Læsetid 2.0428571428571 min.

Vi anbefaler: Svenske ødegårde

Hvis du gerne vil være en del af den kreative middelklasse – og hvem vil ikke det – så er det på høje tid at få købt en ødegård i Sverige. Kun på den måde kan du blive boende i byen og passe dit interessante arbejde – og samtidig »komme ud i naturen med børnene« og leve det stille liv på landet. Her kommer fem tips til dig, som gerne vil være ’torpar’
15. februar 2014

Kør langt

Torpet (det ord bruges konsekvent om ødegårde i Torparbladet, så det kan man lige så godt forlige sig med fra starten) skal selvfølgelig ikke ligge for langt fra København/Nordsjælland, men heller ikke for tæt på. Kommer man for tæt på Danmark, er priserne høje og Skåne ligner nogenlunde Sjælland, så natur­oplevelsen bliver ikke det, som torpare kalder »ægte svensk,« dvs. gran, søer og myg. Småland og Blekinge er derfor oplagte bud. En god afstand er to timer i bil. Så kommer man væk fra det triste og kan nå frem til aftensmad fredag aften, når man kører efter arbejde. Husk lige selv at tjekke, hvor lang tid det reelt tager at køre turen. Ejendomsmæglerne har det med at runde ned, og der skal også indregnes tid til et stop med indkøb af bland selv-slik på vejen – sådan gør torpare.

Vælg det simple

Vi danskere vil gerne have, at vores torp er så autentisk som muligt. Den slags er svenskerne fløjtende ligeglade med, så der er masser af huse på markedet, som svenskerne selv ryster på hovedet af, men som har stor herlighedsværdig i en dansk middelklasseoptik. Gerne med udendørs dobbeltdas, så man rigtig kan sidde der og hygge sig ved siden af hinanden. Er der hverken strøm eller vand indlagt, skal det ses som en kvalitet. Det giver masser af autenticitetspoint hos dine kolleger og venner i København, og det gør kun huset billigere, selv om de svenske ejendomsmæglere naturligvis ikke er dummere, end at de nok ved, hvad danskerne gerne vil have.

Tjek naboen

Næsten lige så vigtig som selve huset og dets placering er din nabo. Er det en sur svensk tosse (dem er der en del af ude på landet), eller er det en sød og hjælpsom altmuligmand, som tilbyder at slå græs, levere brænde og i det hele taget holde øje med torpet, når man ikke er der? Vigtigst af alt: Er det en, man kan spørge til råds om valg af rød maling, kampen imod vildsvin, mus, myg og andre svenske naturligheder? Ejendomsmæglere burde indføre et pointsystem for naboen, når de sælger ødegårde. Bare sådan en nøgtern naboscore fra et til 10.

Tjek for vindmøller

Vi elsker vindmøller. Kul, atomkraft, og hvad der nu ellers findes af ubehagelige energikilder i det svenske energinetværk, er noget skidt. Vindmøller derimod – og det ved enhver middelklassetorpare – er fantastiske. Bare ikke når de ligger lige ved siden af torpet. Vingerne larmer. Desuden er der er nogle, der siger, at man kan få det dårligt, når man opholder sig i nærheden af dem, og det var jo ikke ligefrem det, der var ideen med at tage børn og venner med i ødegården. Der er mange nye vindmøller undervejs i Sverige. Noget med, at de har lavet en plan for, at der skal være flere, og at de har tænkt sig at overholde den. Men det hele burde være vedtaget, så man skal finde frem til de konkrete planer for opførelse af vindmøller i den lokale kommune. Den gode nyhed er, at det er langt lettere at finde frem til den slags dokumenter i Sverige end i Danmark. Formentlig ligger planen allerede på nettet. Og kan du ikke finde den, sidder der sandsynligvis en kvalificeret medarbejder ved navn Karin klar ved telefonen til at guide dig det rigtige sted hen. Sådan er Sverige nemlig.

Bliv medlem

Du skal melde dig ind i foreningen Danske Torpare. Det er svært at sige, præcis hvad man får ud af det – det hænger bare i luften, at det er en god idé. Og at det måske ligefrem kan give dårlig stemning nede i den lokale ICA, hvis ’den nye dansker’ ikke har fået meldt sig ind. Det koster 425 kroner om året, men så får man også lidt rabat på færgen fra Helsingør samt Torparbladet, som bringer alverdens fine artikler. Blandt andet om, hvordan man skal håndtere alle de breve, man får fra Skatteværket i Sverige – og om, hvordan man bedst hugger brænde. Tillad os her at videregive det særlige bildæktrick: Hvis man placerer det stykke brænde, som man ønsker at flække, inde i et bildæk, så vil man, når man har hugget, kunne fjerne de to halve stykker brænde, uden at skulle bukke sig ned. Bildækket holder ganske enkelt sammen på det. Det er, hvad man må kalde et ægte torpartrick.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vi anbefaler

