Læserbrev
Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Er jeg bare sippet?

Moderne Tider
1. marts 2014

Marie, Aarhus

Min lillebror er begyndt at sige trælse ting, og nu har jeg sagt til ham, at jeg vil spørge jer, om det er ham, der er skør, eller mig, der er sippet. Han har altid været sådan lidt grov og sjov i det, og det er ofte svært at vide, om han mener de ting, han siger, eller om han bare lukker tingene ud for at provokere.

Jeg troede, det ville gå over, når han blev mere moden, men han er nu 32, og det bliver kun grovere og mere generaliserende, og jeg synes, det er for meget.

Senest sagde han, at venstreorienterede lugter dårligt. Jeg troede, at han tænkte på sådan nogle ungdomshus-typer, for dem har han været efter før. Men nej, han mente, at hvis man tog 100 tilfældige venstreorienterede og 100 borgerlige, så ville de venstreorienterede »gennemsnitligt lugte dårligere«.

Når han snakker om, hvor pylrede moderne mødre er, eller hvordan der er for mange offentligt ansatte, bliver jeg nødt til at gå, fordi han jo indirekte sviner mig og mit liv til. Han har ikke selv kæreste eller børn, og det er en del af min bekymring, for jeg tror, at han skræmmer mange væk. Da jeg sagde, at jeg ville skrive til jer, sagde han selvfølgelig, at Information er en latterlig møgsprøjte, og at han ikke gider læse jeres svar. Men det tror jeg nu nok, at han gør, så please skriv, hvad I tænker.

Svar I:

Din bror lyder som en rigtig charmør. Jeg er temmelig sikker på, at hans store kæft ikke er grunden til hans civilstatus. Vi er mange, der er sætter pris på en god grov mund.

Da jeg arbejdede for UNICEF, havde jeg en svensk kollega, som under et kurmageri til en sort, muslimsk skønhed fra Sierra Leone lagde ud med en vits: Hvad får man, hvis man parrer en neger og en muslim? Svar: en tyv, der er for doven til at stjæle. Hun meldte ham prompte for racisme. Men når man får folk til at spærre øjnene op, får de ofte øje på mere end ens store gavflab, og et par måneder efter blev de gift. Den dag i dag kalder han hende kun ’sorte slyngel’. Groft? Ja. Kærligt? Det kan du tro.

Din bror skal nok finde sig en mage. Om hun falder i hans sippede storesøsters smag, er ikke godt at vide.

- Susan Knorrenborg

PS. Han knuselsker dig, din røde mokke.

Svar II:

Jeg har en »aldeles radikal politisk fortid,« som en kær kollega engang beskrev mig med tilføjelsen »frygtindgydende«. På den alleryderste venstrefløj, præciserer jeg skamløst. Når nogle af mine venner fra dengang – nu med pæne liv og karrierer – får behov for at undskylde, hvad de i dag ser som vildfarelser i 1970’erne og 80’erne, henviser de ofte til, at damerne var lækrere og festerne bedre end på højrefløjen.

Jeg tror, de har ret, på den måde at en eventuel sammenhæng mellem politisk ståsted og så f.eks. duft, intelligens, skønhed eller selskabelige kompetencer er mere konjunkturbestemt end videnskabeligt verificerbar. Den følger tiden: Når venstrefløjen har momentum – imagine! – har den alt med sig: dejlige damer, sjove vittigheder, flotte fyre, velduft og hele udtrækket. Og omvendt.

Det er det, din bror, som er mere street wise end skør, har fanget. Han er så meget en del af tidsånden, at kan slippe af sted med at sige, at de andre lugter grimt. Det er det, der irriterer dig – han har det for nemt. Men det bliver værre endnu: Skulle tidsånden vende og han med den, vil han til den tid problemfrit kunne undskylde sin gamle position med, at højrefløjen duftede så godt.

Det skal man, nu du spørger, nok være lidt sippet for at hidse sig op over.

- Jon Jørgensen

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det lyder da som en rigtig dejlig lillebror.
Skal vi bytte?

Majbritt Nielsen

Hmm, jeg tror jeg holder op med at sukke over mine søskende.
Jeg har det jo nemt.

Toke Andersen

@Marie
Jeg tror din lillebror har ret. Man kunne måske indvende at det er en ret ligegyldig observation, men det ændrer ikke det store.
Højreorienterede er overvejende en flok overfladiske populistiske facadedyr. Sammenlignet hermed kan mange venstreorienterede fremstå så fokuserede på substansen at personlig fremtoning er ret ligegyldig.
Argumenterne har sin egen tyngde uafhængig af budbringerens duft, beklædning mv.

At bære sine argumenter igennem med patos eller blikfang er mest noget man forfalder til når man har en dårlig sag, og det har de højreorienterede nærmest konsekvent.