og så tilbage til mit indlæg 10.30.
Om der er andre holdninger i befolkningen i diverse lande er til materielle goder, skal jeg ikke kloge i.
U-lande, som er behersket af tyranniske herskere, er måske på denne snurrige måde på rette spor. Deres befolkning får nemlig slet ikke lov og mulighed for denne overdrevne materialisme. At de så holdes helt nede i skidtet, er en anden sag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Ole Kvint

Klimakampen kræver sine ofre: Jeg må spise flæsk i stedt for oksesteg, bare for at spare CO2. Og de fattige må dø for at de kan spare ligeså meget.

Klimakampen er bare en en undskyldning for at være ond. For mennesket kan ikke styre luftens CO2 indhold, fordi 98% CO2 af luftens CO2 kommer fra havet.

Sådan er danskpolitik hele vejen igennem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen

Man kan få en masse informationer på DMI om middelvind, bølghøjder, højvande osv stort set overalt i verden, man skal bare søge lidt. Det vindatlas jeg henviste til er brugbart, men DMI er nok en del bedre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Allan Christensen

Niels-Holger Nielsen

Der er vel ikke noget nyt i at folk ikke lytter til dem for hvem hele formålet med den traditionelle teknologiudvikling er at imødegå det forventede totale økologiske ragnarok forårsaget af uansvarlige krav om mere velfærd og større velstand. Folk har jo ikke lyttet i snart 50 år. Det er en ærlig sag at være uenig, have andre holdninger og at sortere mellem de indlæg man læser og dem man vælger at springe over.

Jeg deltager gerne i en debat der er kritisk over for traditionel teknologiudvikling og kritisk over for om kemiske sprøjtemidler kan bidrage til et økologisk mindre uansvarligt landbrug. Derimod ser jeg intet formål med at debattere med folk der ikke forholder sig til hvad jeg mener og som foretrækker at debattere med deres egne fordomme. Jeg har interesseret mig for økologi og naturbevarelse fra barnsben og dette er den eneste grund til at jeg efterfølgende begyndte at interessere mig for bl.a. sprøjtemidler.

Det er mit håb at debattere indlæg i Information vedrørende naturbevarelse, økologi, velfærd og velstand med andre der anerkender mine intentioner frem for at mistænkeliggøre dem. Jeg beklager hvis mine indlæg ligner reklamer. Det er de ikke og jeg garanterer for at det eneste og absolut eneste der betyder noget for mig er hensynet til naturen, menneskene og den tilstand vi efterlader kloden i til vores efterkommere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Allan Christensen

Michael Kongstad Nielsen

Michael, drabet på naturen begynder allerede når du har besluttet dig for at der skal vokse en afgrødeplante et eller andet sted. Du er nødt til at slå en vild 'plante' ihjel for at få plads til din afgrødeplante. Hvis du har et ønske om at dyrke og høste en eller anden bestemt mængde afgrøde er du nødt til at slå et antal vilde planter ihjel. Indirekte slår du også de vilde dyr ihjel der levede af og på de vilde planter. Det gælder om ikke at slå flere vilde planter og dyr ihjel end højst nødvendigt. Derfor gælder det om ikke at dyrke mere end absolut højst nødvendigt. Derfor skal befolkningstilvæksten ned og vi skal spise så få animalske fødevarer som overhovedet muligt. Når du dyrker din afgrøde vil du opdage er der måske vokser en plante du ikke havde regnet med på din mark. Det betyder at du er nødt til at tilplante et større areal end strengt nødvendigt for at høste din tilsigtede afgrøde. Denne plante er næppe den samme plante som ville have vokset der i tilfælde af at du slet ikke havde opdyrket området. Vi kan passende kalde den for en ukrudtsplante. Du har altså slået et antal vilde planter og dyr ihjel for at få plads til dine afgrødeplanter samt ukrudtsplanten som alene kan takke dig for dens eksistens.

Hvis man ønsker at respektere naturen med dens vilde planter og dyr gælder det for det første om at dyrke så lidt som overhovedet muligt og dernæst om ikke at 'dyrke' ukrudt og 'avle' skadedyr fordi disse også er fremkommet på bekostning af vilde planter og dyr. Der findes mange metoder til at undgå ukrudt og skadedyr som f.eks. sædskifte. Det gælder om at anvende de metoder der gør det muligt at dyrke den ønskede afgrøde af en så høj kvalitet som muligt og med et så lille tab af vilde planter og dyr som muligt. Nogle gange anvender man en metode for at undgå ukrudt og skadedyr, andre gange er det andre metode man anvender. Det afhænger af den enkelte situation hvilken metode der er den bedst egnede til at bevare naturen og sikre sunde fødevarer til forbrugerne. Et samfund der interesserer sig for økologi, natur og for sine efterkommere tilstræber at producere så lidt som overhovedet muligt og det betragter bekæmpelse af ukrudt og skadedyr primært som et hensyn man viser de vilde planter og dyr samt som et middel til at sikre afgrødens sundhedsmæssige kvaliteter. Desværre har vores samfund de sidste 30 år været af den opfattelse at det er vigtigere at undgå brugen af kemiske sprøjtemidler end at producere økologiske fødevarer, bevare naturen og sikre folkesundheden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Nej, det er forkert. Planter som dyrkes med henblik på deres udnyttelse til levnedsmidler, foder m.m. lever jo side om side med resten af naturen. Resten af naturen vil indgå i et samarbejde med de såkaldte "afgrødeplanter". Mennesket slår ingen planter eller dyr ihjel ved at dyrke jorden uden gift, først når giften tages i anvendelse, indtræder aflivningen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Klausen

Allan har ret...Europas skove er fældet for lang tid siden for at skabe plads til landbrug. Tænk også på Chernobylzonen, hvor naturen boltrer sig og har det skønt, fordi mennesker holder sig væk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

I går viste DR2 en række udsendelser om Istidens fauna. Det lærte os flere ting - først og fremmest, at Lisbeth Wulff er en dygtig skuespiller, men en meget kedelig oplæser, der ikke formår at levendegøre teksten; men derudover også, at det formodentlig var mennesker, der var skyld i udryddelsen af istidselefanten, Mastodonten, ved at dræbe de store hanner, så kaos fik lov at herske.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Allan Christensen

Michael Kongstad Nielsen

Michael, hvis en landmand pløjer sin 10 år gamle brakmark op for at så korn, lever brakmarkens planter og dyr så videre nede under jorden? Hvis en landmand sætter ild til regnskoven i Amazonas i tørtiden, lever regnskovens vilde planter og dyr så videre i bedste velgående. Hvis en skovarbejder fælder et træ i en skov for at anlægge en juletræsplantage, lever træet så videre i bedste velgående efter at være blevet fældet?

Jeg forstår ikke helt hvad det er du mener.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Allan Christensen

Claus Jensen

Det er ikke så længe siden at det lykkedes at tage en del jord ud af drift og brakægge den med tilskud fra EU. Ellers har du fuldstændig ret i at det er yderst begrænset hvor meget natur vi har været i stand til at genoprette takket været pesticiderne og man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved om ikke de naturmæssige værdier i de ekstensivt dyrkede jorder var større end værdien af brakmarkerne. Det er desværre i langt højere grad i forsøget på at bevare så meget som muligt af de sidste urørte naturområder vi har tilbage at pesticiderne har en rolle. Desuden er de af stor betydning for at sikre fødevarernes sunhedsmæssige kvalitet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Sprøjtegiftene havner i grundvandet og de presser vilde dyr og planter, der lever i tilknytning til agerlandet. I de seneste fem år er anvendelsen af sprøjtegifte steget og steget, og giftene er blevet mere giftige. Trods regeringen erklærede mål om at nedbringe anvendelsen, går det den forkerte vej.

Se Danmarks Naturfredningsforenings oplysninger om sagen:

"Landmanden sprøjter nu i gennemsnit 3,18 gange årligt mod de 1,7, som er sat som miljøets tålegrænse. De midler, de bruger, er de seneste år også blevet markant farligere for miljøet og menneskers helbred, viser en ny opgørelse fra Miljøstyrelsen (8/11-12). Stoffernes miljøbelastning fra 2007 til 2011 er steget med 35 procent. Fra 1999 til 2009 blev der lukket 1273 drikkevandsboringer pga rester af sprøjtegift. (kilde: Miljøministeriet et al)
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=35933

anbefalede denne kommentar

Sider