  • Den amerikanske psykologiprofessor Barry Schwartz udgav for nogle år siden bogen ’Paradox of choice’, der kort fortalt videnskabeligt argumenterede for, at for mange valg gjorde os ulykkelige, og at vi konstant skulle forsøge at minimere vores valgmuligheder.
  • Det er der normalt ingen, der hjælper dig med, men Information kommer dig til undsætning og guider dig gennem forbrugsjunglen.
  • Mad, politik, politikere, tøj, musik, bøger, magasiner, eksperter, dyr, tasker, film, filosoffer, elektronik, medier, tænkere, religioner og sko – Information elsker at forbruge. Vi er selvudnævnte eksperter i forbrug, og nu lader vi vores ekspertviden komme andre til gode. Hver uge vil vi her anbefale en håndfuld forbrugsgenstande, der betyder meget for os.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torben  Knudsen
Torben Knudsen

Torpare. Hedder det vist ikke?
En sød beskrivelse fra fortiden.
Meget få, hvis nogen gennemfører et torpareliv, det er simpelt hen blevet overhalet.
Lad os tage to familier, med hver tre børn, der skal op og 'torpa'
De er altså seks personer og der slæbes med hjemmefra, det er jo billigere i Aldi!!.
De seks personer har hver deres mobiltelefon/Iphones, deres Ipads med og ikke mindst skal der være TV deroppe, da der er europamesterskab i fodbold eller Milan spiller mod Manchester United.
'Torpen' er kulisse helt uden betydning, et bedrag og samlingen kunne ligeså så godt foregå på Vesterbro på 5. sal, så sparer man også færgebilletter og benzin og varene fra Aldi skal ikke slæbes så langt. God fornøjelse.
Skal I endelig have en torp og være torpare, så sørg for at finde et område, hvor der IKKE er mastedækning og fortæl venner og familie om betingelserne.
Det vil blive svært at få nogen med.

Brugerbillede for Gert Romme

Er der ikke noget Jørgen Nash og Drakabygget over denne artikel, som jeg tror, bedre passede på Sydsverige for 30 år siden.

Godt nok kommer jeg sjældent i de gamle danske områder som Skåne, Halland eller Blekinge, men det lugter i hvert fald mere af mærkelige happenings, som afhuggede havfruehoveder, end det Sydsverige som jeg kender.

Brugerbillede for Met-Marie Eskesen Lambers
Met-Marie Eskesen Lambers

Når man selv ofte nyder den svenske natur, bliver man naturligvis nysgerrig, når der skrives om den i medierne, men efter endt læsning af ovenstående sidder jeg tilbage med en undren. Hvad var det skribenten ville sige, hvem har han spurgt, har han læst andet end måske ét enkelt eksemplar af Torpare Bladet og hvis han er sarkastisk, hvorfor skruer han så i det mindste ikke lidt op for det, med andre ord; artikelen bærer præg af manglende indsigt og grundighed. Hvad angår kommentarerne har jeg kun et skuldertræk tilovers for tvære snævertsynede bemærkninger. Jeg tillader mig derfor at bidrage med lidt mere detaljeret beskrivelse foreningen Danske Torpare og erafring med at bruge et torp.

Danske Torpare er en forening med mere end 10.000 medlemmer og har derfor en mulighed for at øve sin indflydelse i dialog med de svenske myndigheder, for at styrke samarbejde mellem to nationer og for at styrke medlemmernes muligheder for udfoldelse og rettigheder i det svenske.
Foreningen forhandler sig til rabatter på kulturelle institutioner og på transportområdet. Årligt udbydes en stor mængde kurser både indenfor sprog, kultur, teknik og håndværk, hvilket medlemmerne har stor glæde af. Derudover har foreningen gennem de seneste år fornyet og forbedret sin hjemmeside, som således ikke blot gengiver Torparebladet digitalt, men også indeholder en omfattende database over vejledning til alt mellem himmel og jord i forbindelse med jura, teknik, istandsættelse m.m. Foreningen giver juridisk hjælp i forbindelse med bl.a. salg, overtagelse ved arv, nybyggeri m.m. Medlemmerne har mulighed for at udfolde sig som frivillige og være til gavn for et større fællesskab ved at videregive egne erfaringer og faglige viden.

Hvad angår det at være bruger af et sådant lille torp . . . for det første langt fra alle medlemmer have været økonomisk istand til at købe sig et fritidshus og grund i Danmark indenfor samme køreafstand af København, med samme størrelse grund, med samme natur, med samme vidunderlige hus bygget til helårsbolig i smukke gamle brædder. Selv i dag, hvor de flestes økonomi ikke er til lige så store armsving, som for ti år siden, har folk råd til at beholde deres torp. De svenske ejendomsskatter er nemlig slet ikke de samme, som i DK, de har ganske simpelt langt mere plads end vi og det er kun til gavn for de svenske bygder, at en gruppe danskere fylder de gamle huse og vedligeholder grundene. Torparenes udbytte er uvurderligt; der leves ikke på en løgn, som både artikel og kommentarer stærkt insinuerer. Som burger af et torp har man glæden af naturen, meningen med at forsøge sig med lidt grøntsager og muligheden for at lade blikket flyde ud i skovkrattet uden forstyrrelser. Man skal ikke læse længe om terapihaver, stress og fx. depression for at vide hvilken gavlig virkning natur har på sindet. Dette gælder naturligvis også for folk, som ikke har en diagnose eller lider af stress.

Forhåbentlig har ovenstående været med til at uddybe billedet en smule, der er jo ingen, der tvinger jer til at gøre som vi . . . hvoror dog nedgøre 10.000 menneskers glæde ved at bruge et torp